Læsetid: 3 min.

Grønlændere i Danmark har samme problemer som andre indvandrere

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at grønlændere i Danmark har mange af de samme problemer med at blive integreret som indvandrere med ikkevestlig baggrund. Instituttet opfordrer til dialog om at anerkende grønlændere som et nationalt mindretal
22. oktober 2015

Omkring hver anden grønlænder i Danmark føler sig stigmatiseret. Og samtidig klarer grønlændere sig langt dårligere end andre danskere på en række områder, heriblandt beskæftigelse, uddannelse og sundhed. Det er konklusionen i en ny rapport, der udsendes i dag, fra Institut for Menneskerettigheder, som bl.a. bygger på spørgeskemaundersøgelser foretaget af SFI (Socialforskningsinstituttet).

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der brug for at give gruppen af grønlændere i Danmark særlig opmærksomhed, hvis de skal opnå samme rettigheder som andre danskere.

Læs også: ’Jeg kender alle grønlænder- vittighederne’

»Som det ser ud nu, bliver der ikke gjort noget specielt for at sikre, at grønlændere i Danmark får den hjælp og støtte, de har ret til og brug for,« siger ligestillingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg.

På baggrund af rapporten opfordrer Institut for Menneskerettigheders bl.a. til, at grønlændere i Danmark skal gå i dialog med regeringen om at anerkende grønlænderne som et nationalt mindretal på linje med det tyske mindretal i Sønderjylland.

»Rigsfællesskabet og det særlige historiske bånd, vi har med Grønland, berettiger, at vi giver grønlændere særstatus som nationalt mindretal,« siger Maria Ventegodt Liisberg. Ifølge hende vil anerkendelsen af grønlændere som et nationalt mindretal kunne løse nogle af de problemer, som gruppen oplever.

»Det vil betyde, at man som stat anerkender, at man har et særligt forhold til den grønlandske befolkning, og samtidig tager højde for, at grønlændere har en anden kultur, identitet og sprog,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Grønlænderen i Danmark bliver ofte koblet sammen med billedet af den socialt udsatte og stakkels grønlænder. Mange selv velintegrerede og veluddannede grønlændere oplever diskrimination, når de søger job, når de søger støtte i kommunen, og når de møder danskerne på uddannelsesinstitutionerne. Det betyder, at grønlændere har svært ved at blive ordentligt integreret i det danske samfund.

Dialog med regering

»Det, at grønlændere blandt andet har en meget lav arbejdsmarkedsdeltagelse, tyder på, at grønlændere har de samme udfordringer som andre etniske minoriteter,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Men fordi grønlændere i kraft af Rigsfællesskabet automatisk får dansk pas, når de kommer til Danmark, har de ikke samme integrationstilbud, som eksempelvis flygtninge.

Læs også: Det er opslidende at være grønlænder i Danmark

Maria Ventegodt Liisberg påpeger, at grønlændere udover bedre muligheder for sprogundervisning og tolkebistand, også mangler et talerør, hvor de kan drøfte deres integrationsproblemer.

»Det er slående, at grønlændere i dag ikke er repræsenteret i Rådet For Etniske Minoriteter og de forskellige integrationsråd i kommunerne. En status som nationalt mindretal vil kunne sikre, at der er nogle kanaler, hvor grønlændere kan gå i dialog med den danske regering, ligesom vi kender det med det tyske mindretal i Sønderjylland,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Råb på politisk handling

I Danmark bor der omkring 14.000 grønlændere. I Grønland er indbyggertallet godt 56.000, og hvert år flytter omkring 300 hertil. Mange af dem møder Leise Johnsen som direktør i Det Grønlandske Hus i København.

Hun håber, at den nye rapport vil kalde på politisk handling.

»Det bliver meget dyrt både menneskeligt og økonomisk, hvis politikerne ikke gør noget for at løfte integrationen af grønlændere i Danmark,« siger Leise Johnsen.

Ifølge Venstres regeringsgrundlag vil regeringen styrke inklusionen af grønlændere i Danmark og forbedre forholdene for socialt udsatte grønlændere, og i september meldte social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) ud, at regeringen vil styrke det grønlandske civilsamfund.

Læs lørdag om grønlandske Klaus Filemonsen, der som ung blev ’sendt’ til Danmark mod sin vilje. Fra 1950’erne og frem sendte man Grønlands udviklingshæmmede til Danmark. Det endte som et overgreb mod nogle af inuitsamfundets allersvageste. De fleste er aldrig kommet hjem igen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer