Læsetid: 3 min.

Venstre: SR satte gang i for mange investeringer

Der blev sat gang i for mange offentlige investeringer for at stimulere økonomien under krisen, mener Venstre, der vil bruge færre penge på offentlige bygge- og anlægsprojekter. Økonomiprofessor siger, at det kan frigøre penge til øget offentligt forbrug
De offentlige investeringer i for eksempel motorveje og skolerenoveringer nåede sidste år op på fire procent af BNP. Det er for meget, mener Venstre, som nu lægger op til at skrue ned for de offentlige investeringer i fremtiden

De offentlige investeringer i for eksempel motorveje og skolerenoveringer nåede sidste år op på fire procent af BNP. Det er for meget, mener Venstre, som nu lægger op til at skrue ned for de offentlige investeringer i fremtiden

Martin Lehmann

12. august 2015

De offentlige investeringer nåede sidste år et historisk højt niveau. Mens de offentlige investeringer i de seneste 25 år i gennemsnit har udgjort omkring tre procent af BNP, så nåede investeringerne i for eksempel motorveje og skolerenoveringer sidste år op på fire procent af BNP.

»Nu må vi mane til besindighed i forhold til at tro, at man bare i et væk kan køre på det her meget høje niveau. Det kan gå i en kort periode, men det kan ikke gå i al evighed,« siger Jacob Jensen, finansordfører for Venstre.

– Er det et udtryk for, at SR-regeringen i jeres øjne igangsatte for mange investeringer?

»Det må man nok sige, at det er,« siger Jacob Jensen.

De offentlige investeringer har været et centralt værktøj i den økonomiske politik efter finanskrisen i bestræbelserne på at skabe vækst og beskæftigelse.

Men ifølge Venstre så er den daværende SR-regering gået for langt i brugen af offentlige investeringer som kriseværktøj.

»Der er nok ikke nogen tvivl om, at den tidligere regering brugte offentlige stimuli i nogen større grad, end vi ville have lagt op til,« siger Jacob Jensen.

Forventningsafstemning

Den nye Venstre-regering vil bruge færre penge på offentlige investeringer end SR-regeringen har lagt op til. Hvor meget der skal skrues ned for investeringsniveauet vil Venstre endnu ikke give et konkret bud på. Først skal Finansministeriet færdiggøre et kasseeftersyn, der ifølge Jacob Jensen skal vise, »hvilke regninger, der har været skubbet foran os, og hvad det dermed er for et niveau, man bliver nødt til at tilpasse de offentlige investeringer efter«.

Læs også: Venstre bebuder færre penge til offentlige investeringer

Men det kan betyde, at eksisterende bygge- og anlægsprojekter må beskæres, udskydes eller helt droppes. Når kasseeftersynet foreligger, »er det den politiske forhandling, som vil være med til at definere, hvad det er for nogle projekter, der kører videre uændret, hvilke der kan udskydes, og hvilke der kan nedjusteres«, siger Jacob Jensen, der kalder udmeldingen for en »forventningsafstemning«.

Han vil ikke pege på, hvilke konkrete projekter der kan blive ramt af investeringskniven, udover Togfonden.

»Det er klart, at vi bliver nød til at finde ud af, hvad rammen er, inden vi kan gå i gang med det politiske puslearbejde med at rykke rundt for at få enderne til at mødes.«

S forstår ikke Venstre

Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht forstår ikke, hvorfor Venstre mener, at der ikke er råd til det offentlige investeringsniveau, som den tidligere regering har planlagt.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i vores regeringstid skruede op for de offentlige investeringer. Netop fordi vi var i en krise i Danmark, og det var et af de elementer, vi benyttede os af, for at bringe Danmark ud af krisen,« siger han.

Hvis man følger SR-regeringens plan for de offentlige investeringer, skal investeringerne også sænkes, men det »behøver ikke betyde, at igangsatte projekter skal påvirkes af den årsag,« siger Benny Engelbrecht.

Penge til offentligt forbrug

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2014 brugt 74,5 mia. kr. på offentlige investeringer. En stigning på 8,6 pct. i forhold til 2013, der i forvejen var et historisk højt niveau.

Ifølge Finansministeriets budgetoversigt fra maj 2015 er det allerede planlagt, at det historisk høje investeringsniveau fra og med 2015 gradvist skal nedjusteres.

»Således planlægges der i år efter et niveau for de offentlige investeringer i 2015 på omkring 74 mia. kr., svarende til et reelt fald på knap 2 pct.,« skriver Finansministeriet.

Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, forklarer, at det er lettere at skrue op og ned for de offentlige investeringer end det offentlige forbrug.

Hvis man vil holde gang i økonomien under en økonomisk krise, er det nemmere at bruge ekstra penge på en motorvej, end at ansætte flere pædagoger og lærere, som så skal fyres igen året efter.

»Men set fra en statsfinansielt synsvinkel er det ligegyldigt, om du bruger pengene til offentlige investeringer eller offentligt forbrug. Det er udgifter begge dele,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Dermed kan det godt være rigtigt, når Venstre siger, at der ikke er råd til at fastholde det planlagte niveau af offentlige investeringer.

Men det kan også være fordi, man vil flytte pengene fra de offentlige investeringer til det offentlige forbrug.

»Hvis man skruer ned for de offentlige investeringer, så bliver der råd til noget andet,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han hæfter sig ved, at mens størrelsen af det offentlige forbrug var et centralt tema under valgkampen, har der ikke været lige så meget fokus på de offentlige investeringer.

Bo Sandemann Rasmussen fremhæver også, at det allerede var dengang, Lars Løkke Rasmussen blev statsminister første gang i 2009, at investeringsniveauet blev øget, mens SR-regeringen efterfølgende valgte at fastholde et højt offentligt forbrug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, det er dér, hvor man tager afgørende fejl i liberalistiske tænkning - det er penge, der bruges på privat forbrug, der er udgifter, mens penge brugt i den offentlige sektor ALTID er investeringer.

lars abildgaard, Gert Romme, Karsten Aaen, Jens Jørn Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Er det som to vrantne unger, der med års mellemrum leger rasmus-modsat og saboterer hinanden?

lars abildgaard, Mads Kjærgård, Jens Jørn Pedersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Start med at stoppe den komplet overflødige Femern forbindelse og togfondens overflødige milliard investering. Og undgå at købe det amerikanske disney kampfly F-35.

Så er vi godt igang.

Erik Jensen , Helene Kristensen, Anker Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Anne Eriksen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ja, Hr. Holst har som Forsvarsminister på rekordtid bevist han er i særklasse. Han er sikkert helt forbløffet over sig selv ;-)

Herman Hansen

Frem for tog og skinne investeringer burde der købes en flåde af miljøvenlige mini dele biler, som kan lejes direkte med rejsekortet og hentes/afleveres på alle landets tog og busstationer eller lignende placeringer. Det vil være langt mere fleksibel og nå ud i alle landets afkroge.

Lad os f.eks. sige der skal bruges 27.000.000.000 kr. på tog og skinner og lad os sige en miljøvenlig minibil kan erhverves for 75.000 kr.. Det giver penge nok til hele 360.000 biler. Med fire pladser i hver giver det en transport kapacitet på 1.440.000 passagerer. Vedligeholdelse overlades til lokale autoværksteder. Og så skal der naturligvis udarbejdes en app til at styre hele molevitten. Et firma som f.eks. GoMore kunne medvirke til udvikling og administration.

Hvorfor nøjes med by cykler i København, når vi kan få delebiler i hele landet? Kom nu i gang før Google og Uber stjæler hele udviklingen for næsen af os som sædvanlig...

