Læsetid: 5 min.

Er det egentlig så skidt at spare på unges uddannelser?

Regeringens planlagte prioriteringer beskrives som en nedprioritering af fremtidens samfund. Hvordan forholder unge filosoffer og den borgerlige ungdom sig til det spørgsmål?
En del borgerlige unge bloggere og partiernes ungdomafdelinger mener, at når sundhedssektoren er blevet  effektiviseret for milliarder, så kan man godt spare og skære ned på uddannelserne. Her Kalundborg Gymnasium. Arkiv

Jakob Dall

28. oktober 2015

Det er blevet sagt af de gamle grækere, at i et velfungerende samfund planter borgerne træer, hvis skygge de aldrig kommer til at sidde i.

Læs også: Hvornår gør den nedgjorte ungdom oprør?

Et råd fra grækerne som Venstreregeringen tilsyneladende ikke lytter til. For med en ny dagpengeaftale skærer regeringen i de nyuddannedes dagpengesats, i finanslovsudspillet foreslås det at spare på forskning, grønne initiativer og uddannelse, og senest har regeringen sendt et brev til Folketingets rets- og finansordførere, hvori kravet for at komme med til politiforligsforhandling er, at man accepterer at skære på uddannelse.

Olav Hesseldahl er filosof og stifter af Ungdomsbureauet, der arbejder for at skabe opmærksomhed om problematikker, der vedrører unge. Han kan ikke se nogle træer blive plantet for fremtiden.

Læs også: Det økonomiske menneske er ikke, hvad det har været

»Nej, ikke i disse dage,« siger han.

I stedet ser han politikernes tiltag i tråd med en bredere tendens i samfundet:

»Disse besparelser er i tråd med konkurrencestatens ånd.«

Begrebet ’konkurrencestaten’ blev gjort kendt af professor Ove Kaj Pedersen i en bog af samme navn. Deri beskrives et samfund, hvor staten er i konkurrence med omverdenen på økonomisk vækst, og det fra borgernes side forventes, at deres penge ikke spildes af staten.

Læs også: Kvalitetskrav fører til ringere uddannelse

»Det er ikke muligt at stå imod,« siger Olav Hesseldahl.

»Man er jo godt dum, hvis man tror, man kan stå imod konkurrencestaten. Samtidig tror jeg ikke på, at politikerne kan forme de unges måde at tænke på i en positiv retning.«

Han tror, at konkurrencestaten kommer til at have lige så stor indflydelse på denne generation, som hippierne havde det på unge i 1960’erne og punkerne i ’80’erne.

»Men vi skal kunne håndtere, hvordan konkurrencestaten påvirker os. Og når jeg siger vi, mener jeg dig og mig og os alle sammen. Jeg er interesseret i civilsamfundsopgør, hvor de unge tager kritisk stilling til, hvad det er, de vil. ’Modarbejd systemet – tag et sabbatår,’« siger Olav Hesseldahl. Men det bliver ikke med hjælp fra Christiansborg.

»Men det er ikke, fordi regeringen vil straffe nogen. Den reagerer bare på nogle ydre krav. Regeringen består ikke af onde mennesker – de er bare ikke særligt modige.«

Amalie Lyhne er selvstændig og borgerlig-liberal blogger på Berlingske.dk. Hun har i tidligere indlæg bedt studerende om at holde op med at klynke, men i denne omgang ser hun anderledes på ungdommens sag.

»Normalt er de studerende nogle brokkehoveder, som ikke aner, hvor godt de har det. Men denne gang er jeg med dem: Det er dumt at spare på de områder.«

Amalie Lyhne så hellere, at Venstre-regeringen kiggede mod Produktivitetskommissionens anbefalinger om at luge ud i bureaukrati og prioritere kernevelfærd som sundhed, uddannelse, forskning, retsvæsen og politi.

»Regeringen gør desværre det modsatte: Sparer på uddannelse og forskning, men forsømmer at reformere og spare der, hvor det er fornuftigt og virkelig batter – det har vi lige set med dagpengereformen, som endte med at koste staten ekstra og samtidig reducere beskæftigelsen.«

Fedtlag

Eva Agnete Selsing er også filosof og blogger ligeledes på Berlingske.dk og er ifølge sig selv »noget af det mest borgerlige, du kan finde«. Hun ser besparelserne som en mulighed for universiteterne for at skære en smule af fedtlaget væk.

»Man må indledningsvis forholde sig til intentionen: I stedet for at hælde pengene ud i en masse flommede kommunikationsstillinger på universiteterne, så er det her en mulighed for at sende pengene et sted hen, hvor der rent faktisk kommer noget videnskabelig substans ud af det. Så kan det være, at et par cand.mag.’er ikke kommer til at sidde og lave intern kommunikation, når de er færdige på universitet. Det tab er umiddelbart til at overskue,« siger Eva Agnete Selsing.

Politik består af prioriteringer, siger hun. Disse prioriteringer må man nu også tage ude på universiteterne. Besparelser er i hendes optik nødvendigvis ikke skidt for de yngre generationer, hvis man bruger pengene mere fornuftigt.

»Ungdommens studenterorganisationer er generelt et segment, der klager meget. Min opfordring ville være at klage lidt mindre og i stedet bruge tiden på at være produktive i eget liv. Gør noget godt for miljøet eller naboen. Brug lidt mere tid på studiet. Og så revidér præmissen for klagesangen. Hvis man end ikke overvejer, at pengene kan bruges klogere, end det er tilfældet i dag, hvor mange ressourcer, der går til et ødselt bureaukrati, er man jo reelt ikke åben for en konstruktiv debat. Så vil man blot have for at have – og det er jo en temmelig sløj indstilling.«

Glæde blandt unge borgerlige

Den borgerlige ungdom skal i lige så høj grad leve i det samfund, som regeringens besparelser rammer, men formændene for de borgerlige ungdomspartier mener, at regeringen har fat i noget af det rigtige.

Som Chris Preuss fra Venstres Ungdom siger:

»Jeg synes, det er fornuftigt, at vi har balance i vores statsbudget. Derfor er det også fornuftigt, at ungdommen er bidrager dertil. Vi har effektiviseret for 12 milliarder på sundhed de seneste 10 år og kun en milliard på uddannelse. Jeg synes, det er fornuftigt, at alle er med til bidrage.«

Lucas Hultgren, der er formand for Dansk Folkepartis Ungdom, ser besparelser på visse områder som en nødvendighed, men er mere kritisk over for forslaget om at skære i ervhvervsuddannelserne:

»På nogle områder, som f.eks. klima, synes vi, det er helt okay at spare. Vi er lidt kede af, hvis man kommer til at skære på erhvervsuddannelserne. Jeg har bidt mig fast i, at Peter Skaarup (DF) vil kompensere med flere penge senere, hvis de kommer i problemer. Derudover er der mange uddannelser, hvor man kan skære. I vores øjne er flere uddannelser ren hobby – de kan godt nedlægges. Og så Roskilde Universitet, som vi mener, at man helt bør lukke.«

I Konservativ Ungdom er Mikkel Ballegaard formand. Han mener, at spareprioriteterne er forkerte, men at der godt kan findes penge på universiteterne:

»Der er andre steder, hvor man med fordel kunne spare først. For eksempel folkepension og børnepenge til middelklasse og øvre middelklasse. Når det er sagt, er der jo ikke et en til en-forhold mellem at give mange penge til et område, og de så gør det godt. Her tror jeg, at uddannelsesområdet kan komme længere ved prioritere. Jeg ser det ikke som en god idé at skære på forskning.«

Formanden for Liberal Alliances Ungdom, Alex Vanopslaugh, ser helst at forskning og uddannelse går fri af besparelserne.

»Besparelser på klima og universiteterne er en fin idé. Fri forskning og uddannelse – der kunne man finde en masse andre steder at spare.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

Vi lever i et samfund, hvor den herskende aldersklasse lever som om der ikke skal være et samfund efter deres død. Alt, som ikke kommer dem til gode bliver skåret væk og enhver form for samfundssind er borte.

Mig-generationen er ikke dem omkring tyverne, det er deres forældre. Disse forældre har nydt godt af lave adgangskrav, rigelig SU og gode uddannelser. Men de under ikke deres børn disse goder og mulighederne for at skabe et bedre samfund. De vil bare have lavere skatter og inden længe også bedre sygehuse og plejehjem.

Alle disse ting er forbrug og ikke investering. Investering er at hælde penge i den næste generations kvalifikationer. 68érne er som græshopper, de efterlader landet øde.

Sandra Nielsen, Nille Torsen, Jens Falkenberg, Thomas Barfod, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Sten Victor, Torben Skov, N.B. Jensen, Peter Hansen, Gorm Lerche, David Zennaro, Anders van Amerongen, Jens Jørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus, Rasmus Horsholt Krogh og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

De unge mennesker som optræder i artiklen er vel ikke forpligtiget ud over deres evner, men det er altså nogle usædvanligt sløje svar, hvor ikke engang et forholder sig til det centrale fremtidsperspektiv men istedet aflirer de sædvanlige lirum-larum klicher.

Stillede journalisten de rigtige spørgsmål?

Flemming Berger, Nille Torsen, lars abildgaard, Torben Skov, Carsten Mortensen, Sara Christoffersen, Jacob Sparre Andersen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Jens Jørn Pedersen og bo thomsen anbefalede denne kommentar

John Rohde Jensen, du har ret i din beskrivelse af den herskende klasses fokus på sparepolitik og nedskæringer, som svaret på enhver politisk udfordring. Jeg er blot ikke enig i at det er en generationskamp - 68'erne er trods alt ved at nærme sig de 75 år +-, og tro mig, de har deres på det tørre.

Nej hvis du analysere nedskæringspolitikken så vil du se at den er socialt skæv - der er tale om klassekamp og ikke generationskamp.

Janus Agerbo, Flemming Berger, morten Hansen, odd bjertnes, Einar Carstensen, Preben Haagensen, Peter Jensen, Torben K L Jensen, lars abildgaard, Torben Skov, Carsten Mortensen, Michael Borregaard, Peter Hansen, jonas larsen, Jacob Sparre Andersen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Noget af problemet er, at journalisterne i stor udstrækning rider med på tidevandet!
Det må være klart for enhver, at Danmarks ressource er know how og dermed uddannelse.
Allerede Frederik IV oprettede rytterskoler i 1700'tallet, han vidste, at det var vigtigt med uddannelse. (Det nuværende Venstre tror, at der er klogere end Frederik IV).
Den eneste rigtige ressource Danmark har er uddannelse. Desværre er vi allerede ved at falde af på den. Det er nødvendigt at importere IT-eksperter.
Hvis den nuværende regering var lidt klogere, så ville de satse på uddannelse og grøn teknologi. Det er fremtidens værktøj for et lille land.

peter fonnesbech, morten Hansen, Peter Hansen, jonas larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Er det ikke tilladt at lave oprør mod dumhed?
Det må være på tide at organisere oprør og protest.
Protestmarch i KBH.

morten Hansen, Steffen Gliese og Jacob Sparre Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg nærmer mig de 6o år, og min generation var den, der måtte betale for en bank-krise med statsgaranterede studielån, hvor bankerne satte renterne på (risikofrie) studielån højere end på et billån! -Vi havde jo ikke noget valg, der var ikke andre muligheder! I dag kan de unge ikke klage over SU'en, den er langt bedre end dengang! Men samtidigt er situationen sådan, at der ikke længere er jobs til alle de nyuddannede akademikere, når de bliver færdige med uddannelsen. Det betyder, at vi måske allerede nu uddanner flere akademikere, end der er jobs til, men samtidigt ønsker alle de politiske partier (og især Dansk Industri og Dansk Erhverv) at tiltrække flere akademikere udefra... Det giver ikke mening, medmindre det er for (også) at presse akademiker lønningerne ned. Men konsekvensen er altså, at vi uddanner flere akademikere end der er jobs til! -Jeg tror , at det er bedre at få en lang uddannelse end ikke at gøre det, fordi uddannelser åbner andre muligheder, som jeg egentlig synes de unge allerede i dag er gode til at gå efter. Men mange af dem får det hårdt, og jeg tror de fleste må vænne sig til, at de ikke får den høje levestandard vi trods alt fik, når vi efter 10-15 års "fattigdom" blev færdige med at betale for datidens bank-krise.

Preben Haagensen, Jens Jørn Pedersen, jonas larsen og Jacob Sparre Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Man må bare konstatere, at en akademisk uddannelse ikke er det samme, som at indehaveren er speciel intelligent udenfor et smalt område. Selv filosoffer tror på fejlbehæftede regnearksmodeller. Man får stadig ikke flere jobs ved at tæske de arbejdsløse. Nu er filosofi vel dybest set også bare dresseret tænkning begået i foruddefinerede kasser, synes meget sjældent man ser noget nyt og banebrydende anvendelig tænkning fra den kant.
Men politikere og overklasse agerer ikke på fremtiden og fremtidens løsninger - både regneark og tænkning er reflektioner på det der er sket, uden tanke for hvad der er brug for i fremtiden. Vi styres i øjeblikket af kustoder i fortidens samfund.

Nej, der kommer ikke et oprør, så længe overklasse og middelklasse kan ignorere det omgivende samfund, fordi de selv har alt hvad de kan ønske sig. Kommer der engang et oprør, kommer det nedefra og det bliver ikke kønt. Der er for mange solkonger i Danmark der ikke kan se, at på et tidspunkt løber samfundet tør for kage, og så går det rigtig galt.

Flemming Berger, peter fonnesbech, Nille Torsen, Einar Carstensen, Olav Bo Hessellund, Torben Skov og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jeg er nu 58 og har i de sidste, mindst 30 år, kun hørt om at spare!
(Det er nu hurtigere og lettere at få en pizza end en ambulance)
Det mest tossede argument jeg hører for tiden er at de unge er vant til at leve for lidt!
Samtidig vil man gerne have dem til at få flere børn tidligere!
(Har du talt dine æg i dag?)
Sammen fattende må jeg konstatere at uvidenheden åbenbart stortrives, for ingen (ikke engang journalister) interesserer sig for at sige tåbelighederne ret imod.....hvilket burde være let!

Janus Agerbo, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Til jer, der vil spare på klimaet:
Æh, hvordan hænger det lige sammen?? Hvilken boble lever de i...? Og på hvilken planet?
Kortsynet / snæversynet er jo begreber, ord, der i ufattelig grad står i kø her... Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Ja, jeg er målløs???!!

Janus Agerbo, Flemming Berger, Sandra Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Hvordan Selsing kan se sig selv som specielt borgerlig, er en anelse vanskeligt at forstå i sammenhæng med, at hun regner deltagelse i den demokratiske samtale for en 'klagesang' og dermed grundlæggende unyttig og uproduktiv. Hun begår desuden den klassiske fejltagelse at forudsætte det, hun ønsker at bevise. Det gør hun, når hun antager, at det at pengene kan blive brugt klogere også betyder, at de vil blive brugt klogere.

Jeg er bange for, at hun tager fejl, når hun tror, der vil blive skåret i noget fedtlag. Det ville kræve, at administratorer kunne se noget i sig selv og deres stabsfunktioner som overflødigt, hvor det nærmest forholder sig sådan, at de ser sig selv og den øvrige stab som forudsætninger for effektiv drift. Derfor vil vi i takt med nedskæringerne se flere snarere end færre på ledelsesgangene.

Der ansættes stadigt flere konsulenter ude i organisationerne, hvor de ud over politisk bestemte besparelser også skal løbe deres egen gode løn hjem, mens undervisere og forskere nærmest er at regne som arbejdere i produktionen.