Læsetid: 3 min.

Sundhedsministeren vil rette ind efter konvention

Sophie Løhde (V) vil nu fremskynde en lovændring, så indsatte i fængsler bliver omfattet af patienterstatningen. Det sker, efter at Information har afdækket, hvordan de gældende regler strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Danmark har i årevis diskrimineret indsatte i landets fængsler, fordi de ikke har kunnet få erstatning for fejlbehandling i fængselsvæsnet.

Danmark har i årevis diskrimineret indsatte i landets fængsler, fordi de ikke har kunnet få erstatning for fejlbehandling i fængselsvæsnet.

Tor Birk Trads

28. september 2015

Der er godt nyt på vej til de indsatte i landets fængsler og arresthuse, der indtil nu har måttet leve med, at de var afskåret fra at søge erstatning, hvis de blev udsat for fejlbehandling, når de var syge.

De indsatte har ikke tidligere været omfattet af lov om patienterstatning, og som Information har afdækket, har det været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod diskrimination.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i et aktuelt svar til Folketingets Sundhedsudvalg erklæret, at hun har bedt sit ministerium om at »gå videre med sagen hurtigst muligt«.

Dermed bryder Sophie Løhde med ministeriets tidligere holdning, nemlig først at afvente en tidligere igangsat større analyse af hele patienterstatningens dækningsområde, før fængslernes sygeklinikker eventuelt ville blive inddraget. Så længe mener sundhedsministeren ikke, at sagen kan vente:

»Justitsministeriet har i et svar til Folketinget vurderet, at det er i strid med menneskerettighederne, at behandling i fængslernes sygeklinikker ikke er omfattet af patienterstatningens dækningsområde. Jeg mener derfor ikke, at vi kan vente, til analysen ligger færdig, og har derfor bedt mit ministerium om at gå videre med sagen hurtigst muligt,« skriver sundhedsministeren i en mail til Information.

Hun forventer derfor at fremsætte et lovforslag i løbet af den folketingssamling, »som vi nu går ind i«.

Analysen var planlagt til at være færdig ved udgangen af i år, men ifølge ministerens mail »pågår der fortsat et større arbejde, inden den ligger færdig«.

Erkendte konventionsbrud

Det var efter Informations afdækning af problemet sidste efterår, at Justitsministeriet på et spørgsmål fra SF med et svar til Sundhedsudvalget vurderede, at forskelsbehandlingen ifølge Justitsministeriet var i modstrid med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men der skulle altså gå mere end seks måneder, før Sundhedsministeriet fik taget skridt til at rette ind, så reglerne kan komme i overensstemmelsee med menneskerettighederne. I Information har flere juridiske eksperter udtalt, at indsatte og tidligere indsatte, der har fået afslag på at få en sag behandlet hos Patienterstatningen, med stor sandsynlighed vil kunne vinde en retssag om forskelsbehandling over Sundhedsministeriet, og at det er uforståeligt og kritisabelt, at Sundhedsministeriet tilsyneladende har nølet i sagen.

Da loven om patienterstatning blev revideret tilbage i 1997, undlod man at inddrage fængslernes sygeklinikker. I betænkningen forud for lovrevisionen skrev man, at »de administrative procedurer og omkostninger ved at lægge området ind under loven« ville »være helt ude af proportion med det ringe antal skader«.

Sundhedsminister Sophie Løhde siger nu, at det vil være forholdsvis overkommeligt at bringe sundhedslovgivningen i overensstemmelsee med menneskerettighederne.

»Det er vurderingen, at der er tale om et relativt beskedent beløb,« hedder det i ministerens mail.

Ifølge Patienterstatningen har man siden 2011 modtaget 18 klager fra nuværende eller tidligere indsatte, der har ønsket at klage over fejlbehandling. Men det er formentlig kun toppen af isbjerget, fordi fejlbehandlede indsatte antageligt ikke har klaget over en mulig fejlbehandling, hvis de på forhånd har vidst, at det ville være omsonst.

Advokat Claus Bonnez, der er formand for den retspolitiske forening KRIM, hilser ministerens tilsagn om et hurtigt lovændringsforslag velkomment og kalder det for »en klog beslutning«.

»Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at sundhedsfaglig diskriminering af frihedsberøvede i forhold til den øvrige del af befolkningen næsten automatisk opfattes som en krænkelse af menneskerettighederne,« siger han.

Hvis KRIM får en henvendelse fra en indsat eller tidligere indsat, der har fået afslag på at få en klage om fejlbehandling behandlet af Patientklagenævnet, er man klar til at bringe sagen for retten, siger Claus Bonnez.

»Selv om Menneskerettighedsdomstolen anerkender, at der kan være forskellige standarder for sundhedsvæsenet fra land til land, så har indsatte i et givent land samme krav på sundhed som den øvrige del af befolkningen, også når det gælder mulighederne for en eventuel erstatning, hvis man har været ude for en fejlbehandling. Derfor er det en klog beslutning fra Sophie Løhde,« mener advokaten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu