Læsetid: 3 min.

De gules bud på LO’s vej ud af krisen

LO’s konkurrenter, de gule fagforeninger, giver deres svar på, hvilke udfordringer den nye formand står overfor
Harald Børsting ved LO-kongressens åbning.

Joachim Ladefoged

27. oktober 2015

Når LO i dag på kongressen i Aalborg – efter alt at dømme – vælger Lizette Risgaard som ny formand og afløser for Harald Børsting, der falder for aldersgrænsen på 61 år, vil hun stå over for den samme udfordring som forgængeren: Nemlig at fagbevægelsen bløder medlemmer. Tilsammen havde de 17 LO-fagforeninger 1.049.684 medlemmer ved årsskiftet, hvorimod tallet 10 år tidligere var 1.369.198. Fortsætter udviklingen, vil kun halvdelen af lønmodtagerne således være medlem af en overenskomstbærende fagforening i 2030, og LO risikerer at miste sin legitimitet i forhandlingssituationerne.

Hvordan den nye formand skal vende denne udvikling, er der selvfølgelig ikke noget enkelt svar på – så havde Harald Børsting jo nok gjort det. Vi har spurgt LO’s konkurrenter til råds.

Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse (KRIFA):

»LO har mistet medlemmer i mange år, og mange af dem er blandt andet gået til os. I dag stemmer lønmodtagerne ikke bare med deres kryds men også deres fødder. Men vi har en fælles udfordring som fagforenin-ger i Danmark, herunder selvfølgelig LO, og det er, at vi skal holde op med at bekæmpe hinanden – de gule og de røde, og hvad man nu kalder os. Vi skal ikke være ens, men hvis vi står sammen i kampen for danske lønmodtageres rettigheder, så repræsenterer vi dem bedre.«

Jørgen Mikkelsen, formand for Danmarks Frie Fagforening:

»Udfordringerne er åbenbare. Nu kommer der en række flygtninge og indvandrere, som hurtigt skal ud på arbejdsmarkedet. Her er risikoen jo, at de fastansatte ryger ud, fordi nogle er villige til at komme ind på en lavere løn. Jeg håber, at den nye formand vil få nogle mere markante synspunkter og måske samle de faglige tiltag lidt mere. En fagforening skal selvfølgelig være andet og mere end billig. Men så skal man selvfølgelig også have noget for pengene.«

Johnny Nim, landsformand Det Faglige Hus:

»Den store udfordring for den ny formand bliver at tilpasse LO til lønmodtagerne og ikke omvendt. Det vil sige, at LO må ud og kigge på sine omkostninger. Det er dybt godnat, at man i enhver større by har op mod 17 forskellige LO-kontorer, nemlig et for hvert af forbundene. I stedet bør man kunne nøjes med et fælles kontor. Hvis LO skal kunne overleve, er man nødt til at tænke nye tanker i stedet for at leve som i Middelalderen, hvilket jeg mener, at man har gjort i Harald Børstings formandsperiode. Kult er jo han aldrig blevet. Hvis LO skal have en fremtid, må de tilpasse omkostningerne til det, som medlemmerne ønsker at betale. Man skal jo ikke være professor for at regne ud, at hvis LO mister 30.000 medlemmer om året, så er der ikke meget tilbage om 10 år.«

Jørgen G. Jørgensen, direktør i Frie Funktionærer:

»Der er tre udfordringer for LO’s kommende nye formand: Fjerne en række dobbeltfunktioner i forhold til de 17 forbund og/eller FTF, indse at selv hvis det lykkes med fusionen mellem LO og FTF, så vil den nye hovedorganisation stadig kun tale for halvdelen af de danske lønmodtagere, samt erkende, at det danske arbejdsmarked ikke er ét, men mange arbejdsmarkeder, samt finde ud af, hvem man repræsenterer og hvornår.«

»LO’s udgangspunkt er, at der findes ét arbejdsmarked i Danmark, og derfor tales der hele tiden om at forsvare den danske model, og hvad der knytter sig til denne med aftaler. Men det er en illusion. Det danske arbejdsmarked er i virkeligheden måske 50 arbejdsmarkeder, og der er masser af lovgivning. Det arbejdsmarked, journalister på Information befinder sig på, er ikke det samme som gartnerimedhjælpere på Fyn befinder sig på. Hvis man ikke indser dette, så kan man ikke bekæmpe nogle af problemerne som for eksempel social dumping. Man tror, at man kan bekæmpe social dumping med den danske model, men da denne netop ikke dækker hele arbejdsmarkedet, så kan ikke bruges til at løse problemet. Hvis vi ikke vil acceptere, at der render litauiske piger rundt på de københavnske hoteller og gør rent for 52 kroner i timen, så er der kun lovgivning, som kan beskytte. Den danske model kan ikke. For så gjorde de det ikke. Men fordi der er så meget ideologi om den danske model, så er der ingen, som vil tale om lovgivning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Overgaard Andersen
Holger Overgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

At arbejdsmarkedsspørgsmål ikke er en sag for lovgiver udlægges som en sejr for lønmodtagerne. Helt forkert: det er i den arbejdende majoritets interesse, at det er de partier og den politik, man kan vælge med flertal, der bestemmer. Overenskomstmodellen har virket, fordi den trods alt har presset arbejdsgiverne til at komme med nogle indrømmelser; men den er og bliver resultatet af et nederlag.

