’Man kunne på en eftermiddag lave et program, der kunne modvirke flygtningekrisen’

De europæiske lande må genfinde de værdier, som EU blev bygget på i tiden efter Anden Verdenskrig. Det er tid til at mobilisere den nødvendige politiske vilje til at bruge de værktøjer, vi ved virker mod store flygtningekriser. Sådan siger Søren Jessen-Petersen, tidligere vicehøjkommissær for FN’s Flygtninge-højkommissariat
Fra 1972 frem til 2006 arbejdede Søren Jessen-Petersen i UNHCR og senere som FN’s generalsekretærs særlige repræsentant i Kosovo.

Fra 1972 frem til 2006 arbejdede Søren Jessen-Petersen i UNHCR og senere som FN’s generalsekretærs særlige repræsentant i Kosovo.

Sigrid Nygaard
7. september 2015
Delt 18 gange

Når verden står over for store flygtningekriser, findes der værktøjer, man kan gribe til. Og der er vel at mærke tale om værktøjer, der har vist sig at virke i praksis.

Det er nødvendigt at minde om nu, hvor verden endnu en gang står over for massive flygtningestrømme. Det mener den forhenværende danske topdiplomat Søren Jessen-Petersen, der igennem en lang karriere som blandt andet vicehøjkommissær for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har beskæftiget sig med flygtninge på højeste internationale niveau.

»Hvis man ser på de tidligere flygtningedramaer, så har man alle elementerne, der skal bruges for at håndtere en stor flygtningekrise. På baggrund af disse erfaringer kunne man på en eftermiddag sammensætte et program, der kunne modvirke alle de skrækkelige ting, vi i dag er vidne til: 71 kvalte i en lastbil i Østrig forleden, 200 druknede samme dag eller senest liget af den druknede treårige dreng på stranden i Tyrkiet,« siger Søren Jessen-Petersen.

Fra 1972 frem til 2006 arbejdede han i UNHCR og senere som FN’s generalsekretærs særlige repræsentant i Kosovo. I dag er han adjungeret professor på Johns Hopkins School of Advanced International Studies i Bologna i Italien.

– Står EU over for en flygtningekatastrofe?

»Det er jeg bange for, at vi gør, og det er der to grunde til: For det første er der kommet flere og flere områder, hvor der er konflikt eller udsigt til konflikt, men hvor den internationale mekanisme til at løse den slags konflikter, det vil primært sige FN, ikke har fungeret. Det er det, vi ser i Syrien, Irak, Afghanistan og Eritrea. For det andet er konsekvensen af disse uløste konflikter og manglende initiativer til at få dem løst, at et stigende antal personer forsøger at bevæge sig væk fra disse konfliktområder for at overleve,« siger Søren Jessen-Petersen.

»Disse to ting i forening betyder, at der er total ubalance mellem det humanitære apparat, der er sat i verden netop for at løse den slags kriser, og så konflikternes omfang og udvikling,« fortsætter han og peger på de aktuelle meldinger om, at UNHCR kun har fået ca. 35 procent af de økonomiske midler, som organisationen har brug for, hvis der skal etableres anstændige løsninger i nærområderne.

»Da det er meget vanskeligt for det humanitære hjælpearbejde at operere direkte i konfliktområderne, bliver indsatsen i nærområderne ekstra vigtig. Men her er det altså, at verdenssamfundets donorer ikke bidrager med de nødvendige midler. Denne ubalance vokser dag for dag, og derfor står vi over for en uhyrlig stor opgave, som ikke kan løses i morgen eller i næste måned, selv om man ved, hvad der burde gøres.«

Ifølge Søren Jessen-Petersen kan man ikke holde personer, der flygter for at bevare deres liv, væk, uanset hvor høje mure man bygger.

»Selv om folk drukner i Middelhavet, så vil der blive ved og ved med at komme nye, der prøver turen velvidende, at det kan være risikabelt og ende galt. Forklaringen er den enkle, at dét, de flygter fra, er mere risikabelt end den farefulde færd ud på havet. Og jo sværere, EU gør det for forfulgte at komme til Europa, jo bedre business får smuglerne.«

Søren Jessen-Petersen bliver trist, når han ser det igangværende indre kapløb mellem en række EU-lande om at holde flest mulige flygtninge væk fra deres land.

Sporene fra Irak-invasionen

»EU blev i sin tid bygget på grundlag af nogle fælles værdier, som man ville holde i hævd efter Anden Verdenskrig. Man ville ikke en gang til stå i den situation, at grænserne blev lukket, som det var sket for forfulgte, der havde forsøgt at flygte fra Nazityskland. Og vi er nødt til at få rejst diskussionen af, om de europæiske folk virkelig er rede til at droppe alle de værdier for at holde nogle tusinde syriske flygtninge ude af deres eget land?«

For ham er det »soleklart«, at intet enkelt land kan løse den voksende flygtningekrise for sig selv.

»Alligevel er der en tendens i tiden til, at samtidig med at behovet for en effektiv og koordineret international indsats vokser og vokser, så daler opbakningen til de institutioner, der kunne levere den slags løsninger, primært FN, men også EU,« siger Søren Jessen-Petersen.

– Hvorfor denne tendens?

»Det har været på vej gennem længere tid. I årene efter Den Kolde Krig i 1990’erne fungerede FN’s konfliktløsning rimelig godt, og det samme var tilfældet i begyndelsen af 00’erne. Men efter den amerikanske invasion i Irak i 2003, som fandt sted uden opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd, har der været krise i det internationale system med hensyn til at løse konflikter,« siger han og rækker fingrene i vejret:

»Siden 2003 kan indgreb fra Sikkerhedsrådet i internationale konflikter tælles på én hånd.«

– Hvordan kunne en løsning på flygtningekrisen se ud?

»Man må kigge på, hvad der tidligere har fungeret, når verdenssamfundet stod over for store flygtningekriser f.eks. i 1970’erne og 80’erne. Det er fjollet ikke at bruge erfaringerne, når man nu ved, hvad der virker.«

Søren Jessen-Petersen var selv med, da verdenssamfundet i slutningen af 1970’erne fandt en løsning på den krise, der opstod i kølvandet på amerikanernes nederlag i Vietnam.

Bådflygtningene

Over en halv million vietnamesere valgte at flygte fra især den sydlige del af landet. Det skete ofte i overfyldte både, der flakkede rundt i det sydkinesiske hav i håb om enten at blive bjerget af andre skibe eller nå frem til en kyst i et naboland. Et ukendt antal bådflygtninge satte livet til i desperate forsøg på at flygte, ikke mindst fordi nabolandene iværksatte såkaldt pushback-aktioner, hvor de overfyldte fartøjer med flygtninge blev tvunget til havs igen.

I 1979 fik UNHCR stablet et internationalt program på benene, hvor der blev givet økonomisk og materiel støtte til de modtagelejre, der var oprettet i nabolandene.

65 lande, deriblandt USA, England, Frankrig, Tyskland og også Danmark, sendte delegerede til disse lejre og screenede bådflygtningene med henblik på at tilbyde genbosættelse.

Samtidig blev der i Vietnam de følgende år lavet en ordning, såkaldt orderly departure, hvor personer, der af økonomiske eller familiære grunde ville til et andet land, fik mulighed for det. Over for UNHCR garanterede de vietnamesiske myndigheder, at de vietnamesere, der fik afslag på at rejse eller at blive genbosat i et andet land, kunne vende tilbage til Vietnam uden at blive straffet.

»Her var alle de elementer, der kunne fungere: modtagecentre i nærområderne, delegationer fra forskellige lande, der screener flygtningene med henblik på en koordineret fordeling og endelig en mulighed for at sende de personer hjem, som ikke opfylder kriterierne.«

Små 15 år senere stod UNHCR og Søren Jessen-Petersen igen i en flygtningekrise, der på kort tid voksede til enorme proportioner. Omkring 600.000 personer flygtede op i Europa fra Bosnien, Kroatien og Serbien, da Jugoslavien faldt fra hinanden fra 1992-95.

»UNHCR fik afholdt en international konference, der nåede til enighed om bl.a. at tilbyde midlertidig beskyttelse til disse personer, så de havde en formodning om, at det ikke var for evigt.«

Mens Danmark efter nogle år ændrede den midlertidige beskyttelse til permanente opholdstilladelser for de flygtninge, der var kommet til Danmark, var holdningen i Tyskland dengang markant anderledes end den danske ifølge Søren Jessen-Petersen.

