Nyhed
Læsetid: 5 min.

Regeringen sår tvivl om Danmarks klimabistand

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) åbner nu for, at den danske klimafinansiering kan tages fra udviklingsbistanden. Det strider direkte mod Lars Løkkes (V) løfter på klimatopmødet i København i 2009. Stærkt uheldigt signal på det værst tænkelige tidspunkt, lyder kritikken
Indland
28. september 2015
Ifølge et svar til Folketinget fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) giver det ’ikke længere mening’ at tale om klimafinansiering som nye penge

Ifølge et svar til Folketinget fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) giver det ’ikke længere mening’ at tale om klimafinansiering som nye penge

Virginia Mayo

Danmarks bidrag til den internationale klimafinansiering, der skal hjælpe ulandene til at afbøde og forebygge klimaforandringer, kan fremover blive taget fra den eksisterende ulandsbistand. Ifølge et nyt svar til Folketinget fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) giver det »ikke længere mening« at tale om klimafinansiering som nye penge.

»Begrebet ‘ny og additionel’ er efterhånden et gammelt begreb, der ikke passer i en nutidig sammentænkt udviklings- og klimafinansiering. Vores internationale finansielle bidrag opfylder i hovedreglen målsætninger under både klima- og udviklingspolitikken. Danmark, EU-Kommissionen og flere udviklingsorganisationer mainstreamer i dag klima i deres udviklingsaktiviteter. Det giver derfor ikke længere mening at insistere på klimafinansiering som additionelle midler.«

Det strider direkte imod, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under klimatopmødet i København 2009 bebudede:

»Hvis ulande på den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimaforandringer, bliver vi nødt til at give væsentligt opskalerede, nye og additionelle finansielle midler til både afbødning og forebyggelse.« Den også dengang siddende statsminister tilføjede:

»Det er vigtigt for mig personligt at understrege, at finansiering af en ny klimaaftale ikke må underminere vores indsats over for at nedbringe fattigdom og nå udviklingsmålene.«

Kristian Jensens svar tolkes af flere kritikere som, at der i den nye finanslov, der bliver fremlagt i morgen, ikke vil være afsat en særlig pulje penge til klimafinansiering. I stedet skal finansieringen komme fra netop udviklingsbistanden, der som bekendt i forvejen skal skæres med 2,6 milliarder kroner.

»Det, Kristian Jensen siger her, er, at man fremover ikke vil prioritere, at den internationale klimafinansiering ligger udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand,« siger John Nordbo, der er chef for klima, Arktis og international skov i WWF.

Udtalelsen fra Kristian Jensen falder i et folketingssvar til SF’s formand Pia Olsen Dyhr. Både hun og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder det et »løftebrud« af regeringen.

Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, siger, at regeringen »render fra den aftale, de selv har skabt«.

Dårlig timing

Når Lars Løkke Rasmussen talte om ’additionelle midler’, mente han netop, at der skal afsættes penge til klimafinansiering udover de penge, som Danmark allerede giver gennem udviklingsbistanden.

Danmark har længe afsat additionelle midler gennem Klimapuljen til at afhjælpe klimaforandringer.

Beløbet, der har været øremærket til klimafinansiering, har siden 2008 og frem til nu svinget mellem 100 og 500 millioner kroner årligt.

Danmark løber ikke bare fra en aftale, siger John Nordbo. Vi gør det også på det værst tænkelige tidspunkt.

»Det er et stærkt uheldigt signal, vi sender forud for COP 21 i Paris i december. Egentlig skulle man tro, at vi fra dansk side ønsker en stærk, international klimaaftale, som er med til at styrke indsatsen. Men nu siger vi pludselig, at vi skalerer ambitionerne ned,« siger John Nordbo. Det bidrager, siger han, til at skabe mistillid fra ulandenes side om, hvad der egentlig kommer ud af at lave en klimaaftale med de rige lande.

Også Pia Olsen Dyhr er bekymret.

»Det er det helt forkerte tidspunkt at gøre det på, når vi står over får så vigtigt et møde i Paris,« siger hun og fortsætter:

»Resten af verden ryster jo på hovedet over Danmark, som ellers har været et foregangsland. At man skærer ned på ambitionerne og skærer ned på finansieringen i en tid, hvor alle ellers er nødt til at gøre deres ypperste, er det forkerte signal – ja, det er faktisk decideret dumt,« siger Pia Olsen Dyhr og henviser til, at de rige lande – herunder Danmark – under COP15 i København gav et løfte om at skalere op til 100 milliarder dollar årligt i klimahjælp til ulandene fra 2020.

Ifølge hende er der tale om et nybrud i dansk politik, fordi der i meget lang tid er blevet lagt en supplerende sum penge oven i udviklingsbistanden til at finansiere Danmarks forpligtelser på klimaområdet.

»Selv under den sidste borgerlige regering sagde man meget klart, at der skulle være ekstra penge til klimafinansiering. Under valgkampen i foråret sagde Lars Løkke Rasmussen, at man ikke ville slække på ambitionerne på klimaområdet. Men det gør man så alligevel nu,« siger Pia Olsen Dyhr.

En regning til alle

For John Nordbo er det tydeligt at se, hvem der i sidste ende kommer til at betale for, at klimafinansieringen ikke har sin egen pulje på finansloven.

»Det er verdens absolut fattigste – dem der skulle have gavn af dansk ulandsbistand – der kommer til at betale det, der skulle have været Danmarks klimafinansiering,« siger han og tilføjer, at det i hans øjne er »hamrende amoralsk«, at man ender med at finansiere klimaproblemer med ulandsbistand, når det er vores del af verden og altså lande som Danmark, der med høje udledninger af drivhusgasser »selv har skabt problemerne«.

Martin Lidegaard påpeger, at vi endnu ikke ved, om de additionelle midler vil blive fjernet fra finansloven. Men hvis klimafinansieringen fremover skal tages fra udviklingsbistanden, så får Danmark »en boomerang lige tilbage i hovedet på os selv«.

»Lige om lidt er det os alle, der betaler. For hvis vi ikke får løst de her problemer både med at reducere CO2-udledningen og hjælpe ulandene til at tilpasse sig, så er det, at vi ser de store flygtningestrømme. Så er det, at vi ikke kan nå ned på, at gennemsnitstemperaturen maks stiger to grader, som er forudsætningen for, at vi som menneskehed kan håndtere det her. Så i første omgang er det de fattigste mennesker, det rammer. Men lige om lidt er det os selv,« siger Martin Lidegaard.

Han mener, at det bliver »svært at snakke sig ud af«, hvis regeringen fjerner de additionelle midler til klima.

»Hvis de skærer, er det et løftebrud. Og det vil de blive hængt op på – ikke bare af oppositionen, men af hele verden. For det er noget, man lægger mærke til. Man lægger mærke til, om lande står ved de løfter, de giver. Og her er der jo i hvert fald tale om et meget klart løfte,« siger den tidligere klimaminister og senere udenrigsminister.

Information har forsøgt at få et interview med udenrigsminister Kristian Jensen siden fredag. Det har ikke været muligt. I stedet skriver ministeren i en kommentar til Information:

»Regeringen er ambitiøs, når det gælder grøn omstilling. Danmark er stadig blandt de førende lande i den grønne omstilling. Det skal vi blive ved med at være. Regeringen afsætter også i 2016-2019 betydelige beløb til klimaindsatser med sigte på at få bragt CO2-udledningen ned og hjælpe de fattigste lande med deres tilpasning til klimaforandringerne«.

Ministeren har dog ikke svaret på, om han mener, at der er tale om et løftebrud, når man tager i betragtning, at Lars Løkke Rasmussen under COP15 sagde, at klimafinansiering skal bestå af additionelle midler, samt at finansiering af klimaaftaler ikke må gå ud over bekæmpelsen af fattigdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem er i tvivl?

Efter min egen opfattelse, kan der ikke være tvivl om Venstres intentioner. Med under 20 % opbakning sender Venstre al natur-, miljø-, klima- og planlovgivning tilbage mod de tider, hvor vi ikke regulerede noget som helst. Så enkelt er det.

