Nyhed
Læsetid: 4 min.

SF-kritik: Lilleholt misbruger sine egne klimatal

Klima- og energiministeren skaber usikkerhed ved kreativ jonglering med tallene for en ekstra klimaindsats. Et politisk flertal går nu efter at få bekræftet i folketingssalen, at Danmark skal stå fast på målet om 40 pct. CO2-reduktion i 2020
Klimaminister Christian Lilleholt (V) mener, at en 40 pct. CO2-reduktion i 2020, ’vil samfundsøkonomisk koste os halvanden mia. kr. hvert år. Det vil komme til at koste danske arbejdspladser.’ SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kritiserer ministeren for at plukke i tallene efter behag.

Joachim Adrian

Indland
18. september 2015

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) vil ikke frivilligt forpligte regeringen på det klimamål om 40 pct. CO2-reduktion i 2020, som det politiske flertal bag den gældende klimalov er enige om. Ministeren og regeringen vil nøjes med de 37 pct. reduktion, som ser ud til at blive nået i 2020 via de tiltag, der allerede er sat i værk.

Under et samråd i går i Folketingets miljøudvalg sagde Lars Christian Lilleholt, at han først vil forholde sig til et flertals bebudede beslutningsforslag om at bekræfte de 40 pct. som Danmarks mål, når et sådant forslag foreligger efter Folketingets åbning i oktober.

Ministeren henviste flere gange til omkostningerne ved at fastholde det ambitiøse 40 pct.-mål.

»Hvis omstillingen bliver dyr for stat og erhvervsliv og dermed forringer konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, er der heller ingen i udlandet, der vil finde den danske vej attraktiv,« sagde ministeren under samrådet, der var indkaldt af Enhedslisten.

Han henviste til et notat, bestilt i Energistyrelsen, om omkostningerne ved at gå fra 37 til 40 pct., et notat som Lars Chr. Lilleholt de seneste to dage har udlagt offentligt via Dagbladet Børsen.

Her angives den ekstra klimaindsats at ville påføre dansk landbrug en ekstraregning på samlet 6,1 mia. kr. over de næste 30 år.

»Det vil stærkt begrænse landbrugets muligheder for at producere fødevarer i Danmark,« sagde ministeren i Børsen.

Lilleholt tilføjede, at man ikke kan nå de 40 pct. »uden det kommer til at koste danske arbejdspladser«.

Meget stor usikkerhed

Læser man Energistyrelsens notat, så understreger styrelsen imidlertid for det første, at der er »meget stor usikkerhed« forbundet med beregningerne, og især er »omkostninger skønnet over en 30-årig periode behæftet med stor usikkerhed.«

»Skønnene er ikke konsoliderede,« understreger Energistyrelsen

Dernæst definerer notatet to alternative pakker af initiativer til at nå fra 37 til 40 pct.

I den ene pakke skal mere vindkraft suppleres med en større indsats i landbruget for at dæmpe udledningerne af drivhusgasser. Dette vil skønsmæssigt koste landbruget de nævnte 6,1 mia. kr. fordelt over de næste tre årtier. Men samtidig vil det ifølge Energistyrelsens beregning betyde en gevinst for det øvrige erhvervsliv på 100 mio. kr. årligt samt en samfundsøkonomisk gevinst på 100 mio. kr. om året eller 1,7 mia. kr. over 30 år, beregnet som nutidsværdi.

Set fra samfundets og det øvrige erhvervslivs side er det altså en god forretning at fastholde målet om 40 pct. Det oplyste klima- og energiministeren ikke i sit interview med Børsen onsdag.

Til gengæld vendte ministeren i torsdagens udgave af samme avis tilbage til sagen og sagde om samfundsøkonomien, ikke landbruget, ved de 40 pct.: »Det vil samfundsøkonomisk koste os halvanden mia. kr. hvert år. Det vil komme til at koste danske arbejdspladser.«

Dette tal – et tab på 1,5 mia. kr. om året – er i modstrid med den samfundsøkonomiske gevinst på 100 mio. om året, som ifølge Energistyrelsen er forbundet med den pakke af klimatiltag, hvor især landbruget skal handle.

Håndplukkede tal

Forklaringen er, at Lilleholt i sit torsdagsinterview bruger tal fra den anden pakke af tiltag, som styrelsens har regnet på. I dette alternativ nås de 40 pct. CO2-reduktion via mere vindkraft kombineret med initiativer i transport- og affaldssektoren. Her friholdes således landbruget, og derfor er der i denne pakke ikke angivet ekstraomkostninger for landbruget. Til gengæld er pakken samfundsøkonomisk dyrere.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kritiserer ministeren for at plukke i tallene efter behag og dermed misbruge Energistyrelsens materiale.

»Der foreligger for det første et andet notat fra Energistyrelsen, dateret august, der angiver en meget større usikkerhed på den såkaldte CO2-manko, altså den ekstra mængde CO2, der skal fjernes for at komme fra de 37 til 40 pct. reduktion i 2020,« siger hun.

Hvor det nye notat angiver mankoen til ca. to mio. ton CO2, taler august-notatet om en manko på 0,8-2,3 mio. ton, altså en markant usikkerhed. Havde det nye notat indregnet den store usikkerhed, ville der være et tilsvarende stort udsving i omkostningsskønnene.

»Men i øvrigt kan vi ikke få beregningerne for landbruget til at passe,« siger Pia Olsen Dyhr. Hun mener, at Energistyrelsen ikke kan have medregnet de tilskud, landbruget vil få via landdistriktsmidlerne til nogle af klimatiltagene: miljøteknologi i stalde og projekter vedrørende lavbundsjorde

»Gør man det, ser regnskabet helt anderledes ud for landbruget,« mener SF-formanden, der under gårsdagens samråd bad Lars Christian Lilleholt forklare disse forhold.

Hun fik ikke svar, og derfor har SF nu stillet skriftlige spørgsmål om beregningerne.

Op i folketingssalen

Enhedslistens miljø- og klimaordfører, Maria Reumert Gjerding, forsøgte at presse ministeren til at anerkende, at der er flertal i Folketinget for målet om 40 pct. CO2-reduktion i 2020.

»Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at der ikke i det danske folketing er flertal for et reduceret klimamål på 37 pct. i 2020,« sagde hun.

Ministeren svarede, at de 40 pct. kun er nævnt i bemærkningerne til den klimalov, som et flertal uden om Venstre har vedtaget. Og bemærkninger er ifølge ministeren ikke juridisk forpligtende.

»Jeg kan forstå, at ministeren vil have en vedtagelse i Folketinget, før han anerkender, at der er et flertal for 40 pct.-målsætningen. Jeg kan berolige ministeren med, at jeg allerede har indkaldt til en forespørgselsdebat i folketingssalen, og så kan vi håbe, at vi – så snart Folketinget er åbnet – kan få det på plads,« sagde Maria Reumert Gjerding.

»Det vil jeg se på, når lovforslaget foreligger,« sagde Lars Christian Lilleholt.

Et sådant forslag kan samle flertal uden om regeringen, hvis de konservative stemmer sammen med oppositionen.

»Hvis der bliver stillet et beslutningsforslag, som rummer samme tekst, som klimaaftalen gjorde, nemlig 40 pct. reduktion, men uden at det må koste danske arbejdspladser, så bakker vi Konservative op,« siger Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Jørgen Steen Nielsen. Hvor ville det være godt, hvis journalisterne i fx. DR var lige så godt inde i det faglige, når de behandler deres emner i medierne og ikke mindst kan stille politikkerne dybtborende spørgsmål og holde politikkerne fast på emnet så "vi" ikke skal læse/høre alle de ikke svar.

Måske skulle man opfordre ministeren til at læse aviser. http://politiken.dk/oekonomi/2050/energi/ECE2842978/danske-forbrugere-tj...

Hvor er alt det anden miljøstof blevet af. Jeg syntes bestemt, at der i nyhedsstrømmen var noget om verdenshavenes triste og udfiskede situation og noget om, at GMO-majs nu bliver tilladt i EU (se denne: http://ing.dk/artikel/efter-mere-end-ti-aars-slagsmaal-gensplejset-majs-... .
Kursen mod selvdestruktion fortsætter tilsyneladende helt som planlagt, for i globalt perspektiv er der sammenhæng mellem dyrknings- og sprøjtningsmetoderne på land og udpiningen af naturlige ressourcer i havet. Men det kan de nok ikke se, dem som vil, at dette her sker. Lad os med Michael Moore (i dagens avis) bevare optimismen: "Jeg tror, at der i løbet af de kommende år vil komme en revolution af bevægelser og nye ideer. Det kommer ikke til at tage lang tid".

Glem det !
Tag en svingom, mens tid er, med de andre dømte på dækket. Chancen for at menneskeheden vågner op til dåd i tide, er nul.

Det har du desværre nok ret i Gorm, jeg er chokeret over hvor mange jeg møder, der når man nævner miljøet, står og ser på en med et tomt blik, der viser at det er noget de aldrig har skænket en tanke.