Kritikere: Støjberg vil lave regler med tilbagevirkende kraft

Alle ikke-færdigbehandlede ansøgninger om statsborgerskab fra de seneste 14 måneder skal gå om, selv om ansøgerne har opfyldt gældende krav, da de søgte. Det mener integrationsminister Inger Støjberg, der med et nyt forslag vil gøre det sværere at blive dansk statsborger
Den årlige statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere fejres på Christiansborg. Nyt forslag fra Inger Støjberg vil betyde, ansøgninger om statsborgerskab fra de seneste 14 måneder skal gå om 

Den årlige statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere fejres på Christiansborg. Nyt forslag fra Inger Støjberg vil betyde, ansøgninger om statsborgerskab fra de seneste 14 måneder skal gå om
 

Martin Lehmann
23. september 2015

Hvis et flertal af Folketingets partier bakker op om et 44 sider langt forslag til et nyt indfødsretscirkulære, som integrationsminister Inger Støjberg (V) har indledt forhandlinger om, kan resultatet blive regler med tilbagevirkende kraft.

Sådan lyder kritikken af paragraf 33 i ministerens forslag fra flere ordførere i Indfødsretsudvalget.

Ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder kalder det for »dybt problematisk og yderst bekymrende«, at det nye indfødsretscirkulære får tilbagevirkende kraft.

Indfødsretscirkulæret udgør de regler, som ansøgninger om statsborgerskab skal behandles efter, og paragraf 33 i ministerens forslag til et nyt cirkulære fastslår, at alle ansøgninger om statsborgerskab skal behandles efter de nye regler, »uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse«.

Dog skal ansøgninger, der er indsendt mere end 14 måneder forud for datoen for det kommende cirkulæres ikrafttræden, behandles efter de regler, der er beskrevet i det indtil videre gældende cirkulære fra juni 2013.

Derimod skal alle ansøgninger, som er indsendt inden for de seneste 14 måneder og ikke er færdigbehandlede, altså behandles efter de kommende og skærpede regler bortset fra indfødsretsprøven, som først ændres til foråret.

Dybt kritisabelt udspil

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten finder ministerens udspil dybt kritisabelt.

»I praksis kan det ikke opfattes på andre måder end som lovgivning med tilbagevirkende kraft. Man bør behandle ansøgningerne ud fra, om de lever op til kravene på det tidspunkt, hvor de er indsendt,« siger hun.

Alternativets Ulla Sandbæk er ikke i tvivl om, at paragraf 33 af mange ansøgere, der har indsendt en ansøgning, hvor de lever op til de nugældende regler, vil blive opfattet som lovgivning med tilbagevirkende kraft. For konsekvensen er, at de skal starte forfra med deres ansøgning og nu leve op til en række skærpede krav, som ikke var gældende, da de indsendte ansøgningen.

»Ansøgninger, der er indgivet under et sæt regler, må også behandles efter disse regler. Alt andet ville være absurd og lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det plejer vi ikke at betjene os af her i landet,« som Ulla Sandbæk siger.

Inger Støjberg har for nylig fået kritik for at ville lade sager om indfødsret gå om, selv om ansøgerne allerede havde fået brev om, at de var optaget på et kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab.

I de pågældende sager var der tale om personer, der ikke levede op til de gældende regler, men som Folketingets Indfødsretsudvalg alligevel havde valgt at give dispensation og indstille til statsborgerskab. De sager, som det foreslåede cirkulæres paragraf 33 omhandler, omfatter derimod ansøgere, der levede op til alle krav, da de indgav deres ansøgning.

Jacob Mark fra SF kritiserer ligeledes ministerens forslag: »Regeringen vil stramme betingelserne for nogle, der allerede har opfyldt dem, og det synes vi ikke om,« forklarer han og oplyser, at SF som det første parti har forladt forhandlingerne.

Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder bakker kritikken op.

»Det burde være sådan, at de nye regler kun angik de ansøgninger, der bliver indsendt efter det nye cirkulæres ikrafttræden. En sådan løsning valgte den borgerlige regering sammen med Dansk Folkeparti i 2005 og 2008, og det burde man klart gøre igen for at beskytte ansøgernes berettigede forventninger. Det er meget problematisk, at man lader et nyt cirkulære få tilbagevirkende kraft i op til 14 måneder, som netop svarer til ministeriets gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgningerne,« siger hun.

Eva Ersbøll peger også på, at ansøgere har betalt omkring tusind kroner for at deltage i en indfødsretsprøve og dertil tusind kroner for at søge om statsborgerskab.

»Det har ansøgerne gjort ud fra en vurdering af, at de kunne opfylde de gældende krav. Blandt ansøgerne vil der være en del, som ikke kan opfylde de nye krav. At noget sådant kunne ske, har de næppe kunnet forestille sig. I forhold til almindelige retsprincipper er det dybt problematisk, at man så pludselig ændrer reglerne for dem,« mener hun.

’Rimeligt med nye regler’

Socialdemokraternes Astrid Krag vil ikke umiddelbart forholde sig til paragraf 33 og spørgsmålet om tilbagevirkende kraft.

»Vi har spurgt ind til, om det er praksis, og om det er sådan, man har gjort det tidligere. De nye regler bør træde i kraft på samme måde som hidtil, men vi har endnu ikke fået et svar. Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvorfor overgangen er sådan, hvis der ikke er en klar præcedens, for det har jeg da hidtil antaget. Det undrer mig, hvis ikke der er en fast procedure«, siger Astrid Krag.

Her i eftersommeren har Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance i forbindelse med den føromtalte behandling af en række dispensationssager kraftigt kritiseret Inger Støjberg for at ville lade sagerne gå om, selv om ansøgerne allerede havde fået brev om, at de var optaget på et kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab.

Men Liberal Alliance er generelt tilfreds med ministerens nye forslag til stramninger, og Leif Mikkelsen mener ikke, at ministerens forslag til paragraf 33 i et nyt cirkulære vil være lovgivning med tilbagevirkende kraft:

»Man kan ikke sige, at sagerne skal gå om, når de ikke er behandlet færdig. Det er en væsentlig forskel sammenlignet med dispensationssagerne. Hvis man får vedtaget nogle ændrede regler, er det rimeligt, at de ikke færdigbehandlede sager behandles efter de nye regler. Der er ikke nogen, der har fået stillet noget andet i udsigt,« siger Leif Mikkelsen.

Heller ikke Venstres Jan E. Jørgensen mener, at paragraf 33 fører til lovgivning med tilbagevirkende kraft: »Det er sædvanlig praksis, at en ansøgning bliver behandlet efter de regler, der er gældende, når ansøgningen behandles, og ikke efter reglerne på det tidspunkt, hvor ansøgningen er indgivet,« siger han.

»Man har lov at mene, at det er urimeligt, eller at det burde være anderledes, men det er ikke med tilbagevirkende kraft. Det er det kun, hvis folk får frataget noget, som de allerede har fået,« fortsætter han og tilføjer:

»Konsekvensen ville jo være, at et flertal i Folketinget skulle stemme ja til en række ansøgere, selv om man har vedtaget, at disse ansøgere ikke skulle have det.«

Foreløbig er der kun holdt et enkelt møde mellem ordførerne om Inger Støjbergs forslag til et nyt indfødsretscirkulære, der direkte henviser til regeringsgrundlaget, hvori der står:

»Vi vil også stille nye og skærpede krav til udlændinge, der ønsker permanent ophold og dansk statsborgerskab.« De skærpede krav i Inger Støjbergs forslag er tidligere blevet omtalt i medierne. De omfatter blandt andet, at ansøgerne fremover skal have bestået Danskprøve 3 i stedet for Danskprøve 2.

Respekt for danske værdier

Også kravet til ansøgernes selvforsørgelse vil blive strammet, således at en ansøger kun må have modtaget ydelser efter sociallovgivningen i seks måneder inden for de seneste fem år mod 30 måneder i det gældende cirkulære.

Ligeledes er de karenstider, som ansøgere, der har fået en straf eller en strafferetslig sanktion, må vente, indtil de kan ansøge om et statsborgerskab på ny, over en kam blevet forlænget med 50 procent.

Ifølge Inger Støjbergs forslag skal der eksempelvis gå tre og ikke bare to år, før en ansøger, der har fået en advarsel af politiet for besiddelse af hash, kan søge om statsborgerskab.

Derudover vil ministeren også afskaffe den mulighed, som SR-regeringen nåede at indføre i juni 2014, nemlig at unge ustraffede udlændinge under 19 år, der er født og opvokset i Danmark, kan få statsborgerskab ved erklæring, det vil sige uden at skulle gå til indfødsrets- og sprogprøve.

Desuden skal den statsborgerskabsprøve om »det aktive politiske liv, som møder borgerne i det moderne samfund«, som SR-regeringen indførte, erstattes af en indfødsretsprøve, der »dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie«.

Endelig er ordlyden af den såkaldte loyalitetsforpligtelse, som ansøgere skal underskrive på tro og love, udvidet.

Ifølge Inger Støjberg skal ansøgerne ud over troskab mod Danmark og respekt for danske retsprincipper i fremtiden også erklære, at de vil respektere »danske værdier«, herunder det danske demokrati.

Information har bedt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om at oplyse, hvor mange ansøgninger, der vil blive ramt af paragraf 33 i ministerens forslag til et nyt indfødsretscirkulære. Og tillige hvor mange ansøgere ministeriet forventer vil blive ramt af de skærpede krav, som ministeren lægger op med sit forslag, men ministeriet svarer pr. mail, at »eftersom der endnu ikke er en politisk aftale på plads, er det for tidligt at udtale sig om, hvordan en kommende aftale vil se ud og hvilke konsekvenser, den vil have.«

Inger Støjberg har ikke ønsket at kommentere kritikken fra medlemmerne af Folketingets Indfødsretsudvalg.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Jorgensen

Danske værdier? Hvem definerer dem? Dansk Folkeparti: småtskårenhed, stupiditet, racisme kulturløshed, campingvogn og grillfest med brankede bøffer?
Hele denne diskussion om kanon's og fastlagte værdier er slam fra AFRs regime, hvor formålet er indoktrinering og mental kontrol af befolkningen.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

I takt med racisme i Danmark i almindelighed og i regering samt Folketinget i særdeleshed, vejer stadigt tungere end integration og medmenneskelighed, bliver regler og krav til permanent ophold strammet til et stadig mere absurd niveau.

Der er intet nyt under solen i Danmark.

Brugerbillede for Heidi Larsen

Hmm... er det ikke bare lidt en glidebane de bevæger sig på her, med at sige det ikke er med tilbagevirkende kraft, selvom en ansøgning er indgivet FØR de nye regler trådte i kraft? Så kan de jo reelt gøre det med ALT fremover, også dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, skat etc etc. Er det de vi vil?!

Brugerbillede for Karl Aage Thomsen

Min familie kom til Danmark i 1800tallet, fra Norge, spændende om vi nu også skal søge om at få fornyet vores statsborgerskab. Regeringens manglende forståelse for medmenneskelighed er jo tydelig tegn på, at småborgerligheden blomstrer, og at de ikke er i stand til at påtage sig et ansvar for noget som helst, når de ikke kan acceptere de love, de selv har været med til at vedtage. Og Dansk Floskelparti jokker godt rundt i deres foragt for andre menneskers elendighed.
Katho

Brugerbillede for Hans-Micael Søndergaard

I dansk forvaltningspraksis er de gældende regler fra det tidspunkt en ansøgning er modtaget - den bliver dato stemplet så der ikke er nogen tvivl! Det vil derfor være Statsforvaltningen og Ombudsmanden der stopper den bastardisering af retspraksis!

Brugerbillede for Shafi M.

Bente Petersen

Lige præcis! DF & Co har siden 2001 godt og grundigt bearbejdet den danske befolkning således, at ingen sætter spørgsmålstegn eller kalder til ansvar. Pia K. og Karen E. har bandet vejen for Støjberg - hun behøver ikke længere at kæmpe med den folkelige opinion/samvittighed, for danskerne accepterer alt så længe det handler om udlændinge.
Det er interessant at bemærke, at ved valget i juni i år, en journalist fra DR bemærkede, at Pia. K. i en begrænset grad talte om udlændinge ved dette valg og spurgte ind til det. Hvortil Pia K. svarede, at nu, hvor hele DK kan se problemerne ved flygtninge -indvandrere og at de fleste partier i folketinget er er enige med DF og er gået ind for DFs politik, er er ikke længere den samme behov. Dette må være stof til eftertanke for enhver dansker, der går ind for anstændighed og medmenneskelighed.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Det bliver en meget usikker verden at leve i. Hvilke regler gælder når man kontakter en offentlig myndighed. Det afhænger åbenbart af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, og den kan jo blive meget lang når regler ændres efter for godtbefindende og aktuelle politiske flertal.
Og så til de danske værdier:
Hvem definerer disse, personligt deler jeg ikke ret mange værdier med Inger Støjbjerg.
Og respekt for demokratiet harmonerer ikke særlig godt med at en minister der har misinformeret folketinget flere gange kan slippe af sted med det og blive forfremmet hvis et flertal holder hånden over vedkommende, Claus Hjorth Frederiksen som arbejdsminister .
Er det en særlig værdifuld dansk værdi at fifle med bilag og lade skatteyderne betale for ekstravagante underbukser med mere.
Er det respekt for demokratiet når Inger Støjbjerg udtaler at det er regeringen der laver lovene !
Ifølge grundloven er det
folketinget der er lovgivende myndighed
domstolene der er dømmende myndighed
regeringen der er udøvende myndighed med ministeransvar overfor folketinget.
Det burde være helt klart for en siddende minister.
Om der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft burde der være et organ forskelligt fra folketinget til at vurdere, en slags forfatningsdomstol underlagt den dømmende magt.
Vi mangler i den grad en uafhængig myndighed når den udøvende magts medlemmer, ministrene samtidig kan være medlem af den lovgivende forsamling, folketinget.

Brugerbillede for Liliane Murray

Det er jo ikke rigtigt, søger man f.eks. førtidspension, så er det de regler der gælder på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, der gælder, også selvom sagsbehandlingen trækker ud over datoen for en reforms ikræfttræden.

Og det gælder også i andre henseender indenfor sociallovgivningen. Det er datoen for indgivelsen af en ansøgning, der afgør efter hvilke regler en sag skal behandles.

Jeg er førtidspensionist på gammel pension, og jeg vil, selvom der har været minimum 2 førtidspensionsreformer, til stadighed blive behandlet efter de regler der var gældende før 1.1.2003, til den dag jeg går på folkepension.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Jeg går absolut ikke ind for stramningerne, det er helt umenneskeligt, og hvad bliver det næste så? Ændringer med tilbagevirkende kraft, trækker retssikkerhedstæppet, væk under fødderne på borgerne, politikerne er flinke til at bruge salami-metoden, til gennemførelse af deres asociale politik, en enkelt skive gør ikke noget, siger folk så, men skive for skive, og en dag er spegepølsen væk.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Bureaukrati og regnestykker for uger og dage - er der ikke nok stupide firkantede regler at tage vare på? Hvorfor dette tidsspilde og forventer man virkelig opbakning i Folketinget?
"De danske værdier" er da efterhånden så udvandede, at man skal anstrenge sig for at huske dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Tak til Hans Michael og Torben Skov.
Det i taler om er Danmark som et retssamfund, og det skal bevares.
Det er danske værdier der er værd at bevare, ikke Inger Støjberg og ligesindedes forsøg på at ændre dem.
Med hensyn til indholdet i lovforslaget er der vel ikke noget der kan komme bag på nogen.
De holdninger er jorden blevet gødet for i årevis, hvor vælgerne så ved sidste valg i stigende grad valgte den rene vare, DF, selv om Venstre og specielt Inger Støjbjerg gjorde hvad de kunne for at overhale højre om.
Det der bekymrer mig mest er det skred der er sket hos socialdemokraterne. Lad os se hvor mange stramninger de vil acceptere eller om de vil forsvare danske kærneværdier som humanisme og internationalt udsyn, generelle menneskerettigheder med videre.
Udlændinge og terrorfrygt er værktøjerne til at afmontere de frihedsrettigheder og lighed for værdige love i overensstemmelse med internationale konventioner som generationer har sikret siden 1849.
Det er det skræmmende ved dette lovforslag uanset ophavsmanden eller partiet

Brugerbillede for Lasse Reinhold

@Bjarne Falk Rangård: Synes du, det er "humanisme", når en immigrant ikke kan få et arbejde fordi han/hun ikke kan dansk?

Derudover synes jeg, at "internationalt udsyn" er, hvis en immigrant begynder at lære sproget i det land, som immigranten er flyttet til.

Lader til, at vi har lidt begrebsforvirring :p

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Faktum er, at der IKKE er praksis i Danmark for at lade lovændringer få virkning for ansøgninger, der allerede var afleveret, før loven trådte i kraft. Det er noget, man kun gør helt undtagelsesvist, når tvingende samfundsmæssige hensyn taler for det.

De blå partier kan selvfølgelig gøre det, hvis de vil, for det er ikke mod grundloven. Men i det mindste burde de have mandsmod nok til at stå ved, at de gør noget helt usædvanligt, og begrunde hvorfor. Hvad Venstres ordfører Jan E. Jørgensen udtaler til denne artikel er slet og ret lodret forkert, hvilket også fremgår af artiklen. Så enten er han helt uvidende om sit område, eller også lyver han bevidst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Til Lasse Reinholdt.
Der er jo ikke kun tale om vedkommende kan dansk eller ej, niveauet skærpes.
Hvad med alle de danskere der ikke kan få et arbejde der taler perfekt dansk ?
Dertil kommer statsborgerskabsprøven.
Her ville Inger Støjbjerg dumpe da hun ikke kender forskel på lovgivende og udøvende magt ?
Hvad med Jan E. Jørgensen der tilsyneladende ikke er bekendt med statsforvaltningens praksis hvorved en sag behandles på baggrund af de regler der gælder på ansøgningstidspunktet ?
Og selvfølgelig, man kan jo ikke søge udfra ikke gældende regler !!
Kan vi have sådanne analfabeter i den lovgivende forsamling eller som ministre ?
Det internationale udsyn er livsnødvendigt for en lille nation som Danmark der lever af at handle med andre nationaliteter.
Men vi kan selvfølgelig hejse Dannebrog i kolonihaven og æde os igennem de millioner af svin der bliver fremstillet under mangelfuld dyrevelfærd. Så kan vi hygge os i fred og ro bag grænsebommene.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Et lille supplement omkring Inger Støjbjerg og Jan E.Jørgensen:
Ingen er forpligtet udover deres måske begrænsede evner og de er jo som bekendt medlem af partiet Venstre. Om de er uvidende eller lyver bevidst er næsten umuligt at afgøre for medlemmer af dette parti. Lækagen i forbindelse med Helle Thornings private skattesag bliver heller aldrig opklaret fordi ledende medlemmer afgav ukorrekte eller divdergerende forklaringer.
vælgerne kvitterede med at fratage partiet ikke færre end 13 mandater ved sidste valg, men de slap ikke for en (U)Løkke regering

Brugerbillede for Lars Hansen

@Lasse Reinholdt

Personligt ser jeg intet behov for at skærpe de gældende krav for opnåelse af dansk statsborgerskab. De mange dispensationssager tyder bestemt ikke på, at kravene er sat for lavt, snarere tværtimod. Men hvis et flertal i folketinget ønsker at skærpe kravene, så er flertallet i sin gode ret til det, og det anerkender jeg fuldt ud. Det har jeg derfor ikke noget stort problem med.

Derimod har jeg et stort problem med, at man vil lovgive med tilbagevirkende kraft, når der ingen som helst væsentlige samfundshensyn er, der taler for det.

For det første er det dødhamrende urimeligt over for de mennesker, der i forvejen har ventet op til 14 måneder på at få deres ansøgning behandlet. Og som med fuldstændig rette har haft en forventning om, at ansøgningen ville blive imødekommet, hvis de lever op til de krav, der fremgår af cirkulæret. Det er fuldstændig dræbende for befolkningens tillid til politikerne, hvis de opfører sig sådan.

Herudover vil det skabe yderligere forsinkelse i sagsbehandlingen, fordi 14 måneders sager nu alle sammen kræver, at der skal indhentes nye oplysninger fra ansøgerne, før der kan træffes afgørelse i dem. Og det øger klart den tid, som en sagsbehandler skal bruge på sagen. Så også rent administrativt er det en fuldstændig håbløs måde at lovgive på.

Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg mener ikke at der lovgives med tilbagevirkende kraft. Der står nemlig i grundloven at statsborgerskab tildeles ved lov. Den behandling, som foregår inden fremlæggelse i Folketinget, er derfor blot en forberedelse, som ikke i sig selv har nogen retskraft. Det må folk som har taget kurser i grundlovens bestemmelser vel også kunne forstå. Ingen kan derfor have en forventning om at modtage statsborgerskab før der er stemt i Folketinget.

Brugerbillede for Ib Heinisch

Egon Maltzon.
"Man skal vist være journalist for at mene at ændringer af regler gælder fra det tidspunkt sager startes, og ikke det tidspunkt sager afgøres."
Eller man skal være dum nok til at synes at man kan blive dømt for noget som på tidspunktet for handlingen var lovlig, men som ikke længere er det. Imponerende logik!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Sammenligninger med sociallovgivningen eller straffeloven hører ingen steder hjemme. Disse love administreres af myndighederne eller domstolene efter vedtagne regler. Der føres ingen sagsbehandling i Folketinget.

Det særlige ved tildeling af statsborgerskab er at hver enkelt ansøgning i princippet sagsbehandles i Folketinget, og tingets medlemmer er ikke bundet af nogen regler i deres stemmeafgivning, heller ikke af cirkulærer eller breve. Det bør enhver som har taget et kursus i grundloven kunne forstå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Da ansøgningerne ville være blevet godkendt, hvis bare Justitsministeriet havde fået fingeren ud af røvhullet og behandlet dem, i stedet for at sylte dem i op til 14 måneder, er det selvfølgelig lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Det er almindelig sund fornuft, at man i et retssamfund ikke lader langsommelig sagsbehandling komme ansøgeren til skade. Det strider naturligvis groft mod alt, hvad der hedder god forvaltningsskik.

Hvis hele blå stue er totalt ligeglade med det, så siger det en masse om blå stue. Og ikke noget fordelagtigt.

Brugerbillede for Gert Romme

Ud over det rent menneskeligt uforskammede og horrible, drejer det sig også om troværdighed.

- Kan man stole på det danske statssamfund?
- Eller er det Folketinget - den øverste politiske orden, man ikke kan stole på?
- Hvis dette går igennem, vil man også kunne ændre skattereglerne med tilbagevirkende kraft, så de bedrestillede får deres skattelettelser, medens de fattige må betale endnu mere.

Hvis man stillet tvivl om, at man slet ikke kan stole på aftaler, der er indgået med den danske stat, tror jeg nok, det går helt galt.

Derfor vælger jeg at tro, at det blot er tale om en svag minister, der er lige så svagt fungerende, som det man får indtryk af, når man lytter til hende i debatter. Hendes ordforråd er jo næppe oppe på 600 gloser.

Brugerbillede for Lars Hansen

@Frank Hansen

Jo men nu er der altså en gang lavet et cirkulære med det helt bestemte formål at flytte den rutineprægede del af sagsbehandlingen ud af Folketinget. Så de mennesker, der er søgt, er med rette totalt ligeglade med de teknikaliteter, du nævner. Disse teknikaliteter ændrer ikke en tøddel på substansen i sagen, som er, at man med vilje har syltet nogle ansøgninger i op til 14 måneder, og herefter nu sågar tillader sig den uhørte frækhed at lade sin egen langsommelighed komme ansøgerne til skade.

Den måde at optråde på er som sagt totalt i strid med god forvaltningsskik. Og at det er Folketinget selv, der er forvaltningsmyndighed, gør det da ikke mindre vigtigt at udøve god forvaltningsskik. Tværtimod faktisk.

Brugerbillede for Lars Hansen

Følgende er et citat fra Justitsministeriets håndbog om god lovgivningsskik:

”Det må herudover fremhæves, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt.”

Det kunne være interessant, hvis nogen af Støjbergs fanatiske tilhængere ville gøre sig den ulejlighed at forklare, hvilke "afgørende hensyn", der gør det nødvendigt at give denne lovændring tilbagevirkende kraft i hele 14 måneder?

Eller alternativt, at de samme mennesker ville gøre sig den ulejlighed at forklare, hvorfor de ikke mener, at god lovgivningsskik er en vigtig ting, som Folketinget bør bestræbe sig på at overholde?

Det kan selvfølgelig være, at der findes nogen rigtig gode begrundelser for, hvorfor vi bør tilstræbe dårlig lovgivningsskik i Danmark. Men så kunne jeg godt tænke mig at høre dem.

Brugerbillede for Poul Brunhøj

Jeg er ikke bange for ISIL. Jeg er ikke bange for resistente bakterier. Jeg er ikke bange for Iran. Jeg er ikke bange for Rusland. Jeg er ikke bange for forurening. Jeg er ikke bange for mangel på danske værdier. Jeg er ikke bange for terrorisme. jeg er ikke bange for at blive syg. Jeg er ikke bange for at blive gammel. jeg er ikke bange for at være fyldt med fejl.
Men jeg er bange for de mennesker der styrer mit land.
Det er meget meget ubehageligt.

Brugerbillede for Jørn  Petersen

Når man ser de danske politikeres adfærd, stiller man sig selv det spørgsmål, " mon de selv er tilfredse med det samfund de har skabt og som de presser ned over hovedet på en måbende befolkning".

Se inger støjberg som ikke bestiller andet end at forfølge og hade andre mennesker iøvrigt hånd i hånd med resten af det politiske højre.

Man undres over hvordan det er kommet så vidt at eliten og deres lakajer mener at de ejer danmark og kan skvalte og valte som de lyster, når først de er kommet til magten.

Når man trækker sig fra dette hysteri ligner adfærden fra vores politikkere en sygdom (psykose) som de tilsyneladende fastholder hinanden i og som der åbenbart ingen ende er på.

Hvad skal der til før det priviligerede danmark ser (indser) at den vej de betræder ikke længere er farbar og at de fjerner sig fra grundlæggende human behandling af andre mennesker, at de styrer lige mod destruktive konflikter.

Konflikter som ikke bare vil være lokale (dk) men som vil ramme hele eu.

Så resultatet af den givne politiske adfærd ligger i al sin gru for næsen af os, selv om mange både i infoen og andre steder, dagligt advarer vores politikkere om det farlige i deres adfærd.

Hvor mange lig (skæbner) skal der på bordet før at de (politikkerne) forstår at et samfund skal skabes og styres i samarbejde med det folk som har valgt dem. Forstår at vores fælleskaber skal have så meget luft at det er folket der definerer fremtiden ikke politikkerne, der er ingen der ønsker at blive hevet gennem et liv uden at få en reel mulighed for at leve det.

Brugerbillede for Karla F. Fontane

Jeg kan ikke forstå den skræppen op. Og loven virker altså ikke med tilbagevirkende kraft, selvom der åbenbart er folk som ikke har forstået vores retssystem. Med tilbagevirkende kraft ville sige, at alle som har fået dansk statsborgerskab får aferkendt denne og får statsborgerskabet tilbage, når de har opfyldt kravene. Det er tilbagevirkende kraft.

Hvis der er kommet nye regler, så skal disse også omsættes. Og de skal omsættes ifølge paragraf 22 i den danske grundlov. Så ja, den nye lov og dens omsætningstid går i samklang med den danske grundlov. Dem som ikke kan lide det, kan ikke lide den danske grundlov.

Et tankeeskperiment: Lad os sige vi ændrer en lov (dødsstraf). Der ville der nok heller ikke være så mange her, som ved afskaffelse af dødsstraffen ville skrige op, at man bliver nødt til at slå de 400 dømte ihjel, da de stadigvæk var under den anden lovgivning. Eller faktisk ville man, som her, kun diskutere om alle folk som allerede kom for retten (men ikke blev dømt endnu): de burde, ifølge folk her, stadigvæk straffes efter gamle normer, da deres domserkendelse starter FØR lovgivningsændring.

Tilbage til Danmark. Jeg synes det er godt, at man skal være dansker for at få dansk statsborgerskab. Man har det jo ikke værre af ikke at være dansk statsborger. Jeg har selv taget indvandrerretsprøven: og fik 30/30 point. Den er (med de nye ændringer) stadigvæk alt for nem at bestå.

Jeg forventer bare, at dem som får dansk statsborgerskab kan dansk, kender vores historie og kultur - og bare er danske. Hvis man ikke vil integreres, så bliver man altså heller ikke nødt til at få det danske statsborgerskab. Så får man stadigvæk statsstøtte og hjælp og alt det der, men har ingen stemmeret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Karla, synes du ikke det er et problem at der er mennesker der er sat udenfor det demokratiske system, betyder den demokratiske ideologi ikke længere, at alle bør have indflydelse via deres stemme? Går vi ikke længere ind for demokrati?

" Jeg synes det er godt, at man skal være dansker for at få dansk statsborgerskab." Hvad er det for noget sludder, hvis du er dansker, så har du jo dit statsborgerskab, men du synes måske der skal lukkes helt for tildelingen af nye statsborgerskaber?

Jeg ved ikke hvor du har lavet din test, men den jeg kender til indeholder ikke 30 men 40 spørgsmål. Og den test de nu vil lave er ikke den gamle Danskprøve 2, som er tilgængelig på internettet, men danskprøve 3, som selvfølgelig vil være sværere.

Som det er sagt før der kan være gode grunde til at kunne dispensere for manglende sprogkunskaber, en gammel dame på 82, den ordblinde.

Hvor mange af de næsten 40.000 danskere i Spanien, tror du der sørger for at lære spansk? Så at sige ingen.

Med den måde vi behandler vores nye medborgere på, synes jeg det ville klæde Danmark at kalde samtlige danskere i udlandet hjem og forbyde danskere at flytte til andre lande. Lige for lige når venskab skal holdes!

Hvis vi tillader andre nationaliteter at slå sig ned i Danmark, så skal vi s'gu også behandle dem anstændigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Karla, jeg har tjekket og du har ret i at prøven nu er på 30 spørgsmål.

"Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Målet for Danskuddannelse 3 er, at kursisterne skal kunne få et job eller tage fortsat uddannelse samt kunne fungere aktivt som borger i det danske samfund."

Så i fremtiden skal det kun være relativt veluddannede der kan få statsborgerskab i Danmark, hvad med de danskere der så ikke ville kunne bestå, og dem er der sikkert mange af, skal de så ikke fratages deres statsborgerskab og smides ud af Danmark?

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Til Frank Hansen. Det du taler om er rent juridiske spidsfindigheder, men har intet at gøre med om man finder det rimeligt eller ej, at sager skal behandles om indenfor et vilkårligt tidspunkt, her den gennemsnitlige alt for lange sagsbehandlingstid. Selv Inger Støjbjergs begrænsede kendskab til 3 delingen af magten og dermed grundloven, samt Jan E. Jørgensens manglende kendskab til statsforvaltningens praksis, så har de trods alt sikret sig mod direkte lovbrud.
Men det er kun jura ikke anstændighed eller god forvaltningsskik.
Og det er korrekt at statsborgerskabet først er en kendsgerning når loven er vedtaget af folketinget. Lovens endelige udformning afgøres af et udvalg nedsat af folketingets partier og ikek den tilfældige ministers personlige indstilling, hvilket var nødvendigt at gøre soleklart for Inger Støjbjerg. Illustration af hendes personlige respekt for demokratiet. Jeg tror hun skal prise sig lykkelig for at være født til sit statsborgerskab og ikke søge om det efter egne regler.
Til Liliane Murray, tillykke du har til fulde fattet meningerne med stramningerne af dansk kravene.
Danmark har udelukkende brug for højtuddannede akademikere som danske statsborgere, med mindre de blver født som danskere og tilhører den danske stamme.
Hvis tidligere generationer havde haft samme grundholdning de sidste 200 år havde Danmark været på et meget lavt udviklingstrin.
Generationer af udlændinge uden til bunds gående kundskaber i det danske sprog har beriget det danske samfund på utallige områder. Men det skal åbenbart være historie. De kan få lov til at arbejde, betale skat med videre, men uden demokratiske rettigheder.
Til sidst: Det kunne da være en sjov tanke at lade de nuværende fødte statsborgere gennemgå en statsborgertest og se hvor mange der blev tilbage.
Det er næsten lige som i sydstaterne i USA hvor komplicerede test forhindrede den forkerte type mennesker, sorte, at deltage i demokratiet.

Sider