Læsetid: 9 min.

Farvel til økonomismen

Økonomernes teorier og vækstmodeller duer ikke længere som redskab til at forstå og forvalte samfundsudviklingen, der vil blive præget af massekommunikation og af knaphed, siger økonomen Jørgen Ørstrøm Møller
Ifølge Jørgen Ørstrøm Møller er de økonomiske modeller designet til en verden baseret på vækst og stedse distribution af ’mere’ – men den verden er ved at forsvinde.

Henrik Hildebrandt

8. september 2015

Den økonomiske videnskab er ikke, hvad den har været. Det har den faktisk aldrig været ret længe ad gangen, og i dag er den på vej mod egentlig irrelevans som centralt redskab til at beskrive, forstå og vejlede samfundsudviklingen.

Det mener Jørgen Ørstrøm Møller, selv økonom med en respektindgydende baggrund som tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og firedobbelt ambassadør i Sydøstasien, i dag adjungeret professor ved Copenhagen Business School (CBS) og Singapore Management University samt gæsteforsker ved Institute of Southeast Asian Studies i Singapore. Dertil er Ørstrøm Møller forfatter til over 40 bøger, den seneste om The Global Economy in Transition: Debt and Resource Scarcities.

Han bor i Singapore, men er på besøg i København for at forelæse på CBS over temaet ’På vej ind i ikke-økonomiens tidsalder’.

»Den økonomiske videnskab blev født med Adam Smith og industrialiseringen. Før det tænkte mennesker ikke som Homo economicus,« påpeger professoren og giver på to minutter et rids af økonomiens omskiftelige historie siden dengang i 1700-tallet. Fra de klassiske økonomers fokus på forsynings- og produktionsfaktoren til skiftet i 1930’erne med John Maynard Keynes’ fokus på efterspørgselssiden og til Milton Friedmans argumentation i 1970’erne for pengepolitikken som afgørende.

»I 1950’erne, da jeg voksede op, var arbejdsløshed det centrale spørgsmål. I 60’erne var det efterspørgselspresset, i 70’erne stagflation (stagnation og inflation på én gang, red.). I 80’erne blev markedet genopfundet og dereguleringen startet. I 90’erne så alt godt ud – ingen indblanding, tak – i 00’erne kom nye problemer med bobler, finansiel krise og recession. I 2010 blev gælden central. Der springes fra emne til emne,« siger Jørgen Ørstrøm Møller.

»Så hvad er økonomisk videnskab? Er den beskrivende og fortæller, hvad der foregår? Er den instrumentel og forsøger at forklare, hvordan vi kan gøre ting bedre? Eller er den normativ og præsenterer vurderinger af, hvordan vi bør opføre os? Og hvad med objektivitet og subjektivitet?«

Ørstrøm Møllers pointe er, at økonomien som videnskab og redskab i dag er ramt af samme grundlæggende usikkerhed, som holdt sit indtog i den ellers så eksakte naturvidenskab med fysikeren Werner Heisenbergs formulering i 1920’erne af kvantefysikkens usikkerhedsprincip og med erkendelsen af, at selve observationen og observatøren påvirker det observerede.

»Når man støder ind i problemer, sker det, at man ikke længere kan give passende svar, fordi hele verdensbilledet har ændret sig,« siger Ørstrøm Møller og henviser til videnskabshistorikeren Thomas Kuhns introduktion af begrebet paradigmeskift:

»Når et bestemt økonomisk paradigme viser sig ude af stand til at levere relevante svar på en periodes største udfordringer, går samfundet ind i en omstillingsperiode, hvor den herskende logik og dets ’operativsystem’ før eller siden erstattes af noget, der er opdateret og bedre.«

»Der er to drivkræfter, der tvinger en økonomi eller et samfund til et sådant paradigmeskift: ydre udfordringer – push-faktoren – og en ændret bevidsthed – pull-faktoren

De ydre faktorer, der er på vej til at marginalisere traditionel økonomisk tænkning som forklarings- og styringsredskab, er ifølge Ørstrøm Møller bl.a. skiftet fra masseforbrug til massekommunikation samt overgangen fra en verden af rigelighed til en verden af knaphed på diverse ressourcer. Sagt på en anden måde: De økonomiske modeller er designet til en verden baseret på vækst og stedse distribution af ’mere’ – den verden er ved at forsvinde.

Virksomheder vil dø

Som illustration af massekommunikationens eksplosive karakter nævner professoren, at Kina i dag har flere mobiltelefoner end mennesker. At to milliarder mennesker nu bruger internettet. Og at mængden af digitale data skønnes at vokse med en faktor 44 i perioden 2009 til 2020.

Omkostningerne ved en sådan vidensproduktion lader sig ikke gøre op på traditionel økonomisk vis, og værdien af den ej heller. I den gamle økonomi har en ny bil en estimerbar, positiv værdi for brugeren og en negativ værdi for andre på grund af den øgede trængsel – i vidensøkonomien har en ny mobiltelefon positiv værdi for såvel brugeren som for alle de andre mobiltelefonejere, med hvem der nu kan kommunikeres. Viden kan deles igen og igen, den skal ikke repareres og slides ikke op, mange kan bruge den samtidig, ingen kan kontrollere og monopolisere den. Dét udfordrer den traditionelle økonomis måde at værdisætte og beregne produktion og vækst.

»Internettet betyder, at vi skubbes fra at ønske at eje noget til blot at kunne anvende det. Folk producerer viden, fordi de ønsker at dele den. De vil ikke holde noget for sig selv, de ønsker at stille det til rådighed for andre. Det indebærerer, at viden bevæger sig hen mod at blive et gratis gode. Det er en fuldstændig anden tilgang end i traditionel økonomi, og det udgør et problem for erhvervslivet,« siger Ørstrøm Møller.

Virksomheder vil søge at kontrollere videnspredningen og at kommercialisere den ved f.eks. at sætte en pris på transmissionen, så der kan sikres fortsat profit. Men på grund af bl.a. de sociale medier vil det ikke kunne lade sig gøre i det lange løb.

»Virksomhederne vil kæmpe mod dette, til de dør, og dø vil de,« mener økonomen.

»Hverken dagens økonomiske videnskab eller forretningsmodel kan håndtere disse forandringer, jævnfør Thomas Kuhn og paradigmeskiftet.«

Knaphedssamfundet

Denne udvikling mod vidensamfundet spiller sammen med den anden centrale faktor: bevægelsen mod et samfund med knaphed på fødevarer, råstoffer, fossil energi, vand og et rent miljø. I sig selv svækker det den kendte økonomi, påpeger Jørgen Ørstrøm Møller og nævner som eksempel, at luft- og vandforureningen i Kina vurderes at koste, hvad der svarer til 5,8 pct. af landets BNP.

Dagens økonomiske modeller er ikke tidssvarende og ikke i sig selv i stand til at facilitere omstillingen til knaphedssamfundet, fordi mange af omkostningerne ved dagens produktions- og forbrugssystem – hvoraf nogle kan ligge generationer fremme i tiden – ikke er prissat og del af modellerne.

I knaphedssamfundet vil fokus skifte fra at søge øget produktivitet pr. medarbejder og arbejdstime til øget ressourceproduktivitet. Det fremmer omstillingen til genanvendelse og lukkede stofkredsløb, reparation frem for nyindkøb, længere levetid frem for indbygget forældelse, lokal produktion frem for globale værdikæder, skabelse af nytteværdi i form af viden frem for ting samt – i tråd med udviklingen i vidensøkonomien – deling og bytte frem for ejerskab.

Økonomiprofessoren trækker op i sit jakkeærme og viser sit armbåndsur.

»Dette ur fik jeg af min bedstefar i 1958, og det er selvoptrækkende. Jeg rører det aldrig. Tænk på det enorme spild af ressourcer, I alle er ansvarlige for med jeres batteridrevne ure. Hvad ekstra giver det jer, at I har ure, der kører på batterier,« spørger han tilhørerne i auditoriet.

Markedet eksisterer ikke

Disse udviklinger mod et meget mere komplekst samfund med ressourceknaphed og baseret på massekommunikation frem for masseforbrug sker samtidig med andre forandringer, der forstyrrer det økonomiske paradigme.

»Økonomisk teori fortæller os, at priser bestemmes af udbud og efterspørgsel. Det er ikke korrekt mere. Priser bestemmes af store selskaber for at skabe kortsigtet profit. Markedet eksisterer ikke mere,« siger Ørstrøm Møller provokerende med henvisning til, at blot 147 store selskaber i dag kontrollerer 40 pct. af den globale erhvervssektors indtjening. Og at alene amerikanske ikke-finansielle virksomheder i dag har lagt 1,73 billioner dollar i kontanter til side – svarende til 12 pct. af USA’s BNP og over seks gange Danmarks BNP.

»Hvad bruger de disse penge til? Bl.a. til at opkøbe andre virksomheder, potentielle konkurrenter, så konkurrencen forsvinder. Priser bestemmes ikke længere af markedet.«

Når heller ikke forbruget fremover vil være den drivkraft for økonomien, som teorien og modellerne forudsætter, skyldes det ikke kun, at vi i knaphedssamfundet ønsker at købe mindre nyt, men også at vi bliver mindre i stand til det. Den løbende effektivisering, robotisering og digitalisering mindsker behovet for arbejdskraft, hvilket fører til større arbejdsløshed, lavere lønninger og dermed ringere forbrugsevne, forudser Ørstrøm Møller.

Til gengæld vil behovet for at yde social omsorg vokse, ikke mindst på grund af den stigende andel ældre i befolkningen.

»Vi er nødt til at omdefinere ’arbejde’, således at det kaldes arbejde, når vi gør noget, der har værdi for samfundet. Mellem en tredjedel og halvdelen af danskerne deltager i dag i frivilligt arbejde – det må da have en værdi, men den økonomiske model gør det ikke muligt at belønne folk for det. Det registreres ikke som nyttigt for BNP.«

Kassér de økonomiske modeller

Økonomiprofessoren peger på en række studier, som punkterer den traditionelle økonomiske forestilling om Homo economicus, mennesket som et selvisk, altid rationelt væsen, der handler individuelt, med egennytten for øje og derigennem fremmer det fælles bedste, forstået som økonomisk vækst.

»Generøsitet er indbygget i vore gener,« siger han.

Forskning viser, at vores evolution og overlevelse er betinget af, at vi arbejder sammen i grupper.

»Den store kanon inden for sociobiologi, Edward O. Wilson, siger, at vi ikke er selviske, og at vores overlevelse afhænger af gruppen, og hvordan den fungerer. Medlemmer i grupper, der samarbejder og støtter hinanden, har større overlevelsesrate end i grupper, hvor den modsatte adfærd dominerer. Gavmildhed, det at dele og gøre noget for andre og med andre er meget vigtigere i menneskelig adfærd end økonomisk rationalitet.«

Atter andre studier understreger, at vores adfærd ikke nødvendigvis er rationel, og at det, der var rationelt i går – f.eks. i den traditionelle vækstøkonomi – næppe er det i morgen i den ny knapheds- og vidensøkonomi med dens gruppebaserede deling af information, tjenester og ting, af ansvar og byrder.

Under dette nye, frembrydende og mere komplekse paradigme kommer hidtidig økonomisk tænkning og politik derfor til kort.

»Vi må kassere det meste af den etablerede teori og de økonomiske modeller, fordi de alle er forankrede i udelukkende økonomisk tænkning,« står der med store bogstaver på en af Jørgen Ørstrøm Møllers PowerPoint-tekster.

»Fremtiden er hverken klar, stabil eller forudsigelig, og det sætter et stort spørgsmålstegn ved, om det giver mening at foretage modelanalyser,« siger han.

I fremtiden må der ageres og forvaltes i erkendelsen af, at adfærden og udviklingen vil blive styret af værdier snarere end af traditionelle økonomiske parametre. Værdier, som præges af både de forandrede ydre faktorer – push-faktoren – og af ændringer i den menneskelige bevidsthed – pull-faktoren. Det kalder på større inddragelse af interdisciplinær forskning og på psykologi, sociologi og antropologi som videnskaber, der kan forklare og vejlede om udviklingen.

Genopfindelse af politik

Professor Ove Kaj Pedersen, CBS, er inviteret til at diskutere Jørgen Ørstrøm Møllers forelæsning.

»Jørgen er økonom og ser økonomi alle vegne. Jeg er politolog og ser politik alle vegne,« siger Ove Kaj Pedersen.

Han mener, at den økonomiske tænknings begrænsninger betyder, at politik er på vej tilbage i centrum.

»Vi er på vej mod genopfindelse af regering og politik,« siger han og ser tegn på forstærket politisk styring i kølvandet på finanskrisen.

Politologen mener ikke, man helt skal opgive at bruge økonomiske modeller, men er enig i, at det frembyder et »enormt problem« at lave nye, meget mere komplekse modeller, der også kan indregne faktorer som miljø, klima osv. Tilsvarende er det en enorm udfordring at udforme og føre den nødvendige politik på den internationale scene, hvor nogle aktører ingen interesse har i at løse givne problemer – klimaproblemet f.eks. – mens mange af dem, der har, er langt væk i både tid og rum.

Ove Kaj Pedersen mener, at man i fremtiden er nødt til at operere med en ’klubmodel’ – af nogle kaldet coalitions of the willing – hvor lande med fælles interesser fører politik sammen.

»Under alle omstændigheder: Politik bliver helt afgørende. Og det er livsfarligt med politik,« siger han med henvisning til særinteresser og usaglige hensyn, der kan inficere politik.

Ørstrøm Møller er mere skeptisk over for politikernes evne til selv at træde i karakter og løsrive sig fra deres økonomiske orakler.

»Politikere er i dag blevet managers. De er fanget af systemet og opererer der, hvor der er lys,« dvs. inden for økonomernes modelunivers, siger han og genfortæller Storm P.’s vittighed om manden, der leder efter sin tabte nøgle under en gadelygte, fordi der er lys – uagtet af nøglen er tabt et sted i mørket.

»Det er karakteristisk for debatten, at ingen har svaret,« erkender Ove Kaj Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Thomas Oxvig
  • morten Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Jens Wolff
  • Carsten Mortensen
  • Olaf Tehrani
  • Per Dørup Jensen
  • Nille Torsen
  • Søren Veje
  • Gert Selmer Jensen
  • Torben Selch
  • Flemming Berger
  • Torben Arendal
  • erik mørk thomsen
  • HC Grau Nielsen
  • Erik Nissen
  • Jørn Andersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Per Jongberg
  • Anne Eriksen
  • søren nissen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ervin Lazar
  • Ib Jørgensen
  • lars abildgaard
  • Aksel Gasbjerg
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Søren Roepstorff, Thomas Oxvig, morten Hansen, Kurt Nielsen, Jens Wolff, Carsten Mortensen, Olaf Tehrani, Per Dørup Jensen, Nille Torsen, Søren Veje, Gert Selmer Jensen, Torben Selch, Flemming Berger, Torben Arendal, erik mørk thomsen, HC Grau Nielsen, Erik Nissen, Jørn Andersen, Palle Yndal-Olsen, Per Jongberg, Anne Eriksen, søren nissen, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, Ib Jørgensen, lars abildgaard, Aksel Gasbjerg, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En professor opdager, at verden rent faktisk eksisterer, og ikke bare er en teoretisk model.

