Læsetid: 5 min.

Danmark er milevidt fra at nå FN’s ulighedsmål

Forskellen mellem rig og fattig vokser fortsat i Danmark, og vi er meget langt fra at opfylde FN’s nye ulighedsmål, som verdens ledere vedtog for tre uger siden. Samtidig øger regeringens politik uligheden
Uligheden i Danmark stiger, og den højrere middelklasse klumper sig sammen i velhaverghettoer. Det udfordrer sammenhængskraften i samfundet, mener AE-Rådet.

Uligheden i Danmark stiger, og den højrere middelklasse klumper sig sammen i velhaverghettoer. Det udfordrer sammenhængskraften i samfundet, mener AE-Rådet.

Tor Birk Trads

19. oktober 2015

Fra 2003 til 2013 er den rigeste tiendedel af danskerne blevet 29 procent rigere, mens den fattigste tiendedel er blevet én procent fattigere. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallene kommer blot tre uger efter, at verdens ledere i New York vedtog FN’s nye udviklingsmål. De forpligter blandt andet landene til at mindske uligheden, så de fattigste 40 procent i de enkelte medlemslande får en større indkomstfremgang end befolkningen som helhed. Men i Danmark skal man helt tilbage til 1985 for at finde et år, hvor det var tilfældet. Siden 2010 er indkomsten for de 40 procent, der tjener mindst, faktisk faldet, fortæller Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»De 40 procent med den laveste indkomst har oplevet et fald. Det er en rigtig stor gruppe, som ikke kun er kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, men også personer med de laveste lønninger på arbejdsmarkedet,« siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sad selv på FN’s talerstol, da de 17 nye udviklingsmål blev vedtaget den 25. september.

»Vores lederskab og retning er påkrævet,« sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen i New York. »Vi må sikre os, at vi lever op til vores faste, fælles tilsagn. Danmark er klar til at gøre sin del.«

Mere ulighed på vej

Men når det kommer til målsætningen om at begrænse uligheden, trækker den danske regerings politik i den forkerte retning. Siden sin tiltrædelse har V-regeringen indført en særlig lav ydelse til flygtninge og familiesammenførte og fremlagt et forslag til et loft over kontanthjælpen – begge dele sænker indkomsten for de fattigste. Samtidig har regeringen bebudet en lettelse af topskatten, som omvendt hæver den disponible indkomst for de rigeste.

En sådan politik stemmer dårligt overens med FN-målene, mener seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen: »Hvis Danmark ikke lever op til de her værdier, som i høj grad er skandinaviske værdier, bliver det lettere for andre lande at sige: ’Hvorfor skal vi så leve op til målene?’ Det svækker effekten af udviklingsmålene,« siger han.

Det har heller aldrig været meningen med de nye FN-mål, at landene kunne vælge og vrage imellem dem, forklarer han. De 17 mål er en samlet pakke.

»Det står højt, klart og tydeligt i målene, at de gælder for alle lande, og at man ikke bare kan plukke nogle mål ud og så sige, at de andre rager os en papand. Det holder ikke en millimeter,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Ishøj og OECD

De seneste 30 år er uligheden i Danmark vokset støt. Den tog for alvor fart under højkonjunkturen i 00’erne, og selv om finanskrisen i 2007 og 2008 gav ulighedskurven et lille knæk – fordi de rigeste blev særlig hårdt ramt af aktie- og boligmarkedets kollaps – ligger uligheden nu igen på samme niveau som før krisen.

Hvis forskellen på top og bund forsætter med at vokse, kan det ændre Danmark, mener Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere analyser har allerede påvist, at danskerne lever mere og mere opdelt, og at den højere middelklasse klumper sig sammen i velhaverghettoer omkring København og Aarhus.

»Et barn, der vokser op i en kontanthjælpsfamilie i Ishøj, har ret lidt tilfælles med et barn, der vokser op i den højere middelklasse i Gentofte. Det udfordrer sammenhængskraften og fællesskabet i samfundet, og fællesskabsfølelsen er afgørende for at opretholde en velfærdsstat,« siger Jonas Schytz Juul.

Han peger desuden på, at ulighed skader den økonomiske vækst; noget både OECD og IMF har påpeget i rapporter hen over sommeren. Lige lande udnytter befolkningens talenter bedre, fordi de har en større social mobilitet, ligesom de investerer mere i fælles goder som uddannelse og infrastruktur og har mindre korruption og ustabilitet.

Behov for mere uddannelse

På trods af at forskellen mellem top og bund er steget gennem en årrække, ved forskerne forbavsende lidt om, hvad udviklingen skyldes, fortæller Jakob Egholt Søgaard, der forsker i ulighed på Københavns Universitet.

»Uligheden i arbejdsindkomsten er uændret siden 1990, så den stigende ulighed skyldes ikke, at lønningerne bliver mere spredte,« fortæller han.

»Vi ved ikke, hvorfor uligheden stiger, men det ser ud til at være en stigningen i kapitalindkomster som aktier og bolig, der driver stigningen.«

Både Jakob Egholt Søgaard og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at mere uddannelse er vejen til mindre ulighed – selv om en satsning på uddannelse på kort sigt vil få ulighed til at stige, fordi andelen af studerende i befolkningen vil vokse. Særligt de laveste indkomstgrupper har behov for et uddannelsesløft.

»I Danmark er der knap 12.000 unge, der som 25-årige stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse. Størstedelen af disse kommer fra de socialt dårligst stillede familier. Det er vigtigt, at vi ikke ’taber’ unge efter folkeskolen,« skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sin nye analyse.

En mere lige verden

FN’s nye udviklingsmål for ulighed indeholder både en ambition om at mindske uligheden internt i medlemslandene og uligheden mellem medlemslandene. Men de to ting kan ofte være hinandens modsætninger.

Flytter man eksempelvis en fabrik fra Danmark til Vietnam, vil det sandsynligvis øge uligheden i Danmark, fordi fabriksarbejderne bliver fyret, og aktionærerne tjener flere penge. Men udflytningen vil samtidig reducere uligheden i Vietnam, fordi lønningerne på den nye fabrik er højere end lønnen i de vietnamesiske rismarker. Uligheden øges altså internt i Danmark, men mindskes mellem Danmark og Vietnam.

»Det er grundlæggende det, der er sket i Kina de senere år. Uligheden i verden er faldet, fordi Kina i dag producerer en masse varer, som tidligere blev produceret i Vesten,« siger Jakob Egholt Søgaard.

Selv om den økonomiske ulighed vokser over store dele af verden, er verden som helhed blevet mere lige de senere år, i takt med at fattige lande som Kina, Indien og Brasilien har haft økonomisk fremgang.

Mellem 1981 og 2008 skønnes andelen af kinesere, der lever for under 1,25 dollar om dagen, at være faldet fra 85 til 13 procent, hvilket betyder, at 600 millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom. Det har fået den samlede ulighed i verden til at falde.

Det betyder dog ikke, at verdens formuer er blevet jævnt fordelt. Tirsdag i sidste uge rundede den globale ulighed en skarpt hjørne, da den schweiziske bank Credit Suisse fremlagde en beregning, som viste, at én procent af klodens indbyggere nu ejer halvdelen af alle verdens rigdomme.

I Danmark råder de rigeste 10 procent over en femtedel af den samlede indkomst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
Dorte Sørensen, Ejvind Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Petersen

hvor mange danskere mon er trætte af at høre at udlandets standarder skal være danskernes også.

danskerne har fået deres identitet udvisket, fælleskaberne som kittede vores land sammen er slagtet og det fortsætter.

lakajerne udfører ukritisk de opgaver de får fra politisk hold uden at løfte en finger eller have en eneste indsigelse mod den førte hånd ( dagpengekommision, tibet) listen er lang og grim.

hvad gør danskerne, de tænder for fjernsynet og lader løgnene og hjernevasken fortsætte.

Preben Haagensen, Mads Berg, Kim Houmøller, Michael Sørensen, Michal Bagger, Wilhelm May, Benta Victoria Gunnlögsson, Jacob Jensen, Carsten Mortensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Til gengæld kommer vi tættere og tættere på kapitalens og erhvervslivets mål om lavest mulige produktionsomkostninger og højest muligt forbrug.

Benta Victoria Gunnlögsson, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Regeringens målsætning er, at der skal være større ulighed. Dermed får vi slavelignende forhold igen.

Benta Victoria Gunnlögsson, Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

@ Jørn Petersen.

Måske har du ret, men det er svært at afgøre, når du ikke er konkret.

Men omkring ulighed i samfundene er det i hvert fald 3 år siden, at OECD advarede landene mod at skabe ulighed. Da gjorde man det krystalklart, at de lande med størst succes omkring økonomisk aktivitet, var de lande med størst lighed mellem samfundsgrupperne.

Så det er i hvert fald ikke alle "udenlandske standarder", der er problemet i dansk politik, for det er alle de lobbyvirksomheder og pr-bureauer som de bedrestillede grupper har råd til at have. Derfor bør alle i Danmark med lavere indkomster slutte sig sammen i en bred forening, og forlange velovervejede og realistiske krav til politikerne. Og man kan da starte med favorisering af husejerne, for husejernes rentefradrag og tilskud til renovering betales jo af alle i Danmark.

Preben Haagensen, Michael Sørensen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Det er et meget interessant spørgsmål hvad der er den vigtigste drivkraft i de stigende indkomstforskelle i den vestlige verden. Den teknologiske udvikling, globaliseringen og en ændret økonomisk politik med fokus på andre forhold end tidligere er de tre hovedårsager der ofte nævnes, men der er vist ikke synderlig enighed om hvad der er det afgørende - som Jakob Søgaard også beretter. Det er jo også muligt at der er tale om en blanding af de forskellige forhold.

Jørn Petersen

Gert Romme

Det giver ingen mening længere at indgå i diskussionen på magtens og lakajernes præmisser, det har alle gjort og fundet ud af er nyttesløst, det ændrer intet.

Så det er meget konkret at pege direkte på de ødelæggelser som er med til at forpeste tilværelsen for rigtig mange danskere.

Janus Agerbo, Mads Berg, Michael Sørensen, Jacob Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Gælden i danskernes ejendomme er vokset voldsomt siden 2008, det kan nok holde lønnen i ro og lære lønmodtagerne at holde munden lukket - TV sørger for resten.

Janus Agerbo, Preben Haagensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Vores politiske elite lyver så snart de åbner munden. De kan efterhånden slet ikke andet, og de gør det helt uden det mindste spor af ubehag.

Det eneste vi kan regne med, det eneste vi forventer er, at vi ikke kan stole på hvad de siger.

Hvad kan man dog nogensinde bruge det til?

Janus Agerbo, Flemming Berger og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så vidt jeg har hørt både den siddende regering,
ønsker de ikke andet en at Danmark ikke stikker for meget ud.
Danmark og danskerne skal ikke være bedst til klima, til lige muligheder, til energiomstilling, til EUmål eller andet.
Landet skal være med i alle konkurrencer, som andre har udstukket rammerne for, men vi skal ikke gøre nogle selvstændige tanker om noget. Vi er nemlig bange for at blive til opsigt og/eller til grin.

På det jævne, på det jævne, det tjener os bedst.

Janus Agerbo, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Essensen i det der står i artiklen er, at den stigende ulighed skyldes de store og stigende kapitalindkomster! Kort sagt, så betyder det, at BNP som mål for samfundets rigdom er meningsløs, hvis det ikke inkluderer en opgørelse af ratioen mellem løn- og kapitalindkomster! -Det viser udviklingen i USA meget tydeligt, hvor USA gennem mange år har haft højere vækst i BNP end Europa, men hvor lønningerne ikke er steget, men faldet, gennem perioden, fordi hele BNP væksten skyldes de meget store kapitalindkomster! Derfor eksploderer uligheden!

Janus Agerbo, Preben Haagensen, Flemming Berger, Thomas Barfod, Rolf Andersen, Trond Meiring og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

@ Jørn Petersen,

Nu ved jeg selvfølgelig ikke meget om "magten lakajer og deres præmisser".

Men hvis du mener, at disse "lakajer" er udenlandske, og at Danmark kan i øvrigt klare sig bedre uden udenlandske relationer, tror jeg du tager meget fejl.

Danmark har ganske få råvarer, faktisk består de primære produkter kun af landbrugsprodukter, fiskeriprodukter samt lidt energiproduktion. Danmark er nødt til at skaffe sig de nødvendige råvarer, og derfor sker 87% af al handel i Danmark i forhold til udlandet, og kun 13% internt i landet. F.eks. USA er så stort, at man selv har de væsentligste råvarer, så kun 8% sker i forhold til udlandet.

Handel med udlandet er i princippet byttehandel, man bytter sine varer for penge, og bruger pengene til andet køb. Og hvis Danmark isolerer sig, og jeg sammenligner ikke med Nordkorea, vil den danske valuta gradvis forringes, og det betyder, at man gradvis får mindre og mindre i udlandet for en dansk valutaenhed.

Derfor har Danmark brug for udlandet, - det modsatte er desværre ikke aktuelt. Og hvis man forestiller sig, at EU over tid kan blive et ægte indre marked, vil det løse en række problemer, da EU ligesom USA tilsammen rummer råvarer over en bred front.

Så kan du fremfører, at Danmark på denne måde bliver og er delvis afhængig af en række "magtens lakajer". Og det kan være korrekt, men det er ikke de internationale organisationer som FN og EU, der er problemet, det er de politikere, der lader lobbyister og den bagved liggende storkapital tage magten. Men hvis vi er mange nok, kan dette også løses, og det kan det bl.a. ved at være mere kritiske med, hvem man stemmer på.

Børge Rahbech Jensen

"»Vi ved ikke, hvorfor uligheden stiger, men det ser ud til at være en stigningen i kapitalindkomster som aktier og bolig, der driver stigningen.«"

Hvilke kapitalindkomster fra bolig? Det er forhåbentlig ikke de fiktive "lejeværdi af egen bolig" eller tilsvarende, som beskattes uden at blive udbetalt. Det kan næsten kun være udlejeres lejeindtægter.

"Flere analyser har allerede påvist, at danskerne lever mere og mere opdelt, og at den højere middelklasse klumper sig sammen i velhaverghettoer omkring København og Aarhus."

Hvad har det med sagen at gøre? Jeg læser kun teoretiske betragtninger, som minder mere om udpluk fra lærebøger end erfaringer fra og observationer i det omgivne samfund. Med andre ord giver artiklen mig en følelse af, at de, der udtaler sig, ikke opfatter sig selv som borgere i det samfund, de udtaler sig om. En uheldig konsekvens af den akademiske distance er, at de, der udtaler sig, ikke forholder sig til, om de selv bidrager til den øgede ulighed, men tværtimod i andre sammenhænge kan argumentere for, at netop deres uddannelser har en stor værdi, som skal afspejles i deres lønniveau.

"»Et barn, der vokser op i en kontanthjælpsfamilie i Ishøj, har ret lidt tilfælles med et barn, der vokser op i den højere middelklasse i Gentofte."

Det er muligt, men gælder næppe i samme grad i de provinsbyer, der er mindre end Århus el. Aalborg. De byer er ikke store nok til en skarp opdeling.
En anden forskel består i, at ejerlejlighed med 2 el. 3 værelser i København ofte koster mere end en stor villa i en provinsby. Det medfører, at klasseopdelingen ikke er entydig, fordi de, der bor i 2-værelses ejerlejligheder kan have lavere indkomster i mellemstore provinsbyer end i centrum af København og Århus.

- Effektive monopol- og kartelmyndigheder ,
- velkonsoliderede , lønmodtagerejede pensionsfonde med opkøb af bestemmende aktieposter, ejendomme m v
- en fornuftig by-, erhvervs- og landdistriktplanlægning, der ikke skævvrider og skabe "udkanter" og "gettoer"

kunne være naturlige og ukontroversielle del-elementer i en "ulighedsbekæmpende" politik ?

Jørn Petersen

Gert Romme

Ahrr ... du ved helt sikkert en del.

landbruget betyder intet i den danske husholdning, de er ved at grave deres egen grav.

Landbruget bør splittes op i mange små specielle brug og vi bør indskrænke brugen af landbrugsjord med mindst 20%, så måske ville de komme til igen at spille en rolle i den danske husholdning.

At landbruget er endt i den dumme position skyldes manglende politisk fremsyn og bankernes interesser , samt nogle stramme krav til miljøet. Det kommer til at gå ud over os alle sammen.

Det som spiller den største rolle for vores husholdning er danskernes viden, den sælger vildt og skaffer de råstoffer som vi har brug for. Der er mange danske firmaer som lever af viden og en produktion som udkomme af det.

Det forandrer ikke at vores politikkere udstikker en forkert kurs og at de begår rigtigt mange fejl.
Den største fejl de begår er at de fremmer små gruppers interesser på bekostning af danskernes identitet og de fælleskaber hvor denne identitet blev udviklet (alle er blevet sig selv nærmest) man lader den ene halvdel af befolkningen betale prisen og nurser den anden halvdel som makker ret i ren og skær rædsel.

Viden er et nøgleord for os som nation og derfor er det ubegribeligt at man smadrer den danske folkeskole at man i det hele, smadrer det danske uddannelses system, bare for at komme til at ligne kineserne eller amerikanerne eller hvem vi nu skal ligne.

Hvordan det er kommet så vidt er sgu meget komplekst, men når man er nået dertil at store dele af folket vantrives og dør fordi politikernes prioriteringer er forkerte, er der al mulig grund til at råbe og råbe højt.

Det vi ser er politikere (magten)der med al magt forsøger at fastholde en kurs som kun ekskluderer flere og flere borgere i landet, til at udføre deres planer sidder emdesmænd, mellemledere, lønmodtagere og eksperter, lektorer samt diverse professorer ikke at forglemme økonomerne, de er alle lakajer og forsømmer alle at være kritiske over for kursen.

Når der en gang imellem gives et pip, det kunne være hos Clement, virker det bare som en strikkeklub der diskuterer den nyeste strikkeopskrift.

Præmisserne er enkle for de her politikkere, de helt Hulk agtige (smadr) så kan man forme bagefter som man vil, det kan magten kun når, der er villige lakajer.

Preben Haagensen, Mads Berg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Artiklen slutter af med: I Danmark råder de rigeste 10 procent over en femtedel af den samlede indkomst.

Uha da! Det lyder slemt! Men der står faktisk blot: I Danmark råder de fattigeste 90 procent over 80 procent af den samlede indkomst. Det er der vist ikke mange lande som kan slå.

Ikke så mærkeligt at den seneste OECD rapport om ulighed udnævner Danmark til verdens mest lige land.

@Børge Rahbech Jensen:
"Hvilke kapitalindkomster fra bolig? Det er forhåbentlig ikke de fiktive "lejeværdi af egen bolig" eller tilsvarende, som beskattes uden at blive udbetalt. Det kan næsten kun være udlejeres lejeindtægter."
Det er utvivlsomt netop den beregnede lejeværdi af egen bolig, altså den reelle gevinst som en boligejer får via bl.a. sparet husleje, som der refereres til. Den indgår som standard i danske analyser af folks realindkomst. Medregnede man ikke den, ville billedet blive skævt.

Peter Sterling

Alt hvad regeringen siger internationalt er propaganda og løgn, vi skal have nye politikere i Folketinget som ikke er lystløgnere og opkøbt af eliten. Ulighed er noget politikerne skaber.

Først skal vi have demokratiet tilbage, i øjeblikket er det Magteliten som udenom vælgerne styrer folketinget og kræver velfærdsforringelser og skattelettelser. Når magtballancen er genoprettet skal vi have alle pengene tilbage som folketinget har taget ved nedskæringerne, og det med renter og renters rente, dette vil medføre et forbrug herhjemme som sætter gang i hjulene igen.

Derefter skal virksomhedernes stoppes i at have snabel nede i statskassen, genopret Skat, ansæt 3-4000 medarbejdere, så er der råd til velfærd igen, stands virksomhedernes ekstreme fradrag, stop for leasingbiler, stop forældrekøb m.m. et erhvervsliv på bistand har vi ikke råd til, de tider er tydeligt omme. Statens penge skal gå til veje, sygehuse og velfærd generelt, ikke til virksomhederne, slut med løntilskud og billig arbejdskraft, betal hvad arbejdet koster.

Så skal vi have reduceret landbruget, alt for mange er falit eller urentable, dette vil være til stor gavn for miljøet.

Hele samfundsøkonomien er vredet omkring det at husejerne skal have billige lån, samt at de fattige skal betale mellem 33% og 45% for lån, dette er en vedtaget kultur men der er intet naturligt i det, tværtimod er det en af årsagerne til uligheden. Den nuværende spekulation i højere huspriser skaber den næste krise, dette har alle lært.

Endeligt skal vi lave om på finansverdenen. Når bankerne får renter til minusværdi er det det samme som at staten pumper ufattelige summer ind i bankerne, som istedet for at låne dem ud til igangsættelse af arbejdespladser, spekulerer i aktier, sæt skatten kraftigt op på spekulation så undgår vi den næste boble og krise.