En af Venstres intentioner er, at fossile brændstoffer skal afbrændes i det omfang, at det fordres af Venstres ønske om vækst. CO2 forureningen og dermed drivhuseffekten er ikke et større problem. CO2 kan i lighed med forureninger af vores undergrund og hav ikke ses og er derfor ikke et problem.

Lars Løkke Rasmussens ødelæggende afvikling af COP15 og og Venstres tidligere ansættelse af Bjørg Lomborg er blot med til at understrege Venstres intentioner.

Øvrige intentioner som jeg opfatter dem, kan læses på min kommentar til Venstres påståede visioner på

http://www.information.dk/comment/1061092#comment-1061092

Bent Sørensen, Torben K L Jensen, morten Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Jørn Pedersen, Eigil Hansen, Uffe Illum, Vibeke Hansen, Holger Madsen, John Andersen, Wilhelm May, lars abildgaard, peter juhl petersen, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er håbløst - ikke alene skal ulandsbistanden nedbringes, men den skal også dække omkostninger til asylansøgere og nu også de "nye penge" til klimahjælp.

Bent Sørensen, morten Hansen, Jens Jørn Pedersen, Eigil Hansen, Vibeke Hansen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, John Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Der er kun et valg, der kan ændre noget. Ellers fortsætter vi ned ad den sorte stige lukt i h......!

Ja, ja, man har gjort det før med 'satspuljen' der skal financiere "særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet."

Pengene hertil kommer fra, gæt en gang, de mest udsatte grupper. "Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne der derfor stiger 0,3 pct mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Tidligere havde overførselsindkomsterne været reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen."

Så siden 1990, har den årlige stigning i real-indkomsten været nedsat med 0,3 % i forhold til reallønstigningerne på arbejdsmarkedet, hvilket betyder en stadig voksende ulighed mellem top og bund.

https://da.wikipedia.org/wiki/Satspuljen

Omfordeling er et begreb vi i den kapitalistiske hverdag, bevæger længere og længere væk fra. Indtil nu har vi opfattet omfordeling som noget nationalt, men fremtiden vil kræve at omfordelingen også kommer til at gælde globalt.

Dette kan for mange betyde en nedgang i levestandarden, og selvom det gør ondt, så vil det stadigt være nødvendigt. Om vi kan lide det eller ej.

Bent Sørensen, morten Hansen, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Mads Kjærgård, Uffe Illum, Lars Bo Jensen, Vibeke Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Når argumentet "nødvendig" anvendes, så opfattes det generelt som uundgåeligt. Husk, det er stadig politik og løftebrud!!!

Bent Sørensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Flemming Berger og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Og de onde lo.

Bent Sørensen, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det er ganske enkelt katastrofalt med en regering og et sæt ministre, som ikke magter at se virkeligheden i øjnene.

...Og det uanset ideologi, selvom Venstre ser ud til at være i en klasse for sig.

Bent Sørensen, morten Hansen, Flemming Berger, Uffe Illum, Vibeke Hansen, John Andersen og Wilhelm May anbefalede denne kommentar

...Men hvad vi kan jo bare få Claus Hjort og hans kompagni til at købe os en ny planet, når den her brænder ud. Penge er jo i hans univers det eneste ene.

John Christensen

Spillet er igang!
Alle, skal have noget for at stemme for FL, i sidste ende.
Det skal der jo naturligvis tages højde for - i det forslag som præsenteres.

Hunden fodres ikke bare med sin egen hale. Huller i Skat gør at pengene NU - fosser ud af kassen.
FØGH

Jens Jørn Pedersen

Claus Hjort er uanstændig som kassemester. Der er altid hul i kassen, og der ikke penge nok til en is.
Man kan spare sig til døde! Måske det er meningen? Danmark skal sælges?

Freddy Andersen

Det kan jo være svært at bebrejde et parti alene, selv om VenstreEgoisterne er i særklasse, men hvad med dem der stemmer dem ind, folk tror jo efterhånden som guldsmedens dreng, han troede hans røv kunne forgyldes.

Freddy Andersen

@Jens Jørn Pedersen
Gid det var så vel at det kun var Claus Hjort der var uanstændig, men jeg syntes meget tyder på, der er en pil rådden kultur i Venstre

Bent Sørensen, morten Hansen, Jens Jørn Pedersen, Vibeke Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Han kunne jo spare lidt på kalorierne - gå en ekstra tur med hunden - få et lysere livssyn?

Jens Jørn Pedersen, Vibeke Hansen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Herregud da, V-bønderne forstår da bare ikke dette dyre fremmedord - klimabistand - hvor især den sidste del af ordet bringer dem dårligt humør og op på hovene ...

Bent Sørensen, lars abildgaard, John Andersen, Rasmus Kongshøj og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

:( Altså Claus Hjort!

Venstre er ved at ødelægge alt af både menneskeheden,danmark og resten af verden,,med deres
ekstreme asociale politik,som hersker i alle liberale lande

Det her kan vores art ganske enkelt ikke gøre noget ved; det er den simpelthen for stupid-aggressiv til. Der er alt for få såkaldt voksne mennesker, der er i stand til at tøjle sig selv. Og der er ligeledes alt for mange, der er videnskabelige analfabeter ved deres i praksis underkendelse af klimavidenskabens forudsigelser - måske ud fra en håbløs devise om, at hvad man ikke kan sanse her og nu med sine grove (altså kropslige) sanser, det eksisterer ganske enkelt ikke.

"Så er det, at vi ikke kan nå ned på, at gennemsnitstemperaturen maks stiger to grader, som er forudsætningen for, at vi som menneskehed kan håndtere det her," siger Martin Lidegaard på lige fod med så mange andre. Det er formodentlig bare helt forkert.

Nyere studier indikerer, at for hver grad temperaturen er over før-industrielt niveau, der vil havet stige med omkring 8 meter. Altså 2 x 8 = 16 meter! Helt uhåndterbart, naturligvis. I den såkaldte Pliocæn epoke for omkring fire millioner år siden, hvor temperaturen i perioder var 2-3 grader over før-industrielt niveau, der var havet omkring 20 meter over nuværende niveau.

I en næsten dugfrisk artikel forudsiger James Hansen et al., se for eksempel Alarming degree of sea level rise predicted, at uden stærkere tiltag til at begrænse udledningerne af drivhusgasser, så vil havet stige med 5-9 meter bare i løbet af indeværende århundrede. Ligeledes uhåndterbart.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Holger Skjerning anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Aaaaa jeg tror nu de har forstået ordet bistand ganske udmærket, at de så sidder i lort til op over halsen skyldes måske de ikke forstod ordet klima.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Mange danskere vil gerne tro at vi ligger blandt de 4 mest gavmilde når det drejer sig om hjælp til udviklingsbistand. Det er bedrag. Hvis man kun ser på de penge som bevilliges til udviklingsbistand så er det måske rigtigt, men de penge bruges også til alt muligt andet som ikke har med bistand at gøre. Andre bidragyder har noteret at Danmark har en ganske særegne måde at definere bistand på. At bruge bevilget bistandsmidler til opretholdelse af Danske ambassader i de lande hvor man yder bistand er ikke normalt betragtet som bistand. Heller ej, når Venstre etablerede en hemmelige konto, (af penge taget fra udviklingsmidler) til brug for Povl Hartling til bland andet, en reparationskonto som Flygtningehøjkommissær, ”Hartling Sagen”. Når vi ligger på en flot 4de plads kunne det også skyldes at mange bidragydere lande ikke betaler via FN men giver hjælpen som en bilateral ordning. Når både Venstre og DF vil skære ned i udviklingsbistand og samtidigt stjæler pengene til andre formål, so er det uanstændigt.

Holger Skjerning

Selv om artiklen især sigtede på hjælp til fattige lande, så de bedre kan "leve med" klimaændringerne, så handler mange kommentarer om global bekæmpelses af klimaændringerne!
John F skriver bl.a.:
"I en næsten dugfrisk artikel forudsiger James Hansen et al., se for eksempel Alarming degree of sea level rise predicted, at uden stærkere tiltag til at begrænse udledningerne af drivhusgasser, så vil havet stige med 5-9 meter bare i løbet af indeværende århundrede".
Det lyder makabert, men James Hansen har begge ben på jorden, så han må kunne begrunde det.
Jeg vil blot tilføje, at samme herre går ind for kraftig udnyttelse af kernekraft, så hvis han har ret i sine forudsigelser, så skal kernekraften mangedobles i forhold til nu. - I lande uden vandkraft er det den eneste CO2-fri energikilde, der fungerer, når det ikke blæser, og når solen ikke skinner.
Men det haster, for temperaturen vil igen stige, når den naturlige variation og den menneskeskabte om får år begge går opad!!

