Læsetid: 4 min.

Begrænset effekt af yderligere forringelse af kontanthjælp

Effekten af at skære betydeligt i kontanthjælpen for at få folk over 30 år i arbejde er ifølge en ny rapport fra overvismændene ikke imponerende. Cepos tror dog stadig på en virkning af besparelserne
Kun nogle få tusinde kontanthjælpsmodtagere over 30 år ville komme i beskæftigelse, hvis deres kontanthjælp blev skåret med 30 procent, konstaterer overvismændene. Arkiv

Tine Sletting

8. oktober 2015

Hvis kontanthjælpsmodtagere over 30 år fik skåret 30 procent af deres månedlige ydelse, ville mellem 3.000 og 5.000 af dem finde et job. Hvorimod resten af de 150.000 bare ville få mindre at leve for, og den effekt imponerer ikke De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd.

»Der er tale om en relativt grov beregning, men den illustrerer, at potentialet for at hæve beskæftigelsen for de over 30-årige kontanthjælpsmodtagere er begrænset selv ved en betydelig ydelsesreduktion,« skriver vismændene i en ny rapport.

Vismændene har undersøgt effekten af den seneste kontanthjælpsreform, der sænkede kontanthjælpen for unge under 25 år med 20 procent og 45 procent for de 25-29-årige. En reform, som nok har øget antallet af beskæftigede i sidstnævnte aldersgruppe med mellem 0,5 og 0,8 procentpoint – hvilket svarer til mellem 1.600 og 2.600 personer – men som ikke vil få den samme effekt for de ældre kontanthjælpsmodtagere.

Det skyldes ifølge vismændene blandt andet, at en reduktion på 30 procent af kontanthjælpen naturligvis ikke rammer lige så hårdt som en reduktion på 45 procent. Desuden er der også »en mindre andel af aldersgruppen, der er jobparate«, skriver vismændene, som også nævner en tredje forskel mellem de to grupper: Hvordan vil personer i 50-års-alderen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse reagere på kravet om, at de skal tage en uddannelse?

Vismændenes undersøgelse viser, at langt de fleste af de tidligere kontanthjælpsmodtagere under 30 år er begyndt på en uddannelse. Ud af de ni procentpoint af de 25-27 årige, som ikke længere er på kontanthjælp, er de seks procent startet på en uddannelse, og kun én procent er kommet i arbejde, mens halvanden procent nu er ’selvforsørgende uden en lønindkomst’. Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, mener, vismændenes rapport bekræfter, at det er en myte, at flere kommer i arbejde ved at sænke ydelserne – her kontanthjælpen.

»Det viser tallene. Og det er interessant, at de netop kommer fra vismændene, som jo tror på den såkaldte udbudsteori. Den sætter de jo heller ikke spørgsmålstegn ved. Men de har været, hvad skal vi sige, så sobre og ærlige, at de har forholdt sig kritisk til tallene, og på den baggrund dokumenterer de, at både den tidligere og nuværende regering har overdrevet effekten,« siger Finn Sørensen, hvis parti som det eneste står uden for aftalen om kontanthjælpsreform fra 2013.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens (V) foreslåede kontanthjælpsloft, der skal sætte en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige, vurderes da også at give 650 ekstra fuldtidsstillinger.

Cepos: Det er det værd

Cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, mener imidlertid, at vismændenes rapport illustrerer behovet for netop at sænke kontanthjælpen for dem, der er over 30 år – og for at gå endnu videre, end beskæftigelsesministeren foreslår. Mads Lundby Hansen henviser samtidig til, at en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed tidligere på året viste, at den danske kontanthjælp er højere end i Sverige, så enlige med børn og par med børn i Danmark har omkring 60 procent mere at gøre godt med.

»Det er rigtigt, at 3.000 til 5.000 ikke er mange ud af i alt 150.000 kontanthjælpsmodtagere. Men her er jeg faktisk mere optimistisk angående effekten. Jeg har svært ved at tro, at så mange kontanthjælpsmodtagere er så lidt jobparate. Der er ikke noget, som får mig til at konkludere, at det ikke hjælper noget at gennemføre en kontanthjælpsreform. Vismændene dokumenterer, at der vil være en effekt: Hvis man kan få mellem 3.000 og 5.000 i arbejde, så skal man gøre det,« siger cheføkonomen.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ønsker ikke at svare på, om det er det værd at få så få mennesker i arbejde.

»Sådan noget siger vi ikke. Vi siger ikke: Alt taget i betragtning er det et godt eller dårligt forslag. Det vil være for meget politik. Der er en fordelingsmæssig konsekvens af en sådan sænkning af kontanthjælpen, og hvad man kan kalde en effektivitetsmæssig konsekvens, som i høj grad er den højere beskæftigelse. De to ting kan siges at trække i hver sin retning, i hvert fald hvis du er bekymret for en ulige indkomstfordeling. Og hver gang der er et sådant spænd, så siger vi, at det i sidste instans er en politisk afvejning. Men vi kan bidrage med at kvantificere den afvejning: Hvis du er villig til at lave en gennemsnitlig beskæring af kontanthjælpen med 30 procent for de over 30-årige – og jobparate – kontanthjælpsmodtagere, så er beskæftigelsesgevinsten mellem 3.000 og 5.000. Så kan politikerne vurdere, om det så er prisen værd.«

– Men når I bruger udtrykket ’en begrænset effekt’, så er det vel et ladet ord?

»Ja, det har en vis valør. Det er jeg enig i. Men det er lidt i forhold til, hvad du ser det i forhold til. Det, vi strengt talt mener, er, at hvis man tror, at man kan flytte store dele af de i alt 150.000 kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, så er 3.000 til 5.000 trods alt begrænset. Men det vil kun ramme de jobparate, eller 27.000, og så kan man måske sige, at det er en forholdsvis stor effekt. Så vi er ikke så meget for at sige, om det er stort eller småt, men i forhold til den samlede masse af kontanthjælpsmodtagere så flytter du altså ikke titusindvis af dem ind på arbejdsmarkedet. Så i den forstand er det begrænset, og det ord vil vi godt stå ved.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Igen ikke et ord om, hvor mange jobs og hvilke, der er til rådighed for disse, ret beset svage mennesker.

Godt nok er jeg ikke en selverklæret "chef" økonom, der af uransagelige grunde, i tide og mest i utide, får lejlighed til at fremføre neoliberal propaganda i alverdens medier, men netop disse afgørende parametre er vel ligesom selve forudsætningen for al videre diskussion omkring at få mennesker i arbejde.

Hvis nu regnedrengene satte kontanthjælpen ned til 1000 kr. ville arbejdsløsheden i teorien jo blive afskaffet? Nej vel - teorien holder jo ikke en meter, for jobbene til denne gruppe findes ganske enkelt ikke mere. Maskiner og teknologi har overflødiggjort ufaglært arbejdskraft, hvilket vel også var meningen med den teknologiske udvikling, vi har været igennem de sidste 35 år, en udvikling der gjorde, at vi alle kunne blive rigere og samtidig få noget mere fritid, men den lille detalje har heller ikke fået plads i regnestykket...

Vi har ikke brug for luftig ultraliberal økonomisk propaganda - det er ganske enkelt fakta og realisme der mangler.

Politikerne har helt enkelt nu opgivet at skabe jobs, især til denne gruppe og går nu målrettet efter at gøre de svageste borgere skyldige og ansvarlige for et offentligt og kapitalistisk system, der for begges vedkommende er ude af kontrol. Primært fordi man fra politisk hold, ukritisk har lyttet til "chef" økonomens og ligesindedes tågesnak igennem årtier, der bevidst har haft til hensigt, at øget skellet mellen rig og fattig, hvilket er lykkes over al forventning...

Det er derfor absolut meningsløst, at vi stadig skal bruge vores stadig dyrebare (fri)tid på, at høre ekkoet fra hulheden fra disse udslidte og pænt sagt, skæve tønder.

Gid dog nogle ansvarlige medier snart krævede nogle ædruelige svar eller også slukkede for mikrofonen!

Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Torben Arendal, Michal Bagger, Calle Hansen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Lene Kruhoffer, Tor Brandt, Peter Marckwardt, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Ivan Breinholt Leth, kjeld jensen, Keld Albrektsen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Bill Atkins, lars abildgaard og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard taler lige nu på tv2 om at "kontanthjælpsmodtagerne - også de syge og uarbejdsdygtige - får en gevinst", at "vi skylder at hjælp dem", og "vi hjælper dem, der er parkeret på den midlertidige ydelse kontanthjælp ved at sænke kontanthjælpsydelsen". Fhv. Arbejdsgiverformand Jørn Neergaard er meget uhyggelig. Husk Socialdemokratiet holder hånden under denne mindretalsregering ...gad vide hvad regeringen har på Socialdemokratiets top.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Erik Jensen , Rune Rasmussen, Peter Marckwardt, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, kjeld jensen, Carsten Mortensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jamen så lad os da tage alle pengene fra os alle.....så får vi alle jo arbejde, - og vupti, ingen krise!

Anne Eriksen, Torben Arendal, Flemming Berger, Calle Hansen, Erik Jensen , Lene Kruhoffer, Rune Rasmussen, Peter Hansen, lars abildgaard, Bill Atkins og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvilken krise?

Der er fuld fart på indtjeningen, det er uligheden der uddybes, men ellers går det godt, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked og der betale næsten ikke skat mere (for de rige), de fattige og udsatte skal bare være sultne nok, så arbejder de fattige og udsatte på globaliseringens konkurrencedygtige løn og arbejdsvilkår 'working poor' uden mere brok, for med den usunde mad de fattige og udsatte får råd til og den manglende tandpleje mm. vil fastholde de fattige og udsatte i den profitable situation og fattigdom og udsathed bliver arvelig, det er et hamster hjul med gode penge i, det går ufatteligt godt!

Det er økonomisk apartheid, efter amerikansk og britisk forbillede, der sikre fede tider for de rige.

Anne Eriksen, Torben Arendal, Tor Brandt, lars abildgaard og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Staten er vores største løntrykker. Hjemmeboende unge, som ikke kan skaffe sig en bolig, må arbejde for ca. 30 kr i timen. Det kaldes dog ikke arbejde, men praktik.

Unge på bistandshjælp er efterhånden villige til at tage et meget ringe lønnet arbejde, hvilket går ud over ældre ansatte, som hidtil havde dette arbejde til en højere løn. Så må de ældres ydelser sættes ned for at motivere dem til at tage et ringere lønnet arbejde, osv.

Vi er på vej mod bunden, bortset fra de dygtige, som fortjener en tårnhøj løn og stadig har råd til at flyve til London for at købe et par nye sko til 2000 kr.

De fattige, dem gider vi sgu ikke, vel Poul? Nej Frits, de kan da bare tage et arbejde, men det gider de sgu ikke, vel? Nej, det er rigtigt du, de er sgu så dumme, skål Poul!

Anne Eriksen, Torben Arendal, Calle Hansen, Lene Kruhoffer, Tor Brandt, Peter Hansen, lars abildgaard, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

Det handler om prioritering. Og jeg synes der er brug for at den nødvendige omsorg over for landets borgere, som uforvarent er kommet i denne situation, bliver prioriteret. Der kunne tages penge mange steder fra, f.eks. nye krigsfly, skattelettelser til de som har så rigeligt i forvejen, diverse 'pakker' til erhvervslivet, hver gang de har snydt og bedraget, så de alligevel reddes, store eftervederlag og dobbeltpensioner til politikere - osv, osv.

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Peter Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Hver gang ,jeg hører om hvordan regeringen med mediernes stiltiende velsignelse endnu engang mobber og straffer de arbejdsløse, kommer jeg til at tænke på at autoritære forældre i 50'serne som havde for vane altid at sige til deres børn , at det skam var for deres egen skyld, inden afstraffede dem rent fysik.

Det er helt sygt,for bolden har jo hele tiden ligget på politikerne banehalvdel.
Det er jo deres opgave at skabe de job, som tydeligvis mangler. Men de ansvar vil de ikke tage på selv. men mobbe, det vil de gerne.

Det er i den grad en proportionsforvrængning.

Anne Schøtt, lars abildgaard, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Keld Albrektsen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Hvad skal der ske med alle de jobkonsulenter og sagsbehandlere, der vil miste deres arbejde, hvis alle de arbejdsløse kommer i arbejde?

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Erik Jensen , Tor Brandt og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hørte på DR2 en venstre politiker sige, "at havde man været ledig i mere end 2 år, så var der jo ikke nogen, der ville ansætte en!" Så er det jo mærkeligt, at man forventer, at mennesker, der er gledet ud af systemet eller har været på kontanthjælp i mange år, bare kan gå ud og skaffe sig et arbejde! Men udtalelsen tyder jo på, at Venstre godt ved, at "det ikke bare er sådan!" Man kunne også spørge sig selv, hvorfor politikerne mener at det er i orden, at bruge milliarder på et nytteløst Jobcenter system, der kun fungerer som kontrol. Jeg har endnu til gode, at høre om nogen, der rent faktisk har fået anvist et stykke arbejde!

lars abildgaard, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg syntes det er interessant, at hverken de liberale eller neo-liberale påtaler, at økonomisk stigmatisering og marginalisering af udsatte borgere, vil øge såvel højerradikalisering og religiøs radikalisering, det er lig med mindre integration.