Herman Hansen

...Hvis disse mini delebiler fritages for moms og registreringsafgift ved indkøb kan antallet næsten fordobles for pengene :-)

Herman Hansen

...Så ville disse mini delebiler have en teoretisk transport kapacitet på nær ved halvdelen af befolkningen. Og tænk så hvis denne dele flåde om et årti bliver føreløse. Så kan den hente dig ved dyrtrinnet på præcis tid. Så kan den køre børn i skole, køre ældre på indkøb eller nødvendige undersøgelser til lægen og meget mere.

Ole Rasmussen

Togfonden er et godt eksempel på et fatamorgana projekt. Citat fra 2014 : " Togfonden DK er finansieret af nye skatteregler for de selskaber, som indvinder olie og gas i Nordsøen. Men læser man i Skatteministeriet beregninger står det klart, at regeringen regner med en gennemsnitlig oliepris på 134 dollars pr. tønde i perioden 2015-2020." I august 2015 er olieprisen under 50$, så Bo sandemann er svær at forstå, for hvordan kan man flytte penge som ikke eksisterer fra investeringer til forbrug?

Claus G. Jørgensen

Som sædvanligt er Venstre ude i noget vrøvl. BNP er en flydende størrelse, der stiger, når der er gang i hjulene og falder, når der ikke er. Dermed bliver andelen af de offentlige investeringer i BNP større, når det går godt. Derudover er der meget som tyder på, at investeringsniveauet i Danmark, når det gælder jernbaner, i en række år har ligget alt for lavt. Hvis vi skal have en effektiv og populær jernbane, er vi tvunget til at lave massive investeringer i infrastruktur.
Men man kunne mistænke Venstre for at mene, at jernbaner bare er noget for fattigrøve, der ligger i vejen for veje og landbrug. Næ, lad os istedet få os nogle skattelettelser istedet for de fattigdomscontainere, er jeg bange for de tænker i Venstre.

Jens Jørn Pedersen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus G. Jørgensen

@Ole Rasmussen
Vi kunne også vælge at lade skatten stige på virksomheder og boliger, så kunne vi få råd til mere. Og nej, jorden går ikke under af den grund, og vi har altså ikke verdens højeste skatteniveau.

Steffen Gliese

Infrastrukturen til at føde en umådelige flåde af el-biler vil koste temmelig mange mia oveni, Hermann Hansen. Og folk i biler - ! Dårlig idé.

Ole Rasmussen

Claus G Jørgensen.

Jeg påpeger alene, at man igangsætter et projekt, som ikke er finansieret. Det beløb af finansieringen som er tilbage foreslår økonomiprofessoren man kan bruge på forbrug istedet for investeringer. Jeg kan ikke lige hvad din kommentar har med den problemstilling at gøre.

Vi kan også bruge de 10 mia. på flygtninge, dagpenge, integration eller så meget andet, men husk lige på, at en folkepensionist får udbetalt 80.000 kroner om året, en ministerpension til Holger K er det samme om måneden.

Skatteniveauet var i 2014 vist iøvrigt verdens højeste på omkring 51%, og væksten er vist heller ikke på niveau med den ønsketænkning som har eksisteret i de politiske budgetkredse siden 2009, og som har været lagt til grund for finanslovene.

I februar 2013 bekendtgjorde Corydon : Forudsætningerne for den økonomiske udvikling er ændret. De er fortsat optimistiske tegn på vækst, som skal være drivkraften i et opsving. Regeringen vil lette skatten for virksomhederne med 10 mia. kroner og øge de offentlige investeringer med knap fem mia. kroner. Regeringen forventer vækstplanen over de næste 7 år vil skabe 150.000 private jobs, og øge velstanden med 40 mia. kroner i det danske BNP. De 35.000 ny jobs skyldes reformer, afskaffelse af fedtafgift, skattelettelser mv., og 80.000 jobs realiseres som følge af prognoserne for vækst. Bolig-Jobordningen genindføres i 2013 og 2014, hvor den som man måske husker blev afskaffet.

