Bacheloruddannelsen i jura på Københavns Universitet, der tæller tusindvis af studerende, får alvorlig kritik. Der er meget få timer til vejledning, når de studerende skal lave bachelorprojekt, og den administrative understøttelse af uddannelsen er ikke tilstrækkelig. Og så er der mangel på adgang til det juridiske forskningsmiljø. Det fremgår af en ny afgørelse fra det såkaldte Akkrediteringsråd, som er et statsligt organ, der har til opgave at sikre kvalitet og relevans på de videregående uddannelser i Danmark.
»Bacheloruddannelsen i jura på Københavns Universitet har den meget væsentlige kvalitetsmæssige udfordring, at de studerende har meget begrænset mulighed for adgang til det juridiske forskningsmiljø bag uddannelsen gennem undervisning og vejledning,« skriver rådets formand Per B. Christensen i en kommentar til Information. Han tilføjer: »Det er eksterne undervisere, der står for en meget stor del af kontakten til de studerende, og problemerne skal ses i sammenhæng med en manglende strategi for, hvordan de eksterne undervisere anvendes og integreres i den samlede uddannelse. Selvfølgelig er der meget gode grunde til at inddrage eksterne undervisere, særligt på en uddannelse som jura, der i høj grad er professionsorienteret. Men der er nødt til at være en rimelig balance. Ellers har de studerende reelt ikke den forskningsbaserede uddannelse, som de har krav på på et dansk universitet.«
Stine Jørgensen, der er prodekan for uddannelse ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, siger, at hun tager kritikken alvorligt.
»Historisk har vi en strukturel udfordring: Vi har rigtig mange studerende med et lille forskningsmiljø bag. Det har vi nok ikke har været gode nok til at være strategiske omkring,« siger Stine Jørgensen.
Akkrediteringsrådet kalder det også problematisk, at der er afsat »meget få« vejledningstimer til de jurastuderendes bachelorprojekt. De bachelorstuderende har to timers vejledning, når de skriver bachelorprojektet alene. Derudover er der afsat otte timer til såkaldt klyngevejledning, hvor studerende i hold af 50 personer vejledes. Rådet bemærker desuden, at de studerende oplever »overlap eller modstridende vejledning«, når de bliver vejledt individuelt og i såkaldte klynger.
»Vi vil se på, hvordan vi kan løfte den individuelle faglige vejledning. Det er selvfølgelig også et økonomisk spørgsmål,« siger Stine Jørgensen.
Mangler understøttelse
Der er heller ikke er en »tilstrækkelig administrativ understøttelse« af uddannelsen. I en rapport, som Akkreditteringsrådet baserer sin afgørelse på, står der, at de studerende eksempelvis har oplevet, at deres »obligatoriske fag er blevet placeret, så de tidsmæssigt overlapper, hvilket dog blev rettet«. Det afsnit i rapporten gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen. Videre står der også, at de studerende har rettet kritik: »mod for sent udmeldt pensum, hvilket betyder, at det ikke er muligt for de studerende at indkøbe litteraturen rettidigt«.
Leif Donbæk, der er jurastuderende, har netop afsluttet bacheloruddannelsen på Københavns Universitet, og han genkender kritikken af studieadministrationen.
»Jeg har arbejdet i fire af Danmarks største virksomheder, og jeg har aldrig oplevet så dårlig administration som på jura i København,« siger han og tilføjer: »Det betyder også, at administrationen har et enormt anspændt forhold til de studerende. For er der noget, man kan som jurastuderende, så er det at skrive klager, når man bliver behandlet dårligt.« Han er til gengæld ikke enig i kritikken af, at bacheloruddannelsen ikke er tilstrækkeligt forskningsbaseret.
»Jura er et udpræget praktisk fag. Forskere er ikke pr. definition gode undervisere. Hvis du læser statskundskab, så er den bedste til at formidle en eller anden teori den person, som arbejder med teorien. På jura er den bedste underviser i erstatningsret ikke ham, der forsker i erstatningsret. Det er dommeren i Sø- og Handelsretten eller advokaten, der fører en sag i Højesteret,« siger han.
For Københavns Universitet betyder sagen, at Akkrediteringsrådet har givet bachelordelen af studiet en såkaldt betinget positiv akkreditering.
»Den betingede positive akkreditering er et udtryk for, at der er nogle væsentlige mangler i forhold til uddannelsens kvalitet. Det får de nu en kortere periode til at rette op på, før vi igen vil vurdere, om de studerende får en uddannelse af tilstrækkelig høj kvalitet,« forklarer Akkrediteringsrådets formand Per B. Christensen. Rådet oplyser, at det sker i 14 procent af sagerne, at eksisterende uddannelser og udbud får en betinget positiv akkreditering. Stine Jørgensen fra Københavns Universitet pointerer, at jura er en af de uddannelser, hvor der er lav dimittendarbejdsløshed.