Joacim B. Olsen, markerede folketingets åbningsdebat med at kræve kontanthjælpen sænket for børnefamilier fordi den lå betænkeligt tæt på rådighedsbeløbet for de lavtlønnede på overenskomstløn - ikke fordi han er "ond" som han understregede.

...jeg tror ikke der er mange på lavesteløn, der ser skævt til børnefamilier på kontanthjælp - og jeg tror mange lavtlønnede vil betakke sig for at blive taget til indtægt for Joacim B. Olsens jagt på de økonomisk dårligst stillede her i landet.

lars abildgaard, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Mads kjærgård

En forklaring på teorien bag kunne være at man med kontrolindsatsen "jobcenter" gør det muligt at gøre livet så frygteligt for de arbejdsløse, at de der befinder sig i lønnede arbejde, herved teoretiske set skabe en større velvillighed til at acceptere en forringelse både på løn og arbejdsvilkår.

Formålet med at gøre modtagerne så fattige som muligt, er formentligt et ønske om at skabe et desperat segment (ders økonomi kan jo ikke løbe rundt), at segmentet i teorien herved bliver villig til at tage et hvilket som helst arbejde, uanset løn og arbejdsvilkår. Det sidste vil ifølge en sådan (ondsindet teori) inddirekte betyde at folket i arbejde med tiden, vil acceptere lønnedgang på lønnedgang samt forringede arbejdsvilkår.

problemet med teorien er blot den, at de arbejdløse kunne kan presse de grupper de er i "konkurrence" med, eftersom disse gruppers arbejde mindskes over de kommende år, bliver pressions effekten nok yderst minimal. Et andet problem med teorien er at selv dette lønpres, nok næppe vil have den store effekt, når man ser på mængden af ikke arbejdsmarkedsparate og mængden af langtidsledige.

resultatet bliver derved først og fremmest en stor og meget fattig gruppe arbejdsløse, som så må supplere deres indkomst på anden vis.

Philip B. Johnsen

Mikkel Nielsen
Lønnedgang får ikke folk ud af fattigdom fra kontanthjælp, men trods alt, skaber det nogle arbejdspladser og muligvis en lille skattelettelse, kan de liberale og neo-liberale enes om til de fattige, der for fortsat at være konkurrencedygtige, vil forblive 'working poor'.

Se på fakta fra Storbritanien, der oplever flere kommer i arbejde som 'working poor' i 2015:

Behovet for fødevarebanker er eksploderet under den nuværende regering.
I 2010 blev der delt hjælp ud til 40.000 personer.

I 2013-14 var antallet steget til 900.000, og i det forløbne år over 1 million. Tallet viser antal uddelte portioner mad ca. 50 procent er folk, der vender tilbage flere gange 83 pct. angiver ændringer i offentlig hjælp som årsag til, at de må bruge fødevarebanker.

I 2014 voksede den britiske økonomi med 2,8 pct. Det er den højeste vækst siden 2006.

Mikkel Nielsen

Lønnedgang får ikke folk ud af fattigdom fra kontanthjælp

Nej, men det er vel reelt heller ikke formålet. Formålet med tiltagene er at lønudgiftniveauet skal dale, dette prøves lykkedes ved at gøre arbejdsløse folk fattigere og gøre livet så lidelsesfuldt muligt så ingen ønsker at ender der og herved skabe pression på lønniveauet.

Det handler på ingen måder om at få folk i arbejde, men om at skabe en velvillige og desperat skare af mennesker der er villig til at arbejde under de vilkår markedet diktere og herved skabe en større profit for virksomheden.

jeg kunne godt tænke mig at se videnskabelige evidens for tesen om at laver løn = flere arbejdspladser. Evidens hvor den øgede beskæftigelse ikke kan forklares af eller stærk influeret af andre faktore.

Jeg venter med spænding

Mads Kjærgård, Anne Eriksen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad kontanthjælp handler om er, at folk har et udkomme, de kan leve af, selvom deres arbejdskraft ikke efterspørges.

Torben Arendal, peter fonnesbech, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mikkel Nielsen
Det behøver du ikke lede efter, ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for tekstilprodukter produceret i Danmark, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn, nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, men det er selvfølgelig de fattiges skyld, det er det altid, de kan bare tage sig sammen, hvis de ikke gør det, så flytter produktionen igen.

Laver løn = flere arbejdspladser men 'working poor', arbejdspladser for mennesker der sender deres børn i skole sultne og uden tøj, der kan holde dem varme om vinteren, tilstande som alle kender til i Storbritannien, der er selvfølgelig altid andre faktorer og interesser med i spillet, ikke mindst politiske, for at være 100 procent klar til at plutokratiet kan høste frugterne, med indførsel af den kommende frihandelsaftale TTIP selvfølgelig er der andre faktorer i spil.

Jørn Petersen

måden at behandle de dårligst stillede i danmark på, ved at straffe dem økonomisk og beskylde dem for nasseri og dovenskab, for at få dem til at søge arbejde, der ikke er der, bunder i en holdning om at sådan behandles man selv og se hvordan det går.!!

det er muligt man får nogle få til at rejse sig og adaptere hadet og falde på knæ for de neo liberale, de skal nok få et lavtlønsjob som almisse.

man kan frygte at opgøret med mennesker af den karakter i den sidste ende vil betyde at gode mennesker bliver nødt til at gribe til magt over for dem.

Mikkel Nielsen

Det behøver du ikke lede efter, ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for tekstilprodukter produceret i Danmark, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn, nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, men det er selvfølgelig de fattiges skyld, det er det altid, de kan bare tage sig sammen, hvis de ikke gør det, så flytter produktionen igen

Det du her skriver om er udflytning af arbejdspladser og ikke eksponentielt stigende antal arbejdspladser i kræft af laver løn. Så det der sker en udflytning fordi der er en økonomisk gevinst i kraft af lavere løn, på trods af højere udgiftsposter på anden konto (især transport).

Laver løn = flere arbejdspladser men 'working poor', arbejdspladser for mennesker der sender deres børn i skole sultne og uden tøj, der kan holde dem varme om vinteren, tilstande som alle kender til i Storbritannien, der er selvfølgelig altid andre faktorer og interesser med i spillet, ikke mindst politiske, for at være 100 procent klar til at plutokratiet kan høste frugterne, med indførsel af den kommende frihandelsaftale TTIP selvfølgelig er der andre faktorer i spil.

Der er ikke skyggen af videnskabelig evidens for at den tese rent faktisk har udmøntet sig i den virkelige verden. Hvad der er belæg for er at den 1% er blevet rigere og skelet mellem disse og bunden og middelklassen er blevet større over de senere år. Dette var næppe sket hvis mængden af arbejdspladser åd en stor del af gevinsten ved løn besparelser op.

Det er ikke en gratis omgang at producere i Indien, Kina eller andre lande, der skal en investering til, nye samarbejdspartnere, evt. investeringer i infrastruktur mm. til og fra fabrikken, samt øget udgifter til transport. Dvs. besparelsen skal kunne håndtere de nye og øgede udgifter, det har så vist sig ikke altid at være tilfældet.

Philip B. Johnsen

Mikkel Nielsen
Du skriver:
"Det du her skriver om er udflytning af arbejdspladser og ikke eksponentielt stigende antal arbejdspladser i kræft af laver løn. Så det der sker en udflytning fordi der er en økonomisk gevinst i kraft af lavere løn, på trods af højere udgiftsposter på anden konto (især transport)."

Vrøvl du bekræfter det jeg skriver, selv lang transport kan ikke ændre på, det er lønsomt at underbetale arbejdskraft læs: at holde slaver.

Du skriver:
"Der er ikke skyggen af videnskabelig evidens for at den tese rent faktisk har udmøntet sig i den virkelige verden. Hvad der er belæg for er at den 1% er blevet rigere og skelet mellem disse og bunden og middelklassen er blevet større over de senere år. Dette var næppe sket hvis mængden af arbejdspladser åd en stor del af gevinsten ved løn besparelser op.
Det er ikke en gratis omgang at producere i Indien, Kina eller andre lande, der skal en investering til, nye samarbejdspartnere, evt. investeringer i infrastruktur mm. til og fra fabrikken, samt øget udgifter til transport. Dvs. besparelsen skal kunne håndtere de nye og øgede udgifter, det har så vist sig ikke altid at være tilfældet."

Det samme nonsens, du bekræfter igen det jeg skriver, selv lang transport kan ikke ændre på, nu også med nye og øgede udgifter, investering til, nye samarbejdspartnere, evt. investeringer i infrastruktur mm.