»De tyske delstater stod fast på, at der kun var tale om midlertidig beskyttelse, og at flygtninge fra Eks-jugoslavien skulle sendes retur, så snart det kunne lade sig gøre.«

Det sidste eksempel, Søren Jessen-Petersen nævner, var de ca. 300.000 flygtninge, der strømmede mod Europa, da den daværende serbiske præsident, Slobodan Milosevic, indledte en etnisk udrensning i Kosovo af muslimer. »Nærmest fra den ene dag til den anden havde vi over 70.000 flygtninge, der sad i ingenmandsland på grænsen til Makedonien, der ikke ville åbne sine grænser af frygt for, at den etniske balance i landet mellem de makedoniske slaver og makedoniske albanere skulle forrykke sig. Men OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, fik overtalt den makedoniske præsident til at åbne grænserne på den betingelse, at UNHCR udsendte appeller om genbosættelse.«

I løbet af tre uger blev over 100.000 kosovoalbanere genbosat på det vilkår, at når konflikten var forbi, skulle de vende tilbage. Og ca. 95 procent af dem vendte også tilbage nogle måneder senere, fortæller Søren Jessen-Petersen.

»Igen har du de centrale elementer til en mulig løsning: evakuering, midlertidig fordeling til forskellige lande og derefter tilbage, når forholdene tillader det. I stedet for at bruge disse elementer ser vi en fuldstændig uanstændig, skandaløs og uacceptabel laden stå til fra de fleste lande i EU. Det viser, at det primært er den manglende politiske vilje til at arbejde sammen, som ligger bag den igangværende flygtningekrise.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Verden oplever i disse måneder en flygtningekrise af historiske dimensioner, men svaret fra det internationale samfund er utilstrækkeligt. Mens nærområderne til verdens brændpunkter er ved at knække sammen under presset, sætter EU alle midler ind på at holde flygtninge ude af de europæiske landes territorium, hvor de ville have krav på at få deres sag behandlet efter konventionerne

Asylsystemet, der er i stykker

Verden oplever i disse måneder en flygtningekrise af historiske dimensioner, men svaret fra det internationale samfund er utilstrækkeligt. Mens nærområderne til verdens brændpunkter er ved at knække sammen under presset, sætter EU alle midler ind på at holde flygtninge ude af de europæiske landes territorium, hvor de ville have krav på at få deres sag behandlet efter konventionerne

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dan Johannesson

"Igen har du de centrale elementer til en mulig løsning: evakuering, midlertidig fordeling til forskellige lande og derefter tilbage, når forholdene tillader det. I stedet for at bruge disse elementer ser vi en fuldstændig uanstændig, skandaløs og uacceptabel laden stå til fra de fleste lande i EU. Det viser, at det primært er den manglende politiske vilje til at arbejde sammen, som ligger bag den igangværende flygtningekrise."

Bingo.. problemet er at vi i DK og i vesten generelt ikke længere har nogen føling med realiteter eller praktisk handling. Vi forstår simpelthen ikke hvad det vil sige. I stedet skrives der et tweet og trancen fortsætter i skærmens blå lys om så der bankes direkte på hoveddøren.

Brugerbillede for Felix Austin

Inden man snakker snuptagsløsninger, skal man nok gøre sig problemet helt klart.

Der er tale om store dele af et kontinent befolkningsforøgelse de næste årtier, anslået til 1,5 millarder mennesker, som mulige flygtninge.
En opgave ingen før har stået overfor eller har en løsning på.

Brugerbillede for Freddy Andersen
Brugerbillede for Helene Kristensen

Måske skulle man lade være med at fordele alle højere poster i alle tænkelige organisationer til afdankede og afsatte politikere. Man kan da ikke forvente, at alle disse overklassemennesker formår at få ting til at fungere, når det de mest har foretaget sig gennem karrieren har været at sparke til alle andre og pille sig selv i navlen.

Smid alle disse bengnavere ad h...... til, og sørg for at få kvalificerede mennesker ind i stedet - folk der har forstand på de områder de skal lede.

Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Der var et par faktuelle fejl i søndagens udgave af Deadline. Der er ikke krise i den tyske regering, og koalitionsledelsen har besluttet at bevilge ekstra 6 mia Euro til asylområdet.

"Så få flygtninge til kongeriget som muligt", er den danske målsætning. Den er ikke borgerlig for dels støttes den politik af S, og dels er det ikke RVs princip. Hvad DRs nyhedsprogrammer ikke formidlede, er det østrigske krav om et flygtningetopmøde (stats- og regeringschefer), som skal koordinere EUs indsats. Dette er kongeriget også imod, men Jan E Jørgensen (V) gik på listefødder, for DKs omdømme er på spil og beslutninger på EU-plan er undervejs.

Den danske konsensus er omfattende, hvad der sikkert også forklarer fraværet af en skarp kritik her i spalterne. Det er en jammer at høre på (hovedparten af) landets politikere og befolkning, og det er beskæmmende at iagttage den både usolidariske og kortsigtede politik. Det opmuntrende er, at det næppe kan fortsætte mere end nogle få uger.

Brugerbillede for arne lund

"...ser vi en fuldstændig uanstændig, skandaløs og uacceptabel laden stå til fra de fleste lande i EU. Det viser, at det primært er den manglende politiske vilje til at arbejde sammen, som ligger bag den igangværende flygtningekrise". Diplomat som Søren Jessen er, undlader han at sige, at det jo bl.a. gælder Danmark.

Er det liberalismens endegyldige fallit, vi nu - omsider? - er vidne til? Enhver for sig, og ingen sammen om andet end det, der gavner ens egen lille Hassan?

VI har at gøre med svækkede stater, med politikere, der er handlingslammede, og som gradvis har vænnet sig til, at hvis der skal "ske noget", så er det "de private", der skal gøre det.
Og da "de private" ikke vil eller kan, og EU-systemet ikke fungerer, bl.a. takket være en masse nationale forbehold, som fx det danske flygtningeforbehold - der også i denne situation har spillet fallit - så ryger initiativet tilbage til politikerne, der imidlertid enten er uduelige, uerfarne, eller er helt uden kendskab til, hvad der tidligere blev gjort.
Mange af nutidens (alt for unge) politikere har ingen viden om de forhold, som Søren Jessen beskriver, fx de vietnamesiske bådflygtninge.

Brugerbillede for anne bach

Under de igangværende forhandlinger om en international klimaaftale, som forhåbentlig vil blive aftalt i Paris senere i år, er et af de mange emner på dagsordenen et ønske fra de mindst udviklede lande om etablering af en mekanisme til at håndtere genbosættelse af klimaflygtninge apropos den nuværende krise og de seneste udtalelser fra USA's udenrigsminister John Kerry. Det er desværre den nye virkelighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Steen Marr, I et ret samfund finds ikke noget der hedder "tvang", enhver er fri stille at vælge, og der er love, og politi og og. Om hvad de vil dø for er det deres sag, de bekymrer mig ikke. Mennesker er ikke fisk, de har gennemgået meget I historie, og det du mekymrer dig for er synes jeg ikke muligt. et ret samfund gælder, derfor har man skabt det, læs John Locke for ex. for kun at nævne de klassiske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Rasmussen

"efter den amerikanske invasion i Irak i 2003, som fandt sted uden opbakning fra FN’s Sikkerhedsråd, har der været krise i det internationale system med hensyn til at løse konflikter."

Den sætning rammer ikke mindst Danmark, hvor Foghs indspiste støtte til og kammerateri med Bush (USAs mindst intelligente præsident, som havde et personligt horn i siden på Saddam Hussein fra Bush seniors tid som præsident) førte til invasionen i Irak uden noget FN-mandat, som Danmark hidtil havde respekteret .

I dag er glidebanen og konsekvenserne fra den forfejlede og uansvarlige politik indlysende!

Brugerbillede for Ole  Olsen

'I løbet af tre uger blev over 100.000 kosovoalbanere genbosat på det vilkår, at når konflikten var forbi, skulle de vende tilbage. Og ca. 95 procent af dem vendte også tilbage nogle måneder senere, fortæller Søren Jessen-Petersen.'

Det er muligt, men mange er der ikke længere. 30.000 er bare i de første seks måneder af 2015 'flygtet' til Tyskland, sammen med andre 'flygtninge' fra Albanien og Makedonien. Ialt over 82.000 fra Balkan til Tyskland. Og der er som bekendt ikke længere krig på Balkan.

Artiklen, og Søren Jessen-Petersen, gør den fejl, ikke at skelne mellem krigsflygtninge, og fattigdomsflygtninge. Hvorefter han sluttelig konkluderer, at hele skylden for alle kalamiteterne selvfølgelig ligger hos de europæiske lande.

At lave historiske relativistiske sammenligninger med situationen for 25-30 år siden, er heller ikke rimeligt. Presset fra øgede befolkninger i visse dele af verden, hvor de ikke kan brødføde sig selv, er steget i mellemtiden, hvilket fører til fattigdomsflygtninge og i visse tilfælde krigsflygtninge. I nogle tilfælde, men langt fra alle, er sidstenævnte en følge af en tåbelig Vestlig politik, men skyldes nok så meget selvforskyldt overbefolkning. Men som sædvanlig, også i denne artikel, er dette tabu at nævne. Så er det lettere og mere bekvemt, at benytte den sædvanlige taktik med at skyde skylden på i dette tilfælde EU.

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Enig med Søren Jessen Pedersen.
Det er eller ikke fordi vi ikke er blevet advaret i 1963 mødte jeg Tanzanias præsident på Esbjerg Højskole og i 1972 var jeg i Tanzania og glemmer aldrig de ord han sagde til os. Jeg er ikke imponeret over at i kan komme her når i kan det er det fordi i har da vi var kolonier under jer hentet vores værdier ud af landet for at opbygge jeres velstand. Men forstår i ikke at det går ikke i længden så vil i som i selv gjorde i 1870erne hvor i havde stor udvandring opleve at det afrikanske kontinent gør det samme laver udvandringsstrømme mod EUROPA. Hvilket er det billede vi ser. Hvordan var det at vi selv stoppede udvandringen det var med en jordreform, folkeoplysning og opbygning af nye fællesskaber som andelsbevægelser der gjorde det muligt at skaffe mad på bordet til alle. Så udvandring blev gjort overflødig.
Nordisk Folkecenter har vist at den model kan bruges i Afrika tre steder. I Mali, Uganda og i Burkina Faso. Her er modellen at skabe lys i skolerne så der kan efter skoletid skabes grobund for folkeoplysning så de kan lære af hinanden hvordan kan vi skaffe brød på bordet for alle.
Det at skabe lys i skolerne ved hjælp af en solcelle og et batteri koster 1000 euro.
Hvilket er let at gøre op hvad vil en sådan indsats betyde for de Afrikanske lande.
Rigtigt udført kan vi på den måde komme til at handle med hinanden og lave fredsskaqbende foranstaltninger.
Uroen i Mellemøsten kan kun stoppes ved at gøre olien med vedvarende energier værdiløs.
Men det er en lidt større indsats der skal til her men fra Afrika burde udvandringen kunne stoppes med de kendte danske værdier lys, folkeoplysning og fællesskaber.

Brugerbillede for Ole Villumsen

@Felix, det passer ikke. Mit slag på tasken er at 99 % af disse flygtninge flygter fra krig og tilsvarende katastrofer, ikke fra overbefolkning.
@Peter, mener du at planerne for de vietnamesiske og de eks-jugoslaviske flygtninge fuckede op? Hvordan? Det mener jeg slet ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per  Hansen

Forskellen fra tidligere løsninger og nu er at vi ikke lige har været trængene selv.
Så måske man skal tænke moderne design og tænke stort

Køb et afrikansk land hvor folk har det svær og hvor der er god plads,
betal godt for det i form af uddannelser til afrikanerne og jobs med opbygningen
Lav en verdensudstilling hvor alle verdens firmaer kan markedsføre hvad de kan udi boliger, sanitet, infrastruktur, skoler mv.,
betal for det som mangler at blive lavet.
Inviter flygtninge til at bo der, giv dem det som er nødvendigt for at de kan udvikle sig og fortsæt indtil landet er velfungerende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per  Hansen

Det handler om at vi i vesten tror at vores levestandard vil falde, hvis vi tager flygtningene. Det er så realistisk et skræmme scenarie, at beskrivelser og billeder i aviser ikke kommer til at ændre noget alvorligt derpå.

Find er land hvor levestandarden vil stige hvis de modtager flygtningene - stiger fordi vi tilbyder landet at betale os fra at vores falder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

I hele denne debat om flygtningestrømmene, synes jeg der mangler at blive belyst at man går tilbage til selve årsagen til hvorfor det hele startede.
Danmark deltager i krigen i Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat. Har de fået bekæmpet dem?

Det man tog ned for at bekæmpe har bare akkumuleret endnu mere kaos, død og ødelæggelse.
De danske krigsførere har mange civile tab på samvittigheden.
Hvornår stopper dette vanvid? Hvornår har de lært af historien?

Hvornår stiller man de ansvarlige krigsførende ministre op i medierne, så de kan forklare os hvor godt de selv synes det går?

Er det ikke de selvsamme ministre fra Venstre, der vil i krig, men som ikke vil tage imod de mange flygtninge de har været med til at skabe.

De ansvarlige ministre bør stå forrest til at løse problemet og tage imod flygtningene, og stå ansigt til ansigt med dem og opleve deres smerte.

Brugerbillede for Finn Dalgård

Per: Levestandarden stiger, når vi modtager flygtninge. Vores økonomiske krise skyldes, at vi ikke bruger nok af vores opsparede rekordformuer. Nu har vi noget fornuftigt at bruge pengene på. Det giver omsætning og beskæftigelse med lille relativt lille importkvote, og vi får en øget arbejdsstyrke. En stor gevinst. Danmark kunne ikke løbe rundt uden alle vores flygtninge og indvandrere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Per,
Det er jo meget svært at sige hvor mange menneskeliv de danske soldater har reddet. Ved du hvor mange syrere og irakere danskerne har reddet? Og om de har fået ram på IS?

Det er i det hele taget svært at gennemskue hvad der foregår dernede.
Jeg tror at Danmark ville have været lige så behjælpelige hvis vi udelukkende havde bidraget med humanitær hjælp ligesom Schweiz har gjort det. Og ikke med bomber og kugler - vi er trods alt en lille nation.
Jeg synes

Brugerbillede for Jørn  Petersen

Først smider inger støjberg bomber i hovedet på dem, derefter sparker hun på dem som flygter fra bomberne.

Jooo inger støjberg ved vi hvor vi har, gennemført ondskabsfuld.

Så glem alt om eftermiddagsplaner, de er kun drømme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Katrine Visby...
Danmark deltager IKKE med militær i Syrien...(ingen bomber og kugler)
I Irak deltager DK med 6-7 militære fly med at bombe IS-stillinger
- efter anmodning fra den irakiske regering om at stoppe IS i Irak..
Tænk, hvis man bare engang i mellem ville debattere ud fra fakta...

Marianne Rasmussen...
Tak for dit link...
Alle ønsker vist at stoppe borgerkrigen i Syrien...
ingen kan.
Rusland, Hizbolla, Iran forsyner Asssad med våben og ønsker, at han forbliver på magten i Syrien.
Tyrkiet, USA, nogle arabiske lande bekæmper IS med bomber...
Assads regime bekæmper IS og en del andre 'oprørsgrupper'
Kurderne i nord holder ( med krudt og kugler) - foreløbig - IS fra yderligere erobringer dér.
Samtidig saboterer PKK sagen for kurderne ved igen at begynde deres 'terror' mod Tyrkiet, hvilket må forventes at komme til at gå ud over alle kurdere...

Så hvem kan og vil stoppe borgerkrigen i Syrien????

Brugerbillede for Claus E. Petersen

Hvis de europæiske ledere havde nosser og patter kunne man lave, og vedtage, et program på et par timer.
Men nej.. det er meget bedre at de fiser fra tyrkiet til grækenland og drukner.
Måske holder det op af sig selv, og så er der ingen der kan anklages for at være "inhumane".
Igen, man korser sig.
EU skal forestille, og det er virkeligt ordet, "forestille", at være ledere, og de har vist sig at være dybt angste for at tage ansvar, og fuldstændigt ude af stand til at lede noget som helst, også da finanskrisen brød ud.
På en skala fra 0 til 10 får de -10 point herfra.
Og nu vil EU partierne på borgen have os til at acceptere endnu mere EU..
Man korser sig atter og tænker at så retarderede kan de folkevalgte bare ikke være, men jo, det er de fandme.
Og de bliver ved, årti efter årti...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael andersen

Her er problemet jeg har med flygtningekrisen. Det er ikke dem selv, som er problemet, det er den europæiske elite som er problemet.

Arbejdsgiverne vil bruge flygtninge som arbejdere på indslusningsløn og trykke det danske lønsystem endnu mere.

Velgørenhedsorganisationerne med Dansk flygningehjælp og Røde Kors i spidsen vil åbne grænserne vidåben for flygninge, hvilke vil betyde, at begge organisationer får flere administrative ansatte på grund af samme.

Den akademiske elite vil sætte venstre/højre aksen med kultur/værdi politik i stedet for fordelingspolitik, fordi det vil ligesom overstående give en masse administrativt uddannede teknokrater arbejde

Eliten vil ikke stå ved vores kæmpe privatgæld og at jobløs vækst er en kendsgerning i samfundet, fordi de vil have et prolitariatsarbejdsmarked i EU, som skal arbejde for langt lavere lønninger, for at de bedrestillede kan fortsætte med deres overforbrug på lånte penge.

De mennesker der nu beder os og resten af EU om at vise menneskelige hensyn er de samme personer(arbejdsgivere,politikere,journalister,djøf,ere og hele slænget af akademikere på vores universiteter), som siger danskerne er dovne, misundelige, racistiske og får for meget i løn.

Havde EU og den dertilhørende elite været en foretagende, der var social balanceret, med ordentlige løn, arbejds og social forhold(højeste fællesnævner ikke laveste), så ville befolkningerne være meget mere positiv stillet overfor udfordringen. Men de ved at de samme elitære individer, der prøver på at skabe et working poor samfund af bagvejen, er de samme der mener at der skal vises hensyn til flygningene, fremfor de herboende, på trods af den katastrofale situation de er i.

Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Ellen Nielsen skrev
"Danmark deltager IKKE med militær i Syrien...(ingen bomber og kugler)...
Tænk, hvis man bare engang i mellem ville debattere ud fra fakta..."

Der er ikke et eneste menneske i NATO, som opdeler alliancens militære kapicitet eller militære indsats på den formalistiske måde. Den danske krigsindsats i Irak frigør selvsagt NATO-stridskræfter til krigsindsatsen i Syrien.
Når de danske styrker i øvrigt ikke er i Syrien, skyldes det udelukkende at Thorning-Schmidt var for tidligt ude og ikke fik USAs og UKs støtte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Det blev ikke uger men timer før den danske regering måtte se realiteterne i øjnene og nu ved vi, at den allerede i går meddelte Berlin, at man ikke bare ville sidde med korslagte arme og erklære enhver EU-koordinering for uvedkommende.

Ganske som forventet rykkede den danske regering inden det blev virkeligt skadeligt for landets omdømme og forholdet til den største handelspartner i Europa: Forbundsrepublikken. Kongeriget lader ikke længere blot kaos udvikle sig, men har langt om længe indset, at en koordinering er påkrævet. Dermed har seriøsiteten i relationen til de øvrige europæiske lande endelig genindfundet sig i dansk politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Når de danske styrker i øvrigt ikke er i Syrien, skyldes det udelukkende at Thorning-Schmidt var for tidligt ude og ikke fik USAs og UKs støtte.

..Jørgen Matkiasen...
Det skyldes, at Folketinget har vedtaget at støtte Irak militært med at bekæmpe IS i Irak efter ønske fra Irak.
Syrien har slet ikke været på tale...på den måde - i Folketinget.
Jeg mener heller ikke at UK har militær i Syrien...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

@Torben Selch ”Og nu med danske medløber mentalitet?”

Jeg husker lidt længere end nu, det er vist ikke helt nyt, jeg kan da huske en socialdemokratisk statsminister og noget om en Tule base og nogle atombumper, og der er da smeltet meget vand siden den tid. ;-)

anbefalede denne kommentar