Læsetid: 7 min.

Historisk sag om svindel varsler ny æra

Operation Hvepsebo begyndte som en almindelig indbrudssag, men er endt som danmarkshistoriens største sag om menneskehandel. Sagen er et varsel om, hvordan fremtidens grænseoverskridende kriminalitet kan komme til at se ud
19. september 2015

Efterforskerne på Station Bellahøj lyttede forbløffede med, da deres mistænkte i en indbrudssag pludselig begyndte at drøfte, hvordan de skulle indkvartere en række rumænske statsborgere på adresser i Danmark, følge dem hen i banken og ned til kommunen.

Det var sommeren 2014, og stationens indbrudsafsnit havde indhentet en dommerkendelse til at aflytte en gruppe mistænkte rumæneres telefoner. Men hurtigt blev det klart for efterforskerne, at de stod med en sag, der rakte langt ud over, hvad de havde regnet med.

Sagen voksede Station Bellahøj over hovedet, og snart blev den overdraget til politiets Task Force Indbrud, TFI. I løbet af et halvt år lykkedes det den særlige enhed, i samarbejde med rumænsk politi, at optrævle et større netværk af rumænere samt to danskere, der ifølge politiet har udnyttet mindst 300 rumænske statsborgeres identitet til at svindle den danske stat og flere virksomheder for 30-40 millioner kroner.

25. februar i år slog politiet til mod 60 adresser i sagen, der har fået navnet Operation Hvepsebo, og som kan blive danmarkshistoriens største sag om menneskehandel. Ifølge politi og anklagemyndighed er sagen et forvarsel om en ny type af kriminalitet, hvor kriminelle bagmænd udnytter Europas åbne grænser og andre menneskers fattigdom til egen vinding. Alt sammen med langt større gevinst og lavere risiko end et simpelt bankrøveri.

I denne uge begyndte afhøringen af tre søskende, som udgør »celle 3« i sagen.

I alt regner anklagemyndigheden med at rejse tiltale mod 22 mennesker, heriblandt en dansk revisor og en dansk advokat, fordelt på tre celler.

De tre søskende er tiltalt for at have udnyttet 25 rumæneres identitet til at optage lån, svindle i skat, lease biler og meget andet, tilsyneladende uden ofrenes samtykke. Men den forbrydelse, de tre søskende står tiltalt for, udgør kun en lille del af det omfattende sagskompleks, og forsvaret er yderst kritisk over for, at der skulle være tale om menneskehandel.

Molly Wittus/iBureauet

Hævekort og skattesvindel

26. november 2014 kunne to mænd ses hente fem rumænere fra en bus ved DGI-byen i København. Den ene af de to mænd var ED, en 46-årig rumæner, som ifølge anklagemyndigheden er en af bagmændene i sagen. Det fremgår af sagens indledende grundlovsforhør fra februar i år.

De fem rumænere skulle angiveligt indkvarteres på en adresse i Danmark, hvor ED og de medtiltalte efterfølgende ville udnytte deres identitet til blandt andet at lave falske lønsedler, optage lån og købe luksusvarer på nettet.

Politiets telefonaflytninger afslører, at ED har haft samtaler med flere af de medtiltalte, hvor han aftaler med dem at følge personer i banken, udveksler personnumre og aftaler afhentning af pakker bestilt på nettet. Da ED blev anholdt under razziaen i februar, fandt politiet 27 sygesikringskort på adressen. De mange rumænere er ifølge anklagemyndigheden blevet lokket til Danmark med løfter om et rengøringsjob eller lignende i ED’s virksomheder.

Ved ankomsten blev de mindst 300 mennesker indlogeret under kummerlige forhold uden at se skyggen af arbejde, mens deres identitet blev udnyttet til økonomisk kriminalitet. En af de tiltalte, SJ, har under grundlovsforhøret forklaret, at han udarbejdede falske lønsedler for rumænere ansat i ED’s virksomheder. SJ stod også for elektronisk indberetning til SKAT, hvilket han modtog 200 kroner for pr. indberetning, ligesom han har givet tilladelse til, at ED indkvarterede to for ham ukendte rumænere på hans ekskones folkeregisteradresse.

Et af ofrene i sagen forklarede i denne uge til TV 2, hvordan de tiltalte kom forbi med mad, der var hentet i affaldscontainere og nogle gange var muggent.

Storebroren i den celle, der kom for retten i denne uge, har angiveligt stiftet bekendtskab med ED, da han havde brug for nogle falske papirer, og de to har ifølge politiet samarbejdet om salg af hævekort og NemID. Alle tiltalte i sagen har hidtil nægtet sig skyldige i både menneskehandel og bedrageri. Sagen afhænger nu i høj grad af de vidneafhøringer, som begynder i slutningen af måneden.

En unik sag

Politiet har i efterforskningen aflyttet, skygget og overvåget flere af de tiltalte i vidt omfang. Task Force Indbrud har desuden indgået i et bindende samarbejde med det rumænske politi i et såkaldt Joint Investigation Team, også kaldet en JIT. Det har gjort det muligt for politiet løbende at koordinere anholdelser og ransagninger og mange andre efterforskningsskridt med politiet i Rumænien, hvor efterforskningen stadig pågår.

»Sagen er unik, blandt andet på grund af dens omfang og kompleksitet,« forklarer chefen for Task Force Indbrud, politiinspektør Bent Isager-Nielsen, der har været ansvarlig for efterforskningen.

Han kalder sagen for et godt eksempel på de udfordringer, politiet står over for i en verden, der bliver mindre og mindre i takt med globaliseringen.

»Vi kommer sandsynligvis til at se mange flere af den slags sager i fremtiden, hvor kriminelle udnytter og misbruger svage mennesker og enkelte landes systemer til kriminalitet på tværs af landegrænser,« spår politiinspektøren.

Dermed bliver der også behov for endnu mere grænseoverskridende politisamarbejde i fremtiden, vurderer Bent Isager-Nielsen, der ligesom flere andre kalder sagen »danmarkshistoriens største sag om menneskehandel«.

Selv om det tilsyneladende er lykkedes ED og de andre tiltalte at bedrive svindlen i årevis, og politiet først kom på sporet af dem gennem efterforskningen af en anden sag, ser Bent Isager-Nielsen sagen som et vidnesbyrd om, hvor fintmasket det danske politi er.

»Men selvfølgelig viser det også, hvor godt organiseret den her type af kriminalitet er,« siger han.

Ny form for trafficking

Anklagemyndigheden vil have de tiltalte dømt efter en særlig bestemmelse i straffeloven om menneskehandel, som ikke omhandler direkte tvang eller ulovlig frihedsberøvelse af ofrene. De formodede ofre i sagen har tilsyneladende velvilligt ladet sig fragte til Danmark i håb om et arbejde og er ikke med fysisk tvang blevet tilbageholdt af bagmændene.

Det gør sagen usædvanlig inden for kategorien menneskehandel, der normalt omhandler trafficking og prostitution, hvor mennesker bliver handlet under slavelignende forhold. Men tiden har ifølge anklagemyndigheden været moden til at afprøve den sjældent udnyttede bestemmelse i straffeloven om menneskehandel. Det forklarer Mads Kruse, der er anklager i den celle, der omhandler de tre søskende.

»Det her er en ny form for kriminalitet, som vi ikke har set i Danmark før. Vi lever i en verden med åbne grænser, globalisering og digitalisering, og det betyder, at kriminaliteten også skifter karakter. Derfor mener jeg, at det er relevant at bringe denne bestemmelse i anvendelse,« siger han.

Mads Kruse tilføjer dog, at det i tidligere sager har været svært at få folk dømt efter de bestemmelser i loven, der ikke handler om direkte tvang. Men han vurderer, at anklagemyndigheden har en god sag med »solide beviser«.

Ligesom Bent Isager-Nielsen vurderer han, at det er en form for kriminalitet, vi kommer til at se mere til i fremtiden.

»Det er langt mindre risikofyldt at sidde derhjemme og taste nogle oplysninger ind på en computer end at gå ned i en bank med et oversavet jagtgevær. Så hvis bare folk sætter sig ind i, hvordan et lands systemer fungerer, kommer vi til at se mere til den slags kriminalitet,« siger Mads Kruse.

Advokat Kåre Traberg Smidt, der repræsenterer den ældste bror i celle 3, er dog ikke enig i, at der er tale om menneskehandel. Ifølge ham får anklagemyndigheden overordentligt svært ved at dømme hans klient for den paragraf, netop fordi ofrene ikke har været udsat for tvang.

Han stiller sig desuden »yderst kritisk« over for, at de 25 formodede ofre i celle 3 ikke har haft kendskab til den svindel, deres identitet er blevet brugt til.

»Men når dansk politi så kontakter dem, ved de jo, at de risikerer også at blive dømt for bedrageri. Og så er det lige pludselig meget nemt at råbe og skrige og sige, at man er blevet udnyttet og taget til fange,« siger Kåre Traberg Smidt.

En familie

Han bemærker desuden, at størstedelen af de formodede ofre i celle 3 kommer fra samme landsby i Rumænien, og at mange af dem er i familie med hinanden. Den påståede menneskehandel skulle have fundet sted fra juli 2012 til februar 2015. Når mennesker, der kender hinanden, gennem flere år frivilligt lader sig transportere til et fremmed land, kan der ikke være tale om menneskehandel, mener Kåre Traberg Smidt.

»Hvis min søn kom hjem fra et udlandsophold og fortalte mig, at han var blevet udnyttet og nærmest holdt som slave, så ville jeg da ikke selv tage afsted to måneder senere for selv at prøve lykken,« siger han.

Kåre Traberg Smidt regner desuden med at kunne sandsynliggøre, at de formodede ofre havde direkte kendskab til den svindel, der fandt sted, og at de også selv havde økonomisk udbytte af svindlen. Med hensyn til anklagerne om bedrageri medgiver han, at beviserne er »tungere«. Men hans klient nægter sig ligesom alle de andre tiltalte skyldig.

Under politiets afhøringer høres den formodede bagmand ED drøfte med en af sine medtiltalte, hvorvidt deres »sag« også ville kunne fungere i Belgien.

I de to celler, som endnu ikke er kommet for retten, har politiet desuden fundet nogle biler i Tyskland, som bagmændene angiveligt har forsøgt at sælge videre. Men det er endnu ukendt, hvorvidt sagen trækker længere tråde til andre lande end Danmark og Rumænien.

I de kommende uger vil politi og anklagemyndighed færdiggøre anklageskriftet i de to øvrige celler. Celle 1, som indeholder anklagerne mod ED, indledes ved Retten i Lyngby 21. oktober. Der er afsat hele 50 retsdage til cellen, som i omfang og kompleksitet forventes at være væsentligt større end celle 3.

Anklageskriftet i celle 2 er endnu ikke færdigt. Her forventes at gemme sig endnu en højtstående bagmand og en sag om omfattende skattesvindel.

Sagen om de to danskere er skilt ud i en selvstændig sag hos bagmandspolitiet, der ikke omhandler menneskehandel, men udelukkende bedrageri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Majbritt Nielsen
  • lars abildgaard
  • Ivan Gullev
Thomas Overbye, Majbritt Nielsen, lars abildgaard og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Tjae, politikere m.fl. har sukket efter digital massebehandling i årevis....nu har de den ☺
Så mangler vi bare digitale folketingsvalg......som nogen sikkert også kan finde vej ind i.