Bjarne Falk Rangård

Jan Weis
Herregud da, V-bønderne forstår da bare ikke dette dyre fremmedord - klimabistand - hvor især den sidste del af ordet bringer dem dårligt humør og op på hovene ...
Jo især det sidste har de meget forstand på.
Netop landbruget er et af de sidste erhverv i Danmark hvis eksistens er dybt afhængig af bistand,ikke mindst fra EU.
Og hvad de enkelte medlemmer af Venstre toppen angår har de også snablen nede i bistandskassen, Bilag på dansk vand, M&M afleveres selv når man får time/dagpenge
Hjælp til ferierejser på 1.klasse, underbukser og sokker og andre ting man ikke selv har råd til at finansiere ud af sin beskedne gage.
Jo Venstre er eksperter når det drejer sig om at få bistandsydelser fra statskassen til sig selv og sine.
Lars løkke har formentlig helt glemt hvad han sagde i 2009 da han nok har sovet godt det meste af tiden, men sådan kan det gå selv for en stor statsmand der er enormt dygtig.
Eller også håber han på at vælgernes hukommelse er lige så kort som hans egen.
Hvad Kristian Jensen angår var han den første af utallige skatteministre der gjorde sit bedste for at der ikke skulle komme penge i kassen. Han mente ikek det var rigtigt at opkræve ejendomsskatter hvorfor han undlod at sikre at gældende lov, som han i parantes bemærket var inderligt imod, blev overholdt.
Lige som Inger Støjbjerg var han overbevist om at det er ministrene der laver lovene og ikke folketinget.
Gad vide hvilke kurser i grundloven Venstre toppen har deltaget i ?
De kan ihvert fald ikke bestå statsborgerskabs prøverne !!

Bjarne Falk Rangård - Ja, samfundstømmerne skammer sig ikke, men for dem hedder det ikke 'bistand', men er en del af deres rent pekuniære forhold til samfundet - 'bistand' er da noget sognerådsformandsstorbonden modvilligt yder til lemmerne ...

Venstre har skrevet i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land ?
Så dette må jo så være et udtryk for Guds vilje. Således må det så også være Guds vilje, at guds eget skaberværk skal ødelægges. Ødelægges i jagten på hurtig profit og status symboler.
(Venstre Løkke). Selvfølgelig på andres bekostning.

Venstre udvikler ikke. Venstre afvikler.

Men "Der er ikke noget at komme efter!" Vi har vores sunde fornuft og gode mavefornemmelse i partiet Venstre.
Hvad har De tænkt sig ? Skal vi alle tvinges til langsom Harakiri, mens vi skal se denne smukke planet blive ødelagt. Hov! Skrev jeg smukke planet. Sådan noget blødsødent pladder.

Væksten ligger i rummet. Blev der sagt under det nationale rum hysteri for nyligt.
Men først skal vi lige have smeltet indlandsisen på Grønland og lignende steder, så vi kan få opbrugt de natur og energi resourcer som gemmer sig derunder. Det er jo VÆKST!

Det er målrettet selvdestruktion og det rene vanvid.

Kristian Jensen

Gad vide hvordan de fordeler hvilken venstreminister der står for tur til at komme med den næste amoralske og idiotiske udmelding. Hvornår er der gået sport i at se mest usympatisk, magtarrogant og inkompetent ud som dansk minister. Der er ikke noget mere småligt end når en lille stat, gør alt hvad den kan for at se mindre ud. Det er pinligt at være dansker.

Torben K L Jensen

Vi har ventet i fire år på "this to happen" . Det burde da ikke komme som nogen overraskelse og dog. Socialkammerateriet synes at mene det er en god ide.