Læsetid: 2 min.

Grundfos kritiserer Venstres miljøbesparelser

Grundfos ærgrer sig over, at Løkke-regeringen ifølge et lækket dokument vil spare 340 mio. kr. på klima og miljø. Det samme gør energiselskabet Vattenfall
2. september 2015

Det er et trist signal og en forkert prioritering, at regeringen vil spare 340 mio. kr. på klima- og miljøområdet.

Sådan lyder reaktionen fra Grundfos – en af Danmarks helt store eksportvirksomheder med knap 19.000 medarbejdere og en omsætning på knap 24 mia. kroner – efter at Information på baggrund af lækkede, fortrolige dokumenter mandag kunne afsløre, at regeringen pønser på en besparelse på miljøet på ca. 340 mio. kr. i forbindelse med finansloven.

Læs også: Regeringen vil spare 340 mio. på miljø og klima

»Det vil være drønærgeligt,« skriver kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos i en e-mail til Information.

»Lige nu, hvor vi står over for store globale beslutninger om at gøre noget håndgribeligt ved klimaforandringerne gennem nye teknologier og større fokus på bæredygtige og energieffektive løsninger, hvor Danmark kan og bør tage ansvar med realistiske ambitioner og systemeksport, så er dette naturligvis en ærgerlig prioritering og et trist signal, hvis det er det, regeringen er til sinds at gøre,« skriver Kim Nøhr Skibsted.

Læs også: Konservativ miljøordfører: Deprimerende udspil fra Venstre

Finansministeriet lægger op til, at dele af Naturplan Danmark drosles ned, at Puljen til grønne ildsjæle og midler til pilotprojekter sløjfes, og at et innovationsforum for grønne løsninger nedlægges.

Klimaministeren lytter til alle

Samtidig ønsker Finansministeriet at annullere centrale grønne målsætninger som en 40 pct.s reduktion af CO2 i 2020, målet om 100 pct. vedvarende energi i 2050 samt udfasning af kul i kraftværker.

Den prioritering kritiseres af Grundfos: »Vi har altid set klima- og miljøindsatsen som en stensikker investering i fremtiden, både når det gælder beskæftigelsen, eksporten og ikke mindst miljøet. Danmark er og vil fortsat være kendt for grønne tiltag, men det her kan blive opfattet som et skridt baglæns, når vi ellers er så gode til at gå foran.«

Grundfos står ikke alene. Kommunikationsdirektør Arne Rahbek fra energiselskabet Vattenfall siger: »Det er ærgeligt, når man nedgraderer klimaambitionerne, for vi tror, det er vejen frem. Det bliver jo også cementeret med det, Obama har gang i.«

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at Danmark sagtens kan være vores indsats bekendt, også selv om der bliver færre midler: »Vi lytter til alle. Jeg lytter også her. For mig er det afgørende, at den grønne omstilling ikke er til at stoppe, uanset om der bliver gennemført besparelser. Vi har ikke noget at være flove over.«

– Alligevel er det vel et skridt i den forkerte retning?

»Som politiker er man nødt til at tage bestik af den økonomiske situation, landet befinder sig i. Hvis det viser sig at være nødvendigt at gennemføre besparelser på det område, som jeg er ansvarlig for, gør jeg det.«

Læs også: V for visionsløs

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Kjeldsen

Det er dyrt for Danmark at den blå regering kom til og det bliver dyrere på sigt. Ufatteligt at ideologi har så stor magt. Det værste ved spare iveren og husholdnings økonomisk tænkning er at det faktisk vil forværre vores produktivitetstal og sænke BNP. Det mærkelige er at neoliberal økonomisk tænkning og praksis faktisk gør os fattigere. Det kan man selvfølgelig ikke se som troende neoliberalist. Kære medborger svar venligst hvis du er blå. Hvordan vil du forklare, at land som Danmark hvor fx vores olieindtægter er faldende og vores indtægter på grønteknologi er stigende harmonere med at nedskære støtten til grøn industri. Det er en af de industrier der har størst produktivitet og efterhånden også højst indtjening, men stadig har brug for et hjemmemarked plus støtte til forskning. Forklar venligst med tal hvordan dansk erhvervsliv ellers skal øge indtjening og innovation. Helt konkret med angivelser af brancher med fremskredne vækstrater, produktivitet og indtjening. Fogh regerings politik øgede ikke vækstrater med en promille indenfor industri, tværtimod. Kun finanssektoren, og der kender alle vist hvad det har kostet. Den blå regering øgede det private forbrug og havde i forhold til økonomiske muligheder en lav investeringsgrad i infrastruktur og forskning, set relativt hertil. Lave skatter og højt privat forbrug giver blot en høj import og større privat gæld. Bare spørg alle de insolvente boligejere.
Den forrige regering var ikke rød i sin økonomiske politik, den var blot rationel (set med mine øjne ville jeg ønske at den havde været rød). . Det havde været intelligent ,at vente med at nedbringe statens lille underskud til opsvinget havde lidt mere fat. Så ville skatteindtægter fra flere i arbejde i øvrigt så at sige dække det meste. Men de blå vil åbenbart hellere lade ideologi styre os mod lavere vækst, endda sort vækst.

Ivan Nielsen, Karsten Aaen, morten Hansen, Henrik Krogh, Liliane Murray, Janus Agerbo, Jens Jørn Pedersen, Einar Carstensen, Arne Lund og Martin Pedersen anbefalede denne kommentar

Alan Strandbygaard

En højrefløjsregering er den der sørger for at grave vores grav.

Intet kan stoppe den i for enhver pris at sætte økonomi og fortjeneste over alt andet. Udnyttelse af naturressourcer er en helt naturlig ting for den. Den har desværre bare ikke forstået skriften på væggen: "Kære venner, i har præcis en chance mere."

Og det her med chancer, det er noget højrefløjen slet ikke kan håndtere.

Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Aaen, Liliane Murray og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

I stedet for at de to virksomheder konstaterer, at det er "ærgerligt", at den regering de har sponsoreret agerer som liberalister gør, så træk dog for pokker støtten til Venstre og konsorter. Det skulle dog være et sprog som Løkke-banden forstår.

Liliane Murray, Jens Jørn Pedersen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Men arne lund, hvis de trækker støtten, får de jo bare en anden regering med samme liberale indhold. Det er jo skuffelsen over en blå såkaldt socialdemokratisk regering, der fik folk til at blive forvirrede og apatiske og tænke - ja skal det være blå, så lad det være blå. Indtil nu ligner det jo på alle udtalelser, at det bliver en V-regering med Socialdemokraterne som garant. Nok raser Socialdemokraterne udadtil, men når tingene skal stemmes igennem, stemmer de for, trods alle forringelser og besparelser. Det har de jo lovet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Venstres automatreaktioner fra forrige århundrede

Med Venstreregeringens udspil på baggrund af kun 20 % af medlemmerne i Folketinget få mindelser op om COP15, da Lars Løkke Rasmussen enten optrådte ualmindeligt klodset eller måske direkte saboterede en mulighed for at bringe verden videre i klimasammenhænge.

Det faktum, at man angiveligt ønsker at genoplive Bjørn Lomborg, fortæller alt om, hvad Venstres lille folketingsgruppe har i sinde.

Trist må det være, at danske og udenlandske firmaer, som arbejder i Danmark, skal opleve danske regeringers svingende holdninger til energi, natur, miljø og klima (enmk). Firmaer der må formodes at planlægge fremtiden og mere langsigtet og seriøst end regeringen, som kun ser få ord frem alene mhp. at sikre sig en genbesættelse af dens pladser i Folketinget ved næste valg.

Lars Løkke Rasmussen har aldrig haft folkets tillid og ikke desto mindre tillader han sig med sine få pladse i Folketinget at sende vores lands enmk-politik i en retning, som der ikke synes at være opbakning eller saglig baggrund for.