Per Hansen, morten Hansen, Morten Lind, Ole Meyer, Kurt Nielsen, Liliane Murray, Tue Romanow, Flemming Berger, Torben Arendal, erik mørk thomsen, Karsten Aaen, HC Grau Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Jørn Andersen, Sven Elming, Anne Eriksen, Peter Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sådan var det jo også, før markedet kuppede samfundet igen i løbet af 80erne og satte lus i skindpelsen på folk i 30 år. At det er vendt, ser vi nu på behandlingen af flygtningene, der desværre kun vil i transit igennem Danmark, fordi vi har ødelagt så meget undervejs af det, der betyder noget: et godt omdømme.
Men selvfølgelig vil folk dele, det har de altid villet og gjort, ellers havde man simpelthen ikke kunnet opbygge samfund. Økonomerne opdager det åbenbart sidst. De kommer også til sidst at opdage, at vi ikke kommer til at mangle noget, netop fordi driften imod at dele blot er systemet vendt 180 grader, hvor det, der var surt, foregår med liv og lyst.

Per Hansen, Morten Lind, Janus Agerbo, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Torben Skov, peter fonnesbech, Calle Hansen, Karsten Aaen, HC Grau Nielsen, Mads Berg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Dette ur fik jeg af min bedstefar i 1958, og det er selvoptrækkende. Jeg rører det aldrig. Tænk på det enorme spild af ressourcer, I alle er ansvarlige for med jeres batteridrevne ure. siger Ørstrøm Møller.

Økonomi vil fremover blive domineret af politik, er et af artiklens hovedbudskaber...

...og måske vil vi for første gang i moderne tid begynde at stille os selv spørgsmålet: Er alt nyt fremskridt? Hvad kan jeg undvære, selv om jeg har rigeligt råd? Behøver jeg den 6000 km flyrejse for at holde en uges ferie? Er bilkørsel nødvendig for mig hver gang jeg skal fra a til b? Er kapitalismen frihedsikoner reelt frihedsskabende?

Karl Marx har isoleret begrebet ‘fetichismen’: et udtryk for kapitalisme, hvor genstandes værdi er vigtigere end menneskers værdi.

Robert Grandt, morten Hansen, Morten Lind, Erik Feenstra, Søren Fosberg, Ejvind Larsen, Liliane Murray, Torben Skov, Michael Reves, Calle Hansen, Flemming Berger, Torben Arendal, erik mørk thomsen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Jørn Andersen, Peter Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ib Jørgensen, Aksel Gasbjerg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Farvel til økonomismen må så blive et goddag til Knud Vilbys artikel på side 16. Jeg er godt klar over, at det ikke er på sammen plan, men alligevel.

Ejvind Larsen, Ib Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erling Arne Vetterstein

Men jeg er bange for, at der vil komme et opgør når balancen, mellem de gamle neoliberale profitorienterede magtcentre og de nye bæredygtige ressourceorienterede kræfter, tipper. They will not go quitly into the night.

Robert Grandt, morten Hansen, Morten Lind, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Torben Skov, peter fonnesbech, Tue Romanow, Calle Hansen, Flemming Berger, HC Grau Nielsen, Erik Nissen, Niels-Holger Nielsen, Jørn Andersen, Rasmus Kongshøj, Freddy Andersen, Anne Eriksen, Ib Jørgensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Peter, du skriver ovenfor "økonomerne opdager det åbenbart sidst" ...i det spørgsmål tror jeg økonomerne er lige et mulehår foran kapitalisterne og deres magtapparat.

"Ove Kaj Pedersen mener, at den økonomiske tænknings begrænsninger betyder, at politik er på vej tilbage i centrum."

Men centrum er bare ikke parlamenter og regeringskontorer, men derimod bestyrelses- og direktionsgangene i de store multinationale konglomorater, dvs Big Finance, Big Oil, Big Agro osv.

Politikerne er marionetter for Big Business. TTIP-aftalen er et oplagt eksempel.

Den politisk/økonomiske debat og dagsorden sættes af tænketanke og bankøkonomer, der alle deler interesse og synspunkter med Big Business.

Vi har konkurrencesamfund, hvor det demokratiske princip one-man-one-vote er erstattet med det kapitalistiske one-dollar-one-vote.

Robert Grandt, morten Hansen, Kurt Nielsen, John Christensen, Liliane Murray, Helge Rasmussen, Per Hansen, Per Dørup Jensen, Flemming Berger, Torben Arendal, erik mørk thomsen, Michal Bagger, Niels-Holger Nielsen, Mads Berg, Jørn Andersen, Freddy Andersen, Ivar Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Peter Jensen, Anne Eriksen, Robin Frederiksen, Lise Lotte Rahbek, Ib Jørgensen, Kim Houmøller og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Vi kan håbe på at forbrugernes hukommelse ikke er helt så kort som investorernes forventning om profit...
...men et af kapitalismens virkemidler inden magtapparatet mobiliseres er netop drømmen om de værdiløse grønne dollarsedler.
Fra dengang lige før det gik galt, men ingen lyttede:
Analytisk advarsel
(2001)
http://www.information.dk/55747

Morten Lind, Liliane Murray og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

JØM har fremført disse teser i mange år. Det ville være rart, hvis han kunne sige noget konkret om hvor det nye slår igennem. Vi får igen fortællingen om at viden bliver tilgængelig for alle. At smartphones ændrer verden. Indtil videre har de ændret den på den måde, at man hele tiden må krydse mellem trafikanter, som har blikket stift rettet mod den lille skærm. Der er gode tanker om cirkulær, ressource-genanvende produktion. Men intet om hvad det vil betyde for kapitalakkumulationen. Og hvad med gælden, som nævnes i titlen på hans nyeste bog? Grækenland har demonstreret, at afskaffelse af gæld ikke er en nem sag. Og på globalt plan er der tale om andre størrelsesordner. Hvis den nye viden han taler om, kan føre til et ændret politisk forhold til ejendomsretten, så er der måske håb. Det ville jeg gerne høre Jørgen og Ove Kaj diskutere!

