Læsetid: 9 min.

Topembedsmænd tager skraldet, mens ministeren går fri

Topembedsmændene Claes Nilas og Kim Lunding får hård kritik fra Statsløsekommissionen for at være medskyldige i, at Birthe Rønn Hornbech traf beslutninger, der førte til konventionsbrud. Selv undgår den tidligere minister alvorlig kritik, fordi kommissionen ikke med sikkerhed kan fastslå, at hun forstod følgerne af sine beslutninger
Topembedsmændene Claes Nilas og Kim Lunding får hård kritik fra Statsløsekommissionen for at være medskyldige i, at Birthe Rønn Hornbech traf beslutninger, der førte til konventionsbrud. Selv undgår den tidligere minister alvorlig kritik, fordi kommissionen ikke med sikkerhed kan fastslå, at hun forstod følgerne af sine beslutninger

Tariq Mikkel Khan

18. august 2015

Da Claes Nilas tilbage i 1980’erne som ung jurist var ministersekretær for daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen, slap han heldigt igennem den særlige undersøgelsesret, der i 1991 skulle trænge til bunds i tamilsagen.

Selv om Claes Nilas dengang som ministersekretær var en af de personer, der havde opholdt sig tættest på den konservative justitsminister, havde han ifølge eget udsagn ikke andet kendskab til Erik Ninn-Hansens beslutning om ulovligt at berostille tamilernes ansøgninger om familiesammenføring end enhver anden avislæser.

Og den forklaring satte undersøgelsesretten ikke spørgsmålstegn ved. Men med Statsløsekommissionens omfangsrige beretning i går – næsten 3.000 sider i ni bind – slap heldet op for Claes Nilas. Sammen med afdelingschef i Integrations- ministeriet Kim Lunding er det således Claes Nilas, der må tage skraldet for Integrationsministeriets årelange ulovlige praksis med at give afslag på statsborgerskab til unge statsløse. Afslagene var i strid med både FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og FN’s Børnekonvention, der begge er skrevet ind i lovbemærkningerne til indfødsretsloven. Kort fortalt giver konventionerne en særlig adgang til statsborgerskab for unge statsløse, hvis de er født og opvokset i Danmark.

Kommissionen finder således, at der er grundlag for, at det offentlige forsøger at drage både Claes Nilas og Kim Lunding til ansvar.

Læs også: Hvad nu, hvis embedsmændene bare ville beskytte Birthe Rønn?

Til gengæld finder kommissionen ikke grundlag for at drage andre embedsmænd i Integrationsministeriets Indfødsretskontor til ansvar – endsige Birthe Rønn Hornbech, der var integrationsminister fra november 2007 til sin afskedigelse i marts 2011

Ifølge Kommissionen var det sent i foreløbet, at Claes Nilas som Integrationsministeriets øverste embedsmand for alvor trådte ind på scenen og kom til at spille en særdeles kritisabel rolle i det forløb, der skulle udvikle sig til Statsløsesagen.

Det skete først i forbindelse med et såkaldt mavebælte, det vil sige en indstilling fra embedsværket til ministeren, hvor Birthe Rønn Hornbech i januar 2009 for anden gang blev opfordret til at få sagsbehandlingen i ministeriets Indfødsretskontor rettet ind, så den ikke var i modstrid med FN-konventionerne. Efter at ministeren havde læst mavebæltet, besluttede hun sig ifølge kommissionen for ikke at rette sig efter indstillingen fra embedsværket. I stedet forklarede hun på et møde med Claes Nilas og Kim Lunding i begyndelsen af februar 2009, at hun først personligt ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkolleger, der i forvejen skulle mødes til et skandinavisk sommertræf i juni 2009.

Birthe Rønn Hornbech

Juridisk embedseksamen 1971, vicepolitichef i Rigspolitiet 1981-2012, valgt til Folketinget for Venstre 1984-87 og 1990-2015.

Udnævnt til integrations- og kirkeminister i november 2007.

Kommissionen skriver, at den ikke »med den nødvendige sikkerhed« har kunnet faslå, om Birthe Rønn Hornbech var bekendt med, at hendes beslutning i Statsløsesagen ville medføre afslag til unge statsløse i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser.

Ditte Ahlgren/iBureauet

Ministeren havde nemlig den opfattelse, at der var mulighed for forskellige fortolkninger af FN-konventionerne. Imens skulle ministeriets Indfødsretskontor behandle de statsløses sager lige som alle andre, hvilket i praksis kom til at få den betydning, at flere statsløse unge mennesker fik et konventions- stridigt afslag på deres ansøgninger om statsborgerskab.

Eftersom mavebæltet fra januar 2009 var anden gang, hvor embedsværket havde indstillet til ministeren at følge FN-konventionerne, skulle Claes Nilas ifølge kommissionen »med større styrke« have gjort det klart for sin minister, at der efter ministeriets juridiske eksperters vurdering ikke fandtes nogen tvivl om fortolkningen af FN-konven- tionerne. Desuden burde Claes Nilas »klart« have »advaret« Birthe Rønn Hornbech om, at følgen af hendes beslutning ville blive afgørelser, der stred mod Danmarks folkeretlige forpligtelser. Endelig burde han have rådgivet sin minister om, at hvis hun valgte ikke at følge konventionerne, skulle hun som minimum orientere Folketinget og inddrage Indfødsretsudvalget i sagen.

Kommissionen kritiserer også, at Claes Nilas ikke dengang sørgede for, at drøftelserne med ministeren blev nedfældet skriftligt, herunder især hvis embedsmændene faktisk havde fastholdt over for ministeren – som senere forklaret af Claes Nilas i kommissionen – at de ikke mente, der var behov for yderligere undersøgelser af fortolkningen af konventionen. Et referat fra drøftelserne kunne, anfører kommissionen, også have sikret, at ministeren rent faktisk var bekendt med sagens rette sammenhæng samt have lagt »pres på ministeren for at få hende til at ændre beslutningen«.

Nilas fjernede advarsler

Midt i februar 2009 lagde Indfødsretskontoret endnu et mavebælte om sagen op til ministeren, hvor embedsmændene denne gang anbefalede, at ansøgningerne fra de statsløse blev behandlet lige som andre sager. Det første udkast indeholdt en passus med klare advarsler om, at det ville være i strid med både Statsløsekonventionen og Børnekonventionen.

Claes Nilas

Juridisk embedseksamen 1980.
Fuldmægtig i Justitsministeriet fra 1980 og bl.a. ministersekretær for Erik Ninn-Hansen, senere chef for Justitsministeriets Udlændingekontor og for Udlændingestyrelsen 1995-2000.
Departementschef først i Familie- og Forbugerministeriet 2004-05, så i Integrationsministeriet 2007-2011, og derefter i By- og Boligministeriet 2011-15.

Kommissionen skriver, at Claes Nilas’ fjernelse af advarsler i mavebæltet fra februar 2009 var »en alvorlig forseelse og klart i strid med en departementschefs pligt til at advare og lægge pres på en minister, der er på vej til at handle i strid med retsregler«.

Ditte Ahlgren/iBureauet

Men Claes Nilas foranledigede, at februarmavebæltet blev omskrevet, så advarslerne først blev nedtonet og til sidst helt forsvandt. Den endelige version af mavebæltet, som Birthe Rønn Hornbech modtog den 20. februar, indeholdt således ikke den mindste advarselslampe.

Kommissionen vælger i den forbindelse at se bort fra den forklaring, som Claes Nilas gav i undersøgelseskommissionen, nemlig at at han fjernede advarslerne, fordi mavebæltet i forvejen havde fået et for stort omfang.

Den forklaring er ifølge kommissionen ikke overbevisende og, hvis den skulle være rigtig, er den »udtryk for en alvorlig fejlvurdering«.

