Baggrund
Læsetid: 3 min.

Støjbergs foreslåede regler er ’retspolitisk betænkelige’

Hvis udlændingeminister Inger Støjberg i dag bliver enig med Socialdemokraterne og blå blok om strammere krav til dansk statsborgerskab med tilbagevirkende kraft, strider det mod den almindelige lovgivningsskik, lyder kritikken fra professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen
Integrationsminister Inger Støjberg (V) møder kritik for at ville lovgive med tilbagevirkende kraft.

Kristine Kiilerich

Indland
29. september 2015

»Det er selvfølgelig ubehageligt for borgeren at blive ramt af nye skærpede regler, som finder anvendelse på tidligere handlinger eller undladelser. Det er grundlæggende i et retssamfund, at borgerne kan regne med den lovgivning, der aktuelt er gældende, når de foretager sig noget, der kræver myndighedernes tilladelse, eller ansøger om at blive tillagt en given status eller ret.«

Det siger professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Carsten Henrichsen om det indfødsretscirkulære, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) har fremlagt.

Som Information tidligere har beskrevet, ønsker ministeren, at de skærpede regler også skal gælde for alle ansøgninger, der er afleveret inden for de seneste 14 måneder, selv om ansøgerne på daværende tidspunkt levede op til reglerne.

»Hvis forhandlingerne ender med et cirkulære, der skærper kravene til opnåelse af indfødsret med tilbagevirkende kraft, så vil det være i strid med god lovgivningsskik, forstået som en retspolitisk norm for, hvordan der bør lovgives i dette land,« understreger han.

Når ministeren i dag har indkaldt indfødsretsordførerne, møder kun blå blok og Socialdemokraterne op. SF, EL, Alternativet og Radikale har alle trukket sig i protest.

Op til dagens forhandlinger har Inger Støjbergs ministerium udarbejdet et oplæg om, hvordan tidligere regeringer har håndteret sagen, når reglerne for at få dansk statsborgerskab er blevet ændret. Ministeriet peger ifølge Informations oplysninger på, at der ved de seneste ændringer i 2002, 2006, 2008 og 2013 har været tre forskellige »tilgange« til overgangsbestemmelserne.

I 2002 besluttede VK-regeringen sammen med DF den samme model, der lægges op til nu, nemlig at strammere regler får tilbagevirkende kraft, så de også skal gælde for tidligere ansøgninger. En anden tilgang blev valgt i 2006 og 2008, hvor VK-regeringen sammen med DF besluttede, at nye skærpede regler kun skulle gælde for fremtidige ansøgninger. Endelig anvendte SRSF-regeringen i 2013 en tredje tilgang, nemlig at nye, men lempeligere regler også skulle gælde for tidligere ansøgninger.

»Det problematiske er den første tilgang, som man også vil anvende i denne omgang, hvor man strammer kravene til ansøgerne med tilbagevirkende kraft. Der er ikke noget forbud mod en sådan reguleringsform i grundloven. Men den er i hvert fald retspolitisk betænkelig, og det vil der være enighed om hele vejen rundt i det statsretslige miljø,« siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen.

En af dem, som spændt vil afvente resultatet af dagens forhandlinger om et nyt indfødsretscirkulære, er den hviderussiske statsborger Olga Svane fra landsbyen Gjern i Midtjylland. Den 44-årige danskgifte overlæge fra Regionshospitalet i Randers har nemlig søgt om dansk statsborgerskab i februar i år, men hvis indfødsretsordførerne i dag enes om de nye regler med tilbagevirkende kraft, vil Olga Svane være nødt til at begynde forfra i sine bestræbelser på at blive dansk statsborger.

Stramningerne består bl.a. i at hæve danskprøve 2 til danskprøve 3, samtidig med at kravene til selvforsørgelse og vandel skærpes betydeligt. Men selv om Olga Svane ikke er nervøs for ikke at kunne klare nye og strammere regler, er hun voldsomt irriteret over at skulle gennem hele møllen igen, når hun allerede én gang har opfyldt de gældende krav:

»I så fald risikerer jeg at blive kastet tilbage til start, hvor den samlede ventetid på tilmelding og afholdelse af ny prøve og fornyet sagsbehandling i ministeriet vil overstige tre år.«

Olga Svane har boet i Danmark i 16 år, hvor hun er mor til tre børn, der er født og opvokset i Danmark. Hun er langtfra alene om at være utilfreds med, at Inger Støjberg vil give de nye regler tilbagevirkende kraft.

Sammen med over hundrede andre ansøgere er Olga Svane med i en facebookgruppe, hvor også Kirsten Kock, der har boet i Danmark i 13 år og har tysk statsborgerskab, er med.

»Jeg vil sikkert gå op til en prøve, hvis det skal blive nødvendigt, fordi jeg vil have stemmeret i Danmark. Men jeg vil gøre det med en meget sur fornemmelse i maven,« siger Kirsten Kock og fortsætter:

»Ikke mindst fordi det vil trække sagsbehandlingstiden yderligere i langdrag, selv om den i forvejen er alt for lang. Derudover skal jeg investere yderligere tid og penge i det, nemlig gebyrer for sprogprøven og vente yderligere et halvt år, før jeg kan tage danskprøve 3.«

Derudover vil der være en del udlændinge, for hvem det vil blive vanskeligt eller ligefrem umuligt at blive danske statsborgere, hvis kravene strammes med tilbagevirkende kraft, men antallet er ikke offentligt kendt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt - at ville indføre love med tilbagevirkende kraft. - Er det Danmark "vi" lever i????

Men med en Venstre regering, hvor fx. Kristian Jensen som skatteminister bruger en lov,der endnu ikke var vedtaget i Folketinget - et Grundlovsbrud- uden der skete ham noget . Så kan det vel ikke undre at en Vestre regering nu også vil regerer med love med tilbagevirkende kraft.
Derimod er det endnu pinligere, hvis socialdemokraterne siger ja til det.

lars abildgaard og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Tilbagevirkende kraft -

ligesom i den kommende finanslov ...

Tak Ulrik Dahlin og Gry Løvgren for at sætte fokus på emnet.
Jeg afventere med spænding resultatet af dagens forhandlinger!

Jens Jørn Pedersen

Lars Løftebryder Luskefis Rasmussen
Inger Støjberg
Kristian Jensen
Carl Holst
Claus Hjort Frederiksen
Søren Gade

Listen af venstremedlemmer og ministre, der har foretaget handlinger på kant med loven er længere endnu.
Hvorledes kan Danmark have sådanne mennesker til at repræsentere landet?

Kristian Jensen

Ja Inger, du kan tage Holst i hånden og gå din vej, vi gider ikke ministre der ikke vil være ordentlige.