Læsetid: 2 min.

Advokater: Råd skal passe på borgeres retssikkerhed i kommuner

Advokatrådet foreslår Folketinget at nedsætte et særligt uafhængigt råd, der skal holde øje med kommuners overholdelse af lovgivningen på det sociale område. Socialdemokraterne vil se på forslaget
8. oktober 2015

Alt for mange kommuner overholder ikke borgernes rettigheder på det sociale områder, lyder en advarsel fra Advokatrådet. Derfor opfordrer de nu politikerne til at nedsætte et særligt råd, der skal holde øje med borgeres retssikkerhed i deres møde med landets forvaltninger.

»Der sker en tilsidesættelse af lovgivningen af økonomiske årsager, som går ud over især ressourcesvage borgere som ældre og udsatte børn,« siger Sysette Vinding Kruse, der er forsvarsadvokat og talsmand på det sociale område for Advokatrådet.

Socialordfører for Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil, vil ikke sige hverken ja eller nej til det konkrete forslag om at nedsætte et råd, men er enig i, at det er et stort problem i kommunerne.

»Langt størstedelen af kommunerne kan godt finde ud af at overholde lovgivningen, men i nogle kommuner er der borgere, der kommer så gevaldigt meget i klemme i systemet, at det ikke kan siges tydeligt nok, at det er den største udfordring, der er på socialområdet,« siger hun. Advokater landet over får ifølge Sysette Vinding Kruse henvendelser fra borgere, der får frataget deres rettigheder, mens blandt andet handicaporganisationer råber vagt i gevær, fordi kommuner ikke sikrer deres medlemmers rettigheder.

Rettigheder overholdes ikke

Ifølge Advokatrådet bliver borgeres retssikkerhed tilsidesat af økonomiske hensyn eller fordi lovgivningen på området kan være meget uoverskuelig.

»Det, vi ser, er jo eksempelvis, at folk der er indstillet til førtidspension af en læge pludselig får at vide af kommunen, at de skal gå til en psykiater, for det er nok bare psykisk, dét de fejler. Vi får som advokatråd og som advokater henvendelser fra folk, der simpelthen ikke fatter, hvorfor de ikke får tildelt de rettigheder, de havde eller får frataget dem uden de forstår det,« siger Sysette Vinding Kruse.

Ifølge Advokatrådet bør der oprettes et uafhængigt råd der skal undersøge, hvad der er praksis i kommunerne og kontrollere, at kommunerne overholder lovgivningen på socialområdet.

Enkeltsager styrer

»Hvis man kun ser på enkeltsager, som f.eks. Folketingets Ombudsmand som udgangspunkt gør, så er det svært at se et mønster, men hvis det er sager, man ser i flere kommuner, så kan man finde ud af, om det er praksis, og om den praksis er lovlig,« siger Sysette Vinding Kruse. Hun mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er ressourcer til at lave sådanne undersøgelser i større omfang i Ankestyrelsen, så et uafhængigt råd er tænkt som en retssikkerhedsgaranti for borgerne men også som en vejledning for kommunerne.

Pernille Rosenkrantz-Theil er enig i, at der er brug for, at lovgivningen sættes bedre i system.

»I rigtig mange tilfælde, hvor vi opdager, at en kommune har ændret på lovgivningen, er det fordi en borger skriver en mail til os og siger, at han eller hun har været udsat for noget, og spørger om det virkelig kan passe. Så finder vi ud af, at det faktisk er et mere generelt problem end bare en enkeltsag,« siger hun. Netop at gøre politikere opmærksomme på problemer med overholdelse af lovgivningen i kommunerne vil være noget af det, et råd vil kunne hjælpe med, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Britta Hansen
Anne Eriksen og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Problemet hænger efter min mening sammen med denne beslutning:www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8674

Afskaffelsen af uafhængige klageinstanser medfører i en NPM tid, at vi ser flere og flere "go dag mand økseskaft" afgørelser som tjener systemets interesser i højere grad end de berørte borgeres. Desuden ændrer praksis sig tillige alt efter hvilke vinde der blæser. Vel at mærke uden lovændringer eller skyggen af demokratisk debat.
Det er en ommer!

God dag der ude

Danskerne må forlange en rigtig forfatningsdomstol, der både skal kunne vurdere indkomne klager, og selv tage sager op. Som andre forfatningsdomstole skal den selvsagt ligge over den politiske dimension.

Så er spørgsmålet hvem danskerne skal gå med i dette krav? For hverken de nuværende eller forhenværende regeringsbærende politiske partier vil have stække deres magt, og Dansk Folkeparti vil slet ikke.

Anne Eriksen, Britta Hansen, Peter Hansen, lars abildgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Når man ser på de tilfælde af spekulation med syge og arbejdsløse som gidsler, der kan dokumenteres og læser om regeringens påtænkte forringelser for mennesker på overførselsindkomst - altså mennesker, som enten ikke er fuldt funtionsdygtige, eller som erhvervslivet ikke er interesseret i- og som ikke bare kan ændre deres situation - så, JA TAK!

Flyt alle offentlige ydelser fra kommunen til Staten, så lovgiverne selv kan stå for bøvlet med deres oftere og mere uigennemtænkte hovsa lovgivninger hevet op af hatten, når det er opportunt.
Som det er i dag vasker begge politisk styrede instanser sædvanen tro hænder - kommunen henviser til lovgivningen og politikerne forsvarer sig med at kommunens implementering af lovene ikke er og var hensigten hermed, alt imens intet ændres og kommunerne fortsat tolker lovgivningen derhen at der reelt ikke længere findes et velfærdsydelser til de medborgere som skæbnen ikke er nådig.

Udmærket med rettighedsråd i kommunerne. Rettighedsråd kan være med til at kræve, at love og regler bliver forståelige uden bistand fra advokat.
Advokater må selvfølgeligt gerne deltage i rettighedsråd, men vær opmærksom på, at advokater har deres eget parallel-samfund, advokatsamfundet, der varetager advokaters interesser samt at advokater har monopol på salg af retfærdighed - - -

Peter Sterling

De ekstreme nedskæringer på socialområdet fortsætter og borgeres retssikkerhed er en saga blot i et flertal af kommunnerne.

Læs: "Har Krølle udsigt til at få arbejde", samt de andre artikler som Information har bragt hen over sommeren. http://www.information.dk/540478

Vi plejer at joke med, at man ikke kan gå til socialkontoret for at få hjælp mere, medmindre men har en advokat med. Men sandheden er at de danske advokater ikke forbindes med social empati eller social jura-viden, de er kun til for at tjene penge til sig selv eller til deres rige klienter. De fattige som møder gratis advokathjælp oplever at de få advokater kun er der, for at hente sager til et eller andet advokatfirma, retfærdighed møder man ikke længere i bunden af samfundet.

De ressourcesvage borgere som ældre, udsatte børn og kontanthjælpsmodtagere, kan kun få hjælp hvis man aktiverer de socialhjælpere som har sagt fra overfor kommunnerne, og som derfor er blevet fyret, de kender sociallovene og har hjertet til at kæmpe.

Det der er behov for er et organ, der kan forklare hvad de §§ der står i de love folketinget skal til at vedtage kan bruges og misbruges til. For største part af vore folketingspolitikere ved faktisk ikke hvad det er de vedtager. De kan hverken læse eller forstå den jura de vedtager. De har brug for hjælp.
Det endelige resultat har ofte intet at gøre med de forarbejder der er gjort; intet med de ministersvar på de spørgsmål de få medlemmer der har indsigt i problematikken har stillet.
Derfor er det, at en Pernille Rosenkrantz fortsat påstår, at det er kommunerne der 'implementerer' lovene forkert. Nej Pernille, det gør de ikke. Ankestyrelsen giver dem oftest ret både i sine principafgørelser og i de konkrete afgørelser. Og du ved det Pernille, for jeg har underrettet dig om det og givet dig eksempler på det under valgkampen i foråret.
Nogle enkelte gange lykkes det så - med en stærk partner i ryggen - at gå rettens vej og få ført en sag helt til Højesteret; og så få medhold.
Det sidste tilfælde er sket for nyligt her i september. Her afgjorte Højesteret, at sygedagpenge ikke kan frakendes med tilbagevirkende kraft. 3F har påtaget sig risikoen og ført sagen for et medlem.
Højesteretten afgjorde, at når en truffet afgørelse hjemvises til fornyet sagsbehandling af Ankestyrelsen, så er den nderkendte afgørelse ugyldigt og derfor ikke eksisterende. Et stop af ydelsen kan først indtræffe fra den dato en ny afgørelse er truffet.
Her har Ankestyrelsen ellers som standardbemærkning i sine afgørelser gjort opmærksom, at fornyet sagsbehandling kan føre til samme resultat.
Højesteret har nu fastslået at dette ikke er retstilstanden og ikke har været det siden 2011, hvor den påklagede afgørelse blev truffet. Så der ligger mange forkerte afgørelser og venter på at blive rettet. Men mon det sker?
Jo, et uafhængigt juridisk organ der kan udlægge teksten for beslutningstagerne inden lovteksterne bliver vedtaget kunne gøre gavn. Megen lovsjusk kunne formodentligt undgås samt at vores fra virkeligheden isolerede Christiansborgsamfund var nødt til at vedgå sig sine gerninger frem for at skyde på de lavere rangerende politiske organer.
Hermed ikke sagt at kommunerne altid udlægger lovene til de svageste borgeres bedste, fremfor at beskytte de velbjærgedes pengepunge og kommunekassen mod de evindelige angreb fra de fattige, de svage og dem der har svært ved at klare sig.
Kernevelfærd i Danmark, så som gratis skolegang, gratis uddannelse, gratis sundhedsvæsen (tja!) skal bevares for de velbjærgede, på bekostning af dem der uforskyldt er fattigt i forvejen på grund af sygdom, uheld, ledighed og andre uheldige begivenheder.
For Danmark er jo et kristent land. Dem der har skal gives ..........