Læsetid: 3 min.

Tysk undercover-agent opererede i Danmark under klimatopmødet

En tysk politiagent er blevet afsløret i at infiltrere det venstreradikale miljø i Hamborg og opererede bl.a. i Danmark under klimatopmødet i 2009, hvor hun angiveligt blev anholdt af dansk politi. Die Linke i Tyskland og Enhedslisten vil have klarlagt agentens operationer, der omfattede et seksuelt forhold til en aktivist
Den tyske politiagent med dæknavnet Maria Block er angiveligt den, der i en video bliver ført væk af to danske betjente og ind i en politibus under klimatopmødet i 2009 i København

Den tyske politiagent med dæknavnet Maria Block er angiveligt den, der i en video bliver ført væk af to danske betjente og ind i en politibus under klimatopmødet i 2009 i København

Der Spiegel

2. september 2015

På forsiden af bladet Polizeispiegel i 2003 står betjenten Maria Böhmichen i politiuniform ved siden af en politibil og smiler. På et andet billede mindst seks år senere ses den samme kvinde posere med mørke tynde dreadlocks, rød trøje og fuckfinger mod kameraet. Begge billeder er offentliggjort af et venstreorienteret tysk medie, der i en lang tekst lægger alle de foreløbigt kendte omstændigheder frem om den tyske politiagent, der under dæknavnet Maria Block fra 2009 til slutningen af 2012 infiltrede det venstreradikale miljø i Hamborg.

Under infiltrationen var hun bl.a. i Danmark og blev angiveligt også anholdt af dansk politi under COP15-klimatopmødet i december 2009 i København. I en video fra Der Spiegel ses Maria Block angiveligt blive ført væk af to danske betjente og ind i en politibus til, hvad der efter alt at dømme er den såkaldte Reclaim Power-demonstration den 16. december i København. Her forsøgte aktivister at trænge ind til topmødet i Bella Center med ikkevoldelige midler og omkring 250 aktivister blev anholdt – heriblandt altså også den tyske politiagent.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Danske agenter har også opereret i både Sverige, Tyskland, England og mange andre steder og deltaget ulovligheder uden at underrette værterne om det, så det kan da virkelig ikke komme bag på nogen.
Agenter har netop vide beføjelser for hvad de må deltage i uden strafansvar så længe de ikke fremprovokerer forbrydelsen mv.
Så præcis hvad Enhedslisten og andre her håber at opnå ved jeg ikke helt.

Jeg tror ikke at vi nogen sinde vil få det rigtige svar fra de lande, som sender undercover agenter ind i Danmark.
De gør det for at følge nogle personer som de har mistanke til i deres eget hjemland, så hvorfor skulle de sige noget til os om deres agenters færden selvom at de skulle komme her til landet.
Hvis de fortæller at de har en undercover agent her i landet, vil der jo være større mulighed for at agenten vil blive afsløret. Samt at agenten vil blive udsat for en yderlig fare ved at være undercover agent.
Så jeg tro at det er en af de historier der stille og roligt forsvinder igen.

Enhedslisten kunne også interessere sig for hvorfor det var nødvendigt at infiltrere disse venstreorienterede fraktioner - der må jo være en vis mistanke. Ville Enhedslisten stille samme spørgsmål hvis det drejede sig om højreorienterede fraktioner?
Spørgsmål for spørgsmålenes skyld - forklaringerne får vi jo ikke og det ved alle. Danmark ville heller ikke afsløre i detaljer efterretningsaktiviteter i udlandet - det er jo hele idéen - at de er hemmelige.

Henrik Petersen

Det er vel ikke overraskende mere, at der holdes øje med radikale miljøer. Det er da altid noget, at man ikke har stirret sig blind på radikale muslimer alene.

Jeg synes det er al ære værd, at nogen stiller spørgsmål til overvågning - herunder infiltrering.

I vores iver for at rydde alle mulige trusler af vejen, skal vi nemlig passe på, at vi ikke smider vores demokrati ud med badevandet.

I blå blok er man lige nu mere optaget af privatlivets fred i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på byggepladser.

Begge typer spørgsmål kan virke forudsigelige og drevet af politiske dagsordner. Men de er nødvendig, hvis vi vil bevare vores demokrati.

erik mørk thomsen

Hvis politiet bruger agenter overfor kriminelle, er der store begrænsninger for, hvad de må, f.eks. må de ikke opfodre til kriminelle/ulovlige handlinger!
Det er absolut betingelse, der flere gange er slået fast i retten.
Men må politiet bruger agenter overfor folk, miljøer, der ønsker at bruge deres ret til at demonstrerede, findes disse begrænseene ikke, mærkelig nok!
Her er ofte politiet agenter, der kraftige opfordre og medvirker til ulovligheder, for at bringe de demonstranterne i vanry.

Jens Erik Starup

Det kan vel ikke undre nogen, at politiet søger at infiltrere venstrefløjen.
De har ikke nødig at infiltrere højrefløjen, da de selv udgør en del af samme.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Thomas Toft, Carsten Wienholtz, uffe hellum og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Magthaverne er altid bange for noget de ikke kan kontrollerer. Så dette er bare et værktøj blandt mange andre. Politiet og andre af Etatens magtværn er der jo ikke for at sikre borgerne rettigheder, men er der for at sikre magthaverne.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, erik mørk thomsen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

En legitim hensigt er at skabe offentlighed om, og at tilsvine antidemokratiske aktiviteter hos dansk og tysk politi.

Det virker nærliggende, at antidemokratiske grene af dansk politi var vidende om de udsendte agenter.

Naturligvis er de udsendte agenter og deres arbejdsgiver flintrende ligeglade med lokale danske love, men dansk politi er ansvarlig den danske regering, og ultimativt folketinget.

Det giver derfor god mening at have en offentlig debat om, hvornår dansk politi skal gribe ind overfor fremmede magter, og hvor langt de antidemokratiske dele af politiet kan gå i deres samarbejde.

Der er ikke nogen klar linie imellem at samarbejde om at stoppe nogle kendte bøller, og at medvirke til politistatsmetoder. Men grænsetilfælde skal naturligvis debatteres offentligt i et demokrati.

Hvornår skal en kinesisk dissident udleveres til tortur og dødsstraf ved ulovligt at aflytte dem og dele informationer?

Hvornår skal tyske miljø-terrorister have et spark hjem til tysk politis ventende arme?

Jeg er ganske overbevist om, at ledelsen i politiet er både kompetente og omhyggelige, men at de slet ikke inddrager offentligheden tilstrækkeligt. Det er nemlig en demokratisk afvejning ligesåmeget som en faglig vurdering.

Der er flere grunde til at være meget på vagt over for statslig indsats af agenter imod kritisk indstillede borgere

1)
Registrering af personers politiske og religiøse holdninger bør ikke finde sted i et retssamfund med ytrings- og meningsfrihed og "demokrati".
Det samme gælder lovlig deltagelse i foreninger og partier

Den slags registre kan mibruges nu eller senere. Under anden verdenskrig blev flere hundrede danskere arresteret og senere sendt i koncentrationslejr på basis af politiets kartoteker, selvom de ikke havde gjort noget ulovligt.
Vi ved ikke, hvor mange informationerne deles med i en verden, hvor muldvarpeorganisationer samarbejder under terrorhysteriets velsignelse.
I en evt. krisesituation kan informationerne få store konsekvenser for de registrerede.

2)
Bevidstheden om at der finder sindelagsregistrering sted og at systemkritiske aktiviteter overvåges og udsættes for politistikkere og provokatører har en skræmmende virkning og kan få borgere med kritiske holdninger til at udøve selvcensur og afholde sig fra at deltage i lovlige aktiviteter.
Har man fx ambitioner om karriere eller ønsker opholdstilladelse i USA og andre lande, kunne det være uheldigt, om muldvarpene deler de indsamlede informationer med lande og institutioner.

3)
Det er tvingende nødvendigt, at vi altid er kritiske over for de myndigheder og aktiviteter, som statsmagten undtager fra demokratisk kontrol.