Læsetid: 4 min.

Til Udlændingestyrelsen dem skiller

Mange flygtninge fra Syrien venter på familiesammenføring, mens deres mand, hustru, søskende eller børn stadig befinder sig i det krigshærgede land. En af de ting, der trækker tiden ud, er, at Udlændingestyrelsen sår tvivl om ægteskaberne
Idlib i Syrien, hvor Oday Aboods familie venter, mens hans sag om familiesammenføring kører.

Nish Nalbandian

22. august 2015

Der findes to slags tid i Ryesgade i København. Den tid, Udlændingeservice og deres medarbejdere opererer i. Kontortid. Servicemål. Tre måneder for en enkel familiesammenføringssag. Fem måneder for en kompliceret. Systemets tid.

Og så findes der Oday Aboods tid. Han er en af de syriske flygtninge, som sultestrejkede gennem 13 dage foran Udlændingeservice i Ryesgade.

Hans hustru og to børn overlever i byen Idlib, kontrolleret af Islamisk Stat (IS). Han lever gennem desperate dage i Danmark i nætter uden ende, nøje opmålt ud fra savnet af sine kære.

»Min familie har ikke haft el eller vand i 11 dage. Sidst jeg talte med dem var for en måned siden. Jeg har aldrig set min søn. Han er otte en halv måned.«

Det, der trækker hans sag ud, er bl.a., at Udlændingestyrelsen har bedt om flere oplysninger om hans ægteskab.

Det er slet ikke ualmindeligt. En vielsesattest er ikke bare en vielses-attest, kan vi godt afsløre.

Information har fået indsigt i en række af flygtningenes sager.

Der kan være uklarhed om antallet af vidner. Forvirrende datering. Brudens alder. Kvaliteten af oversættelsen.

Alting skal gå rigtigt for sig, og for hver gang der skal indhentes nye oplysninger, går der uger eller måneder. Hvis de da overhovedet kan indhentes fra et land i krig, hvor store dele kontrolleres af IS.

Uden tillid

Oday Abood har ikke stor tillid til de danske udlændingemyndigheder længere.

»Det er ikke kun min sag, det er det samme for alle. Udlændingeservice får alle sager til at tage lang tid ved at bede om alle mulige papirer. Det er, fordi de vil have Danmark til at få et dårligt ry for flygtninge. Men det går ud over vores børn. Når vi siger til dem, at vi har ventet i lang tid, siger de bare, at det er, fordi der er så mange sager. Vi syrere har alle samme historie. De tror, vi lyver for at få vores børn hertil. Vi ville bare væk fra krigen. Vi er glade og taknemmelige for alt, hvad vi har i Danmark: sikkerhed, skole, et sted at bo. Men vi vil ikke have dette for os selv; det er vores børn, vi ønsker det for.«

Oday Abood fortæller sin historie via en arabiskkyndig fra flygtningenetværket Venligboerne.

Information har fremsendt spørgsmålene på forhånd og modtager hans svar skriftligt. Vi vil vide, hvordan han har det med ventetiden.

Vi vil også gerne høre, hvordan han har det med, at Udlændingestyrelsen har bedt ham garantere for betalingen af kontanthjælp eller integrationshjælp til hans hustru, hvis nu ikke ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret, og de i stedet familiesammenføres som samlevende.

Ti måneder i Danmark

Garantien kritiseres af en ekspert og flere flygtningeadvokater.

Ventetiden fylder alt for Oday – garantien ingenting. Han er klar til at fraskrive sig, alt hvad han har eller nogensinde får for at sin familie i sikkerhed. Oday undskylder for, at han ikke kan tale dansk.

»Jeg har været i Danmark i 10 måneder, men jeg taler stadig ikke ordentligt dansk. Jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg er bange hele tiden. Jeg kan ikke gå i skole, når mine børn er i krig.«

Odays søn har længe været syg, fortæller han.

»Han har været syg, siden han var tre måneder, da Assad sprøjtede med klorgas fra fly 10 kilometer væk. Det var i marts. Han blev syg præcis en uge efter angrebet. Han hoster meget. Der er ikke noget hospital at tage ham til. Udlændingeservice siger, de ikke vil fremskynde sagen af den grund, når jeg ikke har nogen lægeattest. Men hvordan skal vi skaffe en lægeattest?«

Det er samme problem med hustruens originale nationale identitetskort, som Udlændingeservice også har bedt ham fremskaffe:

»Området kontrolleres af Islamisk Stat. Hvordan skal jeg skaffe det?«

Information har bedt både Udlændingestyrelsen og integrationsminister Inger Støjberg (V) om at forholde sig til ventetiden for de syriske flygtninge.

’Meget tilfredsstillende’

Udlændingeservice oplyser i en skriftlig kommentar, at screeningstiden begyndte at skride i efteråret 2014, men også at sagsbehandlingssituationen nu anses »som meget tilfredsstillende«:

»På grund af det ekstraordinært store antal ansøgninger om familiesammenføring i efteråret 2014 begyndte den såkaldte screeningstid at skride, således at der gik længere tid end ønskeligt med at vurdere, om der manglede oplysninger i ansøgningerne. Det gik ud over et mindre antal sager, hvor manglende oplysninger ikke kunne tilvejebringes inden fristens udløb og medførte for lang sagsbehandlingstid i disse sager. Cirka 10 procent af de afgjorte sager i 2015, frem til 1. august, overholdt ikke servicemålet.«

Det ’mindre antal sager’ har Udlændingeservice tidligere opgjort til 850 for Information. Integrationsminister Inger Støjberg har sendt denne kommentar:

»Det er selvfølgelig beklageligt, at folk må vente længe på svar på deres ansøgning om familiesammenføring, og jeg kan godt forstå, hvis ventetiden må føles lang. Når det er sagt, så ser jeg det her i sammenhæng med den usædvanligt store tilstrømning af asylansøgere, vi har set i kølvandet på den tidligere regerings slappe udlændingepolitik. For når der kommer flere flygtninge til Danmark, så kommer der selvfølgelig også flere ansøgninger om familiesammenføring. Derfor strammer regeringen nu reglerne, så vi kan bremse tilstrømningen. Samtidig ved jeg, at Udlændingestyrelsen er optaget af hele tiden at forsøge at tilpasse sig bedst muligt til de aktuelle forhold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer