Læsetid: 6 min.

Med stofbrugeren Krølle til møde med kommunen

Information var med, da Københavns Kommunes rehabiliteringsteam skulle forklare stofbrugeren Krølle, hvad der skal ske nu, når han ikke kan få førtidspension
Krølle tigger foran Illum i København for at få penge til sin coke. Information fulgte med ham på jobcentret.

Ulrik Hasemann

27. august 2015

Solskinnet falder skråt ned over Musvågevej i Københavns Nordvestkvarter, hvor Krølle kommer gående. Den 48-årige tidligere slagtersvend er radmager og har været stofbruger i mere end 30 år og går med stive skridt og en kasket på hovedet hen til jobcentret.

Normalt, når Krølle har kræfter til det, sidder han og tigger foran Illum på Strøget for at finansiere sit sideforbrug af coke, som han fixer ud over sin metadon.

Uden for jobcentret står Krølles støttekontaktperson, og det samme gør hans bisidder, Charlotte, fra organisationen Gadejuristen på Vesterbro. Klokken 11 skal de tre mødes med Krølles sagsbehandler og kommunens rehabiliteringsteam, og ifølge mødeindkaldelsen til Krølle skal deltagerne »drøfte dine muligheder«, efter han har fået afslag på førtidspension.

Læs også: Har Krølle udsigt til at få arbejde?

»Det bliver sikkert et ressourceforløb,« gætter Charlotte, der er socialrådgiver. Hun tvivler på, at et sådant forløb kan gøre Krølle mere egnet til at blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet, sådan som det egentlig er meningen.

»Det er billigere for kommunen. Dels er ydelsen meget lavere, dels er der højere refusion,« siger hun, inden vi går ind.

Information har tidligere på baggrund af indsigt i Krølles sagsmappe beskrevet, hvordan han – trods konstateret mangeårig hjerneskade efter en påkørsel, hiv, smitsom leverbetændelse, bylder i hjernen, livstruende lav blodprocent samt sårdannelser på arme og ben og formentlig indre blødninger – ikke vurderes som tilstrækkelig syg til at kunne få førtidspension.

Selv om en overlæge på Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Hvidovre Hospital har vurderet, at Krølle »vurderes absolut uegnet til enhver form for arbejde, og prognosen er dårlig, ikke så meget pga. hans hiv, men pga. hans fortsatte stofmisbrug og psykiatriske habitus«, har myndighederne givet afslag få førtidspension, fordi »der fortsat er mulighed for afklarende og udviklende indsatser efter beskæftigelseslovgivningen«, som kommunen skrev.

Mens Krølle venter i jobcentrets reception, fortæller han, at han har reduceret sit cokeforbrug i den sidste tid. Nu, hvor han ikke fixer coke hver dag, har han taget tre kilo på, fortæller han. Han kommer ikke lige så meget i Istedgade som tidligere, forklarer han, i stedet ser han meget til sin kammerat Lasse, der også er stofbruger. Lasses kæreste er indlagt, og han er smidt ud af den campingvogn, hvor hun boede, så han har fået lov til at flytte ind hos Krølle.

»Når jeg laver mad til Lasse og mig, bruger jeg en halv liter piskefløde til sovsen. Vi åd stegte oksehaler, og en halv time efter sov vi begge to,« siger han og smiler.

’Vi hører, hvad du siger’

Nu bliver Krølle hentet ind i et mødelokale. Rundt om bordet sidder fem kommunale medarbejdere, og efter en kort præsentationsrunde tager en af dem ordet og byder velkommen.

»Du er her for, at vi kan tale om, hvad der skal ske nu, hvor du har fået afslag på førtidspension. Vi vil indstille dig til et ressourceforløb. Vi kan godt se, at du har en masse udfordringer, men har du eller I andre forslag til, hvad der skal satses på,« spørger han og kigger bordet rundt. Ingen siger noget, så ordstyreren fortsætter: »Vi tænker på hjælp til psykologisk rådgivning og praktisk livsførelse i hverdagen. Vi kan se her af papirerne, at det er svært at motivere dig til behandling. Hvad er status,« spørger han lægen, der er en del af rehabiliteringsteamet.

Lægen svarer, at Krølle er en person, der ikke kan ret meget. Krølle har en masse sygdomme og er svær at holde fast i et behandlingsforløb. Spørgsmålet er, hvor omfattende Krølles hjerneskade er, og om der er noget at komme efter i forhold til behandling. Men det skal undersøges nærmere, siger lægen.

»Så får vi en tilbagemelding, om der er behandlingsmuligheder,« svarer ordstyreren og tilføjer, at det også ville være godt med en samlet vurdering af Krølles funktionsniveau over et længere tidsrum. Hvilke ting kan Krølle selv gøre, og hvad skal der til for at motivere ham.

»Vi skal gøre det inden for 12 måneder i tæt samarbejde med den koordinerende sagsbehandler …«

Krølle afbryder: »Jeg ved ikke, hvad I mener med alt det lort. Jeg aner ikke, hvad I snakker om. Hvorfor vil I ikke give mig min førtidspension, når jeg ikke kan noget? I må se sandheden i øjnene,« siger han.

Ordstyreren svarer, at netop fordi Krølle har fået afslag på førtidspension, er han i målgruppen for et ressourceforløb. »Det er mig, det går ud over. For otte år siden blev jeg indstillet til førtidspension, men jeg sidder stadig her,« afbryder Krølle.

Lægen svarer: »Du er, for nu at sige det direkte, i en lortesituation. Enten skal man finde ud af, at du ikke har større …«

»Jeg kan ikke en skid. Skal jeg bruge 10 år på det,« siger Krølle.

»Nej, det tager ...« begynder lægen.

»Skal jeg dø, før jeg får førtidspension,« fortsætter Krølle.

»Vi hører, hvad du siger,« bryder ordstyreren ind.

»Vi kan arbejde videre herfra og indstille dig til et ressourceforløb. Vi laver en skriftlig indstilling og sender den i partshøring, så kan I tage stilling til det og sende den videre til os. Så vil jobcentret træffe en afgørelse, og så vil du få tilknyttet en sagsbehandler fra behandlingsenheden,« oplyser han henvendt til Krølle og tilføjer, at han ikke rigtigt har mere at sige.

»Hvorfor kan I give alle perkerne i hoved og røv, mens jeg ikke kan få noget som helst? I sidder bare der og læser de skide papirer. Hvorfor kan I ikke hjælpe mig? Så begynder jeg at tage stoffer igen,« siger Krølle.

»Har I noget at spørge om,« spørger ordstyreren og fortsætter efter et hurtigt blik bordet rundt: »Så siger vi tak for i dag.«

Blomster og god mad

Udenfor på fortovet får Krølle ild på en cigaret, som han får fra sin støttekontaktperson. Krølle græder og snøfter.

»Når de ser, hvordan du har det, går der sikkert ikke så lang tid,« trøster støttekontaktpersonen.

Også Charlotte trøster og siger, at Gadejuristen vil arbejde for, at det vil gå hurtigere end 12 måneder. Resultatet er forventeligt, men hun er glad for, at rehabiliteringsteamet ikke gjorde Krølles sidemisbrug med coke til et tema, der skulle kræve selvstændig behandling. Det er heller ikke grunden til hans helbredsmæssige problemer.

Støttekontaktpersonen kan ikke mindes, at Krølle har taget så få stoffer, som han er nede på nu.

»Det må være det sidste forløb, du skal igennem nu. Det var rigtigt fint, at du sagde så meget,« opmuntrer han, mens Krølle snyder næsen og får snøftet færdigt.

»Det er ikke så svært at stoppe med coken. Det er tyndskid i otte dage. Det er metadonen, der er umulig at slippe. Jeg har engang været indlagt, hvor jeg skreg døgnet rundt i 16 dage oppe i Aalborg, fordi jeg ikke fik metadon. Det var, som om knoglerne blev trukket ud gennem huden,« siger Krølle.

Han er utilfreds med, at det trækker ud med førtidspensionen, og at han skal rende til møder.

»Jeg kunne have siddet inde på Strøget og lavet 800 kroner på den tid, vi har brugt her,« siger han. Senere ændrer han dog forklaring om hvor mange penge, han tjener ved tiggeriet. Det er ikke nær så meget, så det var mest for at prale.

Men nu, hvor han har skåret ned på cokeforbruget, køber han i stedet ting til hjemmet, siger han og fortæller, at han lige havde købt sig en computer hjem til det værelse, hvor han bor, men den blev stjålet efter otte dage. Han ved godt hvem, men de sidder inde nu, forklarer han.

Krølle kunne godt tænke sig at bo i et lille hus ude på landet med en masse blomster. Der kunne han bo sammen med Lasse og spise god mad.

Han ryger færdig og går ned ad Musvågevej i solstriben sammen med støttekontaktpersonen, der kører Krølle hjem til hjemløseenhedens værelser i Sydhavnen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Liliane Murray
  • Britta Hansen
  • Peter Wulff
  • Jakob Silberbrandt
  • Claus Oreskov
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Olaf Tehrani
  • lars abildgaard
  • Niels-Simon Larsen
Liliane Murray, Britta Hansen, Peter Wulff, Jakob Silberbrandt, Claus Oreskov, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Olaf Tehrani, lars abildgaard og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ifald nogen skulle være i tvivl : det der 'metadon' som hovedpersonen er så tragisk afhængig af --- er ikke gadenarko - det er noget behandlere ordinerer klienter. Og han er vist ikke ligefrem nybegynder i forsøgsdyrsbranchen.

Søren Ferling, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, Claus Oreskov, David Zennaro, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Den behandlerskare er da ikke rigtig klog. Ressourceforløb her og afklarende og udviklende indsatser der. Hvad er det dog for et sprog? Det er selvfølgelig lige netop sådant et sprog, der kan køre i båndsløjfe og give en masse arbejdspladser til dem, der får en hyre for at snakke om andres elendighed. Psykologer ind over... Hvad er timelønnen? 1000kr eller 2000kr? Kors et cirkus.

Søren Ferling, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Tor Thrysøe, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, odd bjertnes, Peter Wulff, Kirsten Holmgren, Carsten Mortensen, Pelle Palm, Jakob Silberbrandt, David Zennaro, Dennis Berg, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kristine Skøtt-Jensen, Rasmus Knus, Jens Thaarup Nyberg, Michal Bagger, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Thomas Walter, Felix Austin, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Morten Jespersen, erik mørk thomsen, lars abildgaard, Helmut R., Erik Jensen og Martin Madsen anbefalede denne kommentar

Hele den situation er totalt absurd og Kafkaesk ! Man tror det er løgn at offentlige institutioner, som er der for at hjælpe syge mennesker, i stedet kaster dem ud i umenneskelige vanvittige krav !
Man skammer sig over Danmarks umenneskelighed !!!

Søren Ferling, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Thomas Andersen, Carsten Søndergaard, Tor Thrysøe, Peter Wulff, Jakob Silberbrandt, Claus Oreskov, David Zennaro, Liliane Murray, lars abildgaard, Benta Victoria Gunnlögsson, Rasmus Knus, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Thomas Walter, Felix Austin, Niels-Simon Larsen, Karsten Aaen, Britta Hansen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Et regnearkssystem, skabt af regnearkstænkere, forvaltet af mennesker af kød og blod, som må agere som regneark for at bibeholde løn og pension. Krøllet papir har intet at gøre i en sådan forestilling. Det smides i skraldespanden. Det ved forvalterne godt, også selv om de måske privat og i det skjulte føler et stik af dårlig samvittighed. Det gælder om at gøre sin pligt!

Dehumanisering skal man ikke spøge med. Den forrår og forråder alt den kommer i kontakt med. Ikke mindst den gode vilje.

Søren Ferling, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Tor Thrysøe, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Carsten Mortensen, Claus Oreskov, David Zennaro, Dennis Berg, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Kristine Skøtt-Jensen, Rasmus Knus, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Thomas Walter, Niels-Simon Larsen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, lars abildgaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Krølles udbrud om: »Hvorfor kan I give alle perkerne i hoved og røv, mens jeg ikke kan få noget som helst? I sidder bare der og læser de skide papirer. Hvorfor kan I ikke hjælpe mig? Så begynder jeg at tage stoffer igen,« viser mig, i hvilken grad det lykkes at udspille udsatte grupper: syge, arbejdsløse, flygtninge, ældre... over for hinanden og sætte dem op mod hinanden. Al menneskelig omsorg og medfølelse går tabt i og med dette system.

Hvis bare de enkelte udsatte mennesker ville forstå at de bliver misbrugt i en nedadgående spiral, hvis bare de havde kræfter til at stå sammen og sige: STOP, så var meget vundet.

Men hvem kan forvente det, af mennesker, der er så nedbrudte?

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Dorthe Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Jørn Boye, Per Klüver, Eva Beyer Westergaard, Dennis Berg, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Søren List, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Niels-Simon Larsen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Jamen, Krølle har da et formål. Hvad skulle fem højtbetalte offentlige ansatte ellers lave hvis han ikke fandtes?

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Thomas Andersen, Tor Thrysøe, Flemming Berger, Peter Wulff, Kirsten Holmgren, Carsten Mortensen, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Dennis Berg, Bent Nørgaard, Helene Kristensen, Kristine Skøtt-Jensen, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen, Felix Austin, Niels-Simon Larsen og Brian Klysner anbefalede denne kommentar
John Christensen

Hmmm....Ser i min optik ud som om, at ressourceforløb overser netop forbruget af (spildte) ressourcer!

Søren Ferling, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Søndergaard, Liliane Murray, Anne Eriksen, Michal Bagger, Estermarie Mandelquist, Niels-Simon Larsen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Billedet, bør indstilles til konkurrencen om årets pressefoto.

Gør ondt langt ind i knogler og marv!

Søren Ferling, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Peter Wulff, olivier goulin, Claus Oreskov, Liliane Murray, Michal Bagger, Niels-Simon Larsen, Jørn Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ville det mon være spildt, at skrive et brev til de unge liberale?

Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hvis folk af den ene eller grund ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet så giv dem en førtidspension, men gør den betinget af at det de indstiller deres misbrug.... på den måde bliver førtidspensionen en besparelse for samfundet.

Michael Borregaard

Det er sku, undskyld mit fransk, for let at nævne Odense kommune, gør det “derfor” ikke, systematikken, at der skal spares, som oftest på ydelserne til de marginaliserede, derimod, skinner igennem allerede i job opslag.

I et opslag som jurist på det sociale område i Herlev Kommune står eksempelvis slutteligt, Om dig: “Du forstår og respekterer, at de økonomiske rammer også er et væsentligt aspekt i sagsbehandlingen“.

Oversat står der, en af de vigtigste sætning(er) du skal kunne er: “der er forsat mulighed for afklarende og udviklende indsatser efter beskæftigelseslovgivningen”.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Liliane Murray, John Christensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Rent socialdemokratiske politik, da det var deres nuværende leder, Mette F., der har indført dette umenneskelig system.
Men det værste er, at personer under 40, reel ikke kan få førtidspension, uanset, at de f.eks. har været psykiske syge, lige fra barndommen.
Og har en stor risiko for, at ende på nedsat kontanthjælp, idet de ikke magter, at følge et ressourceforløb.
Et forløb, kommunen kan sætte igang, uden, som i sagen Krølle, at vurdere om, fører det til noget, og hvor stor chance er der for, at en person, som Krølle, kan gennemføre det.
Men, det er ikke kommuner, der dummere sig, de ved nok, at det her ikke dur,
Rent folketingpolitik, foreslået og gennemført af Mette F., socialkammarat!

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Per Klüver, David Zennaro, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, peter fonnesbech, Ebbe Overbye, Peter Hansen, Estermarie Mandelquist, Karsten Aaen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Karl Liebknecht udtalte i 1918: "Die SPD hat uns verraten." (Socialdemokraterne har forrådt os.)

Denne sætning blev senere taget op af de demonstrerende studerende i '68 og omformet til: 'Wer hat uns verraten - Sozialdemokraten.'

Igennem lang tid har jeg nægtet, at tro på dette udsagn eller selv at bruge det - jeg syntes, det også var populistisk og fornærmende. Jeg har ændret syn. Ikke mindst 4 års regeringsstyre under S og bl.a. tiltag som disse menneskefjendske 'reformer' har gjort at jeg tillader mig at udtale disse ord.

Wer hat uns verraten? Sozialdemokraten!

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Gaderummet Regnbuen, Carsten Søndergaard, Tor Thrysøe, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Carsten Mortensen, Jørn Boye, Per Klüver, Jakob Silberbrandt, David Zennaro, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, Michal Bagger, Felix Austin og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

En stof misbrugers eneste tanke er : Hjælp på fra misbreugsanstaælten" helst uden alt for mange bedøvende "piller" eller alkahol misbrugers møde med "kommunen", er det første trin til "selv hjælpeforanstaltninger", og bør betragtes som sådanne, og ikke bare lade sig styre af "tom hovede og deres" i deres "Tornerose søvn".

Sådan spiller "musikken" ikke længere , når "magtstrukturene" overser , de andre.

LIVET er vores "fællesvare", som vi kun i samlet flok, er i stand til at nyde, hvis vi ikke ønsker at snyde.

Niels-Simon Larsen

Det er desuden et sprogligt forrædderi, jeg hører, og jeg hører det mange steder, hos politikerne ikke mindst. Jeg kender det fra tidligere arbejdspladser. Ordene vender sig inden i en, ja, man kan brække sig. Hele hæren af kommunikationsuddannede fra universiteterne har lært at radbrække sproget. Hvem laver reklamerne inkl. de politiske (vi søger en kommunikationsmedarbejder). 'Det Danmark du kender'. Det er jo rent gylle. Det hed engang: 'Venstre ved du hvor du har'. Det er der stadig ingen, der ved. Sproglige fordrejninger hele vejen. Hør på Mette Frederiksen. Nu skal S til at være erhvervsvenlig. Samfundsvenlig er umoderne.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Dorthe Jørgensen, Tor Thrysøe, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, olivier goulin, Per Klüver, David Zennaro, Dennis Berg, Liliane Murray, Karsten Aaen, Helene Kristensen, peter fonnesbech, Ebbe Overbye, Britta Hansen, Rasmus Knus og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Magt handler blandt andet om definitionsret, Niels-Simon. Både i betydningen at have ret til at definere, men så sandelig også forstået som evnen til at definere sig selv som retfærdig.

Besidder man blot den evne, kan man, med den gode nattesøvn i behold, acceptere og forsvare selv det mest uantagelige. Som nu for eksempel at bidrage til et nødstedt menneskes vedvarende forlis.

