Læsetid: 4 min.

Eksperter: Mangel på arbejdskraft er overdrevet

Arbejdsgiverne frygter mangel på arbejdskraft, men antallet af nyuddannede ledige er stadig dobbelt så højt som før krisen. Arbejdsmarkedsforskere appellerer til, at virksomhederne tager aktivt ansvar for de nyuddannede
28. september 2015

Hver syvende nyuddannet er ledig mindst et halvt år efter endt uddannelse. Dermed er ledigheden blandt de nyuddannede stadig dobbelt så høj som før krisen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Alligevel har Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) de seneste måneder været ude og advare om mangel på arbejdskraft og samtidig opfordret til arbejdsmarkedsreformer. Men det billede er overdrevet, når antallet af ledige nyuddannede inden for alle fag er så højt, mener flere arbejdsmarkedseksperter.

»Når der er så mange nyledige veluddannede unge, hvad er så problemet? Hvis det er et kvalifikationsproblem, så må virksomhederne selv påtage sig at klæde de unge på, for der er stadig masser af varer på hylderne,« siger Flemming Ibsen, der er professor i arbejdsmarkedspolitik på Aalborg Universitet.

Chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl peger på, at selv om den generelle ledighed falder, så risikerer man at overse, at de nyuddannede stadig kæmper med at få fodfæste.

»Hvis vi fortsat skal have fremgang på arbejdsmarkedet, så er det vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på, hvor mange nyuddannede, der er at tage af i alle brancher, inden de taler om mangel på arbejdskraft,« siger Mie Dalskov Pihl.

Virksomhedernes ansvar

Også professor Bent Greve fra Roskilde Universitet mener, at det er job og efterspørgsel, der mangler, og ikke arbejdskraft, selv om der få steder i landet kan være problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

»Man skal passe på med ikke at overdrive betydningen af mangel på arbejdskraft,« siger Bent Greve og kalder det et klassisk paradoks.

»Meget forenklet så handler det om, at et job ikke er blevet besat. Det kan være udtryk for, at de ledige ikke vil flytte, men det kan også være udtryk for, at virksomheden ikke kan finde en med 10 års erhvervserfaring i det her speciale, men virksomhederne vil jo godt kunne bruge mange af de nyuddannede, og de har et ansvar for at bringe deres kompetencer i spil og selv tage sig af de mere specifikke behov for videreuddannelse,« siger Bent Greve, der ikke mener, tiden er til nye reformer på arbejdsmarkedet.

Fra DI’s side er holdningen klar: Uddannelsessystemet har i årevis uddannet helt skævt i forhold til arbejdsmarkedets behov. Statistikkerne viser dog, at også dimittendledigheden blandt ingeniører, it-folk og naturvidenskabsfolk er markant højere i dag end i årene 1994-2007 før krisen.

»Udfordringen er, at danskerne er meget lidt mobile i forhold til, hvad man kunne forvente i så lille et land,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, med henvisning til, at ledigheden især omkring universitetsbyerne er høj, mens der andre steder i landet mangler arbejdskraft.

Derudover kan nyuddannede langtfra dække behovet for specialiseret arbejdskraft, påpeger Charlotte Rønhof: »Den findes ikke altid i Danmark. Sådan er det bare, men nyuddannede er langtfra så dygtige, at de kan dække det behov«.

Flemming Ibsen mener dog, at virksomhederne lynhurtigt kan få specialister fra udlandet via EU og den såkaldte fast track-ordning. Men mangel på specialister få steder i landet er ikke det samme som mangel på arbejdskraft, påpeger han.

»Det er spin fra arbejdsgivernes side at råbe op om mangel på arbejdskraft, nærmest inden vi er ude af krisen, og kalde på politiske reformer af dagpengesystemet. Når der er ledig kvalificeret arbejdskraft, og man er tilhænger af markedskræfterne, så kan man jo prøve at sætte lønnen op der, hvor man geografisk har problemer med at tiltrække arbejdskraft,« siger Flemming Ibsen.

Stillinger ikke opslået

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har over halvdelen af de virksomheder, der mangler medarbejdere, enten ikke slået stillingerne op på Jobnet eller kontaktet et jobcenter eller en a-kasse. Heller ikke Beskæftigelsesministeriets nye hotline for hjælp til rekruttering har haft travlt: 20 henvendelser om 71 job er det blevet til på knap et år.

Charlotte Rønhof erkender, at der kan være virksomheder, der ikke bruger de rigtige kanaler til at finde kvalificerede medarbejdere.

»Selvfølgelig skal det være sådan, at hvis man har ledige stillinger, så skal man slå dem op. Hvis man plejede at slå stillingen op i avisen, så virker det måske pludselig ikke længere, så det handler også om, at vi bruger de forkerte kanaler til jobsøgning,« siger Charlotte Rønhof.

Mie Dalskov Pihl fra AE mener, at arbejdsgiverne har været vant til at vælte sig i ivrige ansøgere, og den tendens er måske at ved vende: »Det er paradoksalt, at man melder om mangel på arbejdskraft og så ikke slår stillinger op. Måske arbejdsgiverne også skulle sænke ambitionsniveauet, hvis de ikke kan få den rigtige, og tilbyde mere læring på jobbet, for det er jo meget nemt at kræve, at de jobsøgende skal kunne det hele, når de starter.«  

Flemming Ibsen mener ikke, at samspillet mellem jobcentre og virksomheder er optimalt. Og det går begge veje.

»Men spørgsmålet er, hvad det reelle problem er. Virksomhederne kan jo prøve de ledige af i virksomhedspraktik og løntilskudsjob, og vi har små omkostninger til at ansætte og hyre folk i Danmark pga. flexicurity-modellen, og det indikerer, at arbejdsgiverne burde prøve flere af og selv bidrage til at lære dem op, for de unge kan jo ikke lære alle specialistfunktioner ude på uddannelserne,« siger Flemming Ibsen.

Charlotte Rønhof mener, der foregår masser af efteruddannelse på virksomhederne, men der er kvalifikationer, som man ikke kan lære de ledige op til.

»Hvis du står og mangler en stærkstrømsingeniør, så kan du ikke bare tage en anden ingeniør, men i mange job kan man sagtens substituere. Det, der driller arbejdsgiverne, er de mange nye uddannelser, for det er svært at ansætte en, man simpelthen ikke aner, hvad kan, men selvfølgelig er der også en vis konservatisme i, hvem virksomhederne leder efter,« siger Charlotte Rønhof.

Serie

Seneste artikler

  • ’Så skal jeg fortsætte, som om intet var hændt’

    14. december 2015
    Efter knap tre måneders ledighed har den nyuddannede kandidat Signe Edsberg været til sin første jobsamtale. Jobbet gik til en med erfaring, men har bragt hende et skridt frem i forhold til de ubegrundede afslag. Men trætheden og usikkerheden er også sat ind
  • ’Hvad er din holdning til virksomheds-praktik?’

    2. november 2015
    Drømmejobbet som arbejdsmiljøkonsulent er ikke lige om hjørnet for den nyuddannede kandidat Signe Edsberg, der til sin første samtale hos anden aktør bliver opfordret til at søge i virksomhedspraktik for at få noget mere på cv’et
  • Nyuddannede og private skal finde sammen

    12. oktober 2015
    Mange flere nyuddannede skal arbejde i det private, hvis den høje dimittendledighed skal ned. Udfordringen er at få flere højtuddannede ind i de små og mellemstore virksomheder. Det vil ifølge internationale erfaringer gøre, at virksomhederne klarer sig langt bedre økonomisk
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Dorte Sørensen
  • Ib Christensen
Henrik Klausen, Dorte Sørensen og Ib Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

*skraldlatter*
God humor.
DI og DA har en hel hær af arbedsløse mennesker,
de kan vælge og vrage imellem,
men de kan ikke få nok af 'arbejds(kraft)udbud'.
Arbejdskraftudbud er lissom junk for virksomheder.
Jo mere der af af det, jo mere bange er de for at løbe tør.

