Læsetid: 4 min.

Hvad skal du efter studierne? ’Jeg skal være arbejdsløs’

Det er med masser af nysgerrighed og tro på, at det helt rigtige job venter forude, at den 27-årige Signe Edsberg har taget hul på sit nye liv som arbejdsløs kandidat. Information følger i den kommende tid en helt ny dimittends vej fra den sidste eksamen til det første job
For den nyuddannede kandidat Signe Edsberg handler det lige nu mest af alt om at få skabt en ny struktur i hverdagen og få indhentet nogle af de lavpraktiske gøremål, der er blevet udskudt de seneste to år i lejligheden på Amager.

Ulrik Hasemann

21. september 2015

Egentlig er det en lettelse. Efter fem års studier på Roskilde Universitet i arbejdsliv og psykologi lagde Signe Edsberg for en måned sidste den sidste brik i sit kandidatstudium med et mundtligt forsvar af sit speciale om arbejdsrelateret stress.

»Jeg har glædet mig til at blive færdig. For mig har det været et kæmpe pres at studere, fordi du altid kan undersøge og læse noget mere. Selv i weekenden, så kører tankerne stadig,« forklarer Signe Edsberg.

At hun har stillet sig i køen af arbejdsløse tænker hun ikke så meget over, men glæder sig et eller andet sted til at se, hvordan det føles at være ledig på egen krop.

»Nu sidder jeg selv i suppedasen, hvor jeg skal kostes rundt i systemet, men jeg ser det også, som en måde at blive klogere på grund af mit speciale i arbejdsliv. Jeg kan jo ligeså godt se på fordelene i det her,« siger Signe Edsberg med et smil.

De første fire ansøgninger er allerede sendt af sted, og hun har taget hul på de første aktiviteter i fagforeningen for ledige nyuddannede. Men under studierne var det svært at fokusere på, hvad man skulle bagefter.

»De gør egentlig rigtig meget på universitetet for at forberede os på at skulle i arbejde, men når man har hovedet fuldt af speciale og læsning, så er det svært at koncentrere sig om, så det var et valg for mig at vente med at søge job, til jeg var færdig,« siger Signe Edsberg.

Sæt ord på det du kan

Kort tid efter sidste eksamen faldt hun over et tilbud fra fagforeningen om hjælp til jobsøgning, hvor hun nu går to gange om ugen.

»Jeg ved, jeg kan noget, men jeg er ikke så god til at sætte ord på det endnu, så derfor gør jeg, hvad jeg kan for at finde ud af det,« siger Signe Edsberg, der synes det er rart at møde andre i samme situation.

»Der behøver du ikke forsvare dig,« siger hun og forklarer, hvordan hun juleaften med familien blev så træt af spørgsmålet om, hvad hun så skulle lave, når hun var færdig, at hun i provokation svarede:

»Jeg skal være arbejdsløs.«

»Det blev ikke vel modtaget, men jeg blev så træt af hele tiden at skulle forholde mig til, hvad jeg skulle ude i fremtiden, i stedet for det jeg var i gang med, og hvis man ser på statistikkerne, så er det jo det mest sandsynlige scenarie for en tid,« siger Signe Edsberg, der dog har masser af tro på, at der nok skal være et spændende job derude til hende.

»Egentlig er jeg jo privilegeret i Danmark. Det kan godt være jeg kommer til at føle mig hundset rundt med som ledig, men det er vel, fordi man ved, at en tidlig indsats med jobtræning og virksomhedspraktik rent faktisk hjælper folk i arbejde,« siger Signe Edsberg og tilføjer, at hun ikke er nået at blive vred på systemet endnu.

Og så alligevel lidt irriteret. Signe og specialemakkeren vil gerne offentliggøre nogle artikler om deres speciale, men hvis man modtager honorar under dagpengeperioden, så bliver tidspunktet, hvor det offentlige kan give tilskud til et lønnet job, udskudt.

»Det undrer mig, at der bliver stopper for noget, der kunne fremme min tiltrækningskraft på arbejdsmarkedet, og så er det jo viden vi gerne vil dele med andre,« siger Signe Edsberg, der har mailet a-kassen to gange uden at få svar.

Ingen jobåbenbaring kom

At det lige netop blev en kandidat i arbejdsliv og psykologi stod ikke skrevet i Signes fremtidsplaner efter HF-eksamen.

»Jeg gik og ventede på, at jeg skulle få en åbenbaring om, hvad jeg skulle med mit liv, men efter to et halvt år blev jeg træt af at arbejde og valgte at starte på RUC, fordi jeg dér ikke behøvede at vælge studie helt fra start,« forklarer Signe, men arbejdslivsstudier tiltalte hende og kombinationen med psykologi kom på senere.

Under studietiden har hun arbejdet som tjener på en restaurant. Et job som hun har været rigtig glad for og netop har sagt op.

»Men det bider mig bagi nu, at jeg ikke har haft et studierelevant arbejde, men for mig handlede det om, at det var en godt job, som var trygt og rart, hvor jeg kunne slå hovedet fra,« forklarer Signe Edsberg.

Modsat tidligere tjener- og pædagogmedhjælperjobbet før studietiden, der bare kom af sig selv, så ser Signe frem til at bruge det hun har lært efter fem års studier. At arbejde i en personaleafdeling eller med kurser på arbejdsplader, som kan fremme et godt arbejdsliv, er målet.

Men lige nu handler det mest af alt om at få skabt en ny struktur i hverdagen og få indhentet nogle af de lavpraktiske gøremål, der er blevet udskudt de sidste to år i lejligheden på Amager.

»Jeg gør jo, hvad jeg kan, og så kan jeg ikke gøre mere. Jeg skal nok blive træt af det på et tidspunkt, men lige nu føles det, som om jeg lige får lov at trække vejret,« siger Signe Edsberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hi Signe... det er jo spaendede... man kan jo sige du er ioejelikket ved at lave en undersoegelse der har ret meget med dit speciale at goere... maaske faar de henad vejen den aabenbaring ;-)... jeg er udannet industriel textile designer men endte med at vaere social arbejder I Africa og Asien... bare brugte alt hvad jeg vidste, troede paa, syntes var rigtigt, god fornuft og vovemod... herlige 45 aar ... arbejdede paa og med folk paa alle niveauer... der var aldrig nogen der spurgte mig om min uddannelse ... de saa bare paa resultaterne ... livet er meget vidunderligt naar man arbejder med noget man elsker.....

Martin R. Andersen

Tillykke med din kandidat eksamen ..
Jeg har længe tænkt over at det må være stressende at være arbejdsløs.
Jeg har ikke selv prøvet det, men har flere bekendte der efter en fyring er sat under et kæmpestort præstations press for at komme i arbejde igen, familie , venner, jobudbydere og A-kasse. Alt sammen velmenende og samtidigt et press. For ikke at glemme et 3 cifret antal ansøgninger der skal leveres, før der er gevinst.

Så jeg vil foreslå at du med din viden og dit speciale, kunne komme med et relevant input om "Ledigheds relateret stress" og måske få en artikel (serie ) om det i denne her avis

mvh Martin Rønde Andersen, og held og lykke med jagten ..

lars abildgaard, Jørn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det kan godt være jeg kommer til at føle mig hundset rundt med som ledig, men det er vel, fordi man ved, at en tidlig indsats med jobtræning og virksomhedspraktik rent faktisk hjælper folk i arbejde,« siger Signe Edsberg

Nå. Hvilken dokumentation er der for det og hvem er det, der "ved" det?

I sydlige europæiske lande har man tradition for at de unge nyuddannede kan blive antaget i underordnede stillinger til en underordnet løn - med undtagen af de stillinger, hvor lønnen er så underordnet, at den er helt fraværende,
og de unge kandidater bor hjemme hos forældrene, imens de arbejder sig op i graderne til at få råd til egen bolig.

Det er måske denne EUharmonisering man fra politisk hold har indført under begreber som Jobpraktik og løntilskud og ved at bedyre, at det er det, der virker på dimittendledigheden og derfor de unge skal igennem en uddannelse, inden de fylder 25 og er flyttet hjemmefra eller har fået forældrekøbt bolig.

Det er interessante tider.

Einar Carstensen, lars abildgaard, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Benjamin Bach, Tue Romanow, Peter Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Danskerne har altid haft et billede af sig selv som anarkistiske og uden autoritetstro - i modsætning til svenskere og tyskere. Sandheden er, at få befolkninger står model til det, danskerne i jantelovssagtmodighed affinder sig med.

Mads Kjærgård

"Det er interessante tider."

Hmm, ja! Den gamle kinesiske forbandelse! Jeg synes nu at det er en falliterklæring, hvis en nyuddannet kandidat ikke kan finde ud af, at søge arbejde. Jeg mener lærer man ikke at skrive mere på uni? Jeg kender en, der har en doktorgrad, hun havde skrevet sin afhandling på fejlfrit engelsk, udført feltstudier i Afrika, selv søgt om alle fornødne tilladelser, selv sørget for kontakt til NGOer og lokale myndigheder. Hende sendte de på et ansøgnings kursus! Men selvfølgelig, det at søge arbejde er efterhånden blevet en hel videnskab i sig selv! Nok mest fordi udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen! Jeg er selv 50+, har arbejdet med forskning og presse i 12 år, derudover har jeg en masse års erfaring fra det private arbejdsmarked, militæret, arbejde i udland etc. Det første jobcenteret gjorde var at tilbyde mig en virksomhedspraktik, så jeg kunne lære at være på arbejdsmarkedet! Man ved ikke om man skal le eller græde! Men jo det er stressende at være arbejdsløs, du mister optimismen og troen på fremtiden, og eksisterer i et limbo. Dit netværk smuldrer og når du når dertil, at du skal begynde at spise din egen hale og det forråd du havde gemt til vinteren, så ryger du helt i bund. Og når man lever i et samfund, hvor politikerne tror, at man bare kan finde et arbejde, selvom man ikke kan, uanset hvor hårdt du prøver, så er krydspresset enormt! Det andet jeg fik at vide fra min A-kasse, det var, at folk i min alder nok ikke skulle forvente sig, at få noget ud af, at skrive ansøgninger, men alligevel så skulle jeg lave 2 om ugen, "beklager det er tåbeligt, men sådan er reglerne-" Jo det giver en, en fornemmelse af mening! Men godt at være ung, så er der lidt tid at løbe på! Og man skal jo nyde, at man har lavet et godt stykke arbejde, kan selv huske fornemmelsen af frihed, da det pokkers speciale lå færdigt og afleveret på RUCs matrikel!

Flemming Berger, Einar Carstensen, Gert Selmer Jensen, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Herman Hansen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

#Peter Hansen

Ja hørte at der var generalstrejke i Finland pga. nedskæringer, det kunne man ikke forestille sig i Danmark, tror nu, at det ville have en gavnlig effekt! Men de offentligt ansatte, som er en slags højtlønnede bistandsklienter if. La og flere, de tager så mange tæsk, at man næsten tror, at det er umuligt!

Anders Haug, Jørn Andersen, Claus Jørgensen, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det er at vende op og ned på nødvendigheden i samfundet, Mads Kjærgård. Ingen forestiller sig vel for alvor, at folk sætter sig ned og dør af slut, selvom der ikke skulle være et privat arbejdsmarked til at sikre forsyningerne - mens de institutionelle opgaver til vedligeholdelse af kulturen ikke foregår af sig selv.
Det er imidlertid utroligt, at man finder sig i, at folk, der har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, ikke opprioriteres igennem lovgivning som nogle, der skal tilgodeses før de nyuddannede, som jo ret beset har godt af en tid uden pligter til at læse noget af al den litteratur, man ikke nåede i løbet af studiet.

Helene Kristensen, Herman Hansen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

"Danskerne har altid haft et billede af sig selv som anarkistiske og uden autoritetstro - i modsætning til svenskere og tyskere."
Ja, men det er forlængst blevet een stor løgn.Vi arbejder ikke mere for at leve, men lever for at arbejde. Vores selvbedrag er enormt.

Flemming Berger, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Ole Henriksen, Benjamin Bach, Anne Koed Westergaard, Lise Lotte Rahbek, Mads Kjærgård og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Danskerne har altid haft et billede af sig selv som anarkistiske og uden autoritetstro - i modsætning til svenskere og tyskere."

Ja jeg har en kone, der er pædagog, og det er utroligt hvad de mennesker i den branche accepterer uden at kny! Jeg tror, at man ville kunne få dem til hvad som helst, du skal bare give det et fancy navn, så kører det. Folk er bange for at blive fyret og det er egentligt lidt underligt, når det nu er så let at finde et nyt job if. vore politikere! Men ingen lader til at have opdaget denne modsætning!

Helene Kristensen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Anne Koed Westergaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mads
Hæ. Det er såmænd ikke den eneste modsætning.
Det er jo underligt, at hvis det var så sundt at arbejde og at alle derfor bør medvirke til konkonkurrencen om at få lov at deltage på arbedsmarkedet, med eller uden seng og stættepersoner og jobcentre og tilskudsordninger,
så er der 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag, og 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet. (http://www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress/stress-i-tal)
og så har vi slet ikke talt om mobning på arbejdspladserne.

Underlig form for sundhedsbegreb, der findes blandt politikere og virksomhedsbestyrelser, kan man sige.

Der har politisk været så travlt med at stramme dagpengereglerne over de seneste 20-25 år; men er der nogen, der kan svare mig på, om der rent faktisk er eksempler på, at det har bragt flere i arbejde - eller at folk undlod at tage arbejde, fordi de kunne få understøttelse?

Einar Carstensen, Gert Selmer Jensen, Claus Jørgensen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Højtuddannet langtidsledig m/k på jobsøgningskursus:
(Tillykke med eksamensbeviset)

Der var engang en sang om en, der hed Larsen,
som man ku møde på gaden hver dag.
Den fyr var temmelig uheldig med livet,
som han ellers havde ventet meget a'.
Det ku' være så godt, og så var det faktisk skidt.
-------------------
Som mange andre fik Larsen eksamen
og trak i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte: Først nu begynder vi livet,
men så stod han bag i køen på et kontor.
--------------
Han havde regnet med lynavancementer
men der var ingen vakancer ret tit,
og var der en, blev den besat med chefens kone,
skønt i mange år had' Larsen gået og slidt.
Det sku' vær' så godt, og så er det lige skidt ;(

Flemming Berger, Gert Selmer Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

En tjener, mener jeg, har lært psykologi i praksis. Det handler nemlig om at læse gæsten og aflæse gæstens behov. Og forudse hvad gæsten vil bestille ligesom det også handler en del om kommunikation og om at aflæse kropssprog, gæstens altså.

Og Signe skal da bare i gang med at skrive og offentligøre sine artikler, netop det at hun viser, at hun er god til at formidle sine resultater skriftligt og mundtligt kan føre til et job senere hen.

"»Nu sidder jeg selv i suppedasen, hvor jeg skal kostes rundt i systemet, men jeg ser det også, som en måde at blive klogere på grund af mit speciale i arbejdsliv. Jeg kan jo ligeså godt se på fordelene i det her,« siger Signe Edsberg med et smil."

Heldigt for Signe, der har ressourcer til at mestre situationen - modsat mange andre, som ikke lige kan udvinde fordele af at være arbejdsløs med udsigt til gentagne ture i hundekennelen.

Signe er det gode eksempel på at det hele nok skal gå alligevel, hun puster bare ud lige nu.

lars abildgaard, Karsten Aaen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jobcentrene er intet andet ind en rutine maskine, som skal have dagen til at gå ifølge loven. Adskillige mega mange milliader kr. årligt smidt på gulvet. Men det står i loven. Og så skal man jo.

Kommer der da ikke flere i arbejde ved at komme igennem denne rutine maskine? Nej, er det korte effektive svar. Ikke en eneste. Dem der kommer i arbejde var også kommet i arbejde foruden jobcentrene.

Et enormt spild af menneskelige ressourcer og penge. Kan man andet end at ryste på hovedet?

Flemming Berger, Steffen Gliese, Gert Selmer Jensen, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Claus Jørgensen, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har desværre ingen ledige stillinger - men jeg kan nævne hvad der ville give point hos mig fra en nyuddannet:

Det vigtigste er at hjernen brænder rigtig godt igennem. Det er nok ikke tiden til at læse flere bøger - men spil bridge, skak eller poker - og prøv at blive god til det. Selvom det måske ikke egner sig til CV'et lyser et veltrænet hoved altid op.

Så er der det lavpraktiske som der forhåbentligt ikke er sket så meget med på universitetet.

Lær regneark ordentligt - inclusive VLOOKUP, PivotTabeller, string-funktioner og en makro der kan skrive 3 sider ud på en gang.

Bliv telefonsælger - du har stor risiko for at mislykkes - men du vil opleve, at der er nogen der kan det og kan leve rigtig godt af det. Helt uden formel uddannelse.

Prøv en niche i jura. F.eks. arveret - studer det - gå i retten og lyt. Bid fast i de bittesmå komma'er der er afgørende her.

Og lidt regnskabsvæsen. Bliv kasserer i den lokale boligforening - og lær at bruge et bogholderiprogram. Regnskab er sproget indenfor business - den klassiske fælde er at spørge dig om i hvilket pengeinstitut egenkapitalen er placeret.

Hvis du nu siger - det der har jeg allerede styr på - så tror jeg ikke på du ikke har fået noget job endnu.

Flemming Berger, Niels P Sønderskov, Karsten Aaen og Mikkel Bech anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Ja det forstår jeg godt - men hun ville gerne have et job ikke? Specielt i Danmark er de fleste virksomheder ret små - så hvis virksomhederne skal vælge mellem en specialist der også er praktisk gris - og en specialist. Hvem tror du så de tager?

Lennart Kampmann

Velfærdsstaten piller drivkraften ud af sine unge. Sidste mand lukker og slukker.

Eller også er der bare forskel på universiteter i Danmark, og ikke alle ruster deres kandidater til et foretagsomt liv efterfølgende. (RUC er det stereotypiske hadebillede...)

Med venlig hilsen
Lennart

Ja, det er mærkeligt, Lennart Kampmann, for RUC er det eneste, der er vendt mod det praktiske liv for alvor og fokuseret på produktion og deadlines og sociale kompetencer.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, jo, de tager grisen, som også kan fylde varer op på hylderne og gøre rent efter lukketid. Man kan tilmed se, at aspiranten har flair for at hænge billeder op. Men at en kommende arbejdsgiver skulle lægge vægt på talenter indenfor bridge, skak eller poker, ville jeg nu have visse betænkeligheder overfor.

Apropos telefonsælgerjobbet kan jeg anbefale et bedre: telefoninterviewer i gallup og lignende institutter. Det er hamrende godt betalt, da efterspørgslen er enorm efter at vide alt om os, og jobbet udføres typisk af proletariserede akademikere, der blev trætte af jobsøgningskurser.

Apropos jobsøgningskurser: - drop dem, da de giver ens ansøgninger. Skriv i stedet frit fra leveren, opfind dit eget koncept, løst og frigjort, stilet direkte mod din forestilling om, hvad netop du kan tilføre den kommende arbejdsplads.

Flemming Berger, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lennart Kampmann

Måske kan jeg så få et job som rollemodel for mit gamle universitet?

Jeg har startet 4 selskaber siden jeg begyndte dernede ...ingen er endnu gået konkurs. Måske fordi jeg lærte den entrepernelle viden nummer et før jeg startede på universitetet: "Iværksætteri lærer man I fallittens hårde skole!"

RUC er mere "praktisk gris" orienteret end de klassiske universiteter. Hvilket er en fejl - selvom det giver en ganske pæn beskæftigelsesrate for de nye kandidater. Universitetet skal fokusere på det teoretiske og abstrakte - det praktiske ordner vi bagefter.

Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Vær god at udbrede din skepsis overfor bridge, skak og poker til arbejdsmarkedet generelt (så snupper jeg de hoveder for næsen af de andre!).

Grethe Preisler

Michael Kongstad Nielsen 21. sept. 2015 - 17.36:
"damen er psykolog, ikke bogholder"

Nope - 'damen' er ikke psykolog.

Man kan ikke uddanne sig til psykolog (cand. psych)på RUC. Man kan vælge psykologi som bifag på bachelorniveau (3 moduler af hver et semesters varighed) til en af de andre erhvervsuddannelser, der tilbydes på RUC - that's all folks.
Det kan man i øvrigt også på 'købmandsskolen' (CBS)

Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Brøndum - det er sammenstillingen af potentiel arbejdskraft med ansøgeres evne til at indgå i salonselskabelige hyggespil af varierende moralsk kvalitet, jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved.

Jeg ville, hvis jeg havde en virksomhed, udelukkende ansætte folk, der kan lide at samle store puslespil med rimelig små brikker. Det kræver nemlig:
1 Tålmodighed
2 Overblik
3 Evnen til at genkende mønstre
4 Sans for detaljer
No pun intented

Mads Kjærgård

Jeg spiller da meget skak, hvilket jeg har gjort siden jeg var 12 år. Og så har jeg 3 forskellige uddannelser, nemlig som kontorassistent, Cand.scient. og systemadministrator. Jeg tror ikke, at der er det program, jeg ikke kan sætte mig ind i, i løbet af en 1 times tid. Jeg har også været telefonsælger og arbejdet med Excel, derudover har jeg hænderne rigtigt godt skruet på, så det mest håndværksmæssige kan jeg også ordne. Regnskab er heller ikke noget problem, det lærte jeg på GM som kontorelev. Når jeg sender ansøgninger, så skriver jeg også om alt det andet, jeg også kan bidrage med udover selv jobbet. Men nada! Mine ansøgninger bliver altid gennemlæst, af venner jeg har, som arbejder med HR, og de giver tomlen op! Men okay jeg mangler Bridge. Til gengæld træner jeg hjernen med at ordne computere, modde mobiler og ordne gammel elektronik. Min vejleder hos AS3 mente dog jeg kunne for meget til at ansætterne kunne kapere det! Ikke noget særligt for jeg kender masser af mennesker, der spiller skak og kan en masse, er hurtige i pæren og kan lære nyt i løbet af ingen tid. Men mærkeligt nok møder jeg dem aldrig ude i byen, når jeg står på den forkerte side af skranken. Og ja jeg har også arbejdserfaring fra USAF, hvor jeg ordnede regnskab og logistik, samt varetog deres IT systemer! Jeg har sidst arbejdet i 5 år som kommunikationsmedarbejder, og har skrevet mindst 1 pressemeddelelse om dagen, så skrive kan jeg også! Derudover så har jeg et stort kenskab til europæisk historie og dansk litteratur. Og så har jeg lavet forskellige forskningsopgaver og projektsupport og ledelse. Så hvad mon problemet er? Kunne det monstro være alderen? Men rigtigt nok, i min pure ungdom søgte jeg engang et regnskabsjob hos Olrik Tobak og der var det et krav, dels at man røg og dels at man kunne spille skak!

Mads Kjærgård

#Herdis Weins

Og det er jo præcis det man lærer på universitetet! Men som meget få arbejdsgivere sætter pris på, nej der skal man bare kunne et eller andet skod problem, som det tager et par timer at sætte sig ind i, med præcis den metode!

Mads Kjærgård Nemlig!
Når folk ikke forstår, hvorfor jeg elsker at samle puslespil - jeg synes, det er enormt afslappende og meditativt - så forsøger jeg at forklare dem ,at det at lægge puslespil er nøjagtigt lige som at forske:
Man har et billede, splitter det i mange små stykker og i arbejdet med at sætte det sammen igen, ser man så mange mønstre og detaljer, at når bildet er samlet igen, så ser man det på en hel ny måde.
P.S. Jeg har det lige som dig - jeg møder dælme også sjældent folk, der kan tænke skarpt og nyt på den rigtige side af skranken, når jeg står på den forkerte. Måske skal vi begynde at spørge dem, om de spiller, bridge, skak eller poker i fritiden :-)

Mads Kjærgård

Men men, jeg spurgte så faktisk i A-kassen hvorfor? Og de sagde, "jamen de læser nok slet ikke dine ansøgninger skal du se!" Og ved I hvad, det tror jeg heller ikke, for når man ringer, så mærker man nok, at det er første gang de glor på det og så får man den sædvanlige, jamen du var ikke lige det, vi havde tænkt os, underforstået at en 50 årig nok ikke ville passe ind i deres organisation! En ven af min, der arbejder i et jobcenter har sagt det lige ud, "at i din alder, der skal man helst være i gang med karrieren og sidde nogenlunde fast, ryger du ud og skal starte forfra, så har du ikke mange chancer! Nå men alt dette er jo lidt ved siden af topic. Det handler jo om de unge, men der er nu ikke mange måneder til at fejre sig selv, med de nye dagpengeregler, så er du langtidsledig efter 6 måneder og dermed ude af spillet. Min tidligere chef, som røg sammen med mig, blev indkaldt til samtaler i det første halvår efter fyringen og derefter ikke! Og så kan hun ligesom jeg spille alt det skak hun vil. Men lette løsninger er der altid mange af, fra folk der selv er i arbejde! No walk a mile in my shoes, så ville folk nok forstå hvad det drejede sig om!

Mads Kjærgård

Ja jeg har lige mødt et i dag, jeg skulle forklare hende om nogle breve jeg havde modtaget og som havde krydset hinanden, men lad os sige det på den måde, at jeg fik ikke adgang til slottet. Det var umuligt at forklare vedkommende sammenhængen. Så tænker man bare, hvorfor er det mig, der står her, og ikke sidder inde der? Så ville det her være klaret i løbet af sekunder. Min teori er, at arbejdsgivere ikke bryder sig alt for meget om folk der tænker selv.

Mads Kjærgård

Lidt ligesom i militæret! "I skal ikke tænke, det skal vi nok gøre for jer!" For folk der tænker skaber uorden i systemerne. Jeg var sikkert blevet fyret for at have ordnet ovennævnte problem, for så var jeg jo gået imod systemerne, upåagtet, at det var det rigtige at gøre!

Ja Mads Kjærgård - på den ene side sal det gerne fremgå af ansøgningen, at man er vældig kompetent og kan tænke nyt - på den anden side skal man nødigt være så kompetent, at chefen føler sig truet og så nytænkende, at det frygtes, man ikke er god til at makke ret.
For nogle år siden i en ledighedsperiode, sendte jeg en en rigtig, rigtig god ansøgning ( ikke mine ord, men de 3's, der så den inden afsendelsen) om en ulønnet praktikperiode i et udviklingsfirma der selv hævdede at være enormt nytænkende. Jeg ville gerne over i en branche, der ikke er helt den samme, men dog stærkt ligner den, jeg hidtil, havde arbejdet i. Efter et par uger uden så meget som et muk om, at man havde modtaget ansøgningen, ringede jeg derud og talte med selve direktøren for det hele. Han kunne godt huske ansøgningen - aha, den VAR ankommet - men syntes, det var lidt mærkeligt (og kunne jeg mærke suspekt) at jeg i min alder ( jeg var 51,det var han også !) ville tilbyde mig som ulønnet praktikant.
6 måneder senere blev han fyret - og det viste sig, han havde så svært ved at finde et nyt job, at han til sidst startede et enmands konsulentfirma. Men ak - det gik ham som det gik Rasmussen global - kunderne udeblev. Om jeg tillod mig at værre skadefro - ja, det kan du fandme tro, jeg gjorde!
P.S. Jeg synes ikke, det er de få penge, der er det værste ved at være ledig. det er den manglende mulighed for at blive udfordret og få lov til at lave det, man gerne vil og vise at man kan det PLUS den mistænkeliggørelse, man mødes med, dels i den offentlige retorik, dels åbenbart i folks mentalitet i al almindelighed. Ellers så folketinget anderledes ud.

Lennart Kampmann

@ Henrik Brøndum
Du er en glimrende rollemodel, men en enlig svale ingen sommer gør. Min subjektive oplevelse er at der måske har været et overudbud af kandidater med RUC-kompetencer.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann, I er jo sådan set enige om, at RUC er FOR imødekommende overfor erhvervslivets krav.
Mht. Herdis Weins's (Wein eller weinen, jeg holder min penge på det første :-) ) problem, så var det jo dejligt på den gamle gamle dagpengeordning, at man kunne modtage pengene og så gå og putte med de ting, man så kunne hjælpe folk med uden beregning. Det var til stor økonomisk fordel for samfundet, der for en klatskilling vil klaret alt muligt, der på markedet ville være rigtig dyrt.

@Mads Kjærgaard, trods dine mangeartede kvalifikationer intet job. jeg har vel en 4-6 ansøgninger om ugen der lander på mit bord. De fleste afleveres personligt og et fåtal kommer med posten/ e-mail. Fælles for dem alle er at de er uopfordret, hvilket ikke gør nogen forskel for mig i en ansættelsessituation. Du har ret i at alderen kan spille en rolle - faktisk har du ret i mange af dine formodninger.
jeg vil gerne redegøre for hvordan vi ansætter ( de få vi har brug for da vi er en lille virksomhed). Vi ansætter enten ufaglærte ( lager og montage), smede eller alm. kontoruddannede. Jeg forholder mig aldrig til deres bachelor, deres personlighedsudviklingskurser etc. Deres karakterer er jeg egentlig heller ikke interesseret i. Jeg ser primært på deres udtalelser og deres CV under punktet tidligere ansættelsesforhold. Der ser jeg på om der har været mange ansættelsesforhold eller få, Hvis der har været mange så spørger jeg til dette. Jeg tager minimum én reference på ansøgeren. Det der vægter mest for mig er den personlige fremtoning ( ikke om de er rødhåret eller har træben), er de udadvente, og har de selvtillid i en afbalanceret dosis. Mht. en smed så gør de samme parametre sig gældende og selvfølgelig om de har de relevante kurser indenfor svejsning etc. Men igen er det vigtigt om jeg ser dem som en del af teamet vi allerede har. Vedkommende kontoret skal kunne engelsk og meget gerne tysk på et højere niveau, er dog ligeglad med grammatiske fejl på tysk - bare man kan kommunikere. Igen måler jeg medarbejderen op mod de mennesker vedkommende skal omgås - passer de ind...?
De fleste af mine ansættelser er begået med 75 % hjerte og 25 % hjerne. Hvad en ny medarbejder ikke kan nu, er måske noget vedkommende kan lære.
jeg har for et par år siden begået to enorme brølere hvor jeg ansatte to personer der havde alle papirene i orden men jeg tog ikke referencer, jeg tog ikke hensyn til den gruppe af medarbejdere de skulle fungere med, og jeg havde ikke vurderet deres personligheder godt nok. Dette medførte at den ene nåede knap 11 måneder i ansættelsesforholdet og den anden knap 2 år.
Det er aldrig rart at skulle fyre nogen, disse fyringer kunne være undgået hvis ikke de var blevet ansat i første omgang. Deres karakterer, uddannelser og sproglige kompetencer fejlede intet, men samarbejdet var aldrig på noget tidspunkt optimalt med kollegaerne.
Ovenpå disse oplevelser lovede jeg mig følgende: Tag referencer og tag beslutningen med en god mavefornemmelse og lad dig ikke styre af flotte eksamenspapirer.
Det er sådan vi gør, og ikke nødvendigvis løsningen for alle, men vi har udelukkende gode oplevelser med at lade være med at blive forblændet af flotte karakterer.

Mads Kjærgård

Hmm enig, men jeg har netop også nogle meget gode referencer også fra tidligere kollegaer, som netop peger på, at jeg også er god at arbejde sammen med og det er selvfølgeligt vigtigt. Derfor sender jeg dem med!

Mads Kjærgård

Hmm enig, men jeg har netop også nogle meget gode referencer også fra tidligere kollegaer, som netop peger på, at jeg også er god at arbejde sammen med og det er selvfølgeligt vigtigt. Derfor sender jeg dem med!

Henrik Brøndum

@Peter Nielsen

Har jeg ret i - at din focus faktisk er på områder den pågældende ansøger ikke kan gøre særlig meget ved?

@Mads Kjærgaard, jeg forstår til fulde din frustration, som jeg ikke vil argumentere imod. Mit indlæg var ment som en kommentar til at for min virksomhed og for mange andre jeg kender der har med ansættelser at gøre, så tæller det menneskelige og referencer langt mere end en fornem titel.
@Henrik Brøndum, du har ret i at man som menneske jo er den man er. Ansøgerens jobhistorik er vigtig for mig at danne mig et overblik over. Såfremt der er noget der stikker ud fra normen ( det jeg opfatter som normen) så spørger jeg ind til det. Jeg tager, af bitter erfaring, referencer og lægger stor vægt på personen fremfor titlen/ uddannelsen. Selvfølgelig nytter det ikke at ansætte en bager hvis du skal have lavet vvs arbejde, men dybest set afgør karakterer ikke om du får eller ikke får jobbet.
derfor synes jeg også det er komisk sådan som titler er i fokus. En af de kontoransatte jeg måtte afskedige, havde ved aftalen stort fokus på hvilken jobtitel vi talte om. Vi taler om en smv virksomhed, og vi havde behov for en der både kunne sælge, besvare telefoner, modtage ordrer, fakturere, deltage i kundebesøg etc. altså lidt af hvert. Dette lagde vi ikke skjul på ved samtalen, og da spørgsmålet så kom ang. titel, så var mit svr - hvad vil du gerne have at titel, så skriver vi det på dit visitkort.
titlen blev "Global Key Account Manager"... for fanden da....
Det betød ikke en døjt i det daglige, og vedkommendes titel var i hvert fald ikke reflekteret i titlen. jeg havde jo fornemmet at kontorassistent ikke ville være god nok for vedkommende.
Nu hedder det jo heller ikke kassedame (M/K) men servicemedarbejder - og jeg kan vel ikke være den eneste der synes det rummer en vis form for komik.

@Lennart Kampmann, skal vi så ikke hellere kalde det en anmeldelse af en luder? For hvad har vi egentlig reelt at tilbyde udover vores person...? Kan du så tilbyde mig noget jeg er villig til at betale for, så har vi en handel. Hvis jeg ikke er interesseret i at købe så kan du være nok så interesseret i at sælge og omvendt. Det handler jo om økonomiske relationer. Jeg vægter dog også ansøgerens personlighed højt fremfor om vedkommende er halt, ordblind eller indvandrer - højt eller lavt uddannet.

Peter Hansen - off topic:
jo, navnet stammer fra Wein. Det kommer nemlig - lige som min eksmand - fra Saarland. Det er også det eneste sted - bortset fra et sted i Canada ( en gruppe må været udvandret engang) - at det rigtigt forekommer. Selv i Tyskland er "vi" en relativ lille gruppe

Lennart Kampmann

@ Peter Nielsen
Din valgte analogi er en kende vulgær men dog præcis.
Din præference for samarbejdsevner og personlighed rækker dog kun til det punkt hvor du mangler specialister. Så må man leve med deres personligheder, hvis de blot løser problemerne for en, eller købe tjenesten ude i byen, til en tilsvarende højere pris.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann din udlægning står for fald med mindre du mener at man stopper med at lære så snart man stempler ud fra studiet. Jeg vil vove den påstand at gennem sparring og samarbejde med kollegaer kan man opnå mange resultater uden at have en specifik målrettet uddannelse. Alt indenfor rimelighedens grænser. Jeg vil ikke forvente at en ekspedient ( må man bruge det ord mere) kan udregne hvilken i bjælke der skal i et hus for at støtte overetagen, men jeg vil påstå at med den rette motivering og sparring så kan en ekspedient sagtens lære mange andre beslægtede brancher og mere komplekse. Gad vide med Lars Larsen...var han ikke uddannet møbelsælger hos ULF og fik en god idé han ville forfølge?

Henrik Brøndum

@Peter Nielsen

Jo de fleste store entrepernører er ikke særlig veluddannede. Det skyldes formodentlig at de mangler den væsentligste kvalifikation for at gennemføre en videregående uddannelse: At være god til at kede sig.

Men selv den største entrepernør kan ikke klare sig uden ansatte - og der er det tit godt at de har nogen uddannelse.

Problemet med ansættelse er, øjensynligt, at man godt vil have en initiativrig og selvstændig medarbejder, men alle de ting, som en initiativrig og selvstændig medarbejder formodes at gøre i sit liv, kompromitterer ham i realiteten.

Henrik Brøndum

@Peter Hansen

Arbejdsgivere er også meget forskellige - tag det her citat fra Steve Jobs: "It doesn’t make sense to hire smart people and tell them what to do; we hire smart people so they can tell us what to do!"

Henrik Brøndum 22:15 - ja, mon ikke det er en stor del af svaret på Apple succes. OG evnen til som chef at anerkende andres kompetencer og kreditere dem fro dem. Det tror jeg ofte spiller en større rolle for de ansattes loyalitet end løn.

Sider