Læsetid: 3 min.

Skatteekspert: Lappeløsninger i Lauritzens plan

Et it-system til 700 mio. kr. skrottes, og SKAT får tilført 400 medarbejdere i Karsten Lauritzens plan for at få SKAT tilbage på sporet. Skatteekspert mener ikke, ledelsesproblemerne er blevet adresseret i skatteministerens plan
Borgere og virksomheder skylder i alt SKAT 74,2 mia. kr., og af det beløb er det kun 19,4 mia., som ’nemt’ kan inddrives. ’Der er 100 forskellige måder at skylde staten penge på. Det er en jungle,’ sagde skatteminister Karsten Lauritzen på et pressemøde i går.

Lars Krabbe

26. september 2015

»Det er det rene vrøvl,« siger skatteekspert Michael Bjørn Hansen om skatteminister Karsten Lauritzens (V) placering af ansvar for de mange kriser i SKAT.

I går blev to direktører i SKAT fyret – it-direktøren og direktøren for skatteinddrivelse. Dertil er to underdirektører og en personalemedarbejder røget ud.

»SKAT står i en regulær krise, og det er tilliden, der er på spil,« sagde Karsten Lauritzen på pressemødet i går om planen for at få SKAT ud af krisen.

Direktør i SKAT, Jesper Rønnow, fortsætter dog i sin nuværende position.

»Der er grund til at rette kritik af Jesper Rønnow, han er øverste chef. Men det her berettiger ikke til, at jeg har mistet tilliden til Jesper Rønnow,« sagde Karsten Lauritzen.

Grunden til, at Jesper Rønnow får lov at blive, er dog ifølge Michael Bjørn Hansen, der selv har arbejdet i skattevæsnet i over 30 år, frygten for, at det vil smitte af på politikerne, hvis der skulle rulle hoveder højere oppe i systemet:

»Hvis du skal lave blod, skal det ske på et tilpas lavt niveau, så det ikke spilder over i det politiske system.«

På Christiansborg er der indgået en borgfred omkring SKAT, der skal sikre, at der ikke går politik i forløbet. Men ifølge Michael Bjørn Hansen, er det lige så meget for at undgå, at der bliver udpeget et politisk ansvar. Han er uforstående over for, at Jesper Rønnow kan blive som direktør.

»Nu er der røget et par lavere direktører som sonofre, så Karsten Lauritzen kan vise, at han er handlekraftig. Jeg er dybt forundret over, at en topdirektør kan overse et så stort falleret it-system og sidde de rapporter fra intern revision overhørig.«

Milliardtab og it-kaos

SKAT’s udfordringer ligger blandt andet i SKAT’s 700 mio. kroners it-system, EFI, der nu skal skrottes totalt, hvis Karsten Lauritzen kan finde opbakning til det i Finansudvalget. De dele af systemet, der er blevet lukket i løbet af august og september, skal fortsat være lukket, mens resten af systemet »gradvist« og »kontrolleret« lukkes ned. Et nyt permanent inddrivelsessystem skal stå klar i 2019. Til at håndtere den stigende grad af manuel kontrol og skatteopkrævning i mellemtiden vil der blive tilført SKAT 400 medarbejdere. Ifølge skatteministerens plan vil man bruge 15-20 år på at modernisere mere end 200 it-systemer i SKAT.

Borgere og virksomheder skylder i alt SKAT 74,2 mia. kr., og af det beløb er det kun 19,4 mia., som »nemt« kan inddrives. Det efterlader næsten 55 mia., der må anses for svært at inddrive.

Selvforskyldt ledelsesproblem

Problemet i SKAT beror ifølge Michael Bjørn Hansen på den årelange struktur, der er bygget op i organisationen. Krisen i skattevæsnet begyndte helt tilbage i 90’erne med selskabstømmersagerne, men blev intensiveret i 00’erne.

»Anders Foghs forhold til SKAT er jo nærmest nihilistisk. Da han kommer til, forsvandt de skattefaglige fra SKAT’s ledelse. De blev erstattet af den her cand.scient.pol.-management-agtige ledelse, der skulle strømline fabrikken. Det er der intet opgør med i planen. Man skulle tænke på, hvordan man fik den faglige ledelse ind igen. Ledere, der kan skattefaget,« siger Michael Bjørn Hansen, der efterspørger et politisk ansvar.

Karsten Lauritzen har ikke i sinde at forfølge det ansvar i SKAT’s deroute.

»Kommissioner giver kun penge til advokater, så sådan en har vi valgt ikke at nedsætte. Efter min opfattelse er ansvaret blevet placeret det rigtige sted,« sagde skatteministeren.

»Det bliver et langt, sejt træk. Men det afgørende er, at der bliver skabt en arbejdsro omkring SKAT, hvor medarbejderne kan sidde omkring et middagsbord og sige, at de arbejder i SKAT, uden at frygte repressalier.«

For at sikre medarbejdernes middagsro vil skatteministeren lave en tilbundsgående analyse af alle områder i SKAT. En organisation med cirka 6.500 medarbejdere, der inddriver skat for over 1.000 mia. årligt. Dertil skal der oprettes eksterne advisory boards til at rådgive SKAT i alt fra ledelse over ansættelse til it-opgaver. Dertil bliver SKAT’s nedskæringskurve fladet ud på finansloven 2016. Det sker via en tilføring af 130 mio. kr. i 2016 og 240 mio. kr. årligt fra 2017. Der lægges også op til, at SKAT kan få frigjort flere midler, hvis der bliver behov for det.

»Men det er jo igen lappeløsninger, vi er ude i her,« siger Michael Bjørn Hansen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Karsten Lauritzen til kritikken fra Michael Bjørn Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Jeg kender personer (skatterevisorer), der er flygtet fra SKAT på grund af miljøet, hvor skatteborgere er potientielle kriminelle!

Jens Jørn Pedersen

Hvorledes kan man have tillid til, at Jesper Rønnow kan rydde op i sit eget morads?
Hvis han ikke kunne holde styr på det før, hvorfor så nu?
Efter min opfattelse har diskvalificeret sig selv genne manglende viden om, hvad der foregår!

Preben Haagensen, Flemming Berger, Torben Lindegaard, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Tue Romanow og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

"Men det afgørende er, at der bliver skabt en arbejdsro omkring SKAT, hvor medarbejderne kan sidde omkring et middagsbord og sige, at de arbejder i SKAT, uden at frygte repressalier.«

Det store problem er idag at stort set alle offentligt ansatte skammer sig over hvor de arbejder... Lærere, sygeplejskere, socialrådgivere fortsæt selv. Velfærdsstaten er under afvikling.

Nedenstående er en særdeles relevant og lærerig kommentar, skrevet idag af Elisabeth Lindhardt, som en reaktion på politiets manglende troværdighed. Hun beskriver på glimrende vis, hvorfor vores velfærdssystem reelt og i praksis er under afvikling. Det uden, at der har været nogen egentlig debat omkring denne politik, der igennem 25 år har ført til det snigende sammenbrud vi idag kan se og opleve overalt i det offentlige. Stor tak til Elisabeth Lindhardt for at forklare sammenhængen.

http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2015/09/24/kan-vi-stole-pa-politiet/

AF ELISABETH LINDHARDT - 25. SEPTEMBER 2015 8:46
Hele den offentlige sektor, politiet inklusiv, har de seneste 15 år været udsat for implementeringen af New Public Management, en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står (?) en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.

Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.

Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.

I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal. En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.

Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik.

Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. Samtidig og som følge af ovenstående er spørgsmålet om ansvar blevet diffust. Man kan derfor få meget svært ved at gøre f.eks. politiet ansvarlig for deres handlinger.

Denne Djøficering af den offentlige forvaltning er, efter min mening, den alvorligste trussel mod demokratiet i nyere tid.

Benjamin Lau Jensen, Preben Haagensen, Bill Atkins, Janus Agerbo, Flemming Berger, Steffen Gliese, Peter Jensen, Ebbe Overbye, Jørn Andersen, peter fonnesbech, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Dorte Sørensen og Randi Overgård anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

et PS: til ovenstående- her taget fra Skatteministeriets pressemeddelelse ved udnævnelsen -
"Pressemeddelelse 1. november 2012
Ny direktør for SKAT
Fra 1. januar 2013 bliver SKAT en styrelse med selvstændig ledelse. Ny direktør for styrelsen bliver 44-årige Jesper Rønnow Simonsen.

Jesper Rønnow Simonsen kommer fra en stilling som direktør i Københavns Kommunes største forvaltning, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Her har han bl.a. har haft ansvar for forvaltningens budget og regnskab, økonomi-, anlægs- og kapacitetsstyring samt IT og indkøb.

Jesper Rønnow Simonsen er uddannet Cand.polit fra 1994 og har tidligere bl.a. været sekretariatschef i Overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune, chef for minister- og ledelsessekretariatet i Kulturministeriets Departement samt administrationschef i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Jesper Rønnow Simonsen starter i stillingen som styrelsesdirektør i SKAT senest d. 1. december 2012.

Yderligere oplysninger:
Skatteministeriets pressefunktion på telefon 72 37 09 00"

Igen en ansættelse af en person uden fagligt grundlag. Hvorfor tæller faglighed ikke med i ansættelserne - Hvis Jesper Rønnow Simonsen havde haft faglig viden og erfaring om SKAT, så havde han sikkert ikke været så "blå øjet" mht. advarslerne om EFI.

Janus Agerbo, Flemming Berger, lars abildgaard, Jørn Andersen, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen, Carsten Mortensen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Vrøvl, Dorte Sørensen.

Med din logik skal SAS' direktør være pilot, ARLA's direktør være landmand og COOP's direktør være brugsuddeler?

Jens Jørn Pedersen

Det er ikke blot et spørgsmål om faglighed i ledelsen, men et spørgsmål, om man som overordnet leder er i stand til at vide i store træk, hvad der foregår. Efter alt at dømme har Jesper Rønnow Simonsen ikke været i stand til det. Det kommer jo tydeligt frem, at han ikke blev orienteret af mellemledere. Det er også mr. Simonsens ansvar at blive orienteret.
Konklusionen er, at det kan han ikke efter 3 år i jobbet!

Problemet ligger i de politisk højreorienterede inficerede topledelser i departementerne (skyggeregeringerne), der helt åbenlyst ignorerer eller modarbejder enhver udefra kommende påvirkning, der truer deres autonomi.

Revisionsrapporter - både de annuale og de specifikt udarbejdede ignoreres højt og flot, men også lovgivernes intentioner ignoreres eller modarbejdes, hvis de strider mod den herskende højreorienterede politiske linje. I mens får private konsulentvirksomheder fuldstændig frie hænder til at boltre sig i administration og forvaltning og deres projekter financieres gennem fyringer og nedskæringer begrundet i imaginære effektiviseringer. Fra socialstat til bananstat.

Preben Haagensen, Janus Agerbo, lars abildgaard, Erik Jensen , Peter Jensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

Siden fusionen i 1990 mellem toldvæsenet og skattevæsenet har fagligheden været lavt prioriteret i SKAT. En dygtig sagsbehandler i SKAT bliver ikke forfremmet, men får bare flere sager af dem, han eller hun er god til at lave. Hvis den dygtige sagsbehandleren er heldig, får han eller hun måske et lille tillæg, men det er også alt.

Sammenlignet med andre tilsvarende styrelser får ansatte i SKAT lavere lønninger, der er få løntillæg, og overarbejde bliver som regel honoreret med en timeløn på nul kr. I de sidste mange år har "grønthøsteren" også kørt en gang hvert andet år, med det resultat at måske 5 procent af de ansatte er blevet afskediget . Ofte har det været helt uforståeligt, hvem der blev fyret, og hvem der klarede frisag. Maden SKATs kantiner er selvfølgelig også kedelig, og både juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag er almindelige arbejdsdage, selv om der næste alle andre steder er kutyme for, at de ansatte har fri. Ingen steder i den statslige sektor er det forbundet med mindre social prestige at være ansat i SKAT. Stort alle i SKAT skammer sig over deres arbejdsplads, det viser interne undersøgelser om personaletilfredshed.

De fleste dygtige sagsbehandlere i SKAT forsvinder til det private erhvervsliv, hvor man som ansat bliver behandlet ordentligt, og hvor løn og prestige er meget højere, og hvor man bliver respekteret for sit arbejde.

Politikerne - hvoraf nogle f.eks Brian Mikkelsen og folk fra Liberal Alliance sammenligner SKAT med STASI - har ikke forstået, at jo ringe de behandler de ansatte i SKAT jo ringere går det. De har heller ikke forstået, at det er en dårlig i idé at udnævne Karl Smart-typer uden fagligt overblik til avancementsstillinger. Cheferne i SKAT ved en masse om Public Management, men ikke en skid om skatter og afgifter, og det hele går også derefter.

Benjamin Lau Jensen, Preben Haagensen, Bill Atkins, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Med din logik skal SAS' direktør være pilot, ARLA's direktør være landmand og COOP's direktør være brugsuddeler?"

Det er en ret god idé at der både er fagresortkendskab i ledelsesarbejdet og naturligvis som en iboende kraft, ikke en service som hentes parallelt. Såvel fordi dette integrerer ledelsesarbejdet som fordi det typisk faciliterer substantiel fagetik, og en faglig autenticitet, som er af stor betydning for kvaliteten af opgaveløsningerne. Og så skal ledelsesarbejdet og -ansvaret naturligvis foldes ud, der er ingen bæredygtig fremtid i at udstyre individer med høje poster og en klassisk korrumperende magt; det kan selv den stærkeste fagetik ofte heller ikke holde for.

Bill Atkins, Flemming Berger, Erik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ledelse er ikke en kompetence, men en funktion - som kræver indsigt i det område, man skal lede. Det er da også området, man skal lede, som offentlig ansat, ikke de andre.

Nej, SAS's chef skal ikke være pilot, men fra det område, der varetager logistikken; Arlas direktør skal ikke være landmand, men mejerist, mens COOPs chef udmærket kan være brugsuddeler - men også f.eks. indkøber eller noget andet, der giver en væsentlig indsigt i det arbejde, der skal udføres.

Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Nu oplever vi det så igen "politisk bestilte", (uvidenhed ) som soler sig selv i uvidenhed og lappeløsninger i magtbegærets navn med "tomhed" sendes på banen. magtbegæret i sin fulde udfoldelse . De hoved ansvarlige friholdes medens deres "ja og armen" ,"signerende" får hugget hovederne af.

Skattesystemet får "aben", medens "finansministeriet" soler sig i "uvidenhed".

I bund og grund en "cirkusforestilling".

Hvis min tankegang i det danske system overhovedet kan få virkning, må først "pyramidespillernes" "TOP" fjernes, langsomt nedbrydes, for så med viljen i fællesskabet følelse forene sig i .

Her ønsker jeg kun at fortælle, at det er "finansministeriet", som er i hænderen af hoved rollen, og på bedste vis overfor "det Danske samfund", har misligholdt "forpligtigelsen" overfor folket. Et ministerium hvor fyringer "engross" burde sendes på banen.

NB: Til finansmisteriet, har jeg et spørgsmål: Hvordan forvaltede "I" 73 milliarder til at blive til 33 milliarder ? for til sidst at lande som 14 milliarder, som der også står "?" ved.

Helt ærligt: Hvad sidder i "viden om" derovre og arbejder med?.
For mig at se, minder det mest om middelalderens "alkymi", guldmagernes gyldne kroner, i dag erstattet af "reklameindustriens" ILLUSIONER , ikke mere og ikke andet.

Borgere og virksomheder skylder SKAT 74,2 milliarder, og af det beløb er det kun 19,4 milliarder som nemt kan inddrives. Det efterlader næsten 55 milliarder der må anses for svært at inddrive. For at løse denne ""udfordring"" skal der tilføres 130 millioner i 2016 og fra 2017 240 millioner årligt. Det kalder jeg en lappeløsning der vil noget! ! Det forekommer mig at være en forargelig affære.!

Man kan ikke undgå at få øje på den samme egnethed til jobbet som skatteminister som Venstres Karsten Lauritsen demonstrerer kort til efter sin tiltrædelse, og på baggrund af hans handling for at give Skat en ny start.

Før ham, som skatteminister, så vi Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, som mest gik op i en enkelt persons skatteforhold, og ikke i helheden, og han blev efterfulgt af Peter Christensen i den forrige Venstre regering.

Den selvsamme regering der igangsatte disse it-projekter i Skat og som hurtigt hjemtog, det de kaldte rationaliseringsgevinsten og derfor lod omkring 4 - 600 medarbejdere afskedige, som gevinsten.

- Det var nok lidt i utide må man sige, men viser også hvor lidt føling Venstres politikere har med virkeligheden og dens penge og pengestrømme.

Nu er det så Karsten Lauridsens job som skatteminister, og det første han gør vidner om en total mangel på realitetssans, ved ikke også at afskedige Jesper Rønnow, som har siddet adskillige advarsler overhørig, herunder også fra rigsrevisionen.

I Venstres ideologiske platform er det åbenbart totalt ligegyldigt med sund fornuft og omtanke for slet ikke at nævne viden og indsigt, her hersker alene den liberale ideologi, og som vi så dengang i den forrige regering, hvor LLR gav "frit slag i bolledejen" og sjakrede med statens penge til de private hospitaler, som blev overbetalt med 1 mia. årligt, og politisk udstyret med det politiske skjold der hed; "ventelisterne på de offentlige sygehuse var blevet kortere"!

Det modsagde rigsrevisionen siden helt klart, ventelisterne var ikke blevet kortere, sådan som Venstre og konservative påstod, hvor sidstnævnte partis frontkæmper herfor hed Henriette Kjær.

Karsten Lauritsens "redningsplan" lugter fælt af gemmeleg omkring ansvaret for skatteskandalen, som helst ikke skulle ramme partiet Venstre, der siden disse it-projekter blev påbegyndt omkring 2004 lod tingene gå sin skæve gang, og nu ikke vil stå og sikre en klar ansvarsplacering, men tilsyneladende lusker udenom med den valgte løsning.

Når politikerne vælger den slags løsninger, at stille sig selv udenfor ansvaret, opnås kun ligegyldigheden overfor deres ministerjob og det ansvar de dermed påtager, - men siden løber fra som små skoledrenge efter ruden er smadret af bolden.

Skat har brug for en helt ny start, - og man kunne virkelig ønske sig en Henrik Hassenkamp i det job, som Jesper Rønnov har misrygtet så meget, at han ikke burde indgå i Karsten Lauritsens IKKE PLAN for skal, og hvor sort tale fra Karsten Lauritsen ikke kan ændre på virkeligheden.

Den samme ansvarsløshed som politikerne giver sig selv, vil de ikke give til andre, og slet ikke fra Venstres side, - men sådan er liberalt ideologi i sit selvretfærdige fundament.

Preben Haagensen, Janus Agerbo og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Suk, Peter Hansen.

Det er jo en Kaj Holger indgang til ledelse.

I bemeldte direktørstillinger ville en humanistisk uddannet være oplagt, fordi de netop ville kunne se verden fra en hel anden vinkel.

georg christensen

Selv om jeg ikke på nogen måde vil kalde mig selv for "ekspert", giver jeg Eksperten ret. Lappeløsninger bestilt af politisk dumhed og inkompetent .

Lad os nu endelig af vores politikere forlange : At de i deres depardementer får ansat individer med "viden om" området de skal dirigere, både skatteministeriet som i finansministeriet.

To ministerier , som åbenlyst har opbygget sig selv på grund af politisk "uvidenhed", eller måske bare dumhed , sidste løsning kan også være "korruption". Du får hatten på, jeg snupper halen, som uset kan være en lige så god indtægts kilde, indtil "korthuset" af sig selv falder sammen.

NB: Til danske politikere: Se bare på VW, og læg mærke til hvad "de private" gør , når noget er gået grueligt galt, så udskiftes toppen øjeblikkelig, desværre ofte med store affindelser, bygget på værdiløse "ansættelses kontragter", noget alle almindelige "lønmodtagere" også kunne ønske sig. fra (kassetingesten , medhjælperen til kontorassistenten samt affaldsrenseren osv.).
Det er så trist, at se på, at altid , når kasse er tom , betaler de (svageste), mindst bemidlede gildet.

Min tiltro til de gamle partier er for længst forsvundet ud i den blå forurenede luft.

Nye partier imødeses og ønskes, nytænkning overalt bør sættes på den nye "dagsorden"-

Skrev til SKAT for et godt stykke tid siden og var ved at falde ned af stolen, da der vel et par timer efter kom et svar 'Vi har svar på dit spørgsmål'. Umuligt tænkte jeg og det viste sig da også at svaret bestod i et andet standardsvar 'Du kan forvente svar på dit spørgsmål inden for 5 måneder'
Her pisser man hel kompetent på folk.

Ja, måske, men det er også den tilgang, der gav en stabil styring, hvad der er brug for i den offentlige forvaltning. Denne enorme trang til hele tiden at lave om på konditionerne, er ødelæggende.

Kurt Lindy Hansen

Når der ikke statueres ministeransvar i denne sag og for den sags skyld heller ikke i Integrationsministeriet(Birte Rønn), så må man spørge, om det overhovedet er nødvendig med en minister i spidsen. Hvad angår Birte Rønn, så ser det ud til, at hun ikke har haft noget udbytte af at tage en juridisk embedseksamen. Så hvorfor bebrejde de mange unge politikere, at de ikke gennemfører en uddannelse? Som politiker behøver de ikke at vide noget. Det er snarere en fordel. En gang, og det er længe siden, så hed det, at man skulle være intelligent for at sidde i Folketing og Landsting. I dag er det ikke en hindring.