Læsetid: 3 min.

Fagforeninger: Voldsramte plejere skal ikke politianmelde børn

Det er uholdbart, at voldsramte pædagoger og lærere skal politianmelde børn for at opnå erstatning, mener fagforeninger. Justitsministeren bør gå ind i sagen om Erstatningsnævnet, lyder det fra FTF og LO
Nadia Jørgensen blev i 2012 udsat for vold under sit arbejde som pædagog og efterfølgende fik hun konstateret posttraumatisk stresslidelse og en psykisk méngrad på 5 procent. Hun fik tidligere i år afvist sin ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til praksisændringen i 2014, som altså først kom to år efter, hun blev angrebet

Ulrik Hasemann

17. september 2015

Voldsofre i plejesektoren skal ikke politianmelde de børn, demente eller psykisk syge, de er sat i verden for at beskytte. Så klar er meldingen fra en lang række fagforeninger i hovedorganisationerne FTF og LO, som nu vil have justitsminister Søren Pind (V) til at gå ind i sagen og tilbagerulle praksis i behandlingen af voldssager. Det forklarer formanden for FTF, Bente Sorgenfrey:

»Vi har allerede sendt et brev til justitsministeren, og fredag mødes alle de berørte fagforbund i LO og FTF for at diskutere, hvordan vi kan råbe politikerne op. Tidligere har det ikke været nødvendigt for plejepersonale at politianmelde for at få erstatning, og det mener vi heller ikke bør være praksis fremadrettet,« siger Bente Sorgenfrey.

Udmeldingen kommer, efter Information i går kunne afsløre, at Erstatningsnævnet i et år har afvist ansøgninger fra voldsramt plejepersonale med henvisning til en praksisændring i 2014, som nævnet imidlertid først har oplyst om i 2015. Ifølge den gamle praksis fik ansatte i omsorgsfunktioner normalt dispensation fra at skulle politianmelde voldssager på arbejdet af ’pædagogiske eller behandlingsmæssige årsager’.

Læs også: Voldsramt personale risikerer at miste erstatning

Ifølge Erstatningsnævnet er praksis blevet ændret, fordi det i nogle sager var svært for nævnet at gennemskue, hvad der reelt var sket. En politiefterforskning kan hjælpe med at klarlægge hændelsesforløbet, mener nævnet, men det argument køber Bente Sorgenfrey ikke.

»Det fungerede ganske udmærket med den gamle praksis. Erstatningsnævnet har i forvejen mulighed for at indhente yderligere oplysninger, hvis der er uklarhed i en sag. Nævnet må have større tiltro til, at når ansatte rejser en erstatningssag, så er der noget om snakken. Det er jo ikke fri fantasi, at de her mennesker har været udsat for vold,« siger FTF-formanden, som også repræsenterer Politiforbundet:

»Jeg skulle hilse og sige fra politiet, at de har rigeligt at gøre, ikke mindst på baggrund af terroren, men også den nuværende flygtningesituation. Politiets ressourcer skal bruges klogere end at efterforske voldssager på folkeskoler og døgninstitutioner. De er rigeligt pressede i forvejen.«

Socialpædagogerne, FOA Fag og Arbejde, Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening er et udpluk i rækken af fagforeninger, som fredag mødes for at få tilbagerullet praksisændringen.

Mødet er indkaldt af pædagogernes landsforbund BUPL, og ifølge forkvinde Elisa Bergmann er der to grundlæggende problemstillinger i sagen: For det første er praksisændringen skadelig for plejepersonalets arbejde. Og for det andet har Erstatningsnævnet behandlet sager efter praksisændringen i et helt år uden at informere nogen om det:

»Der er en masse mennesker, som er kommet i klemme, fordi Erstatningsnævnet i et helt år har behandlet sager uden at sige, de har ændret praksis. Hvis vi havde kendt til ændringen, kunne vi have reageret og informeret vores medlemmer, så de nu ikke sidder med afviste sager. Erstatningsnævnet har ikke levet op til deres ansvar i den her sag,« mener hun.

I går fortalte Information om Nadia Jørgensen, der i 2012 blev udsat for vold under sit arbejde som pædagog og efterfølgende fik konstateret posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og en psykisk méngrad på 5 procent. Hun fik tidligere i år afvist sin ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til praksisændringen i 2014, som altså først kom to år efter, hun blev angrebet. BUPL har nu stævnet Erstatningsnævnet for at få erstatning til Nadia Jørgensen, fortæller forkvinde Elisa Bergmann:

»Vi har en god sag. Hun er kommet i klemme, fordi de har lavet en uvarslet praksisændring. Jeg tror og håber, det vil give pote i en retssag, og jeg håber, politikerne vil vågne op og ændre reglerne,« siger hun.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind om sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • FTF - hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF - hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu