Læsetid: 7 min.

Dansk politi hjælper omstridt bulgarsk grænsepoliti

Selv om Bulgariens grænsepoliti får kritik for at krænke asylansøgeres menneskerettigheder, hjælper danske betjente de bulgarske grænsevagter med at beskytte grænsen
Flygtninge og migranter holder hvil ved en tyrkisk motorvej på vej mod Grækenland og Bulgarien. Mange flygtninge søger over grænsen til Bulgarien, hvor de ifølge menneskerettighedsorganisationer bliver udsat for overgreb af grænsepolitiet, bl.a. ved at blive tvunget tilbage til Tyrkiet og dermed afskåret fra at søge asyl.

Flygtninge og migranter holder hvil ved en tyrkisk motorvej på vej mod Grækenland og Bulgarien. Mange flygtninge søger over grænsen til Bulgarien, hvor de ifølge menneskerettighedsorganisationer bliver udsat for overgreb af grænsepolitiet, bl.a. ved at blive tvunget tilbage til Tyrkiet og dermed afskåret fra at søge asyl.

Omer Kuscu

10. oktober 2015

Både FN, Amnesty International og Human Rights Watch har over flere år har rapporteret, at det bulgarske grænsepoliti har begået alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Alligevel har i alt seks danske betjente siden 2012 i flere omgange været i Bulgarien for at assistere landets grænsepoliti.

Senest var en dansk betjent i januar udsendt til området ved grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet. Kun en måned efter hans hjemkomst til Danmark blev to irakiske asylansøgere angiveligt banket så voldsomt af bulgarske grænsevagter, at de brækkede benene og senere døde af kulde på den tyrkiske side af grænsen. Anklagerne kommer fra den gruppe af irakiske asylansøgere, som de døde irakere rejste sammen med, og anklagerne er blevet videreformidlet af både Human Rights Watch og FN.

På trods af episoder som denne har de danske betjente dog ikke observeret overtrædelser af menneskerettighederne på noget tidspunkt under deres udsendelse. Det fortæller Niels Henrik Bak fra Nationalt Udlændingecenter i Rigspolitiet.

»Hvis vi oplevede, at nogle af vores egne var vidner til sådanne ting, ville vi trække dem tilbage og sige, at det vil vi ikke være med til,« siger Niels Henrik Bak og understreger samtidig, at de danske betjente ikke har patruljeret sammen med de bulgarske grænsevagter.

Danmarks ansvar

Postdoc i migrationsstudier på Københavns Universitet Martin Lemberg-Pedersen understreger, at Danmark ikke er tvunget til at lade betjente deltage i operationerne i Bulgarien. Og de danske myndigheder burde derfor undersøge, om der er hold i anklagerne om brud på asylansøgeres menneskerettigheder.

»De danske myndigheder har helt klart et ansvar for at finde ud af, om reglerne bliver overholdt nede ved grænsen. Også selv om bidraget indgår i en fælles europæisk operation som Frontex. For Frontex undersøger ikke, om Bulgarien overholder menneskerettighederne,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Niels Henrik Bak fra Rigspolitiet erkender, at han godt kender til det bulgarske grænsepolitis dårlige ry. Men han mener også, at tilstedeværelsen af dansk mandskab er med til at forbedre forholdene. Derfor har Danmark heller ikke planer om at stoppe hjælpen til det bulgarske grænsepoliti, forklarer han.

Bulgariens grænse er en af de centrale indgange til EU for de mange mennesker, der flygter fra lande som Iran, Irak, Syrien eller Afghanistan.

Særligt krigen i Syrien har betydet, at presset er vokset markant, og derfor har EU’s grænseagentur Frontex anmodet en række EU-lande, heriblandt Danmark, om at sende mandskab til Bulgariens grænse.
De danske betjente indgår i Frontex-operationer, der teknisk set ikke samarbejder med de bulgarske grænsevagter, men arbejder sideløbende med vagterne.

’Push backs’ over flere år

De to irakiske asylansøgere, der blev tæsket og senere mistede livet, er langtfra de eneste problematiske episoder ved grænsen. I en rapport fra 2014 har Human Rights Watch registreret 44 tilfælde af såkaldte push backs, hvor det bulgarske grænsepoliti har tvunget i alt 519 asylansøgere tilbage over grænsen til Tyrkiet, inden de har haft mulighed for at søge asyl. Den praksis er fortsat ind i 2015, oplyser Amnesty International, der løbende har modtaget meldinger om push backs fra asylansøgere.

Derfor burde de EU-lande, der deltager i grænseoperationer i Bulgarien, også sikre sig, at der kommer mere ordnede forhold ved grænsen. Det mener Irem Arf Rayfield, der forsker i flygtninge og migranters rettigheder hos Amnesty International.

»Vi modtager stadig anklager om push backs i Bulgarien,« siger Irem Arf Rayfield og fortsætter:

»Det er meget problematisk, når betjente fra EU’s medlemslande tager del i Frontex-operationer i områder, hvor der er vedholdende og udbredte overtrædelser af menneskerettigheder.«

Hun bliver bakket op af Martin Lemberg-Pedersen. Han vurderer, der kan være særlige årsager til, at et land som Danmark eller andre EU-lande ikke vil kritisere Bulgarien.

»Frontex kan kun lave operationer ved Europas ydre grænser, hvis de bliver inviteret indenfor af lande som Bulgarien. Og det giver nogle begrænsninger i forhold til, hvor meget de andre lande har lyst til at kritisere forholdene i offentligheden,« siger Martin Lemberg-Pedersen

Minister vil ikke interviewes

På baggrund af den information, som er til rådighed nu, vurderer de danske udlændingemyndigheder ikke, at der er grund til at afbryde samarbejdet med Frontex i Bulgarien.

»Rigspolitiet er ikke bekendt med overtrædelser begået af udsendte fra andre medlemsstater eller af bulgarsk grænsepoliti,« skriver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en mail til Information.

Information har igennem flere uger forsøgt at få udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) i tale om sagen, men hun ønsker ikke at stille op til et interview.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, vil til gengæld gerne udtale sig om sagen. Og han bryder sig ikke om det billede, der tegner sig.

»Når man sender betjente derned uden at stille krav om, at der ikke foregår krænkelser af menneskerettighederne og uden at kritisere de gentagne overgreb, som Human Rights Watch og Amnesty har dokumenteret, jamen så hvidvasker man jo en fuldstændig uacceptabel praksis,« siger Nikolaj Villumsen.

Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard, mener ikke, der er tale om hvidvaskning. Han har i modsætning til Nikolaj Villumsen tiltro til, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har undersøgt, om der er hold i de mange anklager.

»Jeg går selvfølgelig ud fra, at de FN-rapporter og andet, som bliver lavet om situationen i Bulgarien og nabolandene, bliver læst og vurderet af ministeriet, og at der bliver fulgt op på anklagerne, hvis de vurderes at give basis for en opfølgning,« skriver Morten Løkkegaard i en mail til Information.

Han ønsker derfor ikke, at Danmark genovervejer sin deltagelse i Frontex-missionerne i Bulgarien. Det gør udlændinge- og integrationsordfører Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne heller ikke.

»Menneskerettighederne skal selvfølgelig respekteres. Det kan der ikke herske tvivl om. Og hvis der er problemer i den henseende, er vores klogeste træk nok ikke at ’forlade skuden’, men snarere at hjælpe til med at rette op på situationen,« skriver Dan Jørgensen i en mail til Information.

Afhører asylansøgere

De danske betjentes arbejde ved grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien har primært bestået i at afhøre asylansøgere, for at undersøge om de har krav på asyl eller er udsat for trafficking. Nogle af betjentene har også arbejdet ved de officielle grænseovergange, mens andre har tjekket dokumenter. Teknisk set har de ikke haft noget med detentionscentrene og grænseovervågningen uden for de officielle grænseovergange at gøre. Men de indgår ifølge Frontex i en samarbejdskæde, hvor de modtager asylansøgere fra detentionscentrene og fra grænsevagterne.

Både Frontex og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet understreger, at der ikke er tale om et samarbejde med de bulgarske grænsevagter, men en sideløbende operation. Frontex oplyser dog også, at Frontex-officerer udfører overvågningsarbejde ved den åbne grænse, ligesom de bulgarske grænsevagter gør.

Ewa Moncure, der er pressechef i Frontex, forklarer i den forbindelse, at agenturet bruger megen tid på at sørge for, at de udsendte betjentene overholder menneskerettighederne. Men Frontex kan ikke gøre andet end at rapportere overtrædelser af menneskerettighederne og Flygtningekonventionen, når de bulgarske betjente er involveret. Derefter er det op til de bulgarske myndigheder selv at undersøge anklagerne.

»Der er undersøgelser, og vi registrerer resultaterne af undersøgelserne. Men vi ser også, at mange af disse undersøgelser bliver lukket ned, fordi migranterne trækker deres vidneudsagn tilbage, eller fordi der ikke blev fundet beviser. Der er mange påstande, men senere, når vi så kigger på en masse af disse sager, er der ikke fundet nogen beviser,« siger Ewa Moncure.

Faktisk har Frontex selv modtaget 26 rapporteringer fra asylansøgere siden 2012, som har meldt om brud på fundamentale rettigheder ved landegrænserne omkring Tyrkiet, Grækenland og Bulgarien. Det skriver Frontex’ Fundamental Rights Officer i en mail til Information. De fleste af sagerne stammer fra 2014 og drejer sig om push backs og uhensigtsmæssig opførsel fra grænsevagter.

Men selv om Frontex registrerer disse overgreb på asylansøgere, er det ikke Frontex’ opgave at gøre noget ved dem. Og Frontex kan heller ikke være sikker på at få indsigt i alle sagerne og deres omfang, forklarer Ewa Moncure og henviser til, at der ikke findes et EU-organ, som undersøger forholdene i de EU-lande, som Frontex sender assistance til.

»Vi antager ved sådanne operationer, at asylansøgernes rettigheder respekteres. Vi taler jo om nogle få tilfælde og ikke generelle systemfejl. Så Frontex-operationen finder sted i Bulgarien, fordi der er en klar forståelse af, at de grundlæggende rettigheder bliver respekteret,« fortsætter hun.

Ingen anerkender rapporter

Ligesom Danmark kan vælge at trække sig fra operationen, kan Frontex også vælge at trække sig ud af Bulgarien, hvis man vurderer, at der er alvorlige eller vedvarende krænkelser af grundlæggende rettigheder eller internationale forpligtelser om beskyttelse. Det har Frontex oplyst til Den Europæiske Ombudsmand.

Human Rights Watch har derfor fremlagt flere rapporter for EU-Kommissionen og Frontex om forholdene ved den bulgarske grænse, men Kommissionen har indtil videre ikke ønsket at føre en sag mod Bulgarien, og Frontex har heller ikke ønsket at trække operationen tilbage.

Information har spurgt Rigspolitiet, om de også til næste år regner med at sende betjente til den bulgarske grænse. I en mail svarer Rigspolitiet: »Rigspolitiet deltager medio oktober i bilaterale samtaler med Frontex, hvor man drøfter 2016-afgivelserne. I slutningen af 2015 falder aftalerne om 2016-afgivelserne på plads, ligesom Frontex løbende igennem 2016 kommer med ændringer til disse afgivelser – set i forhold til hvorledes situationen ændrer sig på de ydre grænser. Rigspolitiet kan derfor ikke p.t. udtale sig specifikt om de fremadrettede danske Frontex-assistancer og udsendelser i 2016.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troede egentlig også først vi skulle stemme og EU politisamarbejde d. 3 december, men hvis det allerede fungere stemmer jeg da nej:)

lars abildgaard, Anne Eriksen, Carsten Mortensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Henrik Hansen, stem du da bare ja, så får du snart både EU-hær og EU-politistyrker, som kan sættes ind mod befolkningen i alle lande. F.eks. i Danmark må den danske hær ikke uden videre sættes ind mod civilbefolkningen - det vil en EU-hær kunne gøre uden problemer.

Flemming Berger, Hanne Lading, Per Torbensen, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Når man læser artiklens overskrift og "underoverskrift" tror man, at de danske betjente står og svinger kniplerne sammen med deres "kolleger" i det bulgarske politi.

Kommer man ned i artiklen ser det hele noget anderledes ud - men bulgarerne har bestemt ikke en politistyrke, som vi på nogen måde ville bryde os om ( - det gælder vist også for nogle andre lande i EU).

De mere ekstreme EU tilhængeres løsning vil givet være "mere EU" på politi-området - de mere moderate EU-tilhængere vil nok fortsat foretrække, at politi og retsvæsen er et 100% nationalt ansvar.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Selfølgelig bryder, dansk Politi, ikke loven, for de er jo en stat i staten, og laver derfo deres egne love, sådan har det været i mange år. Fy da føj da for en omgang extremisme, og et tydelig tegn på at Floskeltinget er lammet af magten over magten.
Katho