Læsetid: 3 min.

Frygt for forskningskatastrofe

Danmark skal være bedre til at omsætte forskningen til vækst og arbejdspladser, derfor skal vi satse mere på strategisk forskning, siger forskningsministeren. Men det vil få katastrofale følger for den frie forskning, lyder advarsel fra forskningsrådets formand
14. oktober 2015

Den såkaldte frie forskning står over for en katastrofe, hvis regeringen kommer igennem med sine besparelser på forskningen. Sådan lyder advarslen fra bestyrelsesformanden for Det Frie Forskningsråd, Peter Munk Christiansen, efter at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) netop har besluttet at øremærke en forskningsreserve på 671 millioner kroner til den såkaldte strategiske forskning, eller målrettet forskning,

Læs også: Præcisering

»Danmark har gennem mange år klaret sig godt, fordi vi har haft en fornuftig balance i forskningsfinansieringen. Men nu sker der en voldsom forskydning i retning af den strategiske forskning. Det vil få katastrofale konsekvenser for den frie forskning og rekrutteringen af unge forskere og forskningsmæssige gennembrud, at man så kraftigt skærer på den frie forskning,« siger Peter Munk Christiansen.

Regeringen lægger således i sit finanslovforslag op til at spare 1,4 milliarder kroner på uddannelse og forskning i 2016. Innovationsfonden står til at blive beskåret fra 1,6 milliarder kroner til 950.000 kroner, mens Det Frie Forskningsråd får 0,8 milliarder kroner mod tidligere 1,2 milliarder. Med Esben Lunde Larsens beslutning tilføres Innovationsfonden nu ekstra 516 millioner kroner, så den ender med at komme op på 1,4 milliarder kroner, mens der ikke bliver flere penge til Det Frie Forskningsråd.

Peter Munk Christiansen advarer om, at hvis uddannelses- og forskningsministerens plan bliver ført ud i livet, kan konsekvensen blive, at Det Frie Forskningsråd må stoppe nogle af sine forskningsprojekter.

Det Frie Forskningsråd har til formål at støtte og fremme originale ideer og initiativer. Årligt giver rådet 600 bevillinger til forskningsprojekter, der udvælges blandt tusindvis af ansøgninger. Allerede i dag siger rådet dog nej til ni ud af 10 ansøgninger, og bestyrelsesformanden mener, at det ikke længere giver mening at bede forskerne om at skrive en ansøgning, hvis endnu flere kan se frem til at få et afslag.

»Det er klart, at forskning skal bruges til at hjælpe samfundsmæssige problemer som fattigdom, sygdom og miljøproblemer. Det er det, man gør med den strategiske forskning. Men samtidig skal der være mulighed for, at forskerne kan komme med deres egne ideer, som fører til nye gennembrud og dermed understøtter den fremtidige strategiske forskning,« siger Peter Munk Christiansen.

Minister vil skabe vækst

Ifølge Esben Lunde Larsen skyldes den nye fordeling af forskningsreserven ønsket om at »skabe vækst og arbejdspladser«.

»Med regeringens oplæg til fordeling af forskningsreserven vil vi styrke grundlaget for strategisk forskning og bevare det høje ambitionsniveau for Danmarks Innovationsfond. For selvom Danmark er blandt de lande, der investerer mest i forskning, er vi ikke gode nok, når det handler om at omsætte forskningen til nye løsninger, vækst og arbejdspladser. Det var baggrunden for, at alle partier i 2013 blev enige om at etablere Danmarks Innovationsfond, og det vil regeringen gerne holde fast i«, siger uddannelses- og forskningsministeren.

I dag kalder Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, fordelingsnøglen for »et valg mellem kolera og pest«.

»Først og fremmest er det ærgerligt, at man ikke har kunnet finde flere penge til forskningen, hvilket jeg nu stadig har en forhåbning om kan lade sig gøre. Derfor er det også et valg mellem pest og kolera, fordi vi har en begrænset sum penge at fordele: På den ene side er den frie forskning helt afgørende fremadrettet, men på den anden side er Innovationsfonden lige blevet skabt, så det vil være ærgerligt straks at beskære den på en måde, så den aldrig rigtig kommer i gang,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Dansk Folkepartis forskningsordfører afviser dog ikke at finde flere penge til den frie forskning under de igangværende forhandlinger om næste års finanslov.

»Forhandlingerne må jo afdække, hvad konsekvenserne bliver for Det Frie Forskningsråd, og om der er behov for justeringer – noget vi er nødt til at skubbe rundt på. Jeg vil være ked af ikke at give Innovationsfonden noget, for så giver man den sådan et spark over skinnebenet. Så et eller andet sted kommer det til at gå ud over den frie forskning til næste år«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liberalisterne kvæler den frie forskning... liberalismens frihedsbegreb er underkastet pengemagten.

Benjamin Lau Jensen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm, Per Dørup Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Michael Kruse Meyer

Nature lavede for et godt stykke tid tilbage en opgørelse, der fortalte at al forskning på et tidspunkt ville producere noget brugbart uanset om det var strategisk- eller grundforskning.

Jeg synes at det er meget paradoksalt, at Innovations fonden får næste alle pengene. Innovativ forskning er jo ny forskning, hvis udbytte kan være usikkert. Der burde være en klar fordelen mellem strategisk og grundforskning.

Lise Lotte Rahbek

Viden og tilegnelsen af viden har ikke længere nogen selvstændig værdi,
kun hvis det umiddelbart kan anvendes til at tjene penge på.
Det er meget underligt. Og forkert.

Bill Atkins, Benjamin Lau Jensen, Charlotte Ardal, Bodil Waldstrøm, Henrik Leffers, Torben Selch og Brian Jensen anbefalede denne kommentar

Bodegalogikkens regering er i gang igen:
Lad os endelig få mere "fra forskning til faktura"-forskere a-la Penkowa ind på banen.
Godt at få forskere, som garanteret kan skabe resultater, som politikerne kan vise frem og som kan skabe nye produkter af høj validitet...

Eller:
Forskningsverdenen ved selvfølgelig bedst hvad der er skidt og kanel. Lad os i stedet stole på de professionelle og give dem de værktøjer, som de behøver for at holde selvjustits og prioritere. Hvad med at lytte lidt til Bdr. Willerslev og andre, der har erfaring med at skabe fantastiske forskningsresultater?

Hvis man vil fremme virksomhedernes innovation, er det bedre at gøre noget ved det seperat i stedet for at ødelægge universiteternes frie forskning. Den frie forskning er muldlaget for ny viden og skabelse af nye kandidater til gavn for os alle, inklusive virksomhederne.

Innovation fordrer frihed. Politikernes kortsigtede detailstyring baseret på dårlig indsigt og gennemtanke vil sikre at vi kommer ned i niveau når vi skal sammenligne os med andre lande. Det er ikke godt for nogen.

Benjamin Lau Jensen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar

Er der faktisk lavet undersøgelser på bestillingsforskning og fri forskning, og her tager bestillingsforskning stort.

God og effektiv forskning kræver både interesse og stort engagement, for man skal give alt, hvad man har i sig. Og er det virkelig det, forskerne brænder for, betyder forhold som arbejdstid absolut ingenting.

Til gengæld viser undersøgelserne tydeligt, at dette nødvendige engagement slet ikke kan opnå med bestillingsforskning.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar

Sørgeligt at man har kunne se det længe - det skyldes ikke kun denne regering. Pisken hen over hovederne på funktionær-direktørerne på universiteterne, ikke mindst dets formand - har jo længe lydigt lagt sig ned på knæ - og proklameret "vi ska nok, vi ska nok".

Det glædelige er at "middelklassens" offentlige ansatte begynder at mærke de pisk - som det "svage" DK har følt længe - herunder ansatte og børn i børnehaver og folkeskolen.

På et tidspunkt må vi jo være "mange nok" ..

Henrik Klausen

Det Fri Forskningsråd (DFF) er et system udenfor universiteterne, som netop blev opprioriteret af evalueringskulturen og -establissementet. Det var betydeligt mindre i 80erne og 90erne. Det er ikke del af universiteterne.

Hvis en forsker får en bevilling fra DFF, underlægges hun DFF's eksterne kontrol af bevillingens udmøntning i tillæg til universiteternes egen kontrol. Altså en ekstra kontrol. Og for at få bevillingen skal forskeren lave en ansøgning, som har gennemsnitligt 9/10 chance for at blive afvist.

Hvis man er imod NPM-kontrolmanien, så burde man nok give pengene til universiteterne direkte. Hvis man i stedet mener, at universiteterne ikke selv kan finde ud af at lave ordentlig forskning for pengene, og at forskerne i højere grad skal konkurrere om forskningsmidler for at lave ordentlig forskning, så giv penge til DFF.

Jeg ved ikke, om folk herinde er klar over det?

Anne-Marie Krogsbøll

Mon ikke det er et tiltag for at skubbe på "offentligt-privat-samarbejde"-udviklingen, så forskningen kan blive endnu mere styret af f.eks. medicinalfirmaer o.l. (som jo sikkert gerne sponsorerer valgkampe for både partier og enkeltkandidater)?

Så slår man to fluer med et smæk: Man får penge i kassen (den fælles og den private?), og man får taget livet af en masse kritisk forskning, som man i nogle politikeres øjne godt kunne tænke sig at være foruden.