'Det er lønsomt at underbetale arbejdskraft læs: at holde slaver.'

Steffen Gliese

Det er fup! Man kan ikke beregne, hvordan folk i realiteten vil handle, hvad de vil få af muligheder etc. etc. Statistiske beregninger har ingen realitetsværdi og SLET ikke nogen forudsigelseskraft, det ville kræve overnaturlige evner.

Efter at have overværet en times debat om dagpenge kan man kun ryste kraftigt på hovedet over tendensen til mangelen på individuelle hensyn/ tiltag.
At se Joacim B. Olsen fremføre det evindelige kvad om at færre penge giver job, tilfører en kvalmegrænse, der kun kan lettes ved at manden selv prøver at være i denne situation.

Der er brug for stærk opmærksomhed om løsningen af dagpengeproblemet, som efterhånden er gået fra at være en selvbetalt forsikring til at være en offentlig udnyttelse.
Igen - løntilskud skal afsluttes og jobcentrene ligeså - det går sikkert lige op med beskæftigelsen.

Mads Kjærgård

Det afgørende er vel, at man bliver kontanthjælpsmodtager fordi man ikke kan finde et job. Så Johanne vs beskæftigelsesministeren på tv og det undrer mig, at hun ikke spurgte ham, hvor jobbene skal komme fra? Det er jo ikke et valg på den led. For øvrigt er der gamle undersøgelser der viser, at lande med et stabilt og godt socialt system, der kommer folk hurtigere i arbejde end omvendt! Jeg kan kun erklære mig enig i, at hensigten er at dels ramme lønningerne og dels ramme fagforeningerne. Hvem gider være medlem efterhånden? Det er for øvrigt en generel misforståelse, at det kun er ufaglærte der er ledige, der er masser med en faguddannelse, der er røget ud af dagpengesystemet, folk med helt op til 30 års erhvervserfaring, hvorfor skulle de lige pludselig finde ud af, at de ikke gider arbejde? Nå det er nogle spørgsmål som jeg ville ønske Johanne havde tager op, men hun lider åbenbart også under den vrangforestilling om at kontanthjælpsmodtager er mennesker uden uddannelse og kvalifikationer!

Mads Kjærgård

For øvrigt kunne man jo fjerne sociale ydelser og dagpenge helt, så ville alle jo komme i arbejde if. regeringens logik. Når de ikke gør det, så tyder det på, at de godt ved, det ikke virker. Hmmm "han er faldet og ligger ned, lad os sparke ham, så han bliver nødt til at rejse sig, det er jo noget svineri ikke at hjælpe!" Hvem sagde "Newspeak?"

Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Erik Jensen , Torben Arendal, peter fonnesbech og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Færre penge eller flere arbejdsløse giver ikke flere job. Flere job giver derimod flere hænder på arbejdsmarkedet: Når der er arbejde, er der folk, der vil tage det. Der er ingen logik i at tro, at arbejde opstår som følge af ledige hænder: hvor skulle det komme fra?

Bill Atkins, Erik Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Tak til Mads Kjærsgaard for dette ganske sigende billede af nutidens socialsystem;

"Hmmm, han er faldet og ligger ned. Lad os sparke til ham, så han bliver nødt til at rejse sig - det er jo noget svineri ikke at hjælpe!"

Kære Informationen, Det er lidt trist og en kende uprofessionelt at bringe forkert information videre. Den Svenske kontanthjælp er på line med den danske. Rockwool fonden har kun kigget på den rå kontanthjælp, men Svenske kontanthjælpsmodtagere får deres fasteudgifter feks bolig og medicin betalt og får så de andre penge oveni. Dvs de faktisk ofte har flere penge til mad og fornøjelser ol end Danske kontanthjælpsmodtagere. Jeg synes at det er på sin plads at undersøge igennem skrive en artikel om denne fejlagtigt konklusion, som bla JBO fra LA klamre sig til. Dette er slået fadt bla via et stort universitets projekr og har da også været vist i Detektor. En anden ting der er vigtig er at Svenskerne aldrig kunne drømme om at placere syge på kontanthjælp, noget der sker meget ofte her I landet - jeg tager om rigtig kontanthjælp, ikke syge kontanthjælp her. Derfor er omkring 64% uarbejdsdygtige pga sygdom på rigtig kontanthjælp her i landet. Det er en trist ting. Jeg håber at I vil rette 'fejlen' Mvh Maria