Venstreregeringens intentioner om at sikre berigelse af den enkelte frem for samfundet som helhed synes at trumfe al fornuft.

I årevis har DR1-lyttere i satireprogrammet "Selvsving" kunnet høre den sure Lars Løkke Rasmussen sige til sin kvikke søn: "Sov dårligt". Gad vide hvordan Lars Løkke selv sover?

Jens Jørn Pedersen

Det er århundredets nedtur!
Alt med fremtid i bliver forkastet!
Vi kan se, at det er Hjorten, der har bukserne på, men han forstår ikke så meget. Hvis han gør, så må han være betalt andet steds fra!
LLLR kravler nu sammen som en lille skødehund og må komme med alle mulige forklaringer. Men resultatet må være LLLR( Lars Løftebryder Luskefis Rasmussen).

Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Aaen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Den danske befolkning skulle begynde at tænke på, hvorledes vi kan få en regering vi kan være stolte af. En statsminister, der ikke er tåkrummende. En finansminister der kan sit metier. En integrationsminister, der ønsker at integrere og ikke separere! En uddannelsesminister, der vil arbejde for at uddanne Danmark, så vi kan holde niveauet. Etc. etc.

Karsten Aaen, Liliane Murray og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Da man først begyndte at tale om miljø og klimaforandringer, blev de der gjorde det, inkl. undertegnede, beskyldt for at være pladderhumanister med sølvpapirshatte og fanatiske lallehippier og konspirationsteoretikere, ude af trit med virkeligheden, nu må de beskyldninger da endelig få en ende.

Godt at se at de store drenge også siger fra, og som skrevet i en anden, så har S + R + SF + EL + Alternativet 85 mandater, og hvis de Konservative også stemmer imod er de oppe på 91, så det kan lade sig gøre, medmindre MF fortsætter sin fredning af regeringen, og det gør hun s'gu nok.

Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Kurt,

"Venstreregeringens intentioner om at sikre berigelse af den enkelte frem for samfundet som helhed synes at trumfe al fornuft."

Jeg tror nok jeg ville have skrevet, "Venstreregeringens intentioner om at sikre berigelse af nogle enkelte borgere, frem for samfundet som helhed, synes at trumfe al fornuft."

Hvis den kritik, Grundfos og lignende virksomheder ytrer, virkeligt skal tages for gode vare, kan de begynde med at stoppe med at stoette Venstre med millionbeloeb.

"For mig er det afgørende, at den grønne omstilling ikke er til at stoppe, uanset om der bliver gennemført besparelser. Vi har ikke noget at være flove over.«". Siger "Klimaministeren", og forsætter -
»Som politiker er man nødt til at tage bestik af den økonomiske situation, landet befinder sig i. Hvis det viser sig at være nødvendigt at gennemføre besparelser på det område, som jeg er ansvarlig for, gør jeg det.«

Undskyld mig, men hvilken planet bor du på, og hvornår bliver landets økonomiske tilstand og konkurrence evne god nok ?, Hr. "Klimaminister" Lilleholt ???

Hvis den grønne omstilling ikke er til at stoppe (pga.de af Venstre elskede markedskræfter), hvorfor i alverden forsørger I så at stoppe, eller bremse denne udvikling ???
Det har da aldrig nogensinde været Venstre politik at gå imod markedskræfternes udfoldelse.
Bortset fra Dansk landbrug. Det skal holdes udenfor, og vises og drives i et Morten Korch billede.

Denne udmelding fra Venstre viser med tydelighed at deres ideologi er ved at være udfaset.
Den fungere kun ved bestikkelse og manipulation af deres egne vælgere. Det går desværre alt for godt. Endnu. Men når kælderen står under vand og taget er blæst af, er status symboler ikke meget bevendt.

Venstre har om andre partiers virke og holdninger ofte brugt ordet "Landsskadelig virksomhed".
Hvordan skal man så betegne dette ?