Læsetid: 5 min.

Voldsramt personale risikerer at miste erstatning

Sygemeldte lærere og sosu-assistenter har i et år risikeret at få uretmæssigt afslag på ansøgninger om erstatning for vold på arbejdet. Det skyldes, at Erstatningsnævnet i 2014 ændrede praksis i erstatningssager – uden at oplyse om det. ’Dybt uprofessionelt’, mener advokat
16. september 2015

Plejepersonale, som er blevet udsat for vold på arbejdet, risikerer at få deres ansøgning om økonomisk erstatning for tabt arbejdsfortjeneste afvist af Erstatningsnævnet på grund af en teknikalitet, som de ifølge kritikere ikke havde chance for at vide besked om.

Årsagen er, at Erstatningsnævnet i 2014 ændrede praksis for at behandle erstatningssager, så plejepersonale som lærere, pædagoger og sosu-assistenter nu skal politianmelde voldsepisoden inden for 72 timer. Gør de ikke det, kan de ikke få erstatning.

Men denne praksisændring har nævnet først oplyst om i sin årsrapport fra 23. juni 2015. I mellemtiden har nævnet i mindst et år afvist at give erstatning til plejere, som ikke har vidst, at de skulle have foretaget en politianmeldelse. Og det holder ikke, mener Gitte Møller Iversen, leder af KLA Personskade, som aktuelt behandler flere sager med plejepersonale, der har fået afvist erstatningskrav:

»I næsten 30 år har det været kutyme, at plejepersonale har fået dispensation for ikke at anmelde voldssager til politiet af pædagogiske hensyn. Erstatningsnævnet har ændret reglerne i ly af natten, og vi har skullet trække ud af dem, hvorfor de sidste år pludselig begyndte at afvise flere af vores klienters sager. Det er dybt uprofessionelt, at de slet ikke har varslet om den her praksisændring,« siger hun.

I 2014 traf Erstatningsnævnet 4.673 sagsafgørelser, men det er svært at få overblik over, hvor mange af sagerne der omhandler plejepersonale og derfor er berørt af den uvarslede stramning. Men foruden KLA Personskade bekræfter både Socialpædagogernes Landsforbund og pædagogernes fagforening BUPL, at de aktuelt prøver at få omstødt afvisningssager, som de vurderer er givet uberettiget, fordi der ikke er blevet oplyst om praksisændringen.

Ifølge Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, kan Erstatningsnævnet tilsyneladende have handlet i strid med god forvaltningsskik ved ikke at oplyse om den ændrede praksis i et helt år.

»Myndigheder som Erstatningsnævnet har vejledningspligt, hvilket betyder, at de bør orientere om ændret praksis, hvis det har væsentlig betydning for borgeren. Og det må man, ud fra hvad vi ved, sige, det har her, fordi ansøgerne reelt bliver afskåret fra at kunne få erstatning, hvis de ikke opfylder et formelt krav om politianmeldelse,« forklarer han.

Den beskyldning afviser Erstatningsrådet dog, at der skulle være hold i.

Nævnets formand, landsdommer Michael Lerche, erkender åbent, at man først i årsrapporten fra juni 2015 oplyste om praksisændringen i 2014. Alligevel mener han ikke, at Erstatningsnævnet har handlet i strid med god forvaltningsskik:

»Det har vi ikke, for vi følger loven fuldstændig, som den står. Indtil 2014 har vi jo ikke sagt, vi altid dispenserer fra kravet om politianmeldelse. Vi har aldrig sagt andet end, at vi som regel dispenserer. Med ændringen i 2014 er der tale om en skærpelse af den praksis, og at vi vil have klarlagt, hvilke pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der ligger til grund for at dispensere,« siger han.

Siden 1976 har Erstatningsnævnet på statens vegne ydet erstatning til ofre for forbrydelser, hvis personskaden er forvoldt ved en overtrædelse af straffeloven. For at opnå erstatning kræves det blandt andet, at offeret anmelder hændelsen til politiet inden for 72 timer. I 1985 indstillede Folketingets Retsudvalg imidlertid til nævnet, at plejepersonale udgør en ’særlig tilfældegruppe’, som kan få dispensation fra at politianmelde gerningsmanden, hvis ‘pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn’ taler imod. Og det er der ofte, hvis voldshandlingerne er begået af psykisk syge borgere eller omsorgssvigtede børn, der kan tage yderligere skade af en politiafhøring, forklarer Socialpædagogernes formand Benny Andersen:

»Hensynet blev lavet, fordi det kan ødelægge tillidsforholdet og relationen mellem pædagogen og den person, man er ansat til at støtte. Hvis man skal politianmelde en voldssag den ene dag, så kan det være rigtig svært at møde på arbejde dagen efter og fortsat have et godt samarbejde med den borger, der har været igennem afhøring,« siger Benny Andersen. Han anslår, at Socialpædagogerne aktuelt sidder med 20-30 sager, der er berørt af Erstatningsnævnets praksisændring.

Fanget i en limbo

At dispensation indtil for nylig blev givet i vidt omfang, fremgår af Erstatningsnævnets egne årsrapporter. I 2014 skriver nævnet, at: »I disse sager (med plejepersonale, red.) foretages der imidlertid sjældent politianmeldelse af skadelidte eller af institutionen«, og at »Erstatningsnævnet dispenserer som regel fra kravet i offererstatningslovens §10, om at episoden skal være politianmeldt inden 72 timer«. Men i den seneste årsrapport fra 2015 oplyses det altså, at praksis blev ændret i 2014:

»Det er dermed ikke (længere) i sig selv tilstrækkeligt til at dispensere, at ansøgeren er en sygeplejerske, pædagog, skolelærer eller anden ansat med særlig omsorgsfunktion mv., der er kommet til skade i arbejdstiden, ved at f.eks. en patient eller en elev har opført sig voldsomt, truende eller decideret voldeligt.«

Men fordi Erstatningsnævnet først har oplyst om ændringen i 2015, er en masse mennesker fanget i en limbo, fordi de ikke vidste, at praksis havde ændret sig i 2014, siger Gitte Møller Iversen fra KLA Personskade:

»De er blevet udsat for vold på et tidspunkt, hvor det var normal praksis, at man fik dispensation fra at skulle politianmelde. Så det har de ansatte og institutionerne selvfølgelig indrettet sig efter – de kunne umuligt vide bedre.«

Forløbet undrer

Ifølge retsprofessor Michael Gøtze skal offentlige myndigheder netop oplyse om praksisændringer, hvis det har afgørende betydning for borgernes sagsforløb:

»Fra det tidspunkt, Erstatningsnævnet begyndte at behandle sager efter ny praksis, burde de have orienteret om det på deres hjemmeside – og muligvis også have kontaktet fagforeningerne direkte. Det er ret nemt for myndighederne at gøre, så det kan undre lidt, hvorfor det ikke er sket her,« siger han.

Erstatningsnævnets formand mener heller ikke, at praksisændringen har gjort, at noget plejepersonale er ’fanget i en fælde’, som det hævdes af KLA Personskade og fagforeningerne:

»Praksisændringen betyder jo bare, at vi er mere opmærksomme på at få dokumentation for, hvilke konkrete behandlingsmæssige og pædagogiske grunde, der taler imod en politianmeldelse. Ja, vi havde en lempelig praksis før, men det vi simpelthen bare gør nu, det er, at vi følger loven,« siger Michael Lerche.

– Men hvis det indtil 2014 har været normal praksis at få dispensation fra Erstatningsnævnet, hvordan skulle plejepersonalet så vide, at det pludselig er meget vigtigt at politianmelde sagen inden for 72 timer?

»Altså, hvis vi får en sag med en plejer, der i øjeblikket en skade sker, siger: ’Åh ja, jeg kender da godt Folketingets retsudvalgsbemærkning fra 1985, at der kan dispenseres, så derfor vil jeg nu ikke politianmelde af den grund.’ Hvis vi har sådan en sag, så kan det jo være en årsag til at give dispensation. Men det er nok temmelig teoretisk,« siger landsdommer Michael Lerche.

– Så selv om I har ændret praksis uden at oplyse om det, og god forvaltningsskik er at oplyse offentligt omkring praksisændringer, så mener du ikke, det her er et brud på god forvaltningsskik?

»Nej, det er det ikke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg får myrekryb, når en medborger, som samfundet har bekostet en lang uddannelse for, opfører sig så skidt, som det her er tilfældet med vores landsdommer.

Enten er han bare en dårlig jurist uden samvittighed, eller også er han en simpel marionetdukke for politikere med galoperende sparevanvid.

Måske begge dele ...

Jeg får myrekryb, når en medborger, som samfundet har bekostet en lang uddannelse for, opfører sig så skidt, som det her er tilfældet med vores landsdommer.

Enten er han bare en dårlig jurist uden samvittighed, eller også er han en simpel marionetdukke for politikere med galoperende sparevanvid.

Måske begge dele ...

Hvordan kan det mon være et krav for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste at man politianmelder en arbejdsulykke indenfor 72 timer? Det forekommer helt usagligt - men bortset fra dét så er der altså heller ikke noget arbejdsmiljømæssigt eller pædagogisk rationale med fremdrift i at undlade at politianmelde voldsepisoder.