Læsetid: 2 min.

Hvad er det nu lige, BNP er?

Information leder efter svaret blandt økonomerne
25. september 2015

Efter Pernille Bendixen, folketingsmedlem for DF, præsenterede det ukonventionelle forslag om at skære lidt i BNP for at hjælpe i nærområderne, har Googles servere været glohede i forsøget på at finde svaret til de søgende danskere.

DR er i public serviceånden trådt til med en quiz: Hvad ved du om BNP? For hvad ved du egentlig om BNP?

Informations overbemandede økonomiredaktion fik angst efter at have besvaret quizzen. 6/7 lød scoren. Hvad er det, vi ikke ved om BNP? Ifølge DR’s quiz er vi ikke i stand til at vælge det svar, der mest præcist udtrykker BNP.

Information svarede 1: Værdien af den samlede produktion. DR siger 3: Værdien af såvel den samlede produktion som den samlede indkomst. Som læserne ved, har Information ikke begået en fejl, siden vi nedlagde sportssiderne. Så som enhver anden med uforrettet sag søger vi rygdækning blandt eksperterne. Først Bo Sandemann, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

– Hvad er svaret?

»2: Værdien af den samlede indkomst.«

– Hvorfor det? Er det ikke 1?

»Nej, det kan godt være, at man nogle gange kommer til at sige, at BNP er udtryk for værdien af produktionen, men det er det ikke. Produktionen er jo bare salgsværdien af, hvad der samlet set produceres. Det, man i virkeligheden måler, er ...«

Videre til næste økonom

Information har lagt røret på og fundet en anden professor, der vil give os ret. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er økonomisk overvismand.

»Mjarh, jeg svarer 3: Værdien af såvel den samlede produktion som den samlede indkomst.

– Er du sikker?«

»Jarh, nej, ja, ej, måske skal jeg hellere sige 1,« tænker Hans Jørgen højt. Informations økonomiredaktion er i ekstase. Vi har slået statsmediet på økonomisk trivialviden. Men igennem euforien gnægger vismanden videre » ... indkomst og produktion er jo det samme i en økonoms bøger, men det kommer an på, hvad du kigger på. BNP er et mål for den produktion og indkomst, der skabes i Danmark. Men det er ikke det samme som danskernes samlede indkomst. Du kan sige, at BNP både er …« fortsætter vismanden.

Men Information er holdt op med at lytte. Hvor svært kan det være at svare 1, 2 eller 3?

Vi må i kontakt med nogen, der rent faktisk tjener penge på det der BNP. Danmarks hoføkonom Steen Bocian. »Argh, prsst, jah, egentlig ikke nogen af dem,« svarer han, mens han vækster BNP bag sit skrivebord hos Danske Bank.

»BNP er jo produktion fratrukket de inputfaktorer, der går til at producere. Det er værditilvæksten i samfundet. Såh, altså, ikke rigtig nogen af de der muligheder. Det tætteste, man kommer på et svar, er vel 2: Værdien af den samlede indkomst, men det er virkelig ikke et særlig godt begreb. Det er ikke produktionen (1), så ville det være omsætningen, og det er det ikke.«

»I det hele taget er BNP et begreb, der er ekstremt svært at forholde sig til. Det er da meget sjovt med hende DF’eren, men hun ikke den første og nok heller ikke den sidste, der roder rundt i det her,« siger han.

DR holder fast i svaret er 3 efter konsultation med deres økonom. Og således har Information og kongerigets økonomer givet BNP endnu et hak opad.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, BNP er ikke værditilvæksten, den er netop bundlinjen for det hele - minus det, der ikke regnes med af forskellige årsager.
Det gør ikke BNP til et brugbart mål til noget som helst, for i en markedsbaseret økonomi har ingen noget at måle aktiviteternes reelle værdi med, kun deres vilkårlige pris på et marked på et vilkårligt tidspunkt.

Torben Skov, Karsten Aaen, Jørn Andersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, det er meget sødt, at du redefinerer velkendte økonomisk begreber, så de passer til din virkelighed.

Henrik Klausen, Henrik Brøndum, Poul Schou og Morten Østergaard anbefalede denne kommentar

Vores allesammens virkelighed, i modsætning til abstraktioner i et regneark, der ikke kan vurdere værdi.

Børge Rahbech Jensen

DRs svar er anderledes end definitionen i Gyldendals Store Danske leksikon: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og....
Hvis Gyldendals definition er korrekt, medregnes indtægter to gange i DRs definition.

Selv tænker jeg, at Pernille Bendixen blev gjort til grin for at markere mediernes indflydelse.

Noget andet er så, at jeg ikke hørte hendes udtalelse, og dette er første gang, jeg læser den refereret. Det, hun angiveligt foreslog, ville svare til etablering af virksomheder i Mellemøsten og Afrika, som tager markedsandele fra danske virksomheder, hvorved Danmarks BNP falder. Det er ikke en dårlig idé men ville formentlig skabe en bedre fremtid for den lokale befolkning.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at bl.a. skattetryk og statsgæld ofte sættes i forhold til BNP, selvom BNP intet fortæller om statens evne til at betale sin gæld. Det skaber det paradoks i USA, at statsgælden udgør en faldende andel af BNP samtidig med, gældsloftet hæves, fordi statens gæld er på kanten af det lovlige.
Lignende forvirring optræder i forhold til økonomiske begreber som ejendomsværdi, aktiekurser, investering og forbrugertillid. Derfor følte jeg ingen trang til at grine af en politikers manglende viden om BNP.

------------
Peter Hansen:
"Nej, BNP er ikke værditilvæksten, den er netop bundlinjen for det hele - minus det, der ikke regnes med af forskellige årsager."

Bundlinjen er værditilvækst. Det burde du vide, når du nu udtaler dig om det. For en given vare er bundlinjen det, der er tilbage af salgsprisen, når omkostningerne til bl.a råvarer, løn og hjælpemidler er trukket fra. Du er ikke bedre end Pernille Bendixen.

Karsten Aaen, Henrik Brøndum og Philip Róin anbefalede denne kommentar

I forholdet BNP er der nu bare tale om den kumulerede værdi af al aktivitet, Børge Rahbech Jensen, der er jo ikke rigtig basis fra at fratrække noget. Eller: det, der skal fratrækkes er gjort undervejs, inden værdierne indgår i BNP.

Det er trist med Pernille Bendixen: En valgt folketingspolitiker, som er så vildfaren i fundamentale begreber, som hun oven i købet selv ønsker i prøven til dansk statsborgerskab... ikke nok med, at hun tilsyneladende (har ikke hørt hele interviewet) mangler fornøden viden til at træffe beslutninger i en folketingssal (jo, BNP *er* fornøden viden), hun er også super-dobbeltmoralsk idet hun er med til at afkræve landsmænd samme viden som betingelse for statsborgerskab (og dermed stemmeberettigelse).... men... det er endnu mere trist at være den danske presse og politiske centrum-højre magt-elite: Evigt fikseret på en BNP-baseret vækst-diskurs, altimens man ikke selv kan redegøre præcist for begrebet. Måske var det for at dække over en ubekvem sandhed, at man havde så travlt med at pege fingre af Bendixen?

Jørgen Steen Andersen

BNP kan blive rigtig høj, fordi al aktivitet indgår.
Statens forfejlede indkøb, reparationer af dårligt fabrikerede produkter, al oprydning og istandsættelse fra vandaliseringer.
Aktivitetscentre, socialrådgivere, spindoktorer, al forurening, kampfly osv osv.
Bendixen sagde, at BNP nok var for høj, og det vil jeg da give hende ret i, fordi mindre hensigtsmæssige aktiviteter indgår på lige fod, men det er knap så heldigt at få ret på et fejlagtigt grundlag.
Det er ikke sikkert, at man kan være så heldig hver gang.
De folkevalgte skal have holdninger, men ingen holdninger uden viden.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det er et tegn på dårlig opdragelse at gøre nogen til grin fordi der er et eller andet de ikke ved. Det kan gå så længe man går i skole - til nød en fordrukken student.

Eksempel: Hvad er der I mælk? De fleste kan nok svare vand, lactose, mælkefedt og noget protein. FACTS: Det findes mere end 40.000 kendte stoffer i komælk - formodenligt er der ikke et eneste menneske der ved hvad der i mælk.

PS.: Kilden til, at jeg udtaler de mere end 40.000 stoffer var en radioudsendelse jeg hørte under en biltur i London på BBC4. Hvis det er forkert er falder der nok brænde ned nu!

Henrik Brøndum

@Leo Nygaard

Vi burger ikke 5 år på universitetet for at blive DJOEF'ere for at lære at lægge sammen - selvfølgelig er det svært men der er nogen der kan.

Henning Nielsen

Det værste er jo at Pernille Bendixen i al sin uvidenhed har ret. Vi skal netop mindske vores vækst, så de andre lande kan komme til at være så rige som os...

Gross Domestic Product (GDP) is a measure of the size of an economy. It is defined as "an aggregate measure of production equal to the sum of the gross values added of all resident, institutional units engaged in production (plus any taxes, and minus any subsidies, on products not included in the value of their outputs)" by the OECD.[2]

Hvad man så bruger det til, er en anden sag.