Peter Sterling

LO, en million stor Terrakotta hær som står vagt over et mausoleum af en fagforening, som for en generation siden var det kampklare værn omkring velfærden. Hvis man i dag hælder Café Late hen over dem, smuldrer de til sand, et kuriosum og lige så nyttigt som Råbjerg Mile, nekrologen skrives ved LO formands afgang.

Alt imens den kompulsive kliptomaniske Venstre Bande med syre ætser det fundament bort som holdt Danmark sammen.

De gule liberale er nu rykket ind med deres pseudofagforeninger, som kun har et formål, at yderligere forringe vilkårene for bunden.

jonas larsen, Per Torbensen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Der kom lige en markant kommentar fra Jørgen G. Jørgensen:

"Hvis vi ikke vil acceptere, at der render litauiske piger rundt på de københavnske hoteller og gør rent for 52 kroner i timen, så er der kun lovgivning, som kan beskytte. Den danske model kan ikke. For så gjorde de det ikke. Men fordi der er så meget ideologi om den danske model, så er der ingen, som vil tale om lovgivning."

Hvad siger den nyvalgte LO-formand til det? udnyttelse til 52 kr. i timen er selvfølgelig helt uacceptabelt. Hvor meget ved LO om det - og hvad er der hidtil gjort for at stoppe det?

Henrik Brøndum. LO er meget opmærksom på små lønninger.
Derfor tjener de fire næstformænd kun godt 900.000 kroner om året.

Henrik Brøndum

@Steen Sohn

Er du opmærksom på argumentet for hvorfor fagbevægelsen vælger at hælde mange penge i deres topfolk? Jeg hørte det da jeg var 14 fra min fasters mand. Specialarbejder, socialdemokrat, fagforeningsmand igennem hele sit liv - og med en beskeden indkomst: "Når vores folk skal ind på de bonede gulve og forhandle vores vilkår overfor arbejdsgiverne - skal de have selvtillid. Der skal ikke være noget med - at man føler sig lille. Bilen, cigarføringen .... det hele skal være på samme niveau. Det betaler sig for os."

Det giver selvfølgelig nogle ulemper - men siden jeg videregiver argumentet - er jeg nok enig i det.

Helene Kristensen

Henrik Brøndum, problemet er bare, at fagforeningsbosserne føler sig som politikere og arbejdsgivere - og glemmer hvem der aflønner dem så fyrsteligt. De bliver lige lidt for dus med fjenden.

Helene Kristensen

Nåhh nej, man må ikke kalde dem fjenden, man skal argumentere yndigt, forsigtigt, respektfuldt - og tandløst.

Per Dørup Jensen

Ja, Arbejderbevægelsens ledere, hvis eksistentielle og essentielle opdrag og perspektiv var at agere som en kamporganisation og befri arbejderklassen fra lønslaveriet. - Og følgelig arbejde for dets objektive interesse i skabe et socialistisk samfund, var, og er stadig ligeså korrupte som de var, da de indgik September-forliget i 1899, hvor de cementerede arbejdsgivernes/ kapitalisternes ret til at lede og fordele arbejdet - og underforstået - ret til eje/disponere over produktionsmidlerne.
Børsting og forgængere har intet gjort for at lede arbejderklassen, blot i retning af socialismen, endsige økonomisk demokrati, tværtimod har de konstant ageret som en underafdeling af Dansk Arbejdsgiver Forening, hvilket understreges med Børstings gentagne afskeds-replik (som ligeså vel kunne have været en arbejdergiver-replik): "Opretholdelsen af "velfærdssamfundet" er afhængig af det private erhvervslivs indtjening." Deri ligger der jo, at lønarbejderne bliver nødt til stedse at underkaste sig arbejdsgiverne/kapitalismen, da de ikke selv er i stand til at forvalte et velfærdssamfund, endsige et socialistisk samfund.

jonas larsen, Preben Haagensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Niels Krause Kjær fremfører i Deadline skadefro at LO har mistet 200.000 medlemmer over de sidste 10 år. "Og de Gule stormer frem."

I omhandlede periode er det samlede lønmodtagertal i Danmark faldet med 100.000 hertil kommer at en del medlemmer har uddannet sig over ud af LO...

Af resten har de Gule opsamlet 20. ooo medlem på de 10 år og det med en pris der er en 1/5 af LO's. Gode råd. Knyt næbbet. Og slå solidaritet op i ordbogen.

@Henrik Brøndum
"Er du opmærksom på argumentet for hvorfor fagbevægelsen vælger at hælde mange penge i deres topfolk?"

Jeg kender 'argumentet,' men jeg er af den gammeldags opfattelse, at fagbevægelsens topfolk bør aflønnes med den gennemsnitsløn deres medlemmer har. Og den ligger nok en anelse under millionen.