Nyhed
Læsetid: 3 min.

Så meget har Danmark givet nærområderne

Indsatsen i nærområderne skal styrkes for at mindske flygtningepresset mod Danmark, mener regeringen. På mere end fire år har Danmark bidraget med en milliard i humanitær hjælp i relation til Syrien-krisen, viser ny oversigt fra Udenrigsministeriet
Syriske børn i en flygtningelejr i Libanon. Red Barnet vurderer, at de har kunnet få hjælp frem til 3,1 millioner flygtninge i bl.a. Libanon, Jordan, Irak og Syrien.

Syriske børn i en flygtningelejr i Libanon. Red Barnet vurderer, at de har kunnet få hjælp frem til 3,1 millioner flygtninge i bl.a. Libanon, Jordan, Irak og Syrien.

Magnus Wennmann

Indland
11. september 2015

Selv om en styrket hjælp til flygtningenes nærområder optræder hyppigere og hyppigere i den politiske debat, er det ikke lige til at skaffe sig et overblik over, hvad Danmark reelt bidrager med.

Således opgav Udenrigsministeriet for godt tre måneder siden i et svar til Folketinget præcis at angive størrelsen på den danske »hjælp til nærområderne i form af finansiering af flygtningelejre m.v.«, som venstrefolketingsmedlemmet Martin Geertsen ville have oplyst. Begrundelsen var ifølge ministeriet i maj, at »hverken Udenrigsministeriet, FN-organisationer eller OECD/DAC anvender begrebet ’nærområder’ til fordeling eller afrapportering af bistandsmidler«.

Siden da har Udenrigsministeriet på foranledning af Information fået sat tal på den del af den humanitære danske bistand, der er givet i relation til krisen i Syrien:

1.012.006.210 kroner – eller godt én milliard.

Det viser en ny oversigt, som Information har fået fra Udenrigsministeriet. Tallene dækker perioden siden 2012 og de foreløbige udbetalinger i 2015. Dertil kommer de 70 millioner, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) netop har bebudet, hvoraf FN’s fødevareprogram WFP får 30 millioner og FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR 25 millioner.

Sådan bruges danske midler

Dansk Røde Kors har brugt over halvdelen af de modtagne penge i Syrien på nødhjælp, fortæller chef for international support, Jakob Harbo. Han er netop vendt hjem fra et møde i Damaskus i Syrien med SARH, Syrisk-Arabiske Røde Halvmåne.

»SARH har en speciel stilling i Syrien. Den er en af de organisationer, der har bedst adgang til landet. De har frivillige i hele landet inklusive områder, hvor IS dominerer. Derfor kan de bl.a. med vores hjælp få nødhjælp ud steder, som andre ikke kan,« fortæller Jakob Harbo, der tilføjer, at Dansk Røde Kors især hjælper i forhold til sundhedsmæssige spørgsmål.

Fra sit kontor i Amman i Jordan fortæller regionaldirektør Peter Klansø fra Dansk Flygtningehjælp om deres indsats primært i Syrien og Irak:

»I Syrien er vores indsats først og fremmest rettet mod de syv-otte millioner internt fordrevne, der på mange måder lever lige som flygtningene uden for landets grænser. Vi yder konkret nødhjælp, om vinteren er det madrasser, tøj, hygiejnebind. Vi renoverer bygninger, hvor de kan bo. Der er masser af halvfærdige bygninger, og vi sørger for bl.a. sanitære forhold og glas i ruderne. Vi er også med i en række centre, hvor de internt fordrevne kan få hjælp af forskellig slags. I Irak er vi med til køre nogle lejre med syriske flygtninge. Det er også nødhjælp, tøj, kontant hjælp, som man kan i Irak. Om vinteren handler det bl.a. om uddeling af petroleum til madlavning. Det er de helt basale ting.«

Folkekirkens Nødhjælp har bl.a. ryddet bomber og granater i den sønderbombede by Kobane i det nordlige Syrien.

I Jordan har Caritas Danmark støttet 70.000 flygtninge uden for flygtningelejrene gennem Caritas Jordans 7 social- og sundhedscentre i landet med såkaldte non-food items, bl.a. køkkenartikler, tæpper og varmeapparater, og med sundhedstjenester.

Red Barnet vurderer, at de har kunnet få hjælp frem til 3,1 millioner flygtninge i bl.a. Libanon, Jordan, Irak og Syrien. I Syrien har Red Barnet desuden støttet 87 skoler med over 30.000 børn.

Humanitær koordinator Karen Garly Andersen fra den adventistiske nødhjælpsorganisation ADRA er også netop vendt tilbage fra Syrien. Her hjælper ADRA 1.150 familier, i alt knap 6.000 personer.

»De er internt fordrevne og bor uden for Damaskus i ufærdige bygninger. Sammen med ADRA i Syrien istandsætter vi de ufærdige bygninger, vi sætter skillevægge op og installerer toilet og vand,« fortæller hun.

Danmark leder EU-program

Med i beløbet er også 75 millioner, som Danmark bidrager med til et europæisk regionalt udviklings- og beskyttelsesprogram i Jordan, Libanon og Irak. Ifølge Udenrigsministeriet begyndte programmet EDPP Mellemøsten juli 2014, og det er planlagt til at fortsætte i tre år. Det samlede budget er på knap 210 millioner, og »flere donorer forventes at bidrage til programmet på sigt«, som ministeriet skriver.

Danmark har som varetager af programmet etableret »en programenhed bestående af en koordinator baseret i Udenrigsministeriet samt to mindre projektkontorer i henholdsvis Libanon og Jordan, hvor en international program-manager og to lokalt ansatte varetager den daglige ledelse af nærområdeprogrammet«, oplyser ministeriet.

Projektet skal dels styrke beskyttelse, selvforsørgelse og levevilkår blandt flygtninge, dels fremme social og økonomisk udvikling i de lokale værtssamfund for herigennem at hjælpe nærområderne til bedre at kunne håndtere flygtningebyrden.

»Dermed kan programmet medvirke til at stabilisere situationen lokalt og modvirke konflikter, der kan få flygtningene til at søge videre,« tilføjer ministeriet.

Aktiviteterne i nærområdeprogrammet udføres af bl.a. Verdensbanken, FN og internationale og lokale humanitære- og civilsamfundsorganisationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, det er vel så 10kr. pr. familie om året.

Ser anderledes ud hvis du bruger lommeregner

Henrik Petersen

Hvis man bruger en lommeregner, så er der ca. kr. 40,- pr. flygtning om året. Det er hvis man alene regner med internt- og eksternt fordrevne fra Syrien.

Regner man på verdens samlede antal, så er Peters regnestykke ikke så skævt.

Henrik Petersen

Vi har altså sendt ca. 250 mio. om året. Et ikke særligt stort beløb i den store sammenhæng.

Vi burde sende mange flere penge, hvis vi virkelig mener noget med, at vi vil styrke indsatsen i nærområderne - og vi burde sende et takkekort med pengene.

morten Hansen, Poul Sørensen, Morten Lind og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Så kunne det jo være intressant at holde det tal op mod eller med beløbet vi har brugt i samme område på at smide jern efter indbyggerne. Husk at der skal indregnes både direkte gennem militæret og inddirekte betalte beløb, våbenhjælp, beskyttelses penge, demokrati udvikling osv.

1 milliard til bomber og 1 milliard til plaster. den enes død den andens brød.

Der bor 75 mio. i Tyrkiet, dvs. at man har modtaget flygtninge fra Syrien svarende til 2,7% af landets befolkning -- et pres / ansvar, der udmålt i antal indbyggere er ca. 27x større end det, EU pålægges (antaget, at EU modtager 500.000 flygtninge).

Målt i BNP bliver forholdet endnu skævere: Tyrkiet har en BNP på $411.000 pr. flygtning, man tager i mod. I EU er dette $36.920.000 pr modtaget flygtning, dvs at ansvaret/presset, som Tyrkiet løfter er 92x større end EUs set ud fra en mere økonomisk betragtning.

Man har i Tyrkiet brugt over $6 mia. til støtte for syriske flygtninge. DK har siden 2011 bidraget med 1,1 mia. kr, dvs. ca. 1/35 af Tyrkiets bidrag, og tager man vores lands BNP i betragtning, har Tyrkiet taget et 15x større ansvar end DK.

Eftersom Tyrkiet slet ikke har samme politik, som EU, kan syrene faktisk bevæge sig frit i landet. De fleste bor i lejre tæt på grænsen, fordi de ikke er i stand til at benytte sig af muligheden. Læs mere om Tyrkiets politik i " What Turkey’s open-door policy means for Syrian refugees ":

http://www.brookings.edu/blogs/order-from-chaos/posts/2015/07/08-turkey-...

Vi har altså at gøre med en dansk regering, der hverken gider tage ansvar inden for landets grænser eller uden for landets grænser.

@ Bach. Glimrende status for komiske Venstre, som de sidste dage er blevet udstillet som i særligt grad inkompetente.

1 milliard over 4 år, hvad er det for et latterligt lille beløb, som at tisse i modvind.

I sidste uge halverede FN ret dramatisk sine madrationer til flygtninge i nærområderne på grund af pengemangel.

Og medens Danmark i virkeligheden har reduceret sit bidrag til i alt 250 mio. DKK årligt, har Sverige til gengæld øget sit med 380 mio. SEK, således at Sverige i dag yder 5.2 mia. SEK om året til FN´s madprogram i flygtningelejre i krisens "nærområder". Desuden har svenskerne også i går øget støtten til Røde Kors og Læger uden grænser´s aktiviteter i disse flygtningelejre.