Olav Bo Hessellund, Per Dørup Jensen, Steffen Gliese, HC Grau Nielsen, Erik Nissen, Niels-Holger Nielsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Et godt indlæg vi her får men er konklusionen retvisende.
Det her skule være nyt at vækst og udvikling handler om magten over ressourcer, det mener jeg ikke jeg har to eksempler herpå det var vigtigt for Europa at have kolonimagt i Tanzania da vesten skulle bruge sisal, men da plastikken kunne erstatte sisal var vesten ikke afhængik af den mere hvorfor Tanzania ikke var interessant mere fortalte Præsidenten mig ved mit besøg i 1972. Ja hansagde når i er rige er det grunden til at Afrika er fattig.
Et andet eksempel er vandets betydning for Kina.
Hvor jeg fik forklaringen på hvorfor Tibet er interessant for Kina.
Svaret var ganske enkel det handler om vand som Kina har hårdt brug for og vandets vej til Kina kommer fra Tibet. Hvorfor Kina må have fuld kontrol.
Igen et eksempel på at det handler altid om at have kontrollen over livsvigtige resourcer.
Det er der intet nyt i som skribenten mener han kender svaret på at det er der for at lede samfundsudviklingen.
Det handler alt sammen om at sikre vand og energi som er fundamentet for at ingen sulter og for enhver samfundsudvikling.

Liliane Murray, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kapitalismen er i vækstkrise.
Vi har historisk lav rente. Meget lave energipriser på fossile brændsler. En globaliseret verden med få reguleringer og dermed uhindret handel og produktion. Stor og billig global arbejdsstyrke på over 3 mia mennesker. Villige Nationalbanker, der lader seddelpressen køre på fulde omdrejninger, der på kort sigt medfører stigende aktiekurser og stigende priser på fast ejendom. Villige regeringer, der via finanspolitik og anden lovgivning understøtter erhvervslivets behov.

I følge gængse økonomiske lærebøger skulle alle disse gunstige rammebetingelser medføre kolossal vækst. Omstændighederne kan ikke blive bedre. Men alligevel er kapitalismen i krise og ødelægger vores eksistensgrundlag i hastigt tempo gennem forurening af havene, jorden og atmosfæren. Det haster med et totalt paradigmeskift.

Robert Grandt, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Per Dørup Jensen, peter fonnesbech, Michael Reves, Felix Austin, Torben Arendal, Steffen Gliese, HC Grau Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Mads Berg, Ivar Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Peter Jensen, Anne Eriksen, Thomas Barfod, Mads Kjærgård, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Konkurrence, istedet for vidensdeling og samarbejde, er den store energi- og ressourcesluger i det kapitalistiske system. Patenter, handelshindringer (EU, TTIP, NAFTA osv), monopoler, konkurser, aflytninger, militær oprustning m.m. er altsammen udslag af konkurrencens tyranni.

Der er eksv. konstant 100.000 fly i luften og denne rejseaktivitet undrede mig: Oplevelsessyge er svær at komme til livs - men alle forretningsmøderne da - hvorfor afvikles de ikke over Skype? "Aflytningsrisiko", er svaret fra dem jeg spørger.

Konkurrencens tyranni er et tabu i den politiske/økonomiske debat.

Liliane Murray, Per Hansen, peter fonnesbech, HC Grau Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar

Aksel, det sætter ulighed bla en stoppet for.. noget liberalister ikke har set som et problem, men det er det i j grad selv her i landet!

"Økonomernes teorier og vækstmodeller duer ikke længere som redskab til at forstå og forvalte samfundsudviklingen"

Hér underforstås det at økonomernes teorier og vækstmodeller på et tidspunkt har duet, forstået som at de har været gavnlige og konstruktive for nogen (hvem?) - men dette betyder at vi går glip af forståelsen af at de har (været medvirkende til at) generere(t) de ulykker, katastrofer og gigantiske udfordringer menneskeheden og kloden står med/overfor.

Liliane Murray, Per Hansen, Flemming Berger, Peter Knap og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Er det ikke lidt naivt at tro at de som sidder på flæsket, pludseligt skulle syntes det var en god ide a dele? Er der nogen der tror de deler i Paris?

Liliane Murray, Michael Reves, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har endnu ikke fundet anledning til at købe en iPhone, som jeg ikke helt kan se hvad jeg skal bruge til. Faktisk hader jeg at blive forstyrret og stå til rådighed for hvemsomhelst, der kunne finde på at ringe til mig. Det er kun tjenere og tyende som hele tiden er på tilkaldevagt. Alligevel får vi historien om, at telefoner er den helt store gevinst for menneskeheden.

