Næsten tusind danske soldater har fået PTSD, fordi de har været i krig for Danmark. Det viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Til dato har 531 soldater fået anerkendt PTSD som en arbejdsskade og andre 550 sager ligger og venter på styrelsens bord. Med en anerkendelsesprocent på 83, kan omkring 450 af dem vente af få tilkendt erstatning og dermed når antallet af danske soldater, som beviseligt har lidt alvorlig psykisk overlast op på næsten tusind.
»Det er efterhånden rigtig mange veteraner, som har en sygdom, der er ekstremt svær at håndtere og som påvirker dem voldsomt, både privat og arbejdsmæssigt,« konstaterer Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening, HKKF, der organiserer mange af de PTSD-ramte soldater.
Både han og Søren Bo Andersen, leder af forsvarets Veterancenter, mener imidlertid, at det reelle tal er større. Dels tager det ofte lang tid at udvikle PTSD, nogle gange kan det komme med flere års forsinkelse og andre gange forsøger soldaterne at undgå at få en diagnose, fordi det kan betyde, at de må forlade deres job i forsvaret.
»Der er helt klart et mørketal, men der er ingen, der ved, hvor stort det er,« siger Søren Bo Andersen. En undersøgelse blandt de udsendte på hold syv i Afghanistan, der var involveret i mange hårde kampe med Taleban, har tidligere vist, at omkring ti procent af soldaterne mener at have PTSD-lignende symptomer.
»Det samme kan vi formentlig forvente på andre af de hold, der har været ude for det samme pres,« siger han. Men noget samlet overblik findes p.t. ikke.
Flemming vinther fra HKKF medgiver, at der er soldater, som tøver med at komme i behandling af frygt for at få en diagnose og en fyreseddel i et forsvar, hvor alle pr. definition skal være udsendelsesparate. Og det er man som oftest ikke, hvis man lider af PTSD.
»Vi opfordrer altid soldaterne til at komme i behandling og til at rejse en arbejdsskadesag, hvis det er relevant. Også selv om det kan koste jobbet,« siger han. »Du kan alligevel ikke skjule, hvis du har PTSD. Det finder både chefen og kollegerne alligevel ud af.«
Krigens pris
Selv om danske soldater for længst er holdt op med at jagte oprørere i Basra eller skyde talebanere i Helmand, fortsætter antallet af soldater med PTSD med at vokse, viser tallene fra Arbejdsskadestyrelsen. Hvert år kommer der således mere end 200 nye sager til og den tendens forventer både Veterancenteret og HKKF’s formand vil fortsætte et stykke tid endnu.Forklaringerne er flere. For det første er der stadig veteraner fra FN’s fredsbevarende operationer på Balkan i 90’erne, som anmelder deres arbejdsskader nu, fordi det efter en lovændring er blevet muligt, selv om der er gået adskillige år, siden skaden er sket.
For det andet kan PTSD-skader melde sig med stor forsinkelse og for det tredje kan symptomerne være længe om at udvikle sig til et stadie, hvor behandling og diagnose bliver relevant.
Både Søren Bo Andersen og Flemming Vinther understreger, at det stadigt voksende antal veteraner med PTSD ikke burde overraske, når man tager de sidste 25 års store militære engagement i betragtning.
»Det er naivt at forestille sig, at Danmark kan være en aktiv nation i alverdens brændpunkter uden at nogle af dem, der bliver udsendt, får psykiske mén,« siger Flemming Vinther.
Burde være undgået
De to forventer dog, at antallet af nye PTSD-sager vil falde i løbet af nogle år, både fordi de internationale missioner har et mindre omfang i dag end for fem år siden, og fordi karakteren af missionerne har ændret sig. De understreger dog begge, at man sagtens kan få PTSD af at sidde i et F-16-fly eller på anden måde være langt væk fra selve krigsskuepladsen. F.eks. oplever det amerikanske militær, at selv droneoperatører, der befinder sig flere tusinde kilometer fra krigen, får PTSD. Søren Bo Andersen fortæller, at mange af soldaterne fra Irak og Afghanistan er mindre hårdt ramt, fordi de har været i stand til at handle i de traumatiske situationer, de har oplevet. For Balkan-veteranerne er det især magtesløsheden, der har udløst PTSD.
»De har set ting, som intet menneske bør se og det kan i sig selv udløse PTSD«, siger Søren Bo Andersen. »Men for mange har det værste været, at de ikke måtte gribe ind – på grund af det svage mandat, FN-styrken havde.«
Både Vinther og Andersen mener, at rigtig mange af PTSD-sagerne fra Balkan-tiden kunne være undgået, hvis soldaterne var blevet behandlet i tide. Men dengang havde hverken forsvaret, sundhedssystemet eller kommunerne de rigtige redskaber til at hjælpe. Og derfor fik mange af de psykisk sårede soldater lov at gå rundt med buldrende PTSD i mange år uden hjælp. I dag er der en lang række tilbud til veteranerne, både i form af behandling, rådgivning, mentorordninger og mulighed for omskoling til job i det civile.
»Vi er blevet meget bedre til at tackle de her problemer,« siger Flemming Vinther. »Men vi kan ikke undgå, at der også fremover vil være tilfælde af PTSD.« Og det er Søren Bo Andersen enig i.
»Kan vi nogen sinde fjerne risikoen for, at soldaterne kommer psykisk til skade? Nej, det kan vi ikke, men vi kan forhåbentlig sætte ind i tide og dermed undgå, at det udvikler sig så alvorligt, som det har gjort før i tiden.«
Læs også: »Nå, har du så slået nogen ihjel«
En af årsagerne til PTSD - ud over krigens rædsler på nethinden og i hukommelsen - er at mange soldater måske begynder at undrer sig over om hvem de egentlig udøver deres gerning overfor. Den frie verden, en vestlig verdens kontrol 'no matter what', en retfærdiggørelse af krigens rædsler som slet ikke svarer til oplyste mål som soldaterne har fået. Eller slet og ret - om de er sendt afsted med en løgn.
Selv ikke Iraq-kommisions-rapporten får lov til at kunne afklare nogle spørgsmål for dem. Når ens handlinger og mareridt bliver holdt hen i 'mørket' - kan det psykisk påvirke meget værre, en selve handlingerne - når man ikke kan forstå og sætte tingene i relief, set i forhold til det samfund de vender hjem til.
Noget ander jeg har erfaring fra - via samarbejde med eksperter fra Rehabiliterings Centre - er at traumatisk oplevelser kan risikere i mange tilfælde, først at dukke op 7-10 år senere. Kommunens egne psykologer kan slet ikke håndtere problematikken.
Soldaterne bør behandles samme sted som man behandler flygtning med PTSD - men hvor også der, sparekniven skærer dybt. Flygtninge og soldaterne er i samme båd her.
Jeg har kun et svar - cannabis med et højt indhold af CBD (en ikke-psykogen component).
Det kan vel næppe undre at en væsentlig del af soldater som indgår i kamp vil være traumatiserede og dermed oplagte kandidater til en posttraumatisk stress lidelse - specielt hvis der er negativt incitament til at søge behandling for såvel primære reaktioner og som senfølger. En ret uheldig, men også dybt forudsigelig, catch 22, soldaterne er fanget i ... som understreger at krigsførsel er en destruktiv branche for alle implicerede. Tab, tab og tab, så langt øjne, ører og fantasi rækker - når vi lige ser bort fra de kortsigtede gevinster, som givne interessenter høster på udfoldelserne.
Men vi må jo hellere opgive at afskaffe krig, og så må vi jo i stedet hjælpe de bpsykisk sårede soldater. Der mangler boliger til soldater, son har en adfærd, som andre oplever som voldsom - farer sammen ved mennesker bag sig, er altid "kampklare" osv. De bliver smidt ud af almindelige boliger og der mangler indkvarteringsnuligheder. Og så er der et lidt pinligt problem, og det er at de meget tit får en dom for overtrædelse af våbenloven, fordi de ikke føler sig trygge hvis de ikke har et våben. Fængslerne er vist fulde af veteraner, som har haft våben i boligen, og som derfor heller ikke længere har nogen bolig. Der mangler simpelthen særlige boliger til dem.
»Men for mange har det værste været, at de ikke måtte gribe ind – på grund af det svage mandat, FN-styrken havde.«
citat Søren Bo Andersen, leder af forsvarets Veterancenter
Danmark skal aldrig - som i A_L_D_R_I_G - stille tropper under FN's kommando.
FN kan give et mandat, hvis ellers der ikke kommer veto i Sikkerhedsrådet.
Hvis mandatet er klart nok, og mandataren er beslutsom nok, kan en indsats gøres, hvilket for Danmarks vedkommende vil være gennem Nato.
Ellers er det bedre at holde sig væk, for ikke lige pludselig at havne i et tragisk Srebrenica.
Lad os ikke håbe at det koster, de danske skatteydre ret mange penge at hjælpe soldaterne. De har hjulpet USA med at ødelægge Mellemøsten og har skabt en frygtelig masse kaos, nød og elendighed. Jeg synes, at sygehusvæsenet skal prioritere dem nederst i bunken. De kunne bare have holdt sig væk. De havde ikke noget at gøre på slagmarken fjernt fra Danmark.
Jeg skammer med over at leve i en amerikansk versalstat, der kritikløst stiller tropper til rådighed, når USA's neokonservative kræfter får en krigsliderligt flip.
Såret på krop og sjæl, måske endda slået ihjel ordentligt eller bare indeni - til ingen verdens nytte!
3.000 - 4.000 tikkende bomber - ud af ca. 30.000 udsendte ialt. FØGH
INGEN RESPEKT for hverken politikerne som udsendte, eller de der sagde ja til at lade sig udsende.
Håber at alle har lært af historien.
Jeg er glad for at Danmark ikke forholder sig passivt til krige ude i verden, og jeg mener at Hitler og Milosevich skulle have haft meget mere modstand længe før. Og jeg kan også huske dengang Saddam Hussein gav Iranerne giftgas, og jeg undrede mig over at ingen skred ind dengang. Og jeg synes også at det er fint at bekæmpe Taleban. Og jeg synes bestemt ikke at skateyderne skal være fedtede med hjælp til veteraner med PTSD. Dels er det ikke rimeligt at være fedtet med hjælp når man har sendt folk i krig, og dels kan man ikke spare noget ved at lade folk gå i årevis med en psykisk sygdom uden at hjælpe dem. Det lærte vi jo i 80'erne, hvor det, der kunne have været en henvisning til en psykiater og lidt almindelig hensyntagen fra omgivelserne blev til årelange indlæggelser og udstødelse og marginalisering, fordi man troede man kunne spare ved at ignorere problemerne og blive ved med at skubbe udgiften foran sig.
Nina Henriksen, hvad bringer efter dine begreber Adolf Hitler og Milosevic i samme kategori? Ingen skred i øvrigt ind overfor Iraks brug af giftgas under krigen mod Iran, fordi landet brugte amerikansk fremstillede våben og desuden politisk-økonomisk-militært støttedes af USA.
Peter Jensen. Jeg mener at Adolf Hitler og Milosevic har været lige hensynsløse og grusomme overfor civile med en anden religion end dem selv. Jeg har hørt en soldat sige, at hvis jeg troede at fremmedlegionen var nogen svin, så skulle jeg vide hvad Serberne kunne finde på, så hvis jeg synes at det var synd at de fik bank fordi de var kristne mennesker. Jeg synes at det var synd at de IKKE fik bank.
Som den skotske psykiater sagde: "sindsygdom er en sund reaktion på et sygt samfund"
Så disse zombies er blot en sund reaktion på et sygt samfund, udviklet af en syg politisk og økonomisk elite samt en passiv masse, der lader sig føre rundt i manegen af de 'herskende tanker'