Alt i bedste mening, naturligvis. Den har man jo defineret på forhånd.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, David Zennaro, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, John Christensen, peter fonnesbech, Ebbe Overbye og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Mødet minder om en scene fra romanen 1984.

I sandhed skræmmende.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Mads Kjærgård, Liliane Murray, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Og her er Bøddel loven:

30.06.2012: Bredt forlig om førtidspension og fleksjob.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om at lave en reform af førtidspension og fleksjobordningen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger: Fremover er det slut med at tildele unge mennesker en førtidspension.

Anne Baastrup (SF) siger: I dag lander alt for mange unge på førtidspension.

Ulla Tørnæs (V) siger: Vi er glade for aftalen. Vi deler ambitionen om, at færre unge skal på offentlig forsørgelse.

Mai Henriksen (K) siger: Ingen er tjent med at blive efterladt på passiv forsørgelse uden for fællesskabet.

Joachim B. Olsen (LA) siger: For Liberal Alliance har det været afgørende, at incitamentet for kommunerne til at tilkende førtidspension bliver reduceret.

Reformen skal nu vedtages i Folketinget og vil træde i kraft fra 1. januar 2013. Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Jakob Silberbrandt, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Peter Wulff, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Per Klüver, Karsten Aaen, David Zennaro, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Britta Hansen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jens Thaarup Nyberg
27. august, 2015 - 10:41

@Britta Hansen
27. august, 2015 - 10:05
Der var også en, der kaldte dem socialfacister.'

Det ved jeg ikke noget om, og jeg overtager i hvert fald ikke denne retorik.

'Jens Thaarup Nyberg 27. august, 2015 - 10:47
@Britta Hansen
27. august, 2015 - 10:05
Men pas på det skarpe højresving.'

Den forstår jeg ikke. Forklar venligst.

Britta Hansen

Peter Sterling
27. august, 2015 - 10:49

'Og her er Bøddel loven:'

Har du en kilde til hele teksten (i så fald vil jeg gerne bede om den), eller har du samlet de forskellige citater forskellige steder fra?

Den refererede sag og ovenstående politiker udtalelser 10.49 bekræfter, at førtidspension skal ingen ha`!
Det bedste argument for at indføre UBI - Basisindkomst, rulles åbenlyst op for øjnene af alle, så selv blinde politikere kan se det.
Ingen ventetid, ingen betingelser, intet resurseforløb, ingen femmands rettergang, intet jobcenter.
Ingen barselsydelse, børne- og ungeydelse, SU, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, feriedagpenge, feriefond, førtidspension, efterløn, seniorordning, folkepension og alder.
Kort sagt - klientsamfundets afskaffelse og adskillelse af sundhedsvæsen, arbejdsmarked og tryghedssikring.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard og Tor Thrysøe anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Citaterne viser jo at kassetænkning er et helt bevidst værktøj, altså kroner og ører før mennesker.

Der er ikke noget galt med Socialdemokratiet eller socialdemokratisk politik, hvis det var det de førte, men det er det ikke, Danmark har ikke længere noget socialdemokratisk parti. Nu er det op til SF, EL og Alternativet at få ægte social politik tilbage på arbejdsbordet.

Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Britta Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg vil gerne forsøge at løfte debatten lidt og måske også kvalificere den en smule - eller meget måske. I 1970erne var der en hel del kritik, også fra venstrefløjen!, af det socialdemokratiske behandlersamfund, der dengang endnu var i sin vorden, dvs. endnu var i sin begyndelse.

Og jeg forstår ikke hvorfor venstrefløjen ikke er blevet ved med at kritisere det socialdemokratiske behandlersamfund, ikke mindst fordi dette samfunds (behandlersamfundets) formål udelukkende og kun synes at være en en eneste ting: at gøre alle mennesker parate til at indgå i arbejdslivet. Eller måske mere korrekt: at gøre alle mennesker i DK, uanset deres historie og psykiske tilstand, parate til at indgå i fællesskabet på en arbejdsplads i industrien f.eks. - så de her mennesker også kan få noget at leve for. Og ikke bare noget at leve af - som Mette Frederiksen vist engang sagde. Kort sagt:

Alle mennesker skal helst have et lønarbejde - og de mennesker, der som Krølle, ikke har et et lønarbejde, skal i resurseforløb, så de kan indse og erkende nødvendigheden af de får et sådant lønarbejde. For så kan de bidrage til staten, til samfundets, og til nationens velstand og vækst. Ved at gå på arbejde, her forstået som lønarbejde. Og forstået i en kapitalistisk kontekst (sammenhæng), altså hvor hovedmodsætningen er mellem arbejde og kapital. Og fordi kapitalismen gerne ser, at arbejdsudbuddet er så stort som muligt, så bl.a. lønnen måske kan blive trykket meget (eller mere), så skal alle personer, også Krølle, så hurtigt som muligt gøres klar til et sådant lønarbejde.

Mht. om socialdemokraterne har forrådt nogle eller noget, vil jeg bestemt mene 'nej'.
Socialdemokraten K.K. Steincke mente allerede i 1930erne, at en person som Krølle havde meldt sig ud af samfundet, og derfor ikke brug for hjælp. Eller rettere: han havde brug for den hjælp, der ligger i, at han kom ind på en fattiggård, og blev sat til at bestille noget. I 1970 udgav Bent Rold Andersen en bog om Fremtidens Socialpolitik.

I den argumenterer han for, at at gælder om at...."skabe et moderne gummimenneske, der indrettet til de stadige krav om forandring fra den økonomiske vækst, og som finder sig i det hele.
Dette menneske vil psykisk være mest velegnet for industrien (kapitalen)." (Højrup, Thomas, Det glemte Folk, SBI, 1989, side 249 spalte 2).

