Signe Edsberg, der er nyuddannet kandidat, har kun modtaget dagpenge i kort tid, men i realiteten har hun ikke fået mere at leve for, end i de fem år hun var på SU og havde studiejob. »Når man går fra SU til nyuddannet, så stiger udgifterne jo, for der er ingen dagpengerabatter på forsikring, transport mm., så jeg synes selvfølgelig ikke, det er særligt sjovt, hvis vi nu får endnu mindre at leve for,« siger Signe Edsberg, der blev færdig med sin kandidat i arbejdslivsstudier og psykologi i august.
Omvendt mener hun, at dagpengeperioden er for kort. Derfor er det en god ide, at der bliver åbnet for, at man via kortere ansættelser kan være op til et år længere på dagpenge. Hun undrer sig dog over tankegangen bag Dagpengekommissionens forslag, da småjob i en uge eller to vil tage tid fra at søge reelle job.
»Jeg kan godt blive bekymret for, at det her vil gøre det endnu mere attraktivt for arbejdsgiverne at vælge korte ansættelser frem for reelle job, end det er i dag,« siger Signe Edsberg, der har svært ved at se en større tilskyndelse til at finde arbejde i, at hun får færre penge hver måned.
»Men nogen må jo bøde, så færre ryger helt ud af dagpengesystemet, men i bund og grund synes jeg ikke, det er rimeligt, at det skal gå ud over dem, der har mindst.«
Offerviljen er stærkest blandt de der har mindst...
Det er den form for solidaritet magteliten kan li'
Hmm, må man ikke fortsætte med studiejob, selvom man har afsluttet studiet? ;-)