Sønderborg Kommune har et ambitiøst mål om at være CO2-neutral i 2029. Det vil sige, at kommunens indbyggere og erhverv ikke må udlede mere CO2, end der kompenseres for igennem lokal produktion af vedvarende energi.
Og det går foreløbig over al forventning. Sønderborg er således forud for egen planlægning og kan, efter at tallene for 2014 er opgjort, konstatere, at kommunen allerede har nået 30 procents CO2-neutralitet mod de i planen forventede 25 procent.
Når det går godt – og hurtigere end planlagt – med at omstille sig til CO2-neutral kommune, skyldes det ikke mindst, at det er lykkedes at få meget mere biomasse ind i fjernvarmeforsyningen, ligesom udbygningen af vedvarende energi går hurtigere end forventet. Og så har indbyggerne i Sønderborg Kommune taget godt imod tilbud om energitjek af boligen. Derfor udskiftes gamle oliefyr med solceller og varmepumper, ligesom flere borgere tager cyklen i stedet for bilen. Alle sammen bidrag, der betyder, at Sønderborg Kommune er forud for egen planlægning.
Ifølge Peter Rathje, der er leder af ProjectZero, som er navnet på den fælles klimaindsats i Sønderborg Kommune, skyldes den store succes, at det er lykkedes at gøre klimaudfordringen til et projekt for alle.
»Den enkle forklaring på succesen er, at det er blevet hele byens dagsorden. Det er blevet et af kommunens fyrtårne, noget man er stolt af. Projektet har bidt sig fast og er blevet en del af byens kollektive tænkning og selvforståelse,« siger Peter Rathje, der samtidig understreger, at den politiske opbakning selvfølgelig er altafgørende.
Projektet har nu overlevet tre borgmestre i Sønderborg Kommune. Alle har de bakket 100 procent op om det. Det gælder også den siddende borgmester siden 2013, Erik Lauritzen (S).
»De gode resultater er kun et skridt på vejen for Sønderborg Kommune. Vi har et klart mål om, at Sønderborg skal være CO2-neutral i 2029. Og med så mange borgeres og virksomheders indsats når vi det,« siger han.
Når først snebolden ruller
Men hvorfor lykkes det i Sønderborg? Og kunne en hvilken som helst by i Danmark have samme ambitiøse målsætning – og opfylde denne? Ja, det mener Peter Rathje, at alle byer i princippet kunne. Det gælder blot om at finde fælles fodslag i indsatsen og om at kunne se udviklingsmulighederne i det, mener han.
»Det er vigtigt at sammentænke et sådant projekt med det lokale erhvervsliv. Og finder man den lokale erhvervsdimension i projektet, kan det ske alle steder. Det er bare et spørgsmål om at turde tage udfordringen,« siger Peter Rathje, der dog erkender, at det i starten kan være en hård proces, der kræver en tyrkertro på projektet.
»I begyndelsen er det som at rulle en snebold op over en bakketop. Det er utrolig tungt og energikrævende, indtil man når toppen, og det er svært at gennemskue, om det overhovedet lykkes. Men når først det lokale erhvervsliv er med, når lokalbefolkningen deltager, når borgmesteren nævner det i sine taler, når pressen skriver om det, og når folk kommer fra hele verden for at se vores resultater, så er det, at det begynder at rulle af sig selv.«
Men ét er at få det lokale erhvervsliv med. Noget helt andet er lokalbefolkningens deltagelse i projektet. Det er et andet afgørende aspekt, siger Peter Rathje.
»Den folkelige deltagelse er blevet vores mantra. Det er det mest kritiske element i forhold til, om projektet lykkes. Og jeg tror, at det ofte undervurderes, hvad det kræver at vinde den folkelige deltagelse og dermed lokalbefolkningens opbakning.«
Den lokale omstilling
Derfor er det første skridt for et så omfattende kommunalt projekt at få folk til at se formålet og acceptere det som et fælles forandringsprojekt.
»Alle skal kunne se værdien i det,« siger Peter Rathje, der peger på, at det på sigt er utrolig vigtigt, at værdiskabelsen ikke kun handler om kroner og øre.
»Det er klart, at det i begyndelsen handlede meget om penge. Hvor meget kunne man spare ved at tænke anderledes? Men som vi oplever det, deltager borgerne ikke længere af økonomiske grunde, men fordi de nu ser projektet som en del af en større udfordring, der bare skal løses. Derfor handler det i dag lige så meget om at udvise nødvendig ansvarlighed,« siger Peter Rathje, der understreger sin pointe:
»Fra det øjeblik handler det ikke længere bare om penge, men om værdier i langt bredere forstand.«
For at gøre projektet attraktivt for lokalbefolkningen har Sønderborg Kommune blandt andet tilbudt gratis energitjek til kommunens boligejere. Det er blevet til mere end 1.200 energitjek, hvoraf 65 procent af boligejerne efterfølgende har sagt ja til at få energirenoveret deres bolig. I gennemsnit har hver husstand efterfølgende brugt 155.000 kroner på energirenovering, hvilket betyder, at der samlet er blevet energirenoveret for 110 mio. kroner i Sønderborg Kommune. Og selv om der er en udgift forbundet med arbejdet, mener Peter Rathje, at det i sidste ende skaber et positivt resultat i lokalområdet.
»Det har måske kostet fem mio. kroner over en årrække at tilbyde de her energitjek, men det skaber lokal vækst og jobs.«
Siden projektets begyndelse i 2010 skønnes det at have skabt 800 nye lokale arbejdspladser. Dertil kommer afledte positive effekter – eksempelvis i form af de mange besøgende, der kommer til Sønderborg for at se og lære af erfaringerne fra ProjectZero.
»Turismen er ved at få et helt nyt spor, nemlig erhvervsturisme. Den grønne omstilling i Sønderborg trækker erhvervsdelegationer fra hele verden, der kommer til Sønderborg for at se, hvordan vi gør.«
Følges af omverden
Det er derfor ikke en tilfældighed, at ProjectZeros hjemmeside foruden at være på dansk også kan læses på engelsk og kinesisk. For omverdenen følger tæt udviklingen i den syddanske kommune med det ambitiøse klimamål.
»Vi får mange gæster fra især Kina og Tyskland, og det er et eksempel på, at hvis man tager en ambitiøs dagsorden på sig og får borgere og erhvervsliv med sig, kan det lade sig gøre at komme på verdenskortet.«
I dag har Sønderborg et formaliseret samarbejde med den kinesiske kommune Haiyan County, »der ønsker at komme på det kinesiske omstillingslandkort,« som Peter Rathje forklarer: »De har derfor brug for at kopiere, hvad vi har foretaget os.«
Og det gør kun arbejdet i ProjectZero mere spændende.
»Verden kommer til Sønderborg for at lære, og det er godt. For hvad hjælper det, at Sønderborg og København klarer omstillingen, hvis byerne i Indien, Kina og USA ikke lykkes med at omstille,« spørger Peter Rathje, der videre lufter sin bekymring over politikernes frygt for at handle:
»Jeg mener, at vi befinder os i en meget kritisk fase, hvor der er behov for at tænke langsigtet. Og det vil byerne, det vil folk i Sønderborg, og det vil virksomhederne også – så hvem venter vi egentlig på,« spørger Peter Rathje, der selv mener, at det ofte er de nationale politikere, der er de mest fodslæbende.
»Mange vil sikkert mene, at væksten er det vigtigste – det har vi også mange politikere på Christiansborg, der bliver ved at sige. Men tingene kan ikke skilles ad. Vækst er fint, men ikke hvis det betyder, at vi bare sender regningen videre ud i fremtiden. Så derfor er svaret, at vi finder en måde at løse de problemer, vi står over for, samtidig med at vi lokalt skaber vækst og arbejdspladser,« siger Peter Rathje og sender en opfordring til Christiansborg:
»Man skal være ambitiøs og turde gøre noget ved det – så sker der magiske og spændende ting i samfundet omkring dig.«