"Vi kunne også vælge at lade skatten stige på virksomheder og boliger, så kunne vi få råd til mere."

Vi har de sidste 15 år ikke bestilt andet end at lade skatterne på boliger stige. Men det er blevet ulige fordelt således at lejlighedsejerne stort set ingen forøgelse har set af skatterne hvorimod husejern er ramt ekstremt hårdt.

Alan Strandbygaard

Nå, så det gjorde S-R regeringen???

Ja, det er surt, ikke sandt, Løkke?
Nu skal du til at bedsable velfærdsstaten endnu en gang. Men jeg har da en klokkeklar intutition, der siger at du nok hellere vil give topskattelettelser. Så slår du jo to fluer med ét smæk.
Og bagefter kan du jo jovialt slå ud med armene og sige:

"Se bare hvad jeg sagde: Velfærdsstaten fungerer ikke! Lad os sløjfe den. Alle mand betaler selv!"

Lars Jorgensen

Claus G. Jørgensen, du skriver:
"Som sædvanligt er Venstre ude i noget vrøvl. BNP er en flydende størrelse, der stiger, når der er gang i hjulene og falder, når der ikke er. Dermed bliver andelen af de offentlige investeringer i BNP større, når det går godt."

Mener du ikke: andelen af de offentlige investeringer i BNP bliver 'mindre', når det går godt? -

Eller alternativt (samme pointe udtrykt på anden måde) at: andelen af de offentlige investeringer i BNP bliver større, når det går 'skidt'?

Claus G. Jørgensen

@Ole Rasmussen
Om noget er finansieret eller ej er mest et spørgsmål om, man har den politiske vilje til at finde pengene. Det hele kommer fra den samme kasse. Og hvis der mangler penge, kan man se efter hvor man kan skaffe sig nogle, og det er der blandt nogle boligejere og hos virksomhederne. Jeg ved godt, at der er nogle, der er ret hårdt ramt af skat, men der er også andre der scorer virkeligt store summer på boligmarkedet, der ikke bliver beskattet. Og her kan en enkelt handel skaffe nok til at betale en enkelt pensionist en hel måneder, hvis ikke år.

Og jo, jeg tog den med skattetrykket med mest for at provokere. Jeg er træt af at høre om det, fordi skatten for mig er først et tryk, når sammenhængen mellem hvad der betales, og hvad man får ikke hænger sammen. At se skatten som et umiddelbart onde, er noget som allermest hører feudaltiden til, da man dengang mest af alt betalte til i forvejen rige mennesker og fik i meget ringe grad noget for pengene.
Hvorvidt danskerne er dem som er beskattet mest, ved jeg ikke. Som jeg husker det, findes der omkring 3-4 forskellige opgørelser, hvoraf jeg tvivler på, at de alle er blevet lavet færdige for 2014. Det skulle ikke undre mig, at hvis vi ser på, hvor stor en del af BNP skatten er, ligger Danmark i top. Men når der er mange ting, vi i Danmark får dækket over skatten, mens det i andre lande skal betales vha. forsikringsordninger og på anden måde, er det ikke et retvisende billede.
I sidste ende giver disse sammenligninger heller ikke et billede på, om den skat vi betaler er rimelig. Hvis man ser udogmatisk på det, er det et spørgsmål om de penge der betales i skat bliver for samfundet brugt på en rimelig og effektiv måde, og dækker de behov befolkningen mener en stat skal dække.

Ole, jeg fatter ikke, hvad det er du vil vise med de tal, du fremviser. Jeg har ikke betvivlet, at Bjarne Corydon kunne komme med luftkasteller. Som jeg har forstået forliget om togfonden, har man givet hinanden håndslag på primært at finde pengene ved beskatning af olieindtægter fra Nordsøen, og så ellers finde pengene, hvis ikke det giver nok ind. Nu begynder Dansk Folkeparti med Venstres hjælp at rende fra det forlig ved at ville si de ting fra, som Dansk Folkeparti ikke bryder sig om. Hvis man skulle finde finansiering, kunne man også stoppe nogle af motorvejsbyggerierne, skærer i de kongeliges kontanthjælp eller låne pengene. Og som en afsluttende bemærkning synes der inden grænser for luftkastelllerne efter at de dynamiske effekter kom med i de økonomiske modeller. Og det var før Bjarnes tid på statskassen.

Og for lige at slutte af med beskatningen af boliger igen. Grundlæggende er beskatningen forkert. Jeg mener den løbende beskatning skal sættes ned, og istedet skal værdistigninger beskattes kraftigt. Dermed kan vi opnå, at der er ingen som bliver tvunget til at gå fra hus og hjem, samtidigt med vi kan få flere indtægter.

Ole Rasmussen

@Claus G Jørgensen

Vi repræsenterer vel to modsatrettede synspunkter. Mit som er en simpel købmandstankegang, og dit som er en økonomisk teori, som baserer sig på en eller flere økonomiske modeller. Nu er vi i dagens samfund individuelt gjort til vor egen købmand, og vi kan i vor privatøkonomi ikke tillade os at anvende økonomiske modeller, for i det virkelige liv ramler teori sammen med praksis. Det er imidlertid teorien som styrer, ikke de faktiske levevilkår. Derfor er sammenhængskraften ved at forsvinde, for at blive til de som har, og de som ikke har. Men det gælder ikke kun den personlige økonomi, det gælder også vore eksistensvilkår i samfundet, beskæftigelse, indvandring og integration. Hvilken overlevelsesmodel kan vi tage i anvendelse i disse spørgsmål? Det vil ingen svare på. For at vende tilbage til togfonden, så er ideen bag sikkert god nok (aner det ikke), jeg mener en Airbus flyver, eller TGV togene, de blev jo heller ikke sat i verden med olieindtægter fra Total!

Herman Hansen
Det ene udelukker ikke det andet. Der kan og skal være plads til både Timemodel og eldrevne delebiler. Så der er ingen grund til at gøre de to ting til modsætninger, for de løser hver en opgave.
Problemet med dit forslag, er, at en sådan udbredelse af delebiler, som du foreslår, ikke alene vil underminere et fintmasket net af busruter, specielt i landområderne – og det er jo dem, vi gerne vil bevare? Ikke alle kører bil – børn, unge, ældre, fattigrøve, de, der ikke har kørekort osv. Den gruppe er temmelig stor, og har ”kun” nytte af delebiler som passagerer.
Du er også gal på den, når du antager, at der vil sidde fire personer i hver delebil. Det er en teoretisk betragtning, der ikke holder. I dag sidder der 1,1 person i hver bil, og tallet er faldende. Hvordan vil du få ca. tre personer ind i bilerne? Og hvem siger, de alle skal samme sted hen? Delebiler egner sig ikke særlig godt til pendlere, men mest til fritids- og ærindetrafik.
Så er der pladsproblemet. Biler – uanset om det er alm. eller delebiler – optager langt mere plads, end kollektiv trafik.
Så er der ressoruce- og energiforbruget, samt det forbandede batteri.
Dit forslag løber direkte af sporet, når du ender med at skrive, at børn kan køres i skole. Vel skal de ej, køres, vi har fede og dovne børn nok allerede. Vil du gøre ungerne endnu mere fede og ugidelige? Børn skal cykle eller gå, eller til nøds bruge skolebusser til de lidt længere afstande. Og ældre har også godt af at bevæge sig ved egen kraft, i stedet for at blive kørt fra dør-til-dør.

Ole Rasmussen
At prisen på olie er lav for tiden, må ikke tages som udtryk for at den forbliver der. Ved at se på olieprisernes niveau siden 1960, så vil man opdage, at de går op og ned, som alle andre priser. At den er lav pt. Skyldes bl.a. at USA og Saudi-Arabien har banket prisen i bunde, for at skade den russiske økonomi. Men der skal ikke mange skærmydsler til i Hormuz-strædet før vi vil se, at oliepriserne igen ryger i vejret.