Hanne Ribens, Ebbe Pedersen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Søren Kristensen, Jack René Melchior, Carsten Wienholtz, Teodora Hansen, Elisabeth Andersen, Keld Albrektsen, Per Klüver, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Jack Køhler, Bent Sørensen, Anders Petersen, kjeld jensen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, lars abildgaard, Peter Jensen, Morten Jespersen, Torben Skov, Preben Haagensen, Morten Lind, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Tue Romanow og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ret underholdende at tænke på Andres Fogh var ude at sige, at nu havde han ændret uddannelses systemet til at passe til erhverslivest behov. Og værd at minde medlemmerne af DI om, at de selv har støttet ivrigt op om politikerne der gik forest med at gøre uddannelses stederne centrale og sjældne.
Er der ikke andre der har tænkt på at, en stordrifts fordel kan være højere løn til administartoren med større ansvar?

Det næste bliver en klagen over der er for lidt krise. Og de vil af med erhversskat og topskat, mens de klager viderr over at, de får for lidt løntilskud til at dække omkostningerne for deres behov.

Hanne Ribens, Ebbe Pedersen, Kim Houmøller, Gert Selmer Jensen, Henrik Leffers, Jack René Melchior, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Teodora Hansen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Henrik Klausen, Bent Sørensen, Anders Petersen, kjeld jensen, Carsten Mortensen, Helene Kristensen, lars abildgaard, Peter Jensen, Preben Haagensen, Morten Lind, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Claus Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

En anden ting værd at minde dem om her i en venstre ledet tid er at vi agerer på det frie marked og under den fri konkurences præmisser.

Det er meningen at ukvalificere erhversdrivende og arbejdsgiverer skal lukke og slukke, så der bliver plads på markedet til de kvalificerede. Det er ikke kun som kunder vi har ansvar og pligt til at fravælge de ukvalificerede. Så der kunne være andre årsager, end manglende arbejdskraft, til at det virker svært for visse virksomheder at finde folk.

Per Klüver, Elisabeth Andersen, Sascha Olinsson, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Jack Køhler, Bent Sørensen, Einar Carstensen, Helene Kristensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg er virkeligt ikke enig. Danmark befinder sig i en i virkeligheden ikke erkendt krise. Måler man krisen i fravær af vækst så er den større end 1970ernes oliekrise. Måske endda større end 1930ernes. Men demografien gør, at der ikke er nogen nævneværdig arbejdsløshed. Læg mærke til at ordet ungdomsarbejdsløshed ikke længere eksisterer i det danske sprog - og det er efter otte års krise. Man taler ikke om nogen tabt generation etc. etc. Det skyldes, at ungdomsgenerationen er relativt lille, mens de årgange der pensioneres er store.

Som jeg har oplevet det, så regnede "eksperterne" (de socialdemokratiske økonomer) med at krisen snart var overstået, da Helle Thorning blev statsminister og regeringens politik blev tilrettelagt således, at når der omkring 2013 var gang i opsvinget, så kunne man sige det var regeringens skyld på grund af de såkaldte reformer. Men opsvinget udeblev og valget blev følgeligt også udskudt lige til det ikke var muligt at udskyde det længere.

Så begyndte man når der nu ikke var et rigtigt opsving at tale om at nu - nu - kommer det. Dermed kunne man køre den valgkamp man havde planlagt fra starten, blot var der ikke noget opsving. Det var i foråret kampagnen startede. Hele det socialdemokratiske økonom-propagandaapparat blev kørt i stilling. Det er dem I også interviewer. Men sagen er, at de økonomiske prognoser stadig forventer mindre end 2% økonomisk vækst p.a. 2% svarer ellers til gennemsnitlige årlige effektivisering af produktionen og bortrationalisering af arbejdskraft. 2% vækst er det der skal til for at opretholde uændret beskæftigelse.

Hvis der kom et rigtigt opsving med stærkt vækst så ville mangel på arbejdskraft straks bremse opsvinget så det får vi ikke høj vækst i de kommende år og Danmark står midt i rutsjetur ned af OECDs rangliste over BNP. VI kan dog prise os lykkelige for det indre marked - uden østarbejderne ville det i da allerede have set meget mere sort ud.

Som nævnt: vi befinder os i disse år i en reelt uerkendt økonomisk krise.

Frede Andressen

Der er ikke, har ikke og bliver aldrig mangel på arbejdskraft i Danmark.
Til gengæld har der altid været og vil altid være , mangel på vilje til at betale det god arbejdskraft koster.

Vivi Rindom, Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Teodora Hansen, Elisabeth Andersen, Sascha Olinsson, Henrik Petersen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Henrik Klausen, Jack Køhler, Bent Sørensen, kjeld jensen, Anders Petersen, Einar Carstensen, Helene Kristensen, lars abildgaard, Peter Jensen, Hanne Lading, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Torben Skov, Preben Haagensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Det forekommmer mig, der lissom mangler ord som arbejdskraftens frie bevægelighed,
flaskehalse og internationalisering med flere, før diskussioen overhovedet får substans.
Ovenstående lyder som den gængse i 80'erne.
Det undrer mig, at det virkelig ikke kan gøres bedre. I bund og grund tror jeg det
skyldes, at folk (og meningsdannere) er hundeangste for at opgive faste positioner!

Per Klüver, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jamen, er det ikke sådan, Uffe Palludan, at hvis vi får held til at luge ud i alt det ligegyldige og unyttige arbejde, der foregår, fordi man kun kan finde ud af at fordele samfundets betydelige overskud via arbejdsmarkedet og derfor hele tiden opfinder 'arbejde', så vil BNP falde - uden at det i praksis vil betyde det mindste?

Flemming Berger, Janus Agerbo og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, "vi" får kun held til at luge ud i det ligegyldige og unyttige arbejde ved at forhindre nogen i at efterspørge det ligegyldige og overflødige, der kommer ud af arbejdet. Altså, at nogen skal styre andre. Hvem er disse nogen? Hvordan skal de udpeges? Og hvordan forhindrer man at de blot varetager egne interesser når de styrer andre?

Uffe Paludan

Den ensidige fokus på vækst forholder sig ikke til den barske realitet, vi lever i en begrænset verden, med begrænset resourcer. Så længe vækst er afhængig af udnyttelse af de begrænsede resurser der forefindes i de lag hvor vi kan få fat i dem. så løber vi før eller siden ind i problemer.

En anden ting er at det quo danmarks økonomiske str. gør det til en relativ stor opgave at vækster med mere end 2% så længe økonomierne omk. os ikke gør det. Danmark vokser ikke bare af sig selv. Der er med andre ord meget lidt lille dk kan gøre ved selve væksten.

Problemet er, at væksttankegangen vender problemet på hovedet: vi har i de sidste tredive år halset afsted for at opfinde job, som folk kan bestride, herunder i særskilt grad administrative og kontrollerende funktioner, der reelt ikke er andet end unødvendige omkostninger.
Kampen for at finde på stadigt flere produkter, man med hjælp af intensiv markedsføring kan lokke folk til at efterspørge, er ikke en positiv udvikling, og at påstå, at det gør os rigere, er at forvride ethvert rationelt begreb om, hvad rigdom er.

Erik Feenstra, Lars Brok, Mikael Velschow-Rasmussen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Søren Kristensen, Carsten Wienholtz, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bent Sørensen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Man må le, nu kan også "eksperterne" få øje på det groteske.
Men så er der jo noget at tale om - imens vi forarmer stadig større dele af befolkningen og samfundet.

Ole Henriksen, Steffen Gliese, Helene Kristensen og Anders Petersen anbefalede denne kommentar

Problemet er jo også, at staten har overgivet sig til det private arbejdsmarked, så universiteterne og andre læreanstalter er underlagt andre vilkår end de ideelle idag, som staten ellers er garant for i et offentligt uddannelsessystem.
Det er blevet fuldkommen glemt over tid, hvorfor en lang række funktioner ikke skal foregå i privat regi, fordi man har udviklet en fejlagtig tro på, at private arbejdsgivere er dygtigere til at gøre ting rationelt. Det er dog en overtro, der dagligt modbevises af de dumheder, private arbejdsgivere begår, fordi de kun tænker på at tjene penge og ikke på, om deres virksomhed har en mere ideel funktion i samfundet.

Erik Feenstra, Lars Brok, Michael Öberg, Henrik Leffers, Marianne Christensen, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen og Frede Andressen anbefalede denne kommentar

Arbejdsløshe... undskyld arbejdsudbuddets velsignelser skæmmes jo lidt af at det alligevel ikke er helt det samme : arbejdsløshed og arbejdsudbud. Arbejdsudbuddet smuldrer og forvitrer ubenyttet - men stadig udbyttet naturligvis som det det er - og det er deraf behovet for yderligere arbejdsudbud kommer.
Eller altså : behovet for øget arbejdsløshed.

Flemming Berger, Henrik Klausen og Anders Petersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hvis der er manglen på arbejdskraft, hvorfor fanden er der så altid en 200-300 ansøgere eller flere til de jobs jeg søger? Og så er det lige meget om det er Nordjylland eller Tønder. Læste for øvrigt et andet sted, at virksomheder helst ikke antager folk, der bor for langt væk! Næ, der er ikke nogen mangel, det er ren og skær klassekamp.

Gert Selmer Jensen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Frede Andressen, Bodil Waldstrøm, Sascha Olinsson, Tue Romanow, Henrik Petersen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Henrik Klausen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Anders Petersen, Bent Sørensen, Helene Kristensen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar
Anders Petersen

Åh gud... Åh gud. Arbejdsgiverorganisationernes framing - eller spin om man vil - er såvel forudsigelig og patetisk, som den er gennemskuelig. Fordi man ønsker lønpres, vil man gerne have gennemført "reformer", der kan sikre arbejdsudbuddet - og læg hertil indvandring i den helt store stil. Husk: formålet med at drive virksomhed er ikke at skabe arbejdspladser, men at skabe overskud. Hvordan kan man med det mindst mulige input skabe det størst mulige output. Alt hvad der kan rationaliseres og automatiseres, vil på et tidspunkt blive det. Allerede i dag findes der mange jobfunktioner, som godt kan skæres væk, men som den økonomiske elite - for nu - ønsker at bevare, så man på den måde kan fastholde den brede befolknings illusion om arbejdssamfundets udødelighed. - De (få) ansatte der bliver tilbage (og som man skal drive rovdrift på), skal man have så billigt som muligt. Derfor vil DI, DA og ligesindede blive ved med at sige det samme: reformer, mangel på arbejdskaft, økonomiske incitamenter, dovenskab, dårlige uddannelser, det er de ledige og samfundets skyld, at der er arbejdsløshed. Det er ikke hele den underliggende kapitalistiske struktur i hvert fald. Nå, jeg kunne blive ved, men nu stopper jeg mig selv. Men, læs (bl.a.) dette "skriv": http://motherboard.vice.com/blog/unemployment-is-the-future

Michael Öberg, Gert Selmer Jensen, Michal Bagger, Karsten Aaen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Frede Andressen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Talte med en, der var blevet henvist til en sekretærstilling af sin a-kasse. Hun var fuldt ud kvalificeret og mere til, men var en dame på over de halvtreds med lidt grå hår i siden. Hun fik besked om, at de havde besat stilling med en der var "mere egnet," men stillingsopslaget blev ikke taget ned og var stadigvæk aktivt på jobindex en måned efter. Så det er måske ikke lige kvalificeret arbejdskraft der mangler, men snarere at arbejdsgiverne er utroligt kræsne, og det kan de jo tillade sig, for udbuddet er enormt.

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Herdis Weins, Frede Andressen, Bodil Waldstrøm, Sascha Olinsson, Tue Romanow, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Anders Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

DI og DA lever i fortiden. De vil gerne have billig arbejdskraft. Det var en fin strategi den gang man kun ville gøre brug af "arme og ben".

Det meste af "arme og benarbejdet" er for længst flyttet til andre dele af verden. Adgangen til super billig arbejdskraft andre steder har udskudt en helt nødvendig omstilling på arbejdspladserne.

Hvis man vil have et blik for, hvor meget arbejdskraft der kan frigøres, så kan man tænke på Danmarks omstilling fra landbrug til industri - i dag er under 5% af befolkningen beskæftiget med landbrug - før var det størstedelen af befolkningen. Den samme omstilling skal ske i industrien. Og de klogeste er gået i gang med robotter og anden automatik - de mindre kloge hyler stadig op om billig arbejdskraft.

Ebbe Pedersen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Anders Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Mangel på arbejdskraft giver alibi for at kræve større udbud og deraf selvfølgelig lavere løn. Samtidig er det argument for at forsvare stor indvandring af 'flygtninge' til at udfylde hullerne.
Det ser ud som om argumentet nu er ubrugeligt i begge henseender,

Janus Agerbo, Kim Houmøller, Frede Andressen og Anders Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kan jo heller ikke tale om mangel på arbejdskraft, uden at sondre mellem højt,- mellem- og ikke uddannet arbejdskraft. Jeg gætter på at der altid er lidt mangel på højt uddannet arbejdskaft, fordi det er begrænset ressource, mens der sjældent (og kun når planlæggerne har kludret i det) er mangel på mellemuddannet arbejdskraft. Til gengæld er der altid mangel på lavt uddannet arbejdskraft, fordi løn- og arbejdsforhold ofte er for ringe, i længden og så er det den importerede arbejdskraft kommer ind handy.

Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I et flertals demokrati som det siges at vi har her i landet. Så er det ved at være lidt sært, at vores skatteyderbetalte politikerer tilsynelandende må bruge 99% af deres betalte tid og resoucer, på minoritets gruppen private erhversdrivende!
Det private erhvertsliv skulle være det helt rigtige, og nationale værdier er flere gange blevet overdraget til det "private". Så kan det ikke passe at det er samfundet der skal holde dem i hånden hele tiden, og dække omkostningerne for deres behov.
Det er grotesk at huske på, at en venstremand og det private erhverslivs korsfare, førte sig frem med, at uddannelses systemet her i landet, er indrettet efter minioritet gruppens behov, og ikke skatteydernes.
Og når man så også husker på at minoritets gruppen konstant hyler op om, hvor de lider af at tjene så meget, at de skal betale topskat, og erhversskat ønsker de heller ikke bidrage med, så skal man hvis ikke kunne regne ret meget, for at kunne regne ud, at samfundet her ikke har råd til folk der kun vil kræve uden at ville yde.

Janus Agerbo, Flemming Berger og Frede Andressen anbefalede denne kommentar

Der mangler gode gammeldags produktions arbejdspladser i DK. "Alt kommer jo efterhånden hjem færdigt i kasser fra Kina". Det skal bare skrues sammen og vupti! Så kører det. Men det kan vi jo ikke leve af.

Frede Andressen

Søren Kristensen

Du og alle andre må lære at sondre imellem mangel på arbejdskraft og uvilje imod at betale det arbejdskraften koster.
Der er ikke og har aldrig været det samme, selvom man lader som om.
Ingen entreprenør har endnu måttet opgive at finde den ønskede , velkvalificerede arbejdskraft i Danmark, men masser har måttet sande at de ikke havde økonomisk formåen til at få deres drømme opfyldt,....privat og erhvervsmæssigt.
Ingen der havde formåen eller vilje til at betale, har måttet opgive opgaver i dette land p.g.a. mangel på arbejdskraft.

Morten Jespersen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men, Frede Andressen, det er jo lige præcis markedsøkonomiens achilleshæl, at gode opfindelser og produkter ikke bliver til noget, fordi fremstillingsomkostningerne overstiger betalingsviljen.
Alternativet er ikke at få det fremstillet til sulteløn i Langbortistan, men derimod et økonomisk system, der afkobler den postulerede sammenhæng mellem ydelse og nydelse.

Frede Andressen

Peter Hansen

Nu er der jo ikke noget der siger at alt der kan lade sig gøre , er et gode og derfor partout skal gøres.
Det afgør en evt. køber.

Maria Skov Pedersen

Citat: "Måske arbejdsgiverne også skulle sænke ambitionsniveauet, hvis de ikke kan få den rigtige, og tilbyde mere læring på jobbet, for det er jo meget nemt at kræve, at de jobsøgende skal kunne det hele, når de starter."

Lige præcis. Når arbejdsgiverne ikke har 50 ansøgere med lige præcis de kvalifikationer, de vil have, så skriger de "ARBEJDSKRAFTMANGEL"! Men hvad med at tage en over 50, en nyuddannet, en udlænding, en etbenet, en kvinde i den fødedygtige alder eller andre uperfekte, der ved nærmere eftersyn faktisk har de kvalifikationer eller noget lignende, som man leder efter, og så give vedkommende en chance?

Janus Agerbo, Frede Andressen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar