Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hvad skal du efter studierne? ’Jeg skal være arbejdsløs’

Det er med masser af nysgerrighed og tro på, at det helt rigtige job venter forude, at den 27-årige Signe Edsberg har taget hul på sit nye liv som arbejdsløs kandidat. Information følger i den kommende tid en helt ny dimittends vej fra den sidste eksamen til det første job
For den nyuddannede kandidat Signe Edsberg handler det lige nu mest af alt om at få skabt en ny struktur i hverdagen og få indhentet nogle af de lavpraktiske gøremål, der er blevet udskudt de seneste to år i lejligheden på Amager.

Ulrik Hasemann

Indland
21. september 2015

Egentlig er det en lettelse. Efter fem års studier på Roskilde Universitet i arbejdsliv og psykologi lagde Signe Edsberg for en måned sidste den sidste brik i sit kandidatstudium med et mundtligt forsvar af sit speciale om arbejdsrelateret stress.

»Jeg har glædet mig til at blive færdig. For mig har det været et kæmpe pres at studere, fordi du altid kan undersøge og læse noget mere. Selv i weekenden, så kører tankerne stadig,« forklarer Signe Edsberg.

At hun har stillet sig i køen af arbejdsløse tænker hun ikke så meget over, men glæder sig et eller andet sted til at se, hvordan det føles at være ledig på egen krop.

»Nu sidder jeg selv i suppedasen, hvor jeg skal kostes rundt i systemet, men jeg ser det også, som en måde at blive klogere på grund af mit speciale i arbejdsliv. Jeg kan jo ligeså godt se på fordelene i det her,« siger Signe Edsberg med et smil.

De første fire ansøgninger er allerede sendt af sted, og hun har taget hul på de første aktiviteter i fagforeningen for ledige nyuddannede. Men under studierne var det svært at fokusere på, hvad man skulle bagefter.

»De gør egentlig rigtig meget på universitetet for at forberede os på at skulle i arbejde, men når man har hovedet fuldt af speciale og læsning, så er det svært at koncentrere sig om, så det var et valg for mig at vente med at søge job, til jeg var færdig,« siger Signe Edsberg.

Sæt ord på det du kan

Kort tid efter sidste eksamen faldt hun over et tilbud fra fagforeningen om hjælp til jobsøgning, hvor hun nu går to gange om ugen.

»Jeg ved, jeg kan noget, men jeg er ikke så god til at sætte ord på det endnu, så derfor gør jeg, hvad jeg kan for at finde ud af det,« siger Signe Edsberg, der synes det er rart at møde andre i samme situation.

»Der behøver du ikke forsvare dig,« siger hun og forklarer, hvordan hun juleaften med familien blev så træt af spørgsmålet om, hvad hun så skulle lave, når hun var færdig, at hun i provokation svarede:

»Jeg skal være arbejdsløs.«

»Det blev ikke vel modtaget, men jeg blev så træt af hele tiden at skulle forholde mig til, hvad jeg skulle ude i fremtiden, i stedet for det jeg var i gang med, og hvis man ser på statistikkerne, så er det jo det mest sandsynlige scenarie for en tid,« siger Signe Edsberg, der dog har masser af tro på, at der nok skal være et spændende job derude til hende.

»Egentlig er jeg jo privilegeret i Danmark. Det kan godt være jeg kommer til at føle mig hundset rundt med som ledig, men det er vel, fordi man ved, at en tidlig indsats med jobtræning og virksomhedspraktik rent faktisk hjælper folk i arbejde,« siger Signe Edsberg og tilføjer, at hun ikke er nået at blive vred på systemet endnu.

Og så alligevel lidt irriteret. Signe og specialemakkeren vil gerne offentliggøre nogle artikler om deres speciale, men hvis man modtager honorar under dagpengeperioden, så bliver tidspunktet, hvor det offentlige kan give tilskud til et lønnet job, udskudt.

»Det undrer mig, at der bliver stopper for noget, der kunne fremme min tiltrækningskraft på arbejdsmarkedet, og så er det jo viden vi gerne vil dele med andre,« siger Signe Edsberg, der har mailet a-kassen to gange uden at få svar.

Ingen jobåbenbaring kom

At det lige netop blev en kandidat i arbejdsliv og psykologi stod ikke skrevet i Signes fremtidsplaner efter HF-eksamen.

»Jeg gik og ventede på, at jeg skulle få en åbenbaring om, hvad jeg skulle med mit liv, men efter to et halvt år blev jeg træt af at arbejde og valgte at starte på RUC, fordi jeg dér ikke behøvede at vælge studie helt fra start,« forklarer Signe, men arbejdslivsstudier tiltalte hende og kombinationen med psykologi kom på senere.

Under studietiden har hun arbejdet som tjener på en restaurant. Et job som hun har været rigtig glad for og netop har sagt op.

»Men det bider mig bagi nu, at jeg ikke har haft et studierelevant arbejde, men for mig handlede det om, at det var en godt job, som var trygt og rart, hvor jeg kunne slå hovedet fra,« forklarer Signe Edsberg.

Modsat tidligere tjener- og pædagogmedhjælperjobbet før studietiden, der bare kom af sig selv, så ser Signe frem til at bruge det hun har lært efter fem års studier. At arbejde i en personaleafdeling eller med kurser på arbejdsplader, som kan fremme et godt arbejdsliv, er målet.

Men lige nu handler det mest af alt om at få skabt en ny struktur i hverdagen og få indhentet nogle af de lavpraktiske gøremål, der er blevet udskudt de sidste to år i lejligheden på Amager.

»Jeg gør jo, hvad jeg kan, og så kan jeg ikke gøre mere. Jeg skal nok blive træt af det på et tidspunkt, men lige nu føles det, som om jeg lige får lov at trække vejret,« siger Signe Edsberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er da bestemt enig i at jo bedre uddannet befolkning vi har desto større er chancerne for at vi kan bevare vores velfærd. Mit argument for at uddannelse ikke nødvendigvis er udslagsgivende i en ansættelsessituation baserer jeg på at der oftest er tale om at en ansøger skal kunne fungere i en eksisterende organisation. Vurderingen af en ansøger sker jo ved en samtale, den er subjektiv. Hvis mennesket bag ansøgningen ikke har nogen relevans for et ansættelsesforhold så er der jo ikke nogen grund til at afholde en samtale.
Jeg synes det er komisk at betragte store industrielle fyrtårn - Apple, Samsung, GM, Vestas etc. og sige nøøøjjjj... hvor er de dygtige. De var også små engang, de havde heller ikke råd til at begå alt for mange fejltrin, de havde heller ikke råd til at tage spendérbukserne på hver dag. Deres fornemmeste opgave var og er stadig at sørge for at de er værdiskabende. forholdende for størstedelen af virksomheder world wide er at det handler om overlevelse for virksomheden. Derfor er ansættelsen af den rigtige M/K til jobbet yderst vigtigt og her spiller medarbejderens sociale evner såvel som vilje og engagement ind. Selvfølgelig er uddannelse vigtig men kan ikke stå alene.

Sider