Baggrund
Læsetid: 4 min.

Islamstudier handler om integration

I januar 2016 kan de første studerende i Danmark tage en fleksibel master i islamisk teologi. Selvom der i over et årti har været et ønske om at oprette islamiske teologistudier, har de politiske vinde blæst den modsatte vej. Også muslimske trossamfund har været uenige
Mistillid fra dele af de muslimske trossamfund har været med til at trække processen med at oprette islamiske teologistudier i langdrag. Men nu er det lykkedes og næste år begynder de første kurser om islamisk teologi på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet

Tor Birk Trads

Indland
14. september 2015

Allerede i 2002 foreslog integrationsminister Bertel Haarder en uddannelse af muslimske imamer på danske universiteter, men først i januar næste år begynder de første kurser om islamisk teologi på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet (KU), som med tiden vil kunne stykkes sammen til en fleksibel master.

Et par af hovedkræfterne bag uddannelsen forklarer, at den største forhindring for at få oprettet en uddannelse i islamisk teologi – ligesom man har i Norge, Sverige og resten af Vesteuropa – har været politisk modvilje, men også en mistillid fra dele af de muslimske trossamfund.

Hans Raun Iversen, der er lektor og efteruddannelsesleder på teologistudiet, har arbejdet med at få oprettet islamiske teologistudier siden 2001.

»Vores muslimer er maksimalt forskellige, og det har gjort det svært, men også Dansk Folkepartis holdninger har gjort, at islamiske teologistudier er blevet opfattet som halalhippiagtige og en støtte til islamisering af Danmark,« siger Hans Raun Iversen.

Jørgen S. Nielsen, der fra 2007 blev den første professor i islamisk teologi herhjemme, mener, at modstanden mod teologiske islamstudier i Danmark har drejet sig om, hvorvidt teologi var forbeholdt kristendommen, og hvorfor det offentlige skulle have noget at gøre med islam.

»Og det er en modstand, der ganske givet ikke er stilnet af,« siger Jørgen I. Nielsen, der i dag er adjungeret professor og bosat i Birmingham, hvor han har været ansat i over 35 år på universitetets teologiske fakultet.

I England er der en lang tradition for islamstudier – dels på grund af kolonitiden og dels fordi de engelske universiteter i langt højere grad er styret af markedet af studerende. Men den offentlige opinion i England er også helt anderledes indstillet i forhold til religiøse institutioner, mener Jørgen S. Nielsen.

»Her er der mere plads til, at de forskellige trosretninger kan få et ord med, uden konstant at blive beskyldt for at sammenblande religion og politik, men Storbritannien har siden reformationen også været vant til at se sig selv som et multireligiøst samfund. Derfor har briterne heller ikke i nyere tid bredt fordømt katolicismen, som man er mere tilbøjelig til at gøre det med især islam i Danmark. Og det skyldes formentlig, at danskerne ikke har oplevet en ekstrem konfrontation mellem det sekulære og religionerne, som man har her på grund af konflikten i Nordirland,« siger Jørgen S. Nielsen.

Dobbelt modstand

For Hans Raun Iversen minder modstanden mod islamisk teologi på danske universiteter meget om, da vi fik kvindelige præster:

»Men modstanden er dobbelt her, fordi der både hersker skepsis over for kritiske vestlige universitetsuddannelsers behandling af islam, men også fra danske politikere, der ikke forstår, at uddannelse i teologi ikke udelukkende er forbeholdt kristne, hvis vi skal have lige adgang til uddannelse,« siger han.

Hans Raun Iversen mener, at den teologiske tradition med at studere religion både indefra og vurdere den kritisk udefra, kan give veluddannede danske muslimer et frirum til at tænke videre over, hvilken form for islam de plæderer for.

De kommende kurser er dog også rettet mod bl.a. offentligt ansatte, der har behov for at vide mere om islam, fordi de til daglig har kontakt med folk med muslimsk baggrund.

»Det, som sker med voldsom kraft, er, at de danske muslimer er blevet lige så individualiserede som resten af danskerne. Tidligere lå mange omsorgsopgaver i de muslimske familier, men det er under hastig forandring, og her er vi nødt til at gå ind og give dem en hånd,« siger Hans Raun Iversen. Efterspørgslen på imamer i Danmark er derimod ikke stor nok til en decideret islamisk teologiuddannelse, mener flere af initiativtagerne bag den nye uddannelse.

Praktisk blik på islam

Selv om der i dag eksisterer islamstudier på Det Humanistiske

Fakultet på KU, så mener adjunkt i islamstudier Niels Valdemar Vinding, at den fleksible master på teologi vil få et langt bredere publikum, fordi de studerende kan komme med forskellige bachelorer og erhvervsbaggrunde.

»De her kurser vil få et praktisk blik på det levede liv blandt muslimer i Europa, og det tror jeg er langt mere interessant hos en bredere skare Det bliver kurser, der henvender sig både til imamer, muslimer, der vil diskutere deres religion og en lang række folk, som er i interaktion med muslimer, som sygeplejersker, lærere, fængselsbetjente, hvor det vil lette deres arbejde at have større forståelse for, hvad islam er,« siger Niels Valdemar Vinding.

At skabe egentlige teologiske islamstudier, som i Norge, Sverige og resten af Vesteuropa vil dog både kræve penge og politisk velvilje. Dekan på teologi Kirsten Busch Nielsen mener det er oplagt, at studierne kunne ligge på teologi.

»Sådanne studier kunne i princippet godt ligge her. Men nye udbud af uddannelser kræver efterspørgsel fra samfundets side af hensyn til beskæftigelsesmulighederne, og det er jo ikke situationen,« siger dekanen.

Jørgen S. Nielsen er enig, men påpeger, at fordelene ved de teologiske islamstudier i England er, at det bliver langt vanskeligere at slynge om sig med uvidende slogans omkring muslimer og islam i offentligheden.

»I Danmark er der måske en håndfuld eksperter, der vil tage til genmæle, men i England ved en masse mennesker mere om islam, hvilket også indbefatter folk med muslimske naboer, venner og kolleger,« siger Jørgen S. Nielsen.

Men det er en proces, der tager lang tid, påpeger islameksperten. På det lokale plan betyder mere indsigt i islam, at det bliver langt nemmere, for religiøse mindretal, administration og politikere at forstå hinanden og dermed at kunne samarbejde om løsninger, der passer alle parter.

»Det vil med et kort ord sige integration,« slutter Jørgen S. Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

Personligt ville jeg nyde hvis det førte til oprettelsen af "folkemoskeen", underlagt moskeministeriet, hvor imaner får besked fra ministeren om hvad de skal mene og hvilke ritualer de skal gennemføre for hvem. Så ville det ligesom "folkekirken" blive en totalt tandløs organisation, blottet for dogmer og man slipper for at bekymre sig om religiøse mennesker finder på at ville bestemme i det daglige liv. Måske ville vi ende med at alle kunne spise frikadeller og drikke tuborg....

Nå men det er vel ikke det der er meningen med uddannelsen, eller...?

Med venlig hilsen
Lennart

Det vil være oplagt, at designe uddannelsen så de imamer, der virker i Danmark, er "autoriserede" dvs. at de kender samfundsforholdene, taler dansk, og ikke som i dag, hvor der blandt imamerne er dybt reaktionære prædikanter, der lokker folk på glatis.

PS: Inden eksplosionsparate læsere anklager mig for hermed, at gå DF's ærinde - nej det gør jeg ikke, og jeg er ikke medlem af DF. Læg mærke til, at DF - dvs. præstefætrene hele tiden har været modstander af forslaget.

Arne Lund - enig i den første sætning, men ikke så enig i at vi skal fremme integrationen af islam i Danmark

Steenn Marr - Vi har religionsfrihed her til lands, så derfor kan vi heller ikke monopolisere kristendommen.

Jeg håber studiet også vil inkludere den store kærlighed som mange muslimer har til deres profet og ikke bare hvad der måtte eller ikke måtte kunne forstås ud fra koranen.

Det er ikke universitetets opgave at uddanne forkyndere, hverken i kristendom, islam, asetro eller scientologi.
Hvis der skal undervises i disse fag på uni skal det være med en kritisk videnskabelig tilgang, og der skal naturligvis være adgang for begge køn.

Arne Nielsen, Morten Pedersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Arne lund-
Vi har religionsfrihed men ikke religionslighed.
Kristendommen er statsreligion i Danmark eks. skal regenten være luthersk evangelisk i henhold til grundloven.

Ja og så må forsamlingsfriheden omkring ens religion ikke indbefatte at der læres noget der strider mod sædeligheden eller foretages noget der strider mod den offentlige orden.
Det gøres der i islam ved at tillade seksuel omgang med mindreårige og ved at fraråde / forbyde deltagelse i politiske valg for bare at nævne to eksempler.