Læsetid: 2 min.

’Eksterne undervisere er et gode’

Universitetsuddannelser er forskningsbaserede, derfor er der centrale krav til, hvor stor en del af undervisningen forskere skal stå for. Det forklarer formand for Akkrediteringsrådet Per B. Christensen, der er åben for dialog om antallet af eksterne undervisere
26. oktober 2015

Akkrediteringsrådet har magt til at lukke for dårlige uddannelser og få uddannelser til at ændre kurs, hvis kvaliteten af uddannelsen er for dårlig. Ud fra Akkrediteringsinstitutionens undersøgelser af de pågældende uddannelser beslutter rådet, om uddannelsen skal have en positiv, en betinget eller en negativ akkreditering. På jura og datalogi, der har fået en betinget akkreditering af deres bacheloruddannelser, er de kritiske over for, at de reelt set bliver nødt til at forringe deres uddannelser, fordi der bliver færre til at undervise, rette opgaver og eksaminere, hvis de skal leve op til kravet om færre eksterne undervisere. Formand for Akkrediteringsrådet Per B. Christensen mener, at der skal være en balance.

»De studerende skal have mulighed for at møde relevante undervisere fra praksis, men de skal samtidig også kunne møde folk fra forskningsmiljøet i løbet af uddannelsen. Vi er selvfølgelig lydhøre over for kritik i rådet, men med det lovgrundlag, vi arbejder med, er vi nødt til at holde fast i kriteriet om, at undervisningen skal være forskningsbaseret. Vi er enige i, at de eksterne undervisere er et gode i forhold til at få viden ind fra praksis, men der skal være den rette vægtning mellem det ene og det andet.«

Et vist normsæt

– Hvorfor er der de samme krav til praksisorienterede uddannelser som jura og datalogi og mere teoretiske uddannelser?

»De overordnede regler for, hvordan uddannelser bliver akkrediteret, er de samme, og antallet af forskere, der står for undervisning i forhold til antallet af studerende, er et klart kriterium. Kravet til antallet af fastansatte i undervisningen er et udtryk for en norm og for den dialektik, der er i universitetsuddannelser, der både skal være praksisrettede og forskningsbaserede. I den bedste af alle verdner kan jeg godt se de her studiers problem, og vi tager også individuelle hensyn til uddannelserne, men vi er nødt til at arbejde med et vist normsæt,« siger Per B. Christensen.

Rådsformanden gør opmærksom på, at en del af kritikken også handler om, at uddannelserne bliver mere bevidste om, hvordan de anvender de eksterne undervisere, og hvilken tilgang de har til forskning på uddannelsesinstitutionerne.

– Hvorfor bruger akkrediteringen ikke de faste studenterevalueringer af underviserne i stedet for primært at se på, hvor de er ansat?

»Vi bruger også løbende de evalueringer, som uddannelserne laver på baggrund af de studerendes tilbagemeldinger, men selv om man får positive tilbagemeldinger på et forløb, kan man jo godt have et ønske om, at uddannelsen er mere forskningsbaseret.«

– Hvordan harmonerer kravet om færre eksterne undervisere på universiteterne med regeringens ønske om, at de lange videregående uddannelser bliver mere praksisnære og får mere kontakt til arbejdsmarkedet?

»Det synes jeg ikke kolliderer. Mere forskningstunge uddannelser kunne også tage ved lære af de her uddannelser, men det er som sagt en balance.«

– Men de uddannelser får jo ikke kritik for, at kvaliteten af undervisningen ikke er god nok, så hvorfor skulle de gå i den retning?

»Der er masser af uddannelser på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.), som er bygget op på samme måde, så vi er ikke entydigt ude efter de ’praktiske’ uddannelser, og vi vil gerne gå i dialog med den her type uddannelser og med ministeriet om problematikken,« slutter Per B. Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu