Læsetid: 4 min.

Systemets mand skal tegne Løkkes udenrigspolitik

Tidligere USA-ambassadør Peter Taksøe-Jensen ser ud til at blive Lars Løkke Rasmussens nye udenrigsgransker. Han beskrives som en knivskarp jurist og embedsmand, og ikke mindst en mand af systemet. Her har han tidligere spillet en kontroversiel rolle i dansk udenrigspolitik
Peter Taksøe-Jensen

Eksperter peger på, at hverken udenrigsminister Kristian Jensen (V) eller forsvarsminister Carl Holst (V) har den store erfaring med de områder, de har fået ansvaret for. Derfor er der brug for en embedsmand som Taksøe-Jensen i en politisk rolle.

Lars Krabbe

22. august 2015

Leder af Udenrigsministeriets juridiske afdeling, juridisk rådgiver for FN’s generalsekretær og senest fem år som Danmarks ambassadør i Washington. Den 56-årige Peter Taksøe-Jensens karriere er allerede imponerende, og nu ser det ud til, at han kan føje rollen som Lars Løkke Rasmussens (V) nye udenrigsgransker til sit cv. Det bekræfter flere kilder med indsigt i sagen uafhængigt af hinanden over for Berlingske

Udenrigspolitiske iagttagere samt nuværende og tidligere kolleger bruger mange af de samme vendinger, når de bliver bedt om at beskrive den mand, der formentlig skal designe Danmarks kommende udenrigspolitik. Han har »hukommelse som en elefant«, han er »dygtig og knivskarp« og så er han »en jurist med udpræget politisk fingerspidsfornemmelse«. Mere kritiske røster kalder ham »kantet« og en »typisk« embedsmand, der »nok er dygtig, men ikke dygtigere end de andre 1.500 embedsmænd, Udenrigsministeriet råder over«. Han er heller ikke kendt for at »tænke ud af boksen«, som en iagttager udtrykker det.

Flere betragter ham som »Løkkes mand« og dermed en allieret i Udenrigsministeriet, hvis loyalitet statsministeren altid kan regne med.

Et politisk job

Flere eksperter i international politik undrer sig over, at regeringen tilsyneladende vælger en embedsmand til at tegne de store linjer i dansk udenrigspolitik.

»At være udenrigsgransker er ikke en ekspertopgave, det er en politisk opgave. Faktisk den mest politiske opgave overhovedet. Han skal bl.a. vurdere, om Europa er vigtigere end USA, og hvor Danmark får mest ud af at sende sine soldater hen. Det er meget politiske spørgsmål,« siger seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier og understreger, at det normalt er en opgave, der løses af udenrigsministeren, statsministeren og Udenrigsministeriets departementschef i forening.

Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener, at Taksøe-Jensen har tilstrækkelig politisk tæft til at løse den meget politiske opgave, men han hæfter sig ved, at regeringen vælger en embedsmand, der i forvejen er en del af systemet.

»Du kommer ikke så højt op i systemet uden at have en fornemmelse for, hvad det er for nogle overordnede linjer, der rører sig. Derfor tror jeg også, at Taksøe-Jensen kommer til at stå for en tænkning, der allerede eksisterer i dansk udenrigspolitik i dag,« siger han og gætter på, at det formentlig bliver »business as usual«.

Irak-krigen

Selv om Peter Taksøe-Jensen beskrives som en traditionel embedsmand, har han tidligere spillet en kontroversiel rolle i dansk udenrigspolitik. Som leder af Udenrigsministeriets Folkeretskontor var han chefarkitekt bag det juridiske grundlag, som muliggjorde Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Kritikken fra et væld af jurister og folkeretsforskere i ind- og udland har siden lydt på, at Irak-krigen var ulovlig i henhold til folkeretten.

Den 11. november i år skulle Peter Taksøe-Jensen have været udspurgt om sin rolle i udformningen af krigsgrundlaget i 2003, men som bekendt har Lars Løkke Rasmussen nu besluttet at nedlægge Irak-kommissionen.

Peter Taksøe-Jensens rolle op til Irak-krigen bliver nævnt igen og igen af de kilder, som Information har talt med. I Udenrigsministeriet bliver hans notat om Irak-krigen fortsat betegnet som »et juridisk mesterstykke«, mens andre kalder det et »stykke politisk bestillingsarbejde« og siger, at »Taksøe er en embedsmand, der leverer det, regeringen vil have«.

Det er desuden en udbredt opfattelse, at den prestigiøse ambassadørpost i Washington, som Taksøe-Jensen efterfølgende fik, var en belønning for at have »været systemet en god mand«.

Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jacobsen, mener dog ikke, at man alene kan forklare ambassadørens karrierespring med hans indsats op til Irak-krigen.

»Der er ingen tvivl om, at Taksøe-Jensen er en stor kapacitet. Man opnår ikke sådanne stillinger, hvis ikke man er dygtig.«

Øretævernes holdeplads

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er stillingen som koordinator af Danmark udenrigs-, forsvars-, bistands- og handelspolitik ikke nogen specielt attraktiv stilling. Han mener snarere, det er øretævernes holdeplads.

»Det er en skidt opgave for en karriereembedsmand, for han kan blive uvenner med rigtig mange. Han skal træde meget forsigtigt, hvis han vil tilbage til embedsmandsrollen bagefter. Hvis alle bliver sure på ham, så ryger han til Kuala Lumpur næste gang, han skal have en ambassadørpost, og det gider han ikke,« mener Peter Viggo Jakobsen.

Hvis ikke Taksøe-Jensen bliver regeringens nye udenrigskoordinator skal han efter planen til Indien, hvor han er blevet udpeget til Danmarks næste ambassadør.

Også andre kilder peger på, at jobbets meget politiske karakter kan spænde ben for Taksøe-Jensens fortsatte karrieremuligheder i Udenrigsministeriet. Nogle undrer sig over, at den succesrige diplomat tilsyneladende har sagt ja til jobbet og ifølge rygter endda selv har bedt Lars Løkke Rasmussen om tjansen.

Barberen

Både i og uden for Udenrigsministeriet er der stor usikkerhed om, hvad det egentlig er, den kommende udenrigskoordinator skal lave.

Da Lars Løkke Rasmussen under valgkampen annoncerede, at han ville ansætte én person til at revurdere og koordinere dansk udenrigspolitik fremover, lød der et ramaskrig fra oppositionen og flere eksperter, der alle hæftede sig ved, at en enkelt mand skulle sidde med så stor en opgave.

Denne holdning er stadig udbredt, og kilder kalder det således »bizart« og »politisk uhørt med en enmandstænketank«. De peger på, at resultatet vil blive meget afhængigt af den enkelte udreders personlighed, præferencer og baggrund. Og Hans Mouritzen mener, at »en udenrigsgransker er paradoksal i betragtning af Venstres tidligere kritik af ekspertvælde og smagsdommeri«.

Ifølge regeringsgrundlaget skal udenrigsgranskeren dog »forestå et udenrigspolitisk udredningsarbejde«, hvilket peger mere i retning af, at Taksøe-Jensen skal stå i spidsen for en udredning snarere end at udarbejde den ene mand.

Det er oplagt, at en stor del af udredningsarbejdet kommer til at handle om, hvordan regeringens bebudede bistandsbesparelse på 2,6 milliarder kroner skal gøres til virkelighed. Ifølge en central kilde bliver det endda en hovedopgave for Taksøe-Jensen at »rundbarbere« bistandsbudgettet.

Information har efterfølgende kontaktet Peter Taksøe-Jensen, der ikke har ønsket at kommentere portrættet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Skal vi ikke melde os ud af EU med det samme så og ansøge om at blive optaget i USA? Det er der åbenbart stor lyst til på højrefløjen.
Så må man jo bare håbe, de bliver skuffede, når Bernie Sanders vinder. Og jeg har så meget tiltro til, at en opstilling af Donald Trump vil puffe selv moderate republikanere i den retning. Ingen med to fungerende hjerneceller kan stemme på Trump.

Dorte Sørensen

Kan udnævnelse ikke også ses som Løkke Rasmussen ønsker styr på Kristian Jensen???????
Det virker som at "krigen" om udenrigspolitikken igen raser mellem stats- og udenrigsministeriet.

Einar Carstensen, Malan Helge og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Er der ikke mere tale om at der ikke rigtig er nogen i Venstre der er interesseret i Udenrigspolitik? Lykke Friis er trådt ud af folketinget - hvem er der så tilbage?

Lars Dahl, Arne Lund, Karen Grue og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Udnævnelsen af Taksøe-Jensen skal sikre høj præcision og dreven opportunisme i dansk udenrigspolitiks følgagtighed overfor Washington.

V-regeringen har ingen, overhovedet, politisk valgte med væsentlig erfaring udi det udenrigspolitiske - men i praksis har dette næppe nogen betydning. Alt væsentligt besluttes og eksekveres fra toppen af NATO og EU, IMF og Verdensbanken. Danmark er blot udfører, som en simpel slave af kapitalen. Og ingen kommer længere hviledage i hu.

Olav Bo Hessellund, Arne Lund, Einar Carstensen, olivier goulin, lars abildgaard, Bernhard Drag og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Slettet Bruger

Når spindoktorer, kommissioner, bureaukrater og de mange folkevalgte djøffer ikke længere rækker, må man opfinde nye stand ins. Hurra for demokratiet.

Slettet Bruger

Peter Hansen, nej ny er manden vist ikke, men rollen er da blevet lanceret som ny. Måske fremtiden i højere grad bliver sådan, at man stemmer på nogle masonitplader, som så efterfølgende udliciterer politikken til andre.

Løkke-juntaen er igang med at afvænner højresegmentet i det danske samfund fra den demokratiske proces, bl.a. ved at hive teknokrater ind i regeringen. Han [djøf'eren] skal bl.a. vurdere, om Europa er vigtigere end USA, og hvor Danmark får mest ud af at sende sine soldater hen. ..hvad mon Dansk Folkeapati har fået til gengæld? Formandsposte i folketinget? Paradefigur.

Bodil Waldstrøm

Løkke har ikke selv udmeldt noget navn endnu, så måske er det bare spin med Taksøe-Jensen?

I det hele taget synes jeg, det er en underlig idé med sådan en udreder vedr. vores udenrigspolitik. Hvorfor kan embedsmænd i udenrigsministeriet ikke udføre den opgave - måske med høringer, hvor danske forskere og andre med udenrigspolitisk viden og erfaring kan komme med deres bidrag. Hvorfor ikke bruge den store viden, der ganske givet er til rådighed her i landet - og da også gerne i udlandet? Men at det hele skal komme fra bare én person, virker lidt som bestilt arbejde, hvor resultatet kendes nogenlunde i forvejen.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis bare han havde personlig rygrad som en anden tidligere ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, der nægtede at anerkende Hitler-Tysklands besættelse af Danmark 9. april 1940, og derefter indgik internationale aftaler udenom regeringen i Københavns samtykke og accept, så kunne det være et interessant bekendtskab, men det har han nok ikke. Meget tyder på, at han er et alibi.

Taksø belønnes for veludført gerning - er det ikke også det, der sker i bananrepublikker og lign. steder. Også her er den ene tjeneste den anden værd, så nu ved Taksø hvem der frelste ham fra en ydmygende (?) afhøring i IRak- og Afghanistankommissionen, og hvem der sikrede ham et fedt ben at gnave løs på frem til efterlønnen.

Uddrag af Billedtekst:
"Eksperter peger på, at hverken udenrigsminister Kristian Jensen (V) eller forsvarsminister Carl Holst (V) har den store erfaring med de områder, de har fået ansvaret for. " Det er vel her, der virkeligt er grund til bekymring.