Det vil derfor være yderst letsindigt, at gøre som Venstre, der braldrer op med, at de lave oliepriser er kommet for at blive. Det udsagn er af samme værdi, som det meste af hvad der kommer fra det parti: Uigennemtænkt og populistisk.

Togfonden finansieres ved at beskatte en gruppe sent tilkomne olieselskaber i Nordsøen efter præcis de samme regler, som gælder for de ”gamle selskaber, fx Mærsk og DONG. At beskatningen ikke var så slem som de borgerlige gjorde den til, ses af at ingen af de pågældende selskaber har trukket sig fra olieudvindingen, bl.a. fordi DK dermed er ved at komme på linie med Norge og Holland, der har en højere beskatning.

I Togfondsaftalen hedder det, at skulle der mangle penge i fonden, da kan disse fremskaffes via den årlige finanslov. Beløbet er pr. år ikke alarmerende, ca. 2,85 mia kr.

Togfonden er en anlægsfond, og kun det. Den skal ikke bruges til at købe tog for; det skal DSB selv klare, og dermed falder din sidste antagelse væk.

Forskellen på de franske togprojekter er, at de tages direkte af statsbudgettet, samt af EU-midler. Det viser sig, at de har været så dyre at anlægge, at de reelt er gået teknisk fallit. TGV_projekterne har medvirket til at den franske statsgæld er så stor som den er.
Det vil man undgå her i landet, ved at bruge indtægterne fra Nordsøen til at betale for en massiv udbygning af togtrafikken. Det forekommer mig at være en særdeles klog og visionær politik, og noget af det bedste Thorning-regeringen har gennemført.
Hvad Togfonden har med Holger K’s pension forstår jeg ikke, men der er måske noget jeg har overset i dit indlæg?

Jens Jørn Pedersen

Det ville være fantastisk, hvis partierne i Folketinget kunne samarbejde om opbygning af det danske samfund i stedet for at opstille alt som mærkesager for det enkelte parti.
Man glemmer at beregne, hvor dyrt det er at bevæge sig ad en slingrekurs.
I hele denne debat glemmer man at beskæftige sig med: Infrastrukturværdi, betalingsbalance relateret til udlandet, hvor meget koster det samfundet at opbygge sammenlignet med at betale pengene til passiv forsørgelse.
Vi savner at se noget konstruktivt fra den nuværende regering, noget konstruktivt der peger ud mod fremtiden.
Fremtiden vil uanset hvad dreje sig om ressource besparelse, reduktion af energiforbrug, passe på omgivelserne (det bliver vigtigere jo flere vi er på jorden).
Fremtiden skulle også gerne dreje sig om et godt liv. Vi hører ikke politikerne gå i selvsving over at opbygget et godt liv for mennesker. Danmarks befolkning er mere stresset end nogensinde, det er et stort spørgsmål, om vi er lykkeligere eller har et godt liv.
Alle beregninger fra regnedrengene går ud på, hvor meget den enkelte har til sig selv (det er mere og mere kommunistisk). Samtidig sidder nogle få og skummer fløden. Hvor bliver pengene af?
Pengene ser ud til at forsvinde ud i en blindgyde, hvor samfundet ingen gavn har af dem.

Vi hører aldrig, at vi skal have fat i disse passive ressourcer. Vi kan sammenligne vort samfund med en beholder, hvor der er en aftapningshane som ingen rigtig kender eller lægger mærke til, men kapitalen glider stille ud til?????

Storkapitalen overtager mere og mere, og debatten om demokrati bliver blot debatten om, hvem der skal stå på scenen. Storkapitalen sidder og trækker i trådene, så scenedukkerne danser rigtigt.

Jeg savner, at f.eks. Information afsætter ressourcer til at afdække hvor i Verden ressourcerne er, og hvor de stille glider hen og hvorfor.