Forleden dag var jeg på cafe. Der sad et ungt par, som tydeligvis var ude på en date. I min tid ville jeg have forsøgt at tage pigen på lårene eller sige et eller andet begavet, som kunne avancere
situationen. Ikke i dette tilfælde. De sad begge og var optagede af hver sin telefon og så ikke på hinanden. Skal det kaldes fremskridt? Så hellere en sæk med dollar-sedler.

Sven Elming, Flemming Berger, Torben Selch, Felix Austin, Per Torbensen, Steffen Gliese og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Man kunne også sige vi ligger som vi her redt, vi har fulgt storebror og mig bekendt går deres system ikke ud på at dele, men vist det man kan kalde din egen lykkesmed, og til helvede med resten.
At hele resten så ikke syntes det er så god en ide, men hellere vil være smed end fattigrøv, kan man vel ikke bebrejde dem.

Henrik Brøndum

Denne artikel er den skinbarlige sandhed!

Jeg håber alle omgående annullerer al deres økonomiske viden. For en sikkerheds skyld vil jeg selv bevare en lille smule af min - og høste nogle beskedne fordele - men sig det ikke til nogen!

"Det mener Jørgen Ørstrøm Møller, selv økonom med en respektindgydende baggrund som tidligere departementschef i Udenrigsministeriet..."

Hvorfor hørte vi intet fra dig, da du havde magten til at gøre en forskel? Her på ydersiden kan du råbe så meget du vil, og blive ignoreret på linje med alle andre, som ikke er i magtens centrum.

Mange eks-politikere og eks-embedsfolk ved udmærket, at de kan tjene en god slat penge efterfølgende, ved at sige det modsatte af, hvad de selv stod i spidsen for tidligere, vel vidende, at de ingen som helst indflydelse har.

hullet i logikken er, at vi alle sammen skal lade som om at prisen for infrastruktur og miljø ikke eksisterer.
Når man i Kina ikke vil betale prisen for et rent miljø, så må EU i konkurrencens ånd også undvære en afgift direkte på den producerede vare, hvad den har belastet miljøet med.

Så det er ikke fordi de økonomiske teorier har fejlet. Det er virkeligheden der har fejlet.
Derfor kan det betale sig at importere friske østers fra Frankrig med fly og lastbil for kun 30 kr. kiloet. I kan selv prøve at gætte hvem der kommer til at betale for miljø belastningen flyet og lastbilen har foranlediget. Ja det gør vi alle over skatte biletten, altså en skjult subsidieordning som betales af alle andre som ikke spiser friske østers fra Frankrig. Ja og naturligvis så belastes alle landene lige fra frankrig op til Danmark som flyet passerer naturligvis også.

Når der ikke er politisk vilje til at sætte prisen ærligt, så bliver verden sådan.

Dernæst kan der umuligt blive knaphed på noget som helst. Enhver sund udbud- og efterspørgelses økonomi sikrer at der ikke bliver knaphed...for andet end masserne som ikke har penge...sådan har det altid været... Bare længe siden at midelklassen har fået føling af det for alvor...

Altså hvis en turisttur til Tyrkiet lige nu koster det samme som en tur rundt i Danmark gør, så vælger de fleste jo Tyrkiet da det alt andet lige jo har mere appeal at se det fremmede. Så er det så rimeligt at en tur til Tyrkiet koster så lidt? Næ...men så længe fly industrien får lov til at svine med forsile brændstoffer internationalt, så sker der jo ingen naturlig og rimelig justering.

Så ville vi se skibsfarten og jernbane trafikken få kronede dage igen, altså på miljø rigtige energileverandører og ikke som nu hvor især skibene forbrænder stort set det sorteste bundfald og rester fra den øvrige produktion af fosilebrændstoffer.

Og vil vi drukne i massekommunikation med en ægte energi politik? Jeg tvivler.. For de store serverparker kræver også gigantiske mængder energi...

Liliane Murray, Per Hansen, Michael Reves, Flemming Berger, Felix Austin, Bill Atkins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Knud Hisler peger på problemets løsning: så må EU i konkurrencens ånd også undvære en afgift direkte på den producerede vare, hvad den har belastet miljøet med. ...netop importtold beregnet udfra varens miljøbelastning - og kun på det punkt - vil sende et signal om miljøbevidsthed til resten af verden, og til vores eget erhvervsliv - og forbrugerne.

Knud Hisler, Kurt Nielsen, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Michael Reves, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er ingen grund til at tænke på knaphed, så længe der er noget tilbage af det knappe.
Der er ingen grund til at forholde sig til 2008-krisen, så længe regeringerne har har held til at pakke den ind i statslig understøttelse af den private kapital.
Der er ingen grund til at skrive lærebøgerne om, som Anders Fogh sagde, for vækstøkonomien bæres på hænder og fødder af skatteyderne gennem staternes garantier for systemets opretholdelse.
Der er ingen grund til at kræve mere lighed, så længe det går så godt uden.
Der er ingen grund til at pege på de overoppumpede værdier af aktier, fast ejendom og visse råvarer, så længe boblen ikke springer.
Og hvis den springer, er der masser af skatteydere til at betale.

