Læsetid: 3 min.

Udlændingeadvokat: Flygtningesager er venstrehåndsarbejde

Formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater kritiserer Flygtningenævnet for at afvise sager uden at undersøge dem tilstrækkeligt. Nævnet har i efteråret fået usædvanligt meget kritik fra FN
23. september 2015

Flygtningenævnet giver afslag på asylsager uden at undersøge grundlaget først. Sådan lyder den kontante anklage fra formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater Helge Nørrung.

»Nævnet undersøger ikke sagerne ordentligt,« siger Helge Nørrung.

»Hvis vi som advokater opfordrer til at lave en torturundersøgelse eller undersøge nogle dokumenter, så kører nævnet den forkerte rækkefølge. De siger først: Vi tror ikke på dig, så der er ingen grund til at lave undersøgelser, i stedet for at tilvejebringe et bedre grundlag for den troværdighedsvurdering. Sagerne bliver behandlet sådan lidt venstrehåndsagtigt.«

Information kunne i går beskrive, hvordan Flygtningenævnet har fået kritik fra FN’s Menneskerettighedskomité hele fire gange i år fra august til september. Det er lige så mange gange som de forgående 11 år tilsammen.

Flygtningenævnet er sidste instans i asylsager, og afgørelser fra nævnet kan ikke prøves ved domstolene. Derfor er det ifølge Helge Nørrung særligt alvorligt, at nævnet afviser sager på et mangelfuldt grundlag. Sagerne kan indbringes for FN’s Menneskerettighedskomité, hvis afgørelser dog ikke er juridisk bindende. Men Danmark plejer at følge henstillingerne fra komiteen.

Flygtningenævnet ønsker ikke at kommentere kritikken, men henviser til en skriftlig kommentar, nævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, kom med i går. Her kaldte han det »alvorligt og helt usædvanligt«, at komiteen kommer med så megen kritik.

Indlysende for enhver

Helge Nørrung repræsenterede sidste år en 30-årig afghansk mand, der blev udvist af Danmark efter næsten et års forsøg på at få omgjort sin asylsag. Manden er tidligere narkoagent og har arbejdet sammen med afghansk politi og flere engelskklingende organisationer. Blandt andet i forbindelse med en sag hvor to talibanere blev anholdt.

Manden frygtede derfor for sit liv ved udsigten til at skulle rejse hjem til Afghanistan, hvor Taliban måske ventede ham. Han var desuden bange for de afghanske myndigheder, der ifølge ham troede, at han var tilhænger af kristendommen. Inden han kom til Danmark, modtog han dødstrusler, blev forsøgt bortført, og hans bror blev kidnappet og dræbt.

Flygtningenævnet vurderede imidlertid ikke, at der var nogen reel trussel mod hans liv og sikkerhed, hvis han skulle vende tilbage til Afghanistan. Nævnet lagde blandt andet til grund, at hans forklaring virkede utroværdig, da han fra 2009 til 2012 havde opholdt sig i Kabul uden at blive opsøgt af Taliban. Derudover konstaterede nævnet, at en politirapport og et trusselsbrev fra Taliban, som manden brugte i sin forklaring, virkede konstruerede til lejligheden.

Men nævnet valgte ikke at undersøge dokumenterne nærmere, og manden blev udsendt i marts sidste år. Helge Nørrung kalder det »indlysende for enhver«, at den afghanske mand burde have fået asyl.

»Hans forklaringer er så detaljerede, og så vælger man at spise ham af med, at der er nogle uklare punkter. Det tyder mere på, at dem, der har undersøgt sagen, har været forvirrede,« siger han.

For få dage side vendte den afghanske mand hjem til Danmark, da Flygtningenævnet valgte at sende hans asylsag tilbage til vurdering hos Udlændingestyrelsen. Han har levet under jorden i Afghanistan i over et år og har kun set sin familie få gange.

Helge Nørrung opfordrer til, at Flygtningenævnet i højere grad undersøger beviserne i den slags sager, hvis der er tvivl om ægtheden eller manglende sammenhæng i forklaringen. I nogle tilfælde vil en lægeundersøgelse kunne afsløre tortur, som kan gøre det svært for asylansøgeren at gengive bestemte forløb.

»Mange gange finder nævnet nogle små detaljer, som virker modstridende, hvis man sammenholder med de forklaringer, der er givet forud for nævnsmødet. Men der er nogle fejlkilder, man burde tage mere højde for,« siger Helge Nørrung.

Blandt andet er han også kritisk over for, at der ikke kræves nogen særlig uddannelse af de tolke, der oversætter for nævnet.

Det kan i nogle tilfælde betyde, at der opstår misforståelser, så forklaringen i nævnets øjne kommer til at fremstå usammenhængende: »Man kunne sørge for, at der var en obligatorisk lydoptagelse af tolkningen, så man senere kan få en professionel tolk til at gennemgå, hvad der egentlig blev sagt,« foreslår Helge Nørrung.

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu