Læsetid: 5 min.

’Den her er til dig, sagde han’

Nadia Jørgensen har stadig psykiske mén, efter hun i 2012 blev udsat for et voldeligt overgreb under sin pædagogpraktik. Erstatningsnævnet afviser at udbetale erstatning til hende med henvisning til en praksisændring, som først kom to år efter, overfaldet fandt sted
Nadia Haupt Jørgensen er pædagog og lider af PTSD, efter hun blev overfaldet på sit arbejde.

Ulrik Hasemann

16. september 2015

Når man har posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), er hele livet delt op i ting, man kan, og ting man ikke kan. Do’s and don’ts.

26-årige Nadia Jørgensen kan slå græs og banke hegnspæle i jorden rundt om haven, hvis bare hun får sin middagslur bagefter. Men hun kan ikke mødes med en journalist og en fotograf, uden at hun får angst, som sender rystelser gennem kroppen flere dage i forvejen. Hun kan fortælle om den episode, der udløste hendes PTSD – med støtte fra sin mor som ’ekstra hukommelsesbank’. Men ingen af dem kan kapere, hvorfor Erstatningsnævnet ikke vil kompensere Nadia Jørgensen for de psykiske mén, hun pådrog sig i sit arbejde som pædagog.

Information møder Nadia Jørgensen i hendes hus, et faldefærdigt landsted, hvor tapetet trævler ned af væggene, men hvor der er stilhed og idyl. Nærmeste nabo er 100 meter nede ad vejen – nærmeste storby er Næstved, godt tyve minutters kørsel stik vest. Fordi Nadia Jørgensen reelt har været sygemeldt fra arbejde siden 2012, har hun oparbejdet en stor gæld. Dødsboet er derfor købt for 185.000 kroner, hun har lånt af sin far.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Det er svært at se, hvad der skal komme ud af at anmelde en 10 årig anbragt dreng til politiet for vold. Hvis det er en nyttig handling, så lad det blive institutionens ansvar.

Det er helt uforståeligt, at en manglende politianmeldelse skal have indflydelse på, om der kan udbetales erstatning i forhold til en arbejdsskade.

Måske nogen har gået for lang tid i skole og er blevet lidt for glade for regler?

Connie Brask, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Ole Frank, Jakob Silberbrandt, Svend Erik Sokkelund, Roselille Pedersen, Helene Kristensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

For så vidt at historien er korrekt gengivet, må en ansat eller praktikant aldrig sendes hjem i en sådan tilstand - og en uprøvet praktikant forinden aldrig være blevet givet en så risikobetonet opgave alene. Havde arbejdspladsen gjort som den burde, havde Nadia modtaget krisebistand hurtigt - var blevet hjulpet hjem fra arbejde til en aftalt og tryg modtagelse - i de første vågne timer havde arbejdspladsen (ledelsens ansvar) forholdt sig til diverse anmeldelsesspørgsmål (arbejdsskade- og politianmeldelse m.m.). Men stadig forekommer det helt usagligt at politianmeldelse stilles som krav for at tilkende erstatning for denne slags arbejdsulykker - som jo altså arbejdspladsen har et hovedansvar for at forebygge.

Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Anne Koed Westergaard, Jakob Silberbrandt, Svend Erik Sokkelund, Roselille Pedersen, lars abildgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke forstå at man kan stille krav til at hun selv politianmelder i de 72 timer efter overfaldet hvor hun er allermest syg. Har de taget stilling til at hun var i stand til at politianmelde og sætte sig ind i reglerne, for ellers kan de jo ikke forlange det af hende

Jakob Silberbrandt og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Selvfølgelig skal hun havde behandling, samtaleterapi, og sin erstatning. nem:
En person, han/hun, der ikke kan styre en 10 årige hvalp, skal ikke være ansat sådanne steder.

Kommuner, regioner og staten skal spare. Derfor indfører man nogle love og regler, der tilsidesætter sund fornuft og menneskelighed. OG! Flere kommuner pålægger nidkært deres ansatte til at spare endnu mere.
Jeg vil gerne betale lidt ekstra i skat, så det offentlige kan give de trængende den nødvendige hjælp til at komme videre i tilværelsen. Penge må aldrig komme i første række.

Til Erik Mørk Thomsen!
1) Hun er i oplæring. 2) Disse børn og unge kræver faste handlemønstre, som hun ikke havde nogen forudsætning for at vide noget om. Derfor fejlede institutionen, da den overlod ansvaret til hende.

Arne Lund, lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Henrik Petersen og Anne Koed Westergaard anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Kære Carsten B.
Jeg kan kun være enig i, at der er skete fejl, men hvor, ved jeg ikke.
Som frivillig i LAP, kommer jeg en del rundt på institutionerne, som børn - unge psykiske hospitaler.
De steder jeg har været, har personalet en overfald alarm, som de trykke, ved mindste anledning.
Havde hun ikke en, eller hvorfor trykke hun ikke på den?
Så allerede, da situation opstår, burde hun havde tilkaldt en kollega.
Også efter reglerne, bør hun ikke alene gå med en vodlig barn med ind på hans værelse, og i det mindste, gå med det samme, da hun opdager, at hun ikke kunne styre sirationen.
Men det der undre mig mest, hvor hvad det andet personale hænde, i følge beskrivelse tog situation over en 1/2 time!
Jeg kunne godt havde tænk mig, at journalisten havde kontakte institution, for at rede på følgende:
Har personalet overfald alarmer?
Hvor mange var på arbejde, den pågældende dag?
Hvorfor kom de ikke hende til hjælp?
Er der skrevet en magtanmeldeskema, som loven siger, der skal?
Undskyld mig, enten er historien mere rådne, end den bliver fremstillet, eller holder historien ikke en meter.
Men ligegyldigt, hvad sandheden er, bør hun, ligesom alle andre, der har en psykiske sygdom, tilbydes samtaleterapi, så hun kan komme videre med sit liv.

Jeg kommer til at tænke på den chef i Odense Kommune, der blev fyret på gråt papir forleden for ulovligheder i forbindelse med sagsbehandling af børnesager - og fik 4,5 mio. kr i erstatning bare sådan.

Der er flere ting jeg undre mig over, hvad laver en "praktikant" alene med udsatte børn, det burde aldrig ske (omend jeg er udemærket godt er klar over det forekommer). For det andet undre jeg mig over formuleringen "sat ind i magtanvendelse". Man må ikke bare sådan uden videre benytte sig af magtanvendelse, dette står klart og tydeligt beskrevet i servicelovens kapitel 24, hvilken en hvilken som helst ansat i special og socialområdet bør kunne til fingrespidserne. I dette tilfælde bliver der gjort brug af bla. serviceloven §126, men en sådan magtanvendelse skal altid indberettes til relevante myndigheder. Det er altså ikke sådan at man kan benytte den efter forgodtbefindende.

Anmelde en udsat 10årig dreng virker også helt ude af proportioner, jeg er rystet overfor en sådan tankegang hos folk der burde have ekspertise, viden og forståelse for det sted disse børn står i. Det gør det endnu mere problematisk når en "pædagog" gør noget hun udemærket ved kan resultere i en eskalation, uden først at sætte barnet ind i hvad der skal til at ske først og dermed gøre barnet klar til at håndtere det afstik først.

Hun er dog undskyldt pga. den korte ansættelse, og det er stadig synd at hun er gået ned med PTSD, men episoden er desværre noget der sker relativ ofte på området, så man skal også have psyken.

Det virker for i øvrigt absurd at en arbejdsskade skal ligge til grunde i en politianmeldelse det er helt ude i hampen.

lars abildgaard

mange institutioner spekuler i at have pædagogstuderende, i praktik, da studerende er langt billiger arbejdskraft end uddannet pædagoger, og pædagogstuderende arbejder næsten på fuld tid, da jeg læste til pædagog var mine lønned praktikker på 32 1/2 ugentligt og fik en pædagogløn som svarede til knap 16 timer ugentligt, så problemet kunne løses ved at fjerne de lønnede praktikker på 6 måneder, så man ikke indgår i den normale normering, men er studerende og kan lave iagttagelser og observationer, samspillet mellem de uddannet pædagoger og de udsatte børn og lave sine refleksioner, over deres samspil, bare lidt tanker.
arbejder ikke som pædagog i dag, men tog en ny uddannelse som socialrådgiver..

georg christensen

Den her, er til dig , sagde han og en rød tud var forudsagt, og blev, som sædvanlig annalyseret, da det var forsent og ikke i tide afværget af "prædikanten".

Nå ja, siger prædikanten så til sit forsvar: Det er bedre, at komme for sent, som aldrig at komme.
Et udsagn som jeg ikke kan forstå, især når det, at komme for sent, kun danner grundlaget for yderligere "kaffepauser" og endeløse uværdige diskussioner om illusionsbeskrivelser, medens virkeligheden, med uformindsket kraft fortsætter.

Endnu et resultat af en besparelse, der blev vedtaget af VK-regeringen, men eksekveret da SRSF-regeringen kom til. Dem er der rigtig mange af, og rejser alvorlig tvivl om hvad der reelt kom ud af Thorning-tiden. Der var således ikke megen vilje/Evne, til at rydde op efter Fogh/Løkke. SKAT er et godt eksempel, den katastrofale kommunaldeform en anden, og erstatningsvilkårene for off. ansatte en tredje.
Er det ikke snart på tide, at der kommer et opgør med Thorning-tidens elendige regeringsførelse?

Erstatningsnævnet består udelukkende af jurister. En så ensidig sammensætning er ikke nyttig for ofrene. Ikke fordi jurister er onde, men det vil uvægerligt være tale om et meget lukket, selvsupplerende miljø. Nævnet bør derfor suppleres med humanister (fx psykologer), samt lægfolk og repr. for tidl."ofre".