Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kritikere: Regeringen truer på ny asylbørns retsstilling

Børn i asylcentre skal ikke som alle andre børn høre under serviceloven, hvis det står til Socialministeriet. En række organisationer frygter, at udsatte asylbørns retsstilling dermed igen forringes
Socialministeriet lægger nu op til, at børn, der bor på asylcentre i Danmark, ikke længere skal være omfattet af serviceloven. Dermed forringer man børnenes retssikkerhed, advarer flere organisationer.

Sofie Amalie Klougart

Indland
3. september 2015

For anden gang i løbet af kort tid bliver asylbørns retssikkerhed forringet. Det mener bl.a. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder, der i høringssvar har advaret Socialministeriet mod ordlyden i et udkast til en ny vejledning om såkaldt særlig støtte til børn og unge og deres familier.

Ifølge Socialministeriets udkast skal børn i asylcentre uden lovligt ophold i Danmark ikke være omfattet af servicelovens beskyttelse af udsatte børn. Det fremgår således af udkastet, at »børn og unge, der opholder sig i Danmark som asylsøgere (processuelt ophold) eller uden et lovligt opholdsgrundlag« ikke har ret til hjælp efter serviceloven, men i stedet hører under lovgivningen på udlændingeområdet.

Organisationerne protesterer mod, at børn på asylcentre bliver anderledes stillet end alle andre børn i Danmark. Det fremgår af ministeriets udkast til vejledning, at det i fremtiden ikke længere er kommunerne, der har handlepligt over for udsatte børn, men derimod som udgangspunkt Udlændingestyrelsen. Men ifølge Røde Kors’ høringssvar har styrelsen ikke »den faglige kompetence på området«, og derfor bliver det »uklart, hvad der definerer en nødvendig social foranstaltning for asylsøgende børn og unge, der har særlige behov«.

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp får oplysninger fra bl.a. medarbejdere ude i landet om de situationer, der opstår, når ansvaret for børn er flyttet fra serviceloven og kommunernes ansvar til at være udlændingemyndighedernes ansvar. Organisationen kender ikke eksempler på, at børn, som tidligere ville have været anbragt, ikke er blevet det nu, men Dansk Flygtningehjælp kender til en masse lokal usikkerhed: Hvem skal f.eks. være bisidder for et uledsaget og mindreårigt flygtningebarn, der er sigtet for butikstyveri og skal til afhøring hos politiet?

Et andet eksempel, Eva Singer nævner, er servicelovens system med indberetning af eventuel magtanvendelse på institutioner. Det er ifølge Eva Singer endnu ikke fulgt med over i Udlændingestyrelsen.

»Vores største bekymring er den forvirring rundt omkring både på centre og i flere kommuner om, hvad overflytningen fra serviceloven til udlændingeloven betyder,« siger hun.

Mangler fokus på børns ret

Fremover kan Udlændingestyrelsen følge de faglige vurderinger, der måtte komme fra kommunerne, men styrelsen er ikke forpligtet til det. Sådan lyder et andet kritikpunkt fra Røde Kors, der derfor i sit høringssvar mener, at retssikkerheden for asylsøgende børn og unge er »truet«.

I akutte situationer kan kommunerne fortsat gribe ind på egen hånd, men i disse tilfælde må de ikke henvise til serviceloven, men derimod til »nødret eller internationale forpligtelser« som hjemmel for indgrebet, fremgår det også af udkastet.

»Fra asylsøgende børns og unges perspektiv finder Røde Kors det problematisk og meget bekymrende, at vejledningsændringen udelukker handlemuligheder og foranstaltninger, som Serviceloven berettiger andre børn til,« skriver organisationen

Dansk Flygtningehjælp peger i sit høringssvar på, at udlændingeloven »ikke har tilnærmelsesvis samme fokus på barnets tarv eller mulighed for samme foranstaltninger som servicelovens bestemmelser«.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp er udkastet til vejledningen »en gennemgribende og grundlæggende ændring« af asylbørns retsstatus.

»Fra at deres trivsel er beskyttet af servicelovens bestemmelser og formål, er de nu ekskluderet fra denne beskyttelse og afledte støttemuligheder og alene underlagt udlændingelovens bestemmelser,« hedder det fra Dansk Flygtningehjælp.

Institut for Menneskerettigheder henviser til, at FN’s Børnekonvention indeholder en bestemmelse om, at forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv gælder uden forskelsbehandling af nogen art.

Derfor bør vejledningen ændres, mener Institut for Menneskerettigheder, så det kun er »i udgangspunktet«, at asylbørn hører under udlændingeloven. Det ville i givet fald betyde, at »børn med behov for særlig støtte« stadig kan »have krav på hjælp efter serviceloven«, selv om deres forældre ikke har såkaldt lovligt ophold i Danmark.

Instituttet vil derfor have præciseret, at offentligt ansatte i asylcentre »har underretningspligt til kommunen, hvis de har kendskab til børn med behov for særlig støtte, herunder også børn uden lovligt ophold«.

»I sådanne sager skal kommunerne følge samme procedureregler og iværksætte de samme nødvendige foranstaltninger, herunder evt. sørge for, at et barn anbringes uden for hjemmet,« skriver instituttet, der også understreger, »at selv om disse børn i princippet hører under lovgivningen på udlændingeområdet, så gælder kommunens generelle tilsynspligt fortsat«. Hvis udlændingemyndighederne ikke yder den nødvendige støtte, »er kommunen forpligtet til at træde til«, mener Institut for Menneskerettigheder.

Ministeriet afviser kritik

I 2011 var asylbørn ligesom alle andre børn i Danmark omfattet af servicelovens beskyttelse. Selv om asylbørn også dengang hørte under udlændingemyndighedernes område, fandt servicelovens bestemmelser dog »stadig anvendelse på disse børn og unge«, som det dengang hed i vejledningen til serviceloven.

Som tidligere beskrevet i Information blev vejledningen også ændret sidste år, så det »som udgangspunkt« alene var børn med lovligt ophold – altså ikke asylbørn – der hørte under serviceloven. Med det udkast, som nu har været i høring, er ordene »som udgangspunkt« blevet slettet, lige som det nu præciseres i teksten, at asylbørn ikke har ret til hjælp efter serviceloven.

»Der har været brug for at præcisere, hvordan opgaverne og ansvaret er delt på området. Det skyldes, at flere kommuner har været i tvivl om deres forpligtelser,« skriver Socialministeriet i en mail til Information og afviser, at reglerne på området ændres i forbindelse med den nye vejledning.

»Man flytter børn ud af serviceloven, og måske har man ikke gjort sig tanker om alle de uklare situationer, der så kan opstå. Måske er det en utilsigtet virkning, men vores fornemmelse er, at det har skabt stor lokal forvirring,« siger Eva Singer.

Ifølge mailen fra Socialministeriet har kommunerne »som hidtil også pligt til at føre tilsyn med børn og unge, der opholder sig på et asylcenter. Bliver kommunen opmærksom på børn, som mistrives eller på anden måde er i en uheldig udvikling, har kommunen pligt til at kontakte den kompetente myndighed. I forhold til børn i asylcentrene er Udlændingestyrelsen den kompetente myndighed«.

Ministeriet har dog »noteret, at der i forbindelse med høringen er fremsendt flere høringssvar med kritik blandt andet i forhold til børnenes retssikkerhed«.

»Ministeriet har vedvarende fokus på retssikkerheden for børn – og herunder selvsagt også udsatte børn på asylcentre. Derfor kigger vi også grundigt på de indkomne høringssvar.«

Det vides ikke, hvornår ministeriet udsender den nye vejledning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

Jeg er rystet, - hvornår skal børnene mon bære gule stjerner...

John Christensen

For en hammer ligner alting søm.
Omtrent noget lignende gælder grønthøstere, salami-taktikere, glidebaner........
Tjek motiver/hensigter, og døm så selv. Hvis du da kan abstrahere fra spin og beregnet tale.

Hvordan kan sådan noget glide igennem og opnå flertal?

Helt basalt - registrerede asylansøgere har da lovligt midlertidigt ophold. Længere er den ikke!

Jens Jørn Pedersen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
John Christensen

vel

Jens Jørn Pedersen

Jeg troede, at Karen Ellemann var et fornuftigt menneske, men kan jo være for naiv.

Jens Jørn Pedersen

Jeg troede, at Karen Ellemann var et fornuftigt menneske, men man kan jo være for naiv!

Jens Jørn Pedersen

Jeg håber, at de andre partier snart tager jakken på!

Alt regeringen foretager sig i forhold til flygtninge, asylsøgende og nu endda børn på asylcentre, gør at jeg fryser. Helt ind i sjælen.

John Christensen

Jens Jørgen Pedersen......habitjakken?
Bedre at bede dem om at smøge ærmerne op - og at bruge det, der stikker op over flippen!

Claus E. Petersen

Det er da godt at der for en enkelt gangs skyld er en journalist der tænker lidt på børnene.
Dem hører vi ellers aldrig om.