Bent Rold Andersen mener også at nogle gange så går individer som Krølle galt i byen og kan ikke længere eller i det hele taget leve op til det som Bent Rold Andersen kalder for industriens krav, dvs. kapitalens krav til individet (gummimennesket fra før). Og når dette sker, så skal behandlersamfundets specialister træde til:

"Så skal socialapparatets specialister træde til og gengive det evnen til at tilpasse sig kravene.
Derved hindrer man, at, at den psykiske forstyrrelse sinker væksten." Højrup, samme sted som ovenfor, side 250, 1. spalte)

Og det der gik mig til at tænke på Bent Rold Andersens udsagn og udtalelser er faktisk at man nu i kommunerne har resurseteam? (som jeg tror de hedder?) som skal sidde og bedømme om mennesker nu kan arbejde eller ikke eller om de skal have førtidspension. Og det passer faktisk meget godt til det som Bent Rold Andersen skriver i sin bog fra 1970:

"Apparatet må kunne inddrage specialister som psykologer og pædagoger, læger og speciallæger m.v. Det er væsentligt at den samlede indsats er koordineret." (citeret efter Højrup, 1989, side 250, spalte 1).

Ligesom 1970ernes socialreformer må også den man i dag kalder for reformen af førtidspension ses i lyset af socialdemokraternes ønske om at skabe mere vækst og atter mere vækst. Og en af måderne til at skabe denne vækst, som også socialdemokraterne ønsker i det kapitalistiske system er altså at personer som Krølle skal omskoles (så at sige) til, af sig selv, at ønske at få et lønarbejde. Og dermed sørge for arbejdskraft til industrien, eller måske rettere, kapitalen.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Felix Austin, Anne Eriksen, Mads Kjærgård og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det er muligt, at der ligger kassetænkning bag kommunens tankegang i den konkrete sag. Men jeg vil stadighed hævde, at der ligger mere bag, især fra Socialdemokraternes side. Pointen er egentlig den, at man ikke skal blive eller være overrasket over, at også socialdemokraterne nu pludselig ser ud til at køre en hård retorik mod personer som Krølle eller andre som ham. Pointen er den at faktisk lige siden 1930erne har Socialdemokraterne ment det her: nemlig at alle personer helst skal ind i et lønarbejde. Og hvis de ikke vil det, så skal de tvinges til at indse og erkende, at det netop er det som de vil. Og det er præcis det som Bent Rold Andersen og Socialdemokraterne mener, og har ment, siden i hvert fald 1970. Og et af midlerne til dette er netop at smadre folks selvbestaltede fællesskaber og køre staten ind over det hele.

Og igen mener jeg, at venstrefløjen har glemt at kritisere Socialdemokraternes stærke fokus på staten. Og har glemt at folk i det jeg vil kalde for frivillige fællesskaber faktisk selv kan gøre en hel del. Og at staten bør gå ind og understøtte de her fællesskaber lokalt, ikke hverken overtage dem eller smadre dem. Når det er sagt, er jeg helt på det rene med, at staten, regionen og kommunerne på nogle områder er et gode, f.eks. mener jeg ikke man kan sætte pårørende til at pleje og passe gamle, syge, eller demente personer. Her skal der altså uddannet personale til...

Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Felix Austin og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg forstår det ikke helt, selvom "Krølle" skulle kunne passe et arbejde bare et timer om ugen, hvor fanden skulle han så få det henne???? Men som tidligere nævnt andetsteds, så står det i Lisabon traktaten at social inklusion skal ske via arbejdsmarkedet, og da Mette F er EU embedsmand mere end hun er noget andet, så......

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Peter Wulff, Tor Thrysøe og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Ja, Mads Kjærgård, det er så det næste spørgsmål: Hvilken arbejdsplads vil påtage sig at ansætte så belastet et menneske. Det vil endda være nær umulig, at finde en praktikplads til Krølle, da det allerede er meget svært, overhovedet at finde praktikpladser med det formål at arbejdsprøve folk, der har nogle skånebehov!

Det er et spil for kulisserne, hvor der er én stor tabergruppe: syge mennesker. Og så er der den helt store taber: anstændigheden og hele det her samfund.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Jakob Silberbrandt, Dorthe Jørgensen, Tor Thrysøe, Lise Lotte Rahbek, Peter Wulff, Felix Austin, Anne Eriksen, Per Klüver, Karsten Aaen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja jeg tænker også, at der ufatteligt mange meget velfungerede mennesker, der ikke kan finde et arbejde, så hvordan f..... i h...... skal en person med så ringe eller ingen arbejdsevne kunne finde et arbejde eller bidrage til BNP. Ja sidstnævnte gør han jo så, idet han holder en hoben af konsulenter kørende, ingen af dem tjener under 40 kilo om måneden og det er endda lavt sat!

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Tor Thrysøe, erik mørk thomsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Wulff, Felix Austin, Anne Eriksen, Britta Hansen, Per Klüver, Ebbe Overbye og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Krølle skal vel bare på job- og selvrealiseringskursus, hvor han kan lære at skrive sit CV og formulere sine karrieremål. Er det ikke sådan man gør idag?

/O

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Karsten Aaen: Jeg vil også gerne takke for denne fremlæggelse! Den har givet mig stof til eftertanke, vil jeg sige. Jeg har ikke på den måde beskæftiget mig med socialdemokraternes grundlæggende værdisæt - men det er åbenbart værd at gøre det.

Det, som jeg hidtil har opfattet som absolut menneskeforagtende adfærd under DÆKKE af velmenende tiltag ER tilsyneladende velmente - ifølge S' ideologi. Og ingen må falde uden for denne ideologiske tankegang, vi er alle tvangsindlagte i forhold til den. Og tilfældigvis går den fint hånd i hånd med konservative og såkaldt liberale mål (at øge væksten, at øge kapitalen, osv.) er de også så gode til at arbejde sammen.

Der er noget, der er faldt på plads her!

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Vi har jo altid vidst, hvad Socialdemokratiet har stået for" - bag de blafrende røde faner og fagforeningerne - eller har vi?
Industrien, arbejderne - den "forudbestemte" enshed og ligemageri.
Man taler stadig om den sociale arv og at man skal være mønsterbryder ect. ect. - hykleri - mens man samtidig deler folk ind i socialklasser og rigid kontrol.
Jeg har tænkt - før i tiden - at bistandshjælp og de andre ting afskar mennesker fra selv at tage ansvar - det er svært at tage ansvar for noget i dag.
Nej, du skal indordne dig!!

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Bemærker at hovedpersonen er eneste mand på artiklens illustration ... Jeg tror sørme Inf. ved et uheld må det sikkert være hehe - er kommet til at lave et anti-feministisk ikonbillede.

Karsten Aaen - du har fuldstændigt ret i din gennemgang - bortset fra, at S så vidt jeg husker i 80'erne fraveg den tanke, at kun lønarbejdet kan give livet mening. Dengang var man, så vidt jeg husker sørme også ude at lufte den tanke, at der nok aldrig igen blev fuld beskæftigelse. Eller var det bare nogle socialdemokrater?
I hvert fald så er ideen om lønarbejdet som det eneste meningsfulde i tilværelsen og mennesket i samfundets (læs statens) tjeneste og de tanker, du refererer ovenfor, med Mette Frederiksen som formand vendt tilbage som hofideologi.
P.S. Bent Rold Andersen har gennemgået noget af en udvikling og er i dag - vistnok som medlem af EL - en skarp kritiker af S's politik.

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I 1985 eller 1986 udkom Oskar Negts - det levende arbejde, den stjålne tid. Som netop handlede om at der vist aldrig blev fuld beskæftigelse igen. Og de tyske socialdemokrater - og vist også de svenske? - gik i 1980erne ind for en nedsættelse af arbejdstiden, først til 35 timer om ugen, så til 32 eller 30 timer om ugen. Og da det ser ud som det danske socialdemokratis inspiration altid kommer fra enten det svenske eller det tyske socialdemokrati så ligger det danske socialdemokrati altid i slipstrømmen af hvad de tyske eller de svenske socialdemokrater mener om samfundets indretning.

Så vidt jeg forstår var især Svend Auken fortaler for at der nok ikke blev fuld beskæftigelse igen.
Og vist nok også Anker Jørgensensen. Og måske en hel del andre socialdemokrater mente det samme. Mogens Lykketoft eller Ritt Bjerregaard måske. Måske skete skiftet hos Socialdemokraterne allerede da Poul Nyrop var statsminister? Men jeg tror det altså ikke. Fordi Poul Nyrups arbejdsmarkedspolitik netop fik på to ben, 1) de arbejdsløse skulle aktiveres for deres dagpenge og 2) de arbejdsløse der ikke havde et arbejde fik tilbudt kurser og uddannelse, så de kunne finde et arbejde. I 2002 eller 2004 lavede VK-regeringen det om så de arbejdsløse bare skulle tage et arbejde.....uden mulighed for uddannelse overhovedet....næsten.

Nu var jeg ikke en del venstrefløjen i 1970erne, da jeg var i mine teenageår dengang ;) - men det har altid undret mig, at venstrefløjen i 1970erne kaldte Socialdemokratiet for et borgerligt arbejderparti. Lige indtil jeg fik fat i en anmeldelse af en bog om den danske velfærdstats historie....hvor det stod klart for mig, at K.K. Steincke og Socialdemokraterne i 1933 ganske vist indgik et kompromis mellem klasserne i DK (Kanslergadeforliget i 1933), hvor ledige kunne få dagpenge, hvor syge ikke længere selv var skyld i deres sygdom, og en del andre tiltag, som faktisk var bedre for de arbejdsløse og for folk på socialhjælp mm. Men K.K. Steincke mente skam at personer som Krølle, der havde et misbrug, slet ikke skulle have hjælp, og hvis de skulle have hjælp, så skulle det være på fattiggårdene rundt om i landet. Alkoholikere, lystne kvinder, åndssvage, mentalt retarderede, misbrugere af enhver slags havde, ifølge K.K. Steincke, sat sig udenfor samfundet. Og kunne derfor ikke regne (alt for) meget med samfundets hjælp. Og hvis de skulle hjælpes, var det som sagt på fattiggårdene.

For mig at se er socialdemokraterne stærkt inspireret af det som det svenske Socialdemokrati gjorde i 1990erne, det som Tony Blair gjorde i 1997-2007 i England/UK. Og ikke mindst det som Gerhard Schröder gjorde i Tyskland i begyndelsen af 00'erne med Hartz IV-reformerne - hvor et af formålene med de her reformer var at spare penge, et andet var færre skulle have hjælp. I Sverige i 1990erne, under Göran Persson som statsminister skar Socialdemokraterne ekstremt meget ned i den svenske velfærdsstat. Med nogenlunde de samme argumenter som Socialdemokraterne her i DK bruger nu - for deres politik udi nedskæringer.

Vi har talt om det, Socialdemokratiernes krise i Europa, og dermed også reformismens krise, de partier, der engang troede, at de kunne reformere kapitalismen, tøjle den og indgå aftaler eller kompromisser med kapitalen eller ejerne af kapitalen. Og som vi har været inde på før, synes Socialdemokraterne at have forladt aftalerne med handels, industri og håndværkerkapitalen - i stedet for synes Socialdemokraterne nu at have indgået en aftale eller en forståelse med finanskapitalen, altså den internationale finanskapital. Og disse anser sociale udgifter som værende overflødige - derfor skal de afskaffes helt. Og hvis de ikke kan de det, skal de beskæres meget. Mange grinte af Thor Möger Pedersen og hans idé om det DK som står op og morgenen og smører leverpostejmadder, men det er da lige præcis det DK, som Socialdemokraterne altid har kæmpet for. Det som Socialdemokraterne ville kalde - og kalder - det arbejdende folk.

Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

@ Leo Nygaard

Du spørger om hvad der kan gøres eller hvad min politik er på området? Ingen idé lige nu. Hvis jeg vidste hvad der kunne gøres eller om der kunne gøres noget, så var jeg nok politiker....

Men hvis vi nu tager de små ting:
afskaf kravet om ar arbejdsløse skal trykke på en knap på jobcenteret en gang om ugen
afskav kravet om at arbejdsløse skal sende mindst 2-3 ansøgninger om ugen

Gør det sådan at man får 90% eller 80% af sin hidtidige løn i tre måneder (gennemsnittet af de tre måneder) før man er blevet arbejdsløs. Og sænk så gradvist dette med 10% hver 6. måned.
Og så mener jeg godt, vi kan diskutere om helt ny-uddannede skal have dagpenge eller kontanthjælp. Jeg mener selv at ny-uddannede måske skal kontanthjælp, ikke dagpenge.
(og jeg understreger at dette er en diskussion jeg har med mig selv lige nu også).

