Læsetid: 3 min.

Kan det ikke bare løse sig selv?

Nogle gange kan det faktisk være befriende, når de store problemer i verden pludselig ramler ned om ørerne på os, bedst som vi ellers var i færd med at skubbe dem foran os
16. september 2015

Halløjsa! – i sidste uge skete der så virkelig noget alvorligt! Pludselig rykkede en af tidens mange dybt alvorlige problemstillinger meget hurtigt så tæt på, at det ikke længere var muligt at snakke sort og kigge væk – virkeligheden uden for Danmark og Europa kom pludselig meget tæt på. Og vi blev taget totalt på sengen både i Danmark og i EU og rodede håbløst rundt i regler og forordninger, som pludselig viste sig at være helt ude af trit med virkeligheden. I øvrigt var vi også voldsomt uenige om, hvad reglerne betød – hvilket vi tydeligvis stadig er. Det var og er ikke den smukkeste kunstneriske udførelse. Men det ligner i høj grad et sandhedens øjeblik for EU – og for Danmark.

Det eneste, der ser ud til at være sikkert i relation til Syrien og flere andre steder, er, at det er bydende nødvendigt at få konflikten under kontrol hurtigt, at øge støtten til nærområderne drastisk hurtigt og at finde fælles fodslag i EU om håndteringen af flygtningene hurtigt – og at vi i Vesten i lang tid har gjort alt for lidt ved alle disse tre ting. Vi sov i timen.

Sover i timen

Hvis nogen stadig kan huske den græske gældskrise, var der jo her nogle økonomiske diskussioner om, hvorvidt man skulle stramme til eller løsne op – men det egentlige problem var vel, at der blev handlet alt for sent, fordi alle lod stå til – eller sov i timen.

Det kniber generelt alvorligt med at få handlet proaktivt og effektivt på de store problemer i verden – vi skubber alle de mange store udfordringer og omstillinger foran os og håber tilsyneladende, at det går over – hvis vi bare sover godt nok i timen. Tænk, hvis man på et tidligt stadium af truende udviklinger kunne gennemskue, hvad der ville gå over af sig selv og hvad ikke! – det ville være dejligt, men desværre er det ikke så let.

Men egentlig er det jo enormt befriende, når virkeligheden pludseligt og voldsomt trænger sig på og fremprovokerer et tvingende behov for seriøse løsninger på seriøse problemer midt i al vores snak om småtterier. For dette er alle tiders chance for at lære noget om fremtiden! Dette er lige det problem, vi har brug for at kunne løse for også at kunne løse alle de andre, vi skubber foran os (klimaet, uligheden, fattigdommen, sundheden osv.). Det er simpelthen en enestående chance for at forberede os professionelt til fremtiden!

Enestående chance

Dette problem er nemlig præcis lige så forbandet uoverskueligt, kompliceret, moralsk påtrængende og vildt irriterende og umuligt at løse med de gammelkendte metoder og procedurer, som alle de andre store problemer også på et tidspunkt vil blive. Og så er det totalt og uomgængeligt til stede lige her og nu, så vi er nødt til at lære at håndtere det eller falde håbløst igennem. En enestående chance! – som helt sikkert kommer igen i en endnu værre version, hvis vi ikke griber den nu – både i Danmark og i EU.

Jeg har selvsagt ikke løsningen, men jeg er sikker på, at et stærkt EU er en uomgængelig nødvendighed for at holde europæiske ideer i hævd i verden i fremtiden. Det tror jeg også i høj grad bliver vigtigt, så måske skulle vi droppe alle vores forbehold og gå 100 pct. ind for dette samarbejde, så vi ikke får gjort hele Danmark til udkant, inden vi får set os om? Det er lige nu, det sker, og hvis vi ikke overkommer provinsialismen hos EU’s medlemslande meget snart, bliver vi nok et meget kort interregnum i verdenshistorien – men vi kan da håbe, at Merkel klarer ærterne.

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu