Læsetid: 2 min.

’I år har tonen været meget bedre’

Åbningsdebatten i Folketinget er en ’rituel stammedans’, der handler for meget om at positionere sig. Men i år var den bedre end sidste år. Sådan siger Alternativets Uffe Elbæk, der ser det som en af sit partis hovedopgaver at forbedre den politiske debatkultur
Naser Khader (K) viser nysgerrige borgere rundt på Christiansborg på dagen for Folketingets åbningsdebat.

Ulrik Hasemann

9. oktober 2015

Med et klokkering begynder årets åbningsdebat i Folketinget, og landets politikere sidder klar i parlamentets karakteristiske grønne stole. Pia Kjærsgaard (DF), landets første kvindelige folketingsformand sætter debatten i gang. En debat, der typisk udvikler sig til et politisk maratonmøde, som varer til langt ud på aftenen.

Sidste år kritiserede Alternativets formand, Uffe Elbæk, Folketingets afslutningsdebat, fordi han mente, debatniveauet var lavt og stikpillerne for mange. Han kritiserede i den forbindelse, det, han mente, var en hård tone og en anklagende stil. I år mener han dog, at politikerne har klaret opgaven bedre.

»Jeg synes, der har været oprigtige spørgsmål og oprigtige svar. Generelt når der er åbningsdebatter, er det jo en rituel stammedans, hvor regeringen og oppositionen positionerer sig. Men der er sket et nybrud. Jeg synes, tonen i år har været meget bedre,« siger han.

»Vi prøver at gå foran i Alternativet. Vores ordfører, Rasmus Nordquist, forsøgte at bryde med den stemning ved at opremse samtlige partier og vurdere, hvor Alternativet og det pågældende parti kunne samarbejde. Det har jeg aldrig hørt andre gøre, og det fik han også ros for fra kolleger på tværs af partierne,« tilføjer Uffe Elbæk.

Hverdag igen

Folketingssalen summer af indbyrdes snak mellem medlemmerne efter en lang sommerferie, og Pia Kjærsgaard må bede om ro i salen.

Det bliver dog ikke nødvendigt at gentage beskeden efter en times tid, for flere af politikerne har nemlig forladt salen, og en del af de polstrede stole står nu tomme.

Ifølge Elbæk handler det imidlertid ikke så meget om manglende interesse, men mere om at hverdagen på Christiansborg stadig skal passes – selv under folketingsårets første debat.

»Der er nogen, der er til udvalgsmøder og forhandlinger i ministerierne. Det normale parlamentariske arbejde går ikke i stå, fordi der er åbningsdebat i folketingssalen,« siger han.

Facebookfeber

På tilhørerpladserne sidder gabende gymnasieelever og lytter pligtskyldigt til den demokratiske debat.

De kunne også bare have fulgt med på Facebook og Twitter, hvor flere af politikerne opdaterer flittigt fra deres profiler under debatten.

Mens justitsminister Søren Pind (V) skriver om den socialdemokratiske formands holdning til integrationsydelsen, taster Socialdemokraternes Magnus Heunicke løs om partiets krav til regeringen i forhandlingerne om et nyt dagpengesystem.

To veje for Danmark

Uffe Elbæk ser dog ikke noget problem i, at debatten er lige så livlig på de sociale medier som i salen under debatten.

»Så længe tonen er god i den pågældende digitale debat, er det fint nok. Det er jo de færreste, der når at stille spørgsmål i åbningsdebatten. Der er begrænset tid, og der er nogen, der har fortrinsret fremfor andre.«

– Hvad var vigtigst for dig at få svar på under åbningsdebatten?

»Det var vigtigt, at debatten tydeliggjorde to meget forskellige veje for Danmark. Regeringens og oppositionens. Det er tydeligt, at regeringen med deres lovforslag og finanslov nedprioriterer alle de områder, der betyder noget for Alternativet. Miljø, uddannelse, forskning, udvikling, flygtninge og integration. Det er meget tydeligt og klart, at der er to politiske retninger for Danmark,« siger Uffe Elbæk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'..fucking serious business det her'.

Som Elbæk var citeret i Information for at udtale. Jo, han er sandelig den rette til at tale om en ordentlig tone. Hvad skulle vi dog gøre, uden den slags begavede politikere, der kan anvende en smuk kultiveret 'tone'?