I stedet for at handle »i strid med sin forpligtelse« og lægge op til et klart konventionsbrud burde Claes Nilas som departementschef have advaret sin minister »korrekt og fyldestgørende«, skriver kommissionen.

Fra Claes Nilas fik advarslerne fjernet og frem til efteråret 2009 fortsatte Indfødsretskontoret med at give afslag i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Og som kommisionen anfører, burde Claes Nilas have været klar over, at dette ville være resultatet, selv om han ikke selv var inddraget i behandlingen af de konkrete sager.

Det næste mavebælte om sagen modtog ministeren i november 2009. I dette mavebælte anbefalede Indfødsretskontoret, at man gav statsborgerskab til de statsløse – undtagen hvis de var dømt for noget kriminelt. Dermed anbefalede embedsmændene igen over for ministeren, at hun skulle følge en praksis, som ikke var i overensstemmelse med FN-konventionerne, og denne gang var der en advarsel gemt i mavebæltets tekst. Desuden havde Claes Nilas i håndskrift bl.a. skrevet: »Hold da op – lidt rystende.«

Kommissionen har givet sin forklaring på meningen med denne påtegning – nemlig at han ikke var enig i mavebæltets indstilling, fordi han mente, at konventionerne i stedet skulle opfyldes 100 procent.

Præcis her kommer Claes Nilas’ næste fejl ifølge kommissionen. Han burde have stoppet mavebæltet, hvis han ikke var enig i indstillingen, eller som minimum klart have givet udtryk for sit synspunkt. Men i stedet lod han en anbefaling om at fortsætte konventionsbruddene gå videre til ministeren. Da Birthe Rønn Hornbech så dette mavebælte, besluttede hun sig for ikke at følge indstillingen fra Indfødsretskontoret. I stedet ønskede ministeren nu at efterleve konventionerne fuldt ud. I januar 2010 blev det sidste konventionsstridige afslag sendt til en ung statsløs, hvorefter sagsbehandlingen blev rettet op i februar.

Kim Lunding

Tidligere end departementschefen kom afdelingschef Kim Lunding til at spille en af hovedrollerne i Statsløsesagen. Det var i april 2008, at embedsmænd kom til ham med den alarmerende besked om, at ministeriet i årevis havde behandlet sager i strid med to FN-konventioner. Selv om det var alvorlig sag, gik der hele fire måneder, før Kim Lunding foranledigede, at ministeren i august blev orienteret om problemet.

Kim Lunding

Afdelingschef i Integrationsministeriet, tidligere Indenrigsministeriet og Justitsministeriet.

Kommissionen skriver, at embedsmænd ikke må anbefale, »at der administreres i strid med gældende ret«, og at Kim Lunding ikke har opfyldt »sin pligt til at rådgive Claes Nilas og Birthe Rønn Hornbech korrekt og fyldestgørende om sagens juridiske spørgsmål«.

Ditte Ahlgren/iBureauet

Her skulle afdelingschefen ifølge kommissionen have presset på for at få sagen hurtigere på ministerens bord eller i hvert fald sikret, at Folketinget blev orienteret om sagen. Ligeledes skulle han have sørget for, at der blev iværksat en undersøgelse af den forkerte praksis med at give afslag til de unge statsløse.

Resultatet af et møde med ministeren i september 2008 blev, at Indfødsretskontoret satte gang i den første af flere undersøgelser af, hvordan de andre nordiske lande fortolkede konventionerne. Under afhøringerne i kommissionen gav Kim Lunding imidlertid udtryk for, at der efter hans mening ikke havde været den mindste fortolkningstvivl om konventionernes betydning: Det var bare at »betale ved kasse 1« i form af en lovliggørelse af sagsbehandlingen, som han gentagne gange udtrykte det. Mens Indfødsretskontoret i efteråret 2008 i flere omgange kontaktede deres nordiske kolleger for at høre om deres praksis, besluttede Kim Lunding, at ansøgningerne fra de unge statsløse skulle sættes i bero.

Det finder kommissionen kritisabelt, fordi der ifølge kommissionen ikke – helt på linje med Kim Lundings egen forklaring over for kommissionen – fandtes en sådan rimelig juridisk tvivl, at den kunne begrunde en berostillelse.

Med mavebæltet i januar 2009, der lagde op til at rette sig efter konventionerne, levede Kim Lunding ifølge kommissionen op til sit ansvar som afdelingschef. Men da Indfødsretskontoret i februar blev pålagt at lave et nyt mavebælte, hvorefter sagerne med de statsløse blev behandlet som alle andre – det vil sige i strid med konventionerne – skulle han ifølge kommissionen have sat hælene i og stået fast på, at mavebæltet fra januar havde den rigtige indstilling.

Kim Lunding skulle, skriver kommissionen, have fastholdt, at de statsløse ansøgere skulle tildeles statsborgerskab i stedet for at lægge op til en forkert praksis, som så ganske vist blev suppleret med en bemærkning om, at det var i strid med konventionen. Det var denne advarsel, som Claes Nilas først fik nedtonet og siden helt fjernet fra mavebæltet, inden Birthe Rønn Hornbech modtog det.

I marts 2009 blev Kim Lunding orienteret om, at ministeren havde besluttet at drøfte statsløsekonventionen med sine ministerkolleger på sommermødet. Han blev ikke på det tidspunkt klar over, at advarslerne fra februarmavebæltet var fjernet af departementschefen, men han skulle ifølge kommissionen under alle omstændigheder have presset på for at få Claes Nilas til at forsøge at få ministerens beslutning ændret.

Da Indfødsretskontoret i november 2009 udarbejdede det mavebælte, der lagde op til kun delvist at følge FN-konventionerne, skrev Kim Lunding som sin påtegning på mavebæltet: »Her er vist en konvention, som tiden er løbet fra«.

Hertil bemærker kommissionen: »En indstilling må normalt opfattes som embedsmændenes anbefaling, og embedsmænd må ikke anbefale, at der administreres i strid med gældende ret.« Opsummerende skriver kommissionen, at selv om det ikke kan bebrejdes Kim Lunding, at Claes Nilas fik fjernet advarslerne fra februarmavebæltet, så er afdelingschefens »foreteelser« efter en samlet vurdering »af en grovhed, der giver grundlag for, at det offentlige søger Kim Lunding draget til ansvar«.

Mens de to topembedsmænd må tage skraldet, går forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fri af alvorlig kritik. Det sker, selv om kommissionen i vidt omgang afviser hendes forklaring om sagsforløbet. Over for kommissionen har hun forklaret, at ideen om at spørge andre nordiske lande om deres håndtering af konventionerne var noget, som embedsmændene insisterede på – og at hun ikke var klar over, at det førte til en forsinkelse af lovliggørelsen af den danske sagsbehandling.

Den forklaring strider imod ministerens tidligere forklaringer ved et samråd i Folketinget og over for pressen, hvor hun har sagt, at hun netop selv ønskede den nordiske rundspørge. Og kommissionen vælger altså også at afvise hendes nye forklaring, men lægger i stedet til grund, at Birthe Rønn Hornbech »ikke ønskede at tage stilling« til embedsmændenes anbefalinger om at ændre den danske sagsbehandling, »før Indfødsretskontoret havde undersøgt de andre nordiske landes praksis«. Når den forhenværende minister alligevel ikke får alvorlig kritik, skyldes det, at kommissionen ikke med sikkerhed mener at kunne vurdere, om hun var klar over konsekvenserne af de beslutninger, hun traf.

På den ene side skriver kommissionen, at »Birthe Rønn Hornbechs beslutning om at fortsætte de juridiske undersøgelser var årsag til, at Danmark i en periode fortsatte med ikke at overholde sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne«. Men på den anden side mener kommissionsmedlemmerne »ikke med den nødvendige sikkerhed« at kunne fastså, »at hun var klar over, at den fortsatte undersøgelse havde den konsekvens, at Danmark ikke overholdt sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne«.

For som der står i beretningen, er »den bevismæssige bedømmelse« på dette punkt »vanskelig«, eftersom der ikke foreligger nogen skriftlig dokumentation for, at ministeren blev advaret om konsekvenserne af ikke at ændre praksis.

Med andre ord går Birthe Rønn Hornbech fri, fordi man ikke kan dokumentere, at den jurauddannede tidligere minister forstod de juridiske følger af sine beslutninger.

Tidslinje for Statsløsesagen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Malan Helge
  • Oluf Husted
Jette M. Abildgaard, Malan Helge og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo det, politikerne har embedsværket til. Denne gang er det Nilas, tidligere var det Loft, Axelson osv. Hvem får kniven i morgen?

Herman Hansen

Vil det så sige, at en minister ikke har pligt og ansvar for, at sætte sig ind i de mest elementære love og regler og dermed det bærende fundament for sit ministerier og even til at udføre sit minister ansvar?

Så har en minister jo mindre ansvar end en flaskepige hos Føtex.

Bjarne Andersen, bent jensen, Hanne Ribens, Vibeke Hansen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Men sådan er virkeligheden jo ofte. Jo højere gage, jo mindre reel ansvar. Der er ALTID en undværlig et sted i hierarkiet, at tørrer den af på.

Bjarne Andersen, Vibeke Hansen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin & Anton Geist

"Med andre ord går Birthe Rønn Hornbech fri, fordi man ikke kan dokumentere, at den jurauddannede tidligere minister forstod de juridiske følger af sine beslutninger"

Spot on.

Hun sidder ikke længere i Folketinget, var inkompetent, og det lader vi det blive ved......

Bjarne Andersen, Jette M. Abildgaard og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Der Mohr hat seine Schuldigkeit getan, der Mohr kan gehen :/

Nu sidder "aben" på en Pind i fru Støjbergs voliere, og der kan den blive siddende, så længe Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl har "nøglerne til maskinrummet".

Hanne Ribens, Vibeke Hansen, Malan Helge og Helmut R. anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Hvis en resortminister kan fraskrive sig ansvaret for sine ansattes handlinger, må ansvaret vel så gå direkte til Statsministeren, der har ansat en inkompetent kollega til posten. Med tanken på Peter Loft, m.fl samt tre ministre, V krævede afgik på banale fodfejl, der ingen konsekvenser havde på folks liv, er det bemærkelsesværdigt, hvor let ansvaret igen bliver tørret af på alle andre end hos regeringen selv. Man kan vel næppe være i tvivl om, hvad den reelle grund til Iraqkommissionens nedlæggelse var. Generelt var det nu ellers indtryk, at Birthe Rønn blev kuppet af sin stats og finansministeren i den sag, men det er jo længe siden, så jeg kan jo huske forkert.

"....fordi kommissionen ikke med sikkerhed kan fastslå, at hun forstod følgerne af sine beslutninger"
At forstå kan forståes på to måder :
- At forstå en tekst, som man er opmærksom på.
- At forstå betydningen af det, embedsmændene angiveligt orienterer om.

Det første er helt usandsynligt for Hornbech.
Det andet er kommunikation, mundligt. Hvem har ansvaret, hvis noget misforstås.

løgn, bedrag, bilagssvindel, krigsforbrydelser osv, osv: ministeren går altid fri.

Bjarne Andersen, Jette M. Abildgaard, Malan Helge og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

beviser for strafbare forhold bortskaffes fra sagen

er almen praksis,

når de første strafbare forhold er begået.

En udbredt praksis i justitsministeriet blandt jurister, når de forsøger at skriver sig ud af strafbare forhold, skriver genierne sig ind overtrædelse af Straffelovens § 125, stk. 1, no. 2, der gør det strafbart at bortskaffe beviser for strafbare forhold fra sagen.