Robert Grandt, Liliane Murray, Thomas Barfod, Erling Lindqvist, Freddy Andersen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er hele denne ide med, at ting skjule koste noget, den er gal med. I stedet har handlinger konsekvenser, og vi må uophørligt arbejde på at neutralisere disse, så f.eks. fly både bliver gratis at tage, og medvirker til nedbrydning af den for megen CO2 i stedet for at øge mængden.

Freddy Andersen

@Michael Kongstad Nielsen
Nej der er da ingen grund til at tænke, man kunne jo få undt i hovedet, Hu hej hvor det går.

Liliane Murray, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Michael Kongstad Nielsen (19:28):
- det hedder ikke "springe", men "sprænge",
en dejlig klassisk stavefejl, der dog kan undskyldes med følgende etymologi:

"sprænge" verbum
Bøjning -r, sprængte, sprængt
Oprindelse afledt af roden i springe, oprindelig betydning 'få til at springe'.
rod: oldnordisk springa, oldengelsk springan med betydningen 'bevæge sig hurtigt, ile, springe'
Betydninger:
få til at eksplodere eller detonere.

Torben Kjeldsen

Henrik Brøndum
Same here, lidt skabsspekulant er man vel altid. Jeg tror jeg ville øge mit varelager i min genbrugsbutik (det øger p.t sig selv mærkeligt nok) og sælge aktier til folk der er interesserede i langsigtede investeringer. Måske lidt i god tid men jeg tror på det. Ja viden er guld værd.

Ser lige DR2-udsendelsen 'Kvotekonger og små fisk'. Fiskekvoter delt ud på den eksisterende fiskeflåde af partierne SVKO i privatiseringens navn. I løbet af kort tid er kvoterne med bankers og stråmands hjælp koncentreret på nogle få større bådejere - nogle milliardærer. En studie i hvordan russiske tilstande hersker her i landet. Og det på et område med knaphed. Gangsterkapitalismen vinder.

Robert Grandt, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Liliane Murray, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Felix Austin og Freddy Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Brøndum og Kjeldsen:
Der vil altid være nogle, der aflurer systemets fallit, og i god tid forinden indretter sig på en profitabel måde under nedturen. Det hedder vist at "shorte" på børs-dansk. Enhver western har sådan en type, der skurkagtigt lever på de andres tab.

Freddy Andersen

Gad vide hvornår medierne begynder af beskæftige sig med det, som skaber flygtningestrømmene?

Et lille tip herfra: hvad med at begynde med det som Aksel Gasbjerg beskriver 08. september, 2015 - 09:11 i denne tråd, og glem ikke ECB og IMF.

Freddy Andersen

'Kvotekonger og små fisk'

Ja i min ungdom var der godt 600 fiskekuttere hjemmehørende i Esbjerg, Danmarks største fiskerihavn i dag er der vel ingen tilbage.
Hvis man så regner 3 mand på hver båd og al følgeindustri det medførte, så var det mange mennesker der have deres udkomme ved fiskeriet.
I dag er det koncentreret på meget få, er det vi kalder fremskridt?

Liliane Murray, Kim Houmøller og Bruger 184070 anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Michael Kongstad Nielsen
Jeg tror at artiklen er et lidt tungt salgsprospekt, men den er fremtiden så.... Satser på en eksklusiv kundegruppe, bare et par få hipster og retronørder. Afkast vil være viden, formidlet over en kop kaffe og par timers kloge Åge snak om verdenssituationen i butikken. Til den tid er der ingen flygtninge, så lever og handler vi lokalt og alle er 'lige kloge', og alt 'krigslegetøj' er ophugget og genbrugt til små vindmøller og kaffekander.

Henrik Brøndum

@Torben Kjeldsen

Er det ikke generelt for branchen. Min lokale antikvarboghandler - ser ofte lidt fortvivlet ud når han står med en kæmpe håndfuld bøger - og prøver at finde et sted at sætte dem. Kælderen er et kapitel for sig. Udover boglageret er der maksimalt plads til en kunde af gangen - der tvinges til at grave sig igennem adskillige hyldemeter - og reorganisere dem både på vej ind og ud - altid med et andet eksemplar end det man kom efter.

Uanset om man omgiver sig med det eksklusive og kostbare eller det rigelige og billige - er der økonomiske valg - man kan bruge sin tid på at gå på arbejde og købe en læderindbundet førsteudgave med guldtryk ...eller man kan grave sig igennem en antikvariatkælder eller to og finde et kuriosum og en nogle gode historier.

Jørgen Ørstrøm Møller kunne lige så vel have annonceret, at man ikke længere kan forstå kvinder ved at gå i operaen. Jo der skal mere til - men det hjælper.

Tusind tak J.Ø.M.. Jeg har vidst det i lang tid, men ikke vovet hverken over for mig selv - og slet ikke udadtil at sige / mene det og åbent spørge om der nogen som helst person med indsigt og indflydelse der eventuelt gemt i en skuffe havde en Plan - B eller en alternativ indretning af samfundet man kunne tilslutte sig og have tillid til som alternativ til et eller andet uoverskueligt ragnarok. Noget som også kunne vejlede mig i min og min families personlige materielle
overlevelse.
PS Det gør vist også op med myten om at stor kulturfremmed indvandring er et gode og nødvendig som arbejdskraft, hvis vore produktionsselskaber skal udvikle sig og skabe den 'nødvendige' vækst for samfundets overlevelse.

Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Kalder du mig en skurk fordi jeg nægter at afgive den indsigt artiklens forfatter vil udrydde?

Michael Kongstad, er det ikke også det man kaldte Gullashbaroner, efter første verdenskrig, mennesker der tjener kassen, på andres nød og elendighed.

Et samfund bør søge efter et økonomisk status qou, vækst kunne så have været et værktøj man kun indsatte i helt specielle situationer (kriser), i en ganske kort tid, for så igen at søge tilbage til status qou.
Kontinuerlig vækst er ikke, har aldrig, og vil aldrig løse problemer på sigt, vækst er ikke løsningen, det er årsagen!

Freddy Andersen, Bill Atkins, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Snak han bare løs, altså Hr. Møller, det ændrer ikke en bønne. For mig koger hele vores forlegenhed ned til livets fundamentale uduelighed: Så vidt jeg kan se, så er det altovervejende de mennesker, der engagerer sig i livet, som det er - frem for at underkende det og trække sig bort fra - der destruerer grundlaget for det. Det er en selvnegation så voldsom, at den formodentlig ikke lader sig korrigere.

Ole Vagn Christensen

Kan nogen fortælle mig hvad er det nye som debattørerne skændes om.
Kapital/penge er kun et byttemiddel.
De som har ressourcerne som verden har brug for har magten over hvad penge er værd som byttemiddel.
Sådan har det altid været og nogle har været bedre handelsfolk end andre og derfor fået mere ud af bytteriet end andre har.
Hvorfor har Kapitalen/pengene fundet vej til de danske vindmøller er det ikke fordi at her har de mulighed for i udkants Danmark at hive vindressourcen ud af området fordi udkants Danmark snorksover. Måske er det for de i deres naivitet har troen på at der er sagt farvel til Økonomismen.

Problemet, Ole Vagn Christensen, er, at penge ikke kun er et byttemiddel, det er også et investeringsobjekt og en måde at ophobe enorme formuer, som ganske vist hverken gør fra eller til i det daglige liv, men som giver en enorm personlig magt og indflydelse uden om det demokratiske system.
Det er moderne at lade som om, at kapitalismen har været der altid; men det har den nu ikke, den er 300 år gammel højst, og i modsætning til den tids snusfornuft er vi endt i at tro, at vi bare skal slippe bæstet fri, så opnår vi en eller anden slags balance.
Nuvel, den balance er, hvad den menneskelige civilisation har kæmpet for at lægge afstand til, og som alle statsdannelser og offentlige institutioner har som første opgave at neutralisere. Handel skaber ingen værdier, det gør kun produktion.

- 147 selskaber i verden sidder på 40% af verdens samlede BNP.
- I 2016 kommer den rigeste 1% til at eje mere end alle os andre tilsammen.
- Hvis verdens 100 rigeste ville donere bare 25% af deres årlige indkomst, ville vi helt kunne afskaffe al ekstrem fattigdom.

Oxfam report on wealth - Having it all and wanting more.
https://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/file_attachments/ib-weal...

Selvom Oxfam er mere eller mindre ukendt i Danmark er det den største organisation i verden der kæmper mod fattigdom og ulighed.
Oxfam, i modsætning til f.eks. Røde kors, der sætter ind når katastrofer opstår, så forsøger Oxfam at forebygge katastroferne, gennem bekæmpelse af fattigdom og ulighed.

Med økonomismens/kapitalismens indførelse, vandt vi et uholdbart paradigme - et paradoks. Fordi man selvfølgelig ikke kan vækste til tid og evighed, det siger sig selv. Problemet er nu, at det er stadig de færreste der har indset eller vil indse dette. Så vi plapre videre om vækst - vækst - vækst.
Papegøjer.

Ole Vagn Christensen

jEG SKAL IKKE LÆRE JER OM PENGE OG OM DETS VÆRDI SOM BYTTE MIDDEL.
men BLOT SIGE TIL JER.
investeringer ER ET UDTRYK FOR AT HER ER EN GOD BYTTEHANDEL.
dengang VI TALTE OM økonomisk dEMOKRATI var vi mange som vidste det at de værdier der blev i virksomhederne ville styrke virksomhedens indre værdi og de som rådede over værdierne kunne forlange at få udbytter heraf.

Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Så du kalder mig en skurk på grund af nogle tanker som du tror jeg ikke vil tænke?

Det er barske forhold - i min børnelærdom tænker selv en slave frit.

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Brøndum,
- nu skal det heller ikke gøres mere indviklet end som så. Tanker er toldfrie, javist, men det, der kommer ud af tankerne, og som fremsættes på et offentligt medies hjemmeside i form af kommentarer, det har mistet sin jomfrunalske uskyld, og må tåle et vist kritisk eftersyn.

Og en kommentar som din den 8. 9., 17.45, hvor du lader forstå, at du nok vil høste økonomiske fordele af at fastholde dine egne økonomiske tanker, fremfor at gå ind på artiklens "skinbarlige sandhed", den kan ikke slippe u-fortoldet igennem.