Deltagelse i enhver form for aktivering, især job med løntilskud. bør selvfølgelig altid ske til overenskomstmæssig løn, og bør selvfølgelig også tælle med ved optjenting af dagpengeret igen.

og det lidt større:
Hvis man som arbejdsløs eller i arbejde betaler 2 gange mere i kontingent pr. måned til A-kassen end hvad vi gør nu så kan helt lade være med at stille mere eller mindre urealistiske krav til de arbejdsløse. Så betaler vi nemlig selv hele præmien for vores forsikring mod arbejdsløshed.

Og det lidt større samfundsperspektiv:
UBI er en idé jeg godt kan have en vis sympati for. Jeg er dog en del usikker på, hvordan det skal kunne lade sig gøre i praksis.

Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Tor Thrysøe anbefalede denne kommentar

Hvis S's beskæftigelsespolitik var båret af, at den ledige skal bidrage til samfundet, så ville frivilligt arbejde i sociale og kulturelle institutioner og andre måder at bidrage til civilsamfundet på være en acceptabel måde at være ledig på. Men det er IKKE det, de mener. Det de mener er, at den ledige skal bidrage til staten/BNP - og derfor skal de tvinges ind i lønarbejdslignende situationer - bare uden løn, rettighedder og uden at være en rigtig del af arbejdspladsen. Så KAN de vel for helvede endeligt lære det - det eneste lyksalige fælleskab er arbejdsmarkedet - og er du udenfor, gælder det fra statens side om at forpeste din tilværelse så meget som muligt.

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Når førtidspensionsreformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner.
Hov ... nu stak erhvervs-vennerne sgu af med 6,2 milliarder ..... agr tys, vi finder en embedsmand at give skylden , eller en minister ... forhenværende, naturligvis.

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Britta Hansen, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Dorthe Jørgensen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - naturligvis kan 'metadon købes på gaden' - men det er ikke der det kommer fra - og selvom det ikke fremgår her, så fornemmer man en 'metadonbehandling' på vejen til det her journaliserede nu. Under alle omstændigheder stammer megen elendighed i denne afdeling fra behandlersystematiske praksisser. Det er ikke apologetisme værd.

Dennis Tomsen

@ Karsten Aaen

Bare så din 'indre diskussion' får væsentlige 'detaljer' med ;-)

Kontanthjælpen for nyuddannede under 30 år uden børn er på 6.992 kr. pr. måned før skat, og skulle de være så 'dumme' at have værdier for mere end kr. 10.000, ja så kan de slet ikke få en rød øre. Så er det nok bedre, at de får dimittendsatsen for dagpenge, som i forvejen kun er 82% af fuldtidssatsen...

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Indlæggene læst, og har lyst til at vende bunden i vejret. Hvad ville jeg selv gøre som politiker? Jeg tror ikke, at vi kan forhindre folk af personlige grunde i at søge mod bunden, men vi kan lade være med at genere dem med ressourceforløb o.lign. narrestreger. Et mindre konkurrencepræget samfund kunne hjælpe en del, men hvis jeg den dag i morgen blev sat til at administrere det nuværende cirkus, var jeg nødt til at gøre som behandlerne her og brække mig efter fyraften. Nå, ja, eller aktivere mig i partiet for samfundsforandring (uden at nævne et bestemt). MEN, da huslejen skulle betales, så måtte jeg køre dette mærkelige dobeltløb. På en måde er det også det, jeg gjorde og på den samme måde stadig gør.
Problemet er, at samfundsforandringen lader vente på sig på linje med Jesu genkomst og det kommunistiske samfund, og så bliver 'dobbeltløbet' en livsstil, som man vender sig til. Ormen, der gnaver, mister tænderne dvs. man opgiver. Det er måske triste tanker, og jeg lever da også i håbet, som man ikke må miste.
Var det ikke Mette, der for nylig sagde, at Lars godt kan sidde tiden ud? Det lyder meget mærkeligt, men hvad nu hvis det bliver sandt?

Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, olivier goulin og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Karsten - Det, jeg fiskede efter, kommer du ind på til sidst - på det største samfundsperspektiv på området - som jeg beskriver 11.59.
Du strejfer i dit indlæg flere gange noget der peger i den retning.
Du kender jo godt min agitation.

Torben Kjeldsen

Der er cirka 240.000 førtidspensionister i Danmark. I 2011 var der 33.534 førtidspensionister under 40 år. Det svarer til cirka 14 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2005 havde 41 procent af alle nye førtidspensionister en psykisk lidelse. I 2010 var det tal steget til 51 procent. Mens der i 2012 blev tildelt 14.450 nye førtidspensioner, var det tal i 2013 faldet til et godt stykke under det halve, nemlig 5.687. Der bekymrende stor kommunal forskel. I næsten alle kommuner falder antallet markant, men der er dog store kommunale forskelle. I kommuner som Lejre, Næstved og Vesthimmerland er antallet faldet med over 85 pct., mens antallet kun er faldet med ca. 20 procent i kommuner som Kerteminde, Skive og Vallensbæk. Kun en enkelt kommune går mod strømmen. I Herlev steg antallet af ny tilkendelser en anelse fra 54 til 57 ny tilkendelser. Samlet er faldet i tildelinger ca. 70 %.
Formålet med de nye regler for førtidspension fra januar 2013 er, at så få som overhovedet muligt skal have førtidspension, og hvis du er under 40 år, er der kun nogle ganske særlige tilfælde af alvorlige lidelser og sygdom, hvor du kan få bevilget en førtidspension. Uanset alder er kravene helt grundlæggende, at hvis ens arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at man overhovedet ikke kan arbejde i nogen former for arbejde, hverken i ordinært job eventuelt med særlig støtte eller i et særligt tilrettelagt fleksjob, kan kommunen tilkende førtidspension.
Alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen skal være forsøgt. Derfor kan man ikke få førtidspension, hvis man kan udvikle og forbedre arbejdsevnen gennem deltagelse i aktiveringsforløb, optræning og omskoling kaldet revalidering, deltagelse i længerevarende ressourceforløb. Hvis man kan magte et fleksjob, kan man heller ikke få førtidspension. Reglerne for fleksjob er ændrede således, at selv borgere, der kun kan arbejde nogle ganske få timer ugen, kan få bevilget et fleksjob. Hvis der er muligheder for behandling, som kan forbedre borgerens situation, skal den normalt afprøves.
Som borger ’repræsenteres’ man af et rehabiliteringsteam, en tværfaglig kommunal sammensætning, fx sagsbehandler, læge, andet sundhedspersonale, nogen gange psykolog. Teamet kan således for eksempel foreslå ressourceforløb eller fleksjob, men altså også førtidspension, hvis der absolut ikke er flere realistiske muligheder for at forbedre arbejdsevnen.

Hvis rehabiliteringsteamet har lavet en indstilling om førtidspension, skal kommunen tage stilling til, om de er enige og dermed påbegynde førtidspensionssag. Kommunen er ikke forpligtet til at følge rehabiliteringsteamets indstilling, men de skal vægte den højt. Det kan i sjældne tilfælde ske, at kommunen er uenig og ikke vil indstille til førtidspension, men i stedet peger på noget andet. Det er kommunens særlige pensionsudvalg der taget endelig stilling til sagen.

Desværre er der generelt ofte tale om meget ’forskellig kvalitet’ i kommuneres sagsbehandling. I Krølles sag kunne det sagtens betyde at han i en anden kommune ville få tildelt førtidspension.

Følgende siger vel præcist hvad der er tungvejende årsager til en stigende instrumentalisering, objektgørelse, grænsende til tortur; ’Hun tvivler på, at et sådant forløb kan gøre Krølle mere egnet til at blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet, sådan som det egentlig er meningen. »Det er billigere for kommunen. Dels er ydelsen meget lavere, dels er der højere refusion,« .

Jeg har grundlæggende det syn at mennesker der har behov skal inkluderes, støttes og ydes omsorg i forhold til deltagelse i fællesskaber, herunder arbejdsliv og det bør vi stræbe efter, men med andre metoder og betingelser. Jeg har som psykolog deltaget i et EU projekt tilbage i 2006, der hed Genvejen. Her brugte vi helt andre metoder og et andet menneskesyn (minus DJØF og homo economus) end dem der er ses i dag og vi nåede på mange måder længere med selv meget svage borgere. Men vi kunne bestemme i samarbejde med borgeren om de skulle på førtidspension uden de store administrative og menneskelige omkostninger. Vores princip, var ingen skranker, alt var muligt, kærlighed, relations arbejde, trøst, tid til at lytte, finde vej sammen, hjælpe med angst for livet og smerter, skabe her og nu kompetencer, fx kørekort. Fantastisk projekt, men det røg selvfølgelig ind på hylden, gemt væk det var alt for menneskeligt. Er stadig ansat i kommune som leder, jeg brugers stadig den samme tænkning og slås for den, men trange tider. Men det er ikke kun mit ansvar det er også dit, husk hvem du stemmer på.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Ebbe Overbye, Felix Austin, Britta Hansen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Vore dages socialreformer, har intet med reformer at gøre, men at kalde det reformer lyder bedre, en "vi kommer og tager jer i hoved og r*v".

70erne og langt op i 80erne var præget af et fællesskab og en solidaritet, med faglige aktioner, strejker, boykotter, og demonstrationer. De ansatte stod sammen, side ved side, skulder ved skulder.

I 1970'erne kom så en egentlig socialreform. Arbejdsløshedsdagpengene blev forhøjet. Prisen herfor var opgivelse af A-kasserne gamle ret til at anvise arbejde. En ret der blev overdraget til offentlige arbejdsformidlinger.

Man stod sammen og krævede sin ret til et arbejde, og da det offentlige havde overtaget, retten til at anvise arbejde, så var den generelle tanke også, at med retten kom en pligt til at sørge for arbejde til alle, og at alle skulle have en ordentlig løn.

Jeg var ikke i Danmark på daværende tidspunkt, så jeg husker ikke, lige hvornår det var at man ændrede systemet, så en ansat frit kunne vælge hvilken eller om de ville være medlem af en fagforening, selv en A-kasse blev frit valg. Og det tror jeg var begyndelsen til undergravningen af vores sociale system og velfærden. For med en splittet arbejdsstyrke, kunne man spille grupperne ud imod hinanden. Arbejdsgiverne må have gnækket og gnedet sig frydefuldt i hænderne. Og siden da er det bare gået nedad bakke for lønmodtagerne som helhed, balancen mellem arbejdsstyrken og arbejdsgiverne blev forrykket, til arbejdsgivernes fordel.

Og den taktik med at splitte flokken, er en kendt jagtmetode, når løver og andre rovdyr er på jagt, split flokken og gå efter de svageste individer. Og det gør man så også politisk. De svage har nemlig sjældent den styrke eller de ressourcer der kræves til alene, at kæmpe mod systemet, og det ved man godt i systemet, derfor bliver sagsbehandling til en kamp, hvor sagsbehandlingen bevidst trækkes ud i årevis, hvor der ledes efter obskure paragraffer ingen ellers kender til, der kan bruges til at give med, en trættekamp, som man godt ved at ikke ret mange af de svageste borgere kan holde distancen i, det handler om at få borgeren til at opgive sin kamp for et værdigt liv, om det så koster mange gange det borgeren beder om, det er ligemeget, der er andre interesser der skal plejes, erhvervslivet og arbejdsgivernes interesser.

Vi er udviklingsmæssigt ikke bare gået i stå, vi er gået tilbage, og det ser ud til, at hvis vi ikke snart finder noget af den fællesskabsfølelse og den solidaritet vi havde i 70erne og 80erne, frem igen, så vil afviklingen fortsætte.
Denne ud- og afvikling er ikke blot noget politisk og samfundsmæssigt, jeg ser den også som en evolutionær åndelig afvikling, for fokus er ikke længere på hvad eller hvem vi er som mennesker, men hvad vi har af besiddelser og ejendom. Og hvis vi ikke passer på vil vi komme stadigt nærmere et feudalsamfund, med herremænd, ridefogeder, hoveri og livegne der knap kan overleve.

I et sådant fremtidigt samfund, og det ligger ikke langt ude i fremtiden, vil Krølle blive sendt på en anstalt for tossede, hvor han ville skulle udføre tvangsarbejde, for det vil være en forbrydelse at være fattig, arbejdsløs eller syg, der som vi godt ved alle sammen, altid er noget selvforskyldt, derfor vil sådanne uønskede elementer, skulle afholdes fra at deltage i resten af samfundet.

Og vi vil blive en krølle fattigere.

Jens Thaarup Nyberg, Torben Kjeldsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Britta Hansen, Felix Austin og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Sider