Læsetid: 3 min.

Advokat: Tastefejl kunne have ført til terrordom

I flere sager har politiet angiveligt begået fejl i sin bearbejdning af masteoplysninger. Årvågen advokat mener at have reddet klient fra terrordom ved at opdage fejl
Flere advokater er skeptiske over for politiets brug af oplysninger fra mobilmaster i straffesager.

Jacob Ehrbahn

2. september 2015

I oktober 2005 slog dansk politi for første gang efter angrebene på USA den 11. september 2001 til mod formodede terrorister. Fire unge mænd fra Københavnsområdet blev anholdt, fængslet og senere tiltalt for terrorplaner mod et ukendt sted i Danmark.

I første omgang blev de alle fire frifundet i Østre Landsret, men anklagemyndigheden genoptog sagen mod en af de tiltalte. Den tiltalte var E.H., og hans advokat var Thorkild Høyer.

»Anklagerne mente, at de havde fået nyt bevismateriale. Det handlede hovedsageligt om en masteoplysning, som de mente placerede ham på et møde sammen med de tre andre i sagen,« fortæller Thorkild Høyer.

En telefonmast sender typisk signaler i tre retninger, der hver dækker 120 grader. De såkaldte grader-tal registrerer, hvilken af disse tre retninger man har opholdt sig i. Grader-tallene viste angiveligt, at E.H.s telefon havde befundet sig i samme retning fra telefonmasten som det sted, hvor de tre andre tiltalte samtidig holdt møde. E.H. hævdede dog hårdnakket over for sin advokat, at han havde været et andet sted – nemlig i en anden retning i forhold til mobilmasten.

Havde to telefoner

Før anholdelserne blev E.H. opsøgt af PET, der ifølge Thorkild Høyer gennemførte en såkaldt bekymringssamtale med ham. E.H. vidste derfor, at han var i PET’s søgelys og anskaffede sig en ekstra telefon, som han brugte, når han ville tale uden at blive aflyttet.

E.H. havde derfor ofte to telefoner på sig, og det viste sig at blive hans redning. For da hans ene telefons registrering viste, at han havde været placeret i nærheden af de tre medtiltaltes møde, så viste masteoplysningerne på den anden, at han havde været i en helt anden del af mastens dækningsområde.

»Det fortæller jeg i retten om fredagen, men hverken anklagerne eller dommerne troede, at der kunne være fejl i masteoplysninger,« husker advokat Thorkild Høyer. »Procedurerne skulle starte mandag, men jeg bad alligevel anklagerne om at undersøge det. Da vi mødte mandag, kunne de så fortælle, at masten simpelthen havde registret de forkerte grader-tal, så min klient altså ikke havde været i samme område som de tre andres møde.«

Derefter var løbet kørt for anklagemyndigheden, siger advokaten. E.H. blev endnu engang frifundet. Efterfølgende blev han tilkendt en millionerstatning.

»Hvis ikke jeg havde opdaget fejlen, så var han blevet dømt. Han havde formentligt fået omkring otte års fængsel,« siger Thorkild Høyer.

Anklageren i sagen, vicestatsadvokat Dorthe Vejsig fra Statsadvokaten i København, siger om fejlen:

»Den tiltalte ændrede forklaring undervejs. Derfor kunne vi ikke nå at dobbelttjekke de teleoplysninger, som hans nye forklaring handlede om. Der kan jo ske fejl, når dataene bearbejdes og præsenteres med PowerPoint, og vi kan ikke tjekke dem alle, når der er så mange, som der var i denne sag.«

Hun mener dog ikke, at frifindelsen nødvendigvis skyldtes fejlen.

»Det er rent gætteri og må stå for Thorkild Høyers egen regning. Nævninge begrunder aldrig deres afgørelse, så vi ved ikke, hvad de lagde vægt på,« siger Dorthe Vejsig.

Ofte tastefejl

Thorkild Høyer er ikke alene om at tvivle på, at masteoplysninger bliver håndteret korrekt. Hans advokatkollega Kåre Traberg Smidt mener, at der jævnligt sker tastefejl hos politiet.

»Der er tit fejl i masteoplysningerne i de større sager, hvor der er store dataoversigter. Det kan være et telefonnummer, en tidsangivelse eller et grader-tal, der er tastet forkert ind,« siger han.

Også forsvarsadvokaten Bjørn Elmquist har oplevet tastefejlene:

»Det sker indimellem, at der er master, vi ikke får med, eller at de tager fejl af hvilke telefonselskaber, der styrer de pågældende simkort.«

Den hyppigste fejl er dog ifølge Bjørn Elmquist, at politiet ikke udleverer grader-tallene til forsvarerne.

Vil have råfiler til gennemsyn

Når forsvarsadvokaterne får udleveret masteoplysninger fra politiet, sker det typisk i bearbejdet form, men den går ikke, siger Kåre Traberg Smidt.

»Fra i år er jeg begyndt at anmode om at få rådataene direkte fra teleselskaberne i stedet for de data, som politiet har bearbejdet. Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men jeg stoler ikke på politiets håndtering,« lyder det fra advokaten.

Information har forelagt kritikken for anklagerne. I en skriftlig udtalelse skriver Mikkel Thastum, kommunikationschef hos Anklagemyndigheden:

»Det er selvfølgelig beklageligt, når der sker fejl under en straffesag. Men Anklagemyndigheden består af mennesker, der naturligvis kan begå menneskelige fejl.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu