Læsetid: 3 min.

’Jeg blev desperat nok til at vælge at selvmedicinere’

For to år siden traf transkønnede Linda Thor Pedersen i frustration og desperation en beslutning om selv at skaffe ulovlige hormoner, som hun havde brug for for at blive kvinde
’Jeg har ikke tillid til Sexologisk Klinik, og der er ikke nogen læger i Danmark, der må hjælpe mig længere,’ siger Linda Thor Pedersen.

Sofie Amalie Klougart

12. oktober 2015

»Jeg er frustreret, ulykkelig og vred over, at jeg ikke kan få den behandling, jeg har brug for. Der var ikke andre muligheder for mig end selv at skaffe hormonerne.«

Sådan siger Linda Thor Pedersen, der ud over at være talsperson for transpersoner i foreningen LGBT, selv har oplevet at måtte kæmpe for at få lov til at blive kvinde.

Neglene er lakeret dybrøde og læberne rosa. Hendes øjne søger væk, og der er lange pauser, når Linda Thor Pedersen fortæller om sin kamp. I hendes stemme kan man både høre vrede og frustration over den behandling, hun har fået på Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Det har gjort, at hun har følt sig tvunget til at skaffe hormoner ulovligt for at kunne blive den kvinde, hun ønsker at være.

»Jeg var 48 år. Tanken om at skulle igennem et mangeårigt, så hårdt forløb og spilde yderligere år på at vente, gjorde, at min modvilje mod selvmedicinering forsvandt.«

Læs også: Kritikere slår alarm: Flere transkønnede tager ulovlige hormoner

Linda Thor Petersen er i dag 50 år gammel. I to år har hun levet som kvinde.

Da hun traf beslutningen om at ville starte sin transformation mod at blive kvinde, bad hun sin læge om at sende en henvisning til Rigshospitalets Sexologiske Klinik for at blive udredt og få adgang til hormoner.

Hun kalder forløbet på Sexologisk Klinik for umenneskeligt, meningsløst og så ydmygende og opslidende, at hun aldrig ville være startet i første omgang, hvis hun havde vidst det på forhånd.

»Holdningen hos Sexologisk Klinik er, at vi skal beskyttes mod os selv og kureres for vores transkønnethed frem for at behandles,« siger hun.

»Jeg blev stillet spørgsmål om, hvor gammel jeg var, første gang jeg onanerede, og hvor tit jeg onanerer. Det eneste jeg havde lyst til at råbe var: ’Hvad rager det dig?’ Men det turde jeg ikke af frygt for, at de ville stoppe min mulighed for at få hormoner,« fortæller hun.

»Det var så krænkende. Jeg var jo i behandling for min kønsidentitet ikke min seksualitet. Til sidst måtte jeg smide håndklædet i ringen.«

I frustration besluttede hun at gå uden om systemet og bestille ulovlige hormoner på nettet.

Fuld af frygt

Linda Thor Pedersen fortæller, hvordan hun fik pakken med hormoner tilsendt og hjemme i stuen sad med bankende hjerte og åbnede den.

»På den ene side var det lidt ligesom juleaften. Endelig fik jeg de hormoner, jeg så inderligt ønskede mig. På den anden side var jeg fuld af frygt,« siger hun.

Det var frygten for, om hormonerne var af god nok kvalitet, hvilken dosis hun skulle tage, og hvordan hun skulle få målt sine blodværdier, der fyldte i hende.

»Det bekymrede mig meget, jeg ville gerne have optimal behandling, men det kunne jeg bare ikke få. Der var ikke andre veje at gå.«

Hun begyndte at medicinere sig selv med hormonerne og mærkede stille og roligt den effekt, det havde på hendes krop.

Sammen med en veninde, der også selvmedicinerer sig med hormoner, deler hun erfaringer om, hvordan man bruger hormonerne.

»Det er en skræmmende udvikling, at vi føler os tvunget til at gøre det på den her måde. Jeg kender flere, der har fået dårlig medicin og tager forkerte doser, fordi vi jo ikke får den lægelige hjælp og vejledning, vi har brug for.«

Selv om hun bruger sin omgangskreds og læser om brugen af hormoner, fylder frygten for, at noget skal gå galt, stadig meget.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være på den her måde. Før Sundhedsstyrelsens retningslinjer kunne man gå op til sin egen læge og blive henvist til en gynækolog, der fortalte om bivirkninger, og så tog man selv stilling til, om man ville eller ej. Det fungerede jo optimalt.«

Læs også: ’Hvis nogen har blod på hænderne, er det Sexologisk Klinik’

Linda Thor Pedersen fortæller, at hun føler sig bundet til et behandlingssystem, der modarbejder hende. Derfor ser hun ikke andre alternativer end at benytte sig af ulovlig medicin.

»Jeg gør det her af nødværge. Jeg er ikke forbryder, men offer. Årsagen er, at jeg ikke kan få kvalificeret behandling.«

Hun ville ønske, hun kunne gå gennem en læge i Danmark, der kunne rådgive hende, da det ville give den tryghed, hun mangler. Nu har hun besluttet at undersøge muligheden for at få taget blodprøver i Danmark og finde en læge i udlandet, der kan forholde sig til dem.

»Jeg har ikke tillid til Sexologisk Klinik, og der er ikke nogen læger i Danmark, der må hjælpe mig længere, så det er den eneste vej, jeg kan gå.«

Information har forsøgt at få Sexologisk Kliniks kommentar til Linda Thor Pedersens kritik, men det har ikke været muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det dog handlekraftigt at du bygger din egen kvinde når du bliver afvist og føler at sexologisk institut er gud, så mon ikke du også snart vil have to nye læger.

Anita Andersen

Hvor er jeg træt af at høre folk tude over deres forløb på Sexologisk Klinik.. Jeg har selv kommet der gennem 1,5 år, og jeg er hverken blevet ydmyget eller noget som helst! Jeg har fået stillet nogle underlige spørgsmål, men er aldrig blevet ydmyget.. Tænker der er nogle som er utrolig nærtagne. Jeg er overbevist om, at det handler meget mere om, den indstilling man møder op med derovre. Ja man skal have en god tålmodighed, og der er ting som bør ændres, men ydmygende er det ikke. Jeg kender mange transkønnede, i min position som Sekretær i Foreningen Af Transkønnede I Danmark - FATID.. Og vi er mange som er ganske glade og tilfredse med vores forløb.. Og at bryde loven og gå på det sorte marked, pga. manglende tålmodighed, kan jeg bare slet ikke bakke op om, og jeg kan ved gud ikke forstå at LGBT-DK kan!