Læsetid: 5 min.

Flygtningenævnet får massiv kritik af FN-komité

FN’s Menneskerettighedskomité har udtalt kritik af Danmark i fire sager på én måned. ’Alvorligt’ og ’helt usædvanligt’, siger Flygtningenævnets formand
Ifølge den erfarne flygtningeadvokat Jens Rye-Andersen er Flygtningenævnet i dag meget tilbøjeligt til at vurdere en asylansøgers forklaring som utroværdig, hvis der er mindre uoverensstemmelser eller ting, der er usammenhængende i forklaringen. 
 Arkiv

Ulrik Hasemann

22. september 2015

Kritikken hagler ned over Flygtningenævnet fra FN’s Menneskerettighedskomité. Nævnet har fra begyndelsen af august til begyndelsen af september fået kritik i fire sager fra komiteen, hvis henstillinger Danmark plejer at følge. Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, men skriver til Information: »Det er alvorligt og helt usædvanligt, at FN’s Menneskerettighedskomité har udtalt kritik af Flygtningenævnet i 4 sager på én måned. Til sammenligning har nævnet i de forudgående 11 år modtaget kritik i 4 sager.«

Flygtningenævnet behandler klager over asylafgørelser fra Udlændingestyrelsen. Nævnets afgørelser er endelige, og bevisbedømmelsen kan ikke ankes til domstolene. Det gør det ekstra vigtigt, at nævnets afgørelser er uangribelige.

Kritikken fra FN’s Menneskerettigheds-komité retter sig gennemgående mod en manglende grundighed i behandlingen af sagerne og blev drøftet i Flygtningenævnets øverste organ, det såkaldte Koordinationsudvalg, tirsdag i sidste uge.

»Alle 4 sager er nu genoptaget til en fornyet asylsagsbehandling,« oplyser Henrik Bloch Andersen.

To af sagerne kan få betydning for nævnets praksis. De vil ifølge formanden blive »behandlet af nævnets koordinationsudvalg under hensyn til den betydning afgørelsen af sagerne har for nævnets generelle praksis på de områder, sagerne vedrører«.

Rimelig alvorligt

Therese Rytter, der er leder af den juridiske afdeling hos Dignity – Dansk institut mod tortur kalder det »rimelig alvorligt«, at Flygtningenævnet fire gange på en måned har fået kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité. »Det er en komité, som består af uafhængige eksperter, der har ansvar for at overvåge de deltagende staters overholdelse af konventionen. Fire sager inden for så kort tid er udtryk for, at FN har vurderet, at Danmark har overtrådt konventionen i disse fire tilfælde,« siger hun. Therese Rytter understreger, at komiteen ikke er nogen domstol som eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvorfor komiteens beslutninger ikke anses for at være retligt bindende.

»Men selve konventionen er juridisk bindende, og komiteens afgørelser er en autoritativ fortolkning af konventionen, der er moralsk bindende,« forklarer hun.

Også Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, understreger, at FN-komiteers udtalelser ikke er bindende for Danmark:

»Men man har generelt den tilgang, at man retter ind efter komiteernes udtalelser, også selv om man i regeringen ikke nødvendigvis er enig i udtalelserne. Tanken er vist, at man hellere vil rette ind en gang for meget end en gang for lidt.«

Offer for menneskehandel

De fire sager handler henholdsvis om en egyptisk mand, der frygtede tortur i sit hjemland, en afghansk mand, der blev udvist til Afghanistan, selvom han risikerede at blive afsløret som tidligere agent for narkopolitiet, en somalisk kvinde og hendes tre børn, der skulle udsendes til Italien, hvor asylsystemet er tæt på at bryde sammen, samt en nigeriansk kvinde, der er offer for menneskehandel og i 2013 fik besked fra Flygtningenævnet om at forlade Danmark.

Information har talt med advokaten til den nigerianske kvinde og gennemgået kritikken i hendes sag fra FN-komiteen.

Ifølge hendes egen forklaring boede hun i Nigeria indtil 2007, da hendes mor blev dræbt af militante ekstremister, og familiens hus brændt ned til grunden.

Hun havde angiveligt ingen anden familie i Nigeria og valgte at flytte til Lagos, hvor hun levede som hjemløs og solgte snacks i lufthavnen.

Den unge kvinde hævder, at hun her mødte et ægtepar, der tilbød at hjælpe hende med at få en uddannelse, men at manden senere narrede hende til at rejse til Danmark, hvor han og hustruen tvang hende til at arbejde som prostitueret.

Ifølge den unge kvinde voldtog manden hende, bankede hende med en kæp og truede med at slå hende ihjel, hvis hun afslørede dem.

I 2010 meldte hun ægteparret til politiet og vidnede mod dem i retten. Hun forklarede senere over for det danske flygtningenævn, at hun i efteråret modtog et opkald fra mandens bror, der truede med at slå hende ihjel, hvis hun vendte tilbage til Nigeria.

Hun søgte herefter asyl i Danmark, men fik afslag fra Udlændingestyrelsen. Hun ankede sagen til Flygtningenævnet men fik også her afslag, da nævnet vurderede, at hun ikke var i alvorlig fare ved at vende tilbage til Nigeria. Nævnet vurderede desuden, at kvindens forklaring om det nigerianske netværk af menneskehandlere var vag.

Hun ankede sagen til FN’s Menneskerettighedskomité, som i 2015 konkluderede, at det ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen at sende hende tilbage til Nigeria, og at Flygtningenævnet bør genåbne hendes sag.

Den nigerianske kvindes advokat Jens Rye-Andersen vurderer, at sagen kommer til at få principiel karakter for fremtidige afgørelser.

»Det her er en rigtig stærk afgørelse, der ikke bare retter kritik mod Flygtningenævnet, men også mod staten Danmark. Jeg kan ikke se, at Danmark kan gøre andet end at rette ind,« siger Jens Rye-Andersen.

Han læser komiteens afgørelse sådan, at Danmark for fremtiden ikke bør drage tvivl om asylansøgeres forklaring uden nærmere efterforskning, når ansøgeren har samarbejdet med myndighederne i sager om menneskehandel.

Jens Rye-Andersen har over 30 års erfaring som flygtningeadvokat. Ifølge ham er der sket et skred i Flygtningenævnets praksis, som kan være en del af forklaringen på, at der nu kommer mere kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité.

»Flygtningenævnet vurderer simpelthen folks forklaring som utroværdig. Den her vurdering af, om de tror på folk eller ej, er blevet skærpet inden for de sidste to år. Vi har en grundsætning om, at tvivlen bør komme ansøgeren til gode, men det sker ikke i så høj grad, som det burde,« siger advokaten.

Ifølge ham er nævnet i dag meget tilbøjeligt til at vurdere en ansøgers forklaring som utroværdig, hvis der er mindre uoverensstemmelser eller ting, der er usammenhængende i forklaringen: »Mine klienter kan ikke huske, om noget skete den ene dag eller den anden dag sidste efterår i Nigeria. Det er helt urimeligt at kræve af noget menneske,« siger han.

Sagerne må nu gennemgås

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der kan være flere grunde til, at Danmark på kort tid får kritik flere gange fra FN’s Menneskerettighedskomité.

»Det kan være udtryk for tilfældigheder, eller det kan være udtryk for, at nævnet har et problem, som går på tværs af sagerne, og som man nu har opdaget. Det kan også være udtryk for, at nævnets praksis på det seneste har udviklet sig i en mindre lempelig retning. Nu må man gennemgå sagerne og finde ud af, hvad det skyldes,« siger Jonas Christoffersen, der understreger, at han ikke har haft lejlighed til at sætte sig ind i de konkrete sager.

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niclas Darville
Niclas Darville anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tillykke med den gode og positive omtale Danmark.

Efterhånden som andre landes journalister i Danmark får kigget lidt i danske avisers formiddagsudgaver, skal det nok gavne tilliden til Danmark og landets image i andre lande. Jeg har da indtil nu fundet den meget flatterende omtale i en udenlandsk netavis.

Shafi M., Hans Larsen, Søren Bro og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Danmark gør det ikke for godt. Manglende lederskab i form at laden stå til.

Lad os se de politiske ledere i Danmark og Europa tage hånd om flygtningesituationen og integrere disse mennesker i vort samfund, hvor de kan være medvirkende til at skabe et endnu bedre samfund.

Der skulle efter sigende være et internationalt møde om Syrien og Irak, og hvorledes man kan hjælpe mennesker i disse områder til at få et i første omgang tåleligt liv og efterfølgende godt liv.

I første omgang vil jeg afskrive Dansk Folkeparti som et muligt emne til at løse situationen, de er kun interesserede i egen navle, og fortælle hinanden hvor gode de er. Hvis de skal videre må de ekskludere hele Krarup familien (de er udenfor pædagogisk rækkevidde). Dernæst må de finde en udlændingeordfører, der interesserer sig for mennesker.
Venstre må afskrive Inger Støjberg som minister i integrationsanliggender.
Lad os få intelligente mennesker til at tage sig af hele flygtningeproblemet, så vi får det vendt til en fordel i stedet for en ulempe.
DI ved godt, hvor meget de kan få ud af, at der kommer interesserede mennesker til landet.
Når mange er så bange for udlændinge, så er det hovedsageligt fordi de ved, at det bliver sejlet agterud i løbet af få år. Men udlændingene er til Danmarks fordel, når vi vil det.

Jeg antager at Gert Romme er spydig.
De danske regeringer og allerfleste politikkere lider af det man kalder racism...
jeg anbefaler alle denne analyse http://journal-neo.org/2015/09/22/washington-has-now-lost-the-middle-east/ ... mange danskere har heldigvis bestaaet proeven vi lige har haft om at vise medmenneskelighed... men Danmark som saadan her ikke... analysen er ikke om flygtninge, men danner grundlag for at forstaa at de millioner of Syriske flygtninge en ikke saa fjern dag kan tage hjem til deres land... .... .... ....

Som jeg læser artiklen, er der en undertekst, som gir lidt håb:
På den ene side noterer man sig at den skærpede og mere hyppige kritik fra FN-side falder sammen med den omstændighed at vi har fået en ny regering. Det vil sige: Nævnet er formentlig underlagt en eller anden form for politiks pression, som har ført til mere kritisable afgørelser i de seneste måneder.
På den anden side noterer man sig også at formanden, landsdommer Henrik Bloch Andersen, ikke prøve at nedtone kritikkens alvor. Det vil formentlig sige at han bruger lejligheden til at sende et signal til sine politiske foresatte om at ikke i Nævnet bryder sig om den form for indblanding der sikkert har været tale om. Og han vælger den mest præcise måde at gøre det på uden at komme i polemik: at skrive en udtalelse men ikke stille op til interview. Dygtigt.

Og så er der faktisk lige så graverende sager der endnu ikke er nævnt i kritikken, - går jeg stærkt ud fra.
Unge der udvises til et liv på gaden i Afghanistan, der intet netværk eller kendskab har til landet, der er et af de farligste lande i verden.

Philip B. Johnsen

Folketinget kunne intensivere hjælpen til de civile der er flygter, men det ligger mere til Folketinget at føre krig end at hjælpe mennesker i nød, det har historien desværre vist med alt tydelighed, racismen er det danske varemærke, der konstant vejer tungere end hjælp til flygtende børn, kvinde og mænd.

Trussel om vestens tropper på jorden i Syrien en rød klud i hoved, på fanatiske imperialist hadende ekstremister, fra samtlige tænkelige fraktioner i Syrien og Afganistan også vore egne, i dag allierede i krigen, det skal nok skal få gang i tingene, men hvordan Folketinget ser det skulle forbedre forholdene for flygtninge, det skylder Folketinget at forklare befolkningen.

John Robert Parkins

WHAT IS THE CRITIEIA OF INFORMATIONS POLICY ON CENSORSHIP ?
I ask this question as they removed my comment to the debate I made yesterday!!!!
Quote; "Flygtningenævnet version of 'wagging the dog' they purposely have diverted attention from what would otherwise be of greater importance, to something else of lesser significance. By doing so, the lesser-significant event is catapulted into the limelight, drowning proper attention to what was originally the more important issue.F.eg.at kvindens forklaring om det nigerianske netværk af menneskehandlere var VAG" Unquote

Niels Ishøj Christensen

Ja, hvis blot alle medlemslande betalte deres bidrag til FN. I 2009 manglede i alt 3,1 mia. dollar, knap 15,4 mia. kr. at blive indbetalt. Mon ikke det er nogenlunde det samme her i 2015? Og mon ikke USA - hovedbidrageren - endnu ikke har betalt? Hvis vi skal nedbringe uligheden globalt set er der ingen vej udenom et FN der i modsætning til i dag får fuld råderet over anvendelsen af bidragene