Læsetid: 5 min.

Behov for langt mere hjælp i nærområderne

Øget hjælp til nærområder kan mindske flygtningepresset mod Danmark, mener Venstre. Tanken er rigtig, men hvis hjælpen skal gøre en reel forskel, bliver det overordentlig dyrt, forudser nødhjælpsorganisationer
Flygtningelejren Zaatari i Jordan ligger få kilometer fra landets grænse til Syrien. Og den har langt flere beboere, end kapaciteten tillader.

Mandel Ngan

11. september 2015

Regeringen har som erklæret mål at begrænse tilstrømningen af flygtninge, der kommer til Danmark. Blandt andet ved at målrette en større del af udviklingsbistanden til hjælp i nærområderne, som der står i regeringsgrundlaget.

Men det kommer til at kræve enorme pengesummer, hvis landene omkring det borgerkrigshærgede Syrien skal styrkes i en sådan grad, at de desperate flygtninge ikke vælger at flygte videre mod Europa. Det vurderer en række af Danmarks største nødhjælpsorganisationer.

Chef for international support i Røde Kors, Jakob Harbo, er netop vendt hjem fra Syrien, hvor Røde Kors blandt andet samarbejder med Syrisk-Arabisk Røde Halvmåne (SARH) om at levere sundhed, fødevarer og husly til den syriske befolkning. Dansk Røde Kors har siden 2012 støttet Syrien og nabolandene med 109 millioner kroner.

Ifølge Jacob Harbo er det rigtigt, at forbedrede forhold i nærområderne formentlig ville betyde, at færre ville flygte videre til Europa.

»Men i øjeblikket er der slet ikke nok ressourcer til at støtte i nærområderne og inde i Syrien,« siger han.

FN’s programmer i Syrien og nabolandene er voldsomt underfinansierede. Verdensfødevareprogrammet (WFP) er blevet tvunget til at halvere størrelsen på fødevarehjælpen til næsten 1,3 millioner sårbare syrere i regionen. De fleste flygtninge lever nu for knap 3,50 kroner om dagen. Situationen er så alvorlig, at mange syrere står med valget mellem at flytte fra nabolande som Libanon og Jordan, enten tilbage til Syrien eller mod Europa.

Med mindre det internationale samfund øger støtten betragteligt, er der derfor ingen grund til at tro, at der kommer færre flygtninge til Europa, mener Jakob Harbo.

»Vi har slet ikke set slutningen på det her. IS rykker tættere på Aleppo og Damaskus og presser endnu flere ud af Syrien. Der er en kvart million i Jordan, der slet ikke får mad længere. Hvis ikke støtten kommer, så er der kun én vej videre for dem, og det er mod Europa,« siger han.

Besparelse i praksis

En tilsvarende melding lyder fra organisationerne Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp, Caritas og ADRA, der alle har aktiviteter i Syrien. De fem organisationer har siden 2012 blandt andet ydet nødhjælp for 265 millioner kroner fra Danida i Syrien og nabolandene.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) meddelte i mandags, at han nu vil afsætte 70 millioner kroner til flygtninge i Syrien og nærområderne, hvoraf de 30 millioner skal gå til WFP. Men i weekenden kom det også frem, at Danmark sidste år skar nødhjælpen til Syrien og nabolandene fra 387 til 329 millioner kroner. I år har Danmark indtil videre bevilget 206 millioner kroner plus de 70 millioner, Kristian Jensen nu har øremærket.

Tidligere i år sagde ministeren, at regeringen vil skære 2,6 milliarder i udviklingsbistanden, så den fremover udgør 0,7 procent af BNI og fokusere bistanden der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Men det nytter ikke at skære i bistanden, hvis man samtidig vil forbedre forholdene i nærområderne. Det mener Jonas Keiding Lindholm, der er konstitueret generalsekretær i Red Barnet og har arbejdet i både Jordan og Libanon.

»Det er gratis retorik at sige, at man vil hjælpe i nærområderne, når pengene ikke følger med. Det her er den største internationale katastrofe i vor tid, og vi kan ikke følge med,« siger han.

Kristian Jensen har understreget, at han ikke har i sinde at skære i den humanitære bistand, som udgør omtrent 10 procent af den samlede danske udviklingsbistand.

»Den humanitære indsats er jo den, der primært går til hjælp i nærområderne,« sagde ministeren i et interview med Politiken i august.

»Den hjælp ønsker jeg at friholde for de besparelser der.«

Men der er tale om en besparelse i praksis, når man ikke afsætter flere penge, efterhånden som antallet af flygtninge stiger, siger Jonas Keiding Lindholm.

»Danmark har været en pæn bidragsyder. Men det hjælper jo ikke at holde bistanden på samme niveau, når antallet af flygtninge er tre- eller firedoblet. Så er der mindre til hver flygtning.«

Desperationen stiger

Efterhånden som situationen i Syriens nabolande forværres, og der ikke er udsigt til nogen løsning på krigen i Syrien, begynder flere og flere af flygtningene at bevæge sig videre. De fleste familier ser på, hvor de kan få langsigtet beskyttelse, forklarer Peter Klansø, der er regionaldirektør for Dansk Flygtningehjælp i Mellemøsten og Nordafrika.

»Den almindelige middelklassefamilie begynder i stigende grad at opgive troen på, at de kan få et normalt liv i nærområdet. Derfor får vi den her situation med second migration, hvor mange flygtninge ikke kommer direkte fra Syrien men fra naboområderne, hvor de har opholdt sig i en-tre år,« siger han.

Peter Klansø vurderer, at der på den ene side er behov for fortsat akut nødhjælp til de allersvageste, og på den anden side behov for længerevarende hjælp til dem, der kommer til at opholde sig i nærområderne i længere tid. Den langsigtede indsats handler ikke kun om uddeling af mad og tøj, men også om adgang til eksempelvis arbejdsmarkedet og hospitaler.

I begyndelsen af krigen var Syrien et mellemindkomstland. Mange havde en opsparing, en bil eller andet, de kunne sælge for at klare dagen og vejen.

»Men nu er vi tre-fire år inde i krigen, og de har ikke mere tilbage. Derfor stiger desperationen. Så hvis vi ikke hjælper mere, er det her kun begyndelsen,« siger Jakob Harbo fra Røde Kors.

Manglende finansiering

Ingen af organisationerne vil komme med et konkret bud på, hvor mange penge der er brug for. Men Jakob Harbo illustrerer omfanget med et eksempel: En familie på seks personer i Jordan koster omkring 500 dollar om måneden i udgifter til basale fornødenheder som tøj, mad og medicin. Med én million flygtninge i Jordan svarer det til knap 100 millioner dollars om måneden til den mest basale hjælp. Dertil kommer udgifter til husly, skoleundervisning osv. Alt i alt et større milliardbeløb til at dække udgifterne i Jordan.

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen oplyser, at regeringen inden for de kommende uger vil fremlægge et oplæg til, hvordan Danmark kan være med til at bygge flere flygtningelejre i nærområdet. Formålet er at yde akut bistand til de mest udsatte flygtninge og bremse tilstrømningen af flygtninge til Danmark. Han vil dog ikke afsløre, hvor mange penge regeringen vil afsætte til at styrke nærområderne.

»Det har vi ikke lagt os fast på,« siger Michael Aastrup Jensen.

Ifølge en rapport, som Røde Kors fik udarbejdet i februar, var der i 2014 en manglende finansiering på 58 procent i Syrien. For nærområderne lød tallet på 50 procent. Siden er behovet kun steget, forklarer Jakob Harbo.

»Antallet er større, og deres behov stiger, fordi de allerede har brugt deres ressourcer,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

BÅT BÅT!!

Hjælp i nærområdet virker kun hvis man sender penge afsted og ikke nøjes med at gøre opmærksom på at det ville hjælpe hvis man gjorde!!

Anne Eriksen, Gustav Alexander, Tue Romanow, Bill Atkins og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Enig, Peter Hansen. Det er mærkværdigt at høre på, at vi i stedet bør hjælpe i nærområderne, mens man i praksis gør det stik modsatte - skærer ned.

Det viser vel noget om, at dette argument ikke skal tages særligt alvorligt. Og for mig at se er der vel heller ingen grund til at mene, at det på længere sigt løser problemerne, at man forventer, at mennesker vil være tilfredse med at bo i en flygtningelejr mange år frem i tiden. Hvem ville kunne leve med det?

Det er kun en meget kortsigtet løsning.

Anne Eriksen, Peter Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Billedet minder lidt om Roskildefestivalen, hvad med at invitere alle (inklusive bands) til at arbejde gratis næste år og lade overskuddet gå til et "nærområde"? Det plejer jo at være overskudsdanmark der tager på festival og så kunne man osse lige checke hvor meget overskud der egentlig er.

Faktisk har FN netop i sidste uge været nød til at reduceret fødevarehjælpen til flygtningelejrene i krigenes nærområder, fordi der mangles penge. Og den lægehjælp der findes, udføres udelukkende af Læger uden grænser.

På den baggrund er det utroligt, at nogen dansk politiker - eller såkaldt politiker, vil være bekendt at påstå, at flygtningene skal hjælpes i nærområderne, samtidig med at de samme plattenslagere stemmer i folketinget for at reducere hjælpen.