Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Hvorfor er lovgivningen sådan over for børn?’

Til maj 2016 udløber Ahmed Jabbars opholdstilladelse i Danmark, fordi han som følge af SR-regeringens stramning af asylreglerne kun har fået midlertidigt ophold. Nye tal viser nu, at børn som Ahmed er stærkt overrepræsenterede blandt modtagerne af den såkaldte midlertidige beskyttelsesstatus
Ahmed Jabbar er uledsaget flygtning fra Syrien. Han bor i en containerbolig ved parkeringspladsen til Lillerødhallerne ved siden af jernbanen sammen med sin onkel, Ismael Jabbar.

Ulrik Hasemann

Indland
17. oktober 2015

»Velkommen,« lyder det venligt, men med en vis usikkerhed fra 14-årige Ahmed Jabbar, da han byder Information indenfor i den midlertidige containerbygning i Allerød, hvor han har boet siden 1. juli i år. Han har allerede tillært sig en del danske gloser, men selvsikkerheden med hensyn til udtale har han stadig til gode.

Ahmed Jabbar er en af de mindreårige, der har fået opholdstilladelse efter den nye midlertidige beskyttelsesstatus, som SR-regeringen fik vedtaget i 2014, og som giver ophold på ringere betingelser end de hidtidige former for asyl. Han er glad for at kunne kalde containerbygningen, som han deler med sin onkel, Ismael Jabbar, for sit hjem. Men det kan han kun med sikkerhed indtil maj 2016, hvor han skal genansøge om at få forlænget sin opholdsstatus. En proces, der tager mindst to måneder.

»Jeg er glad for at være kommet væk fra Syrien, for der var ikke sikkert. Vi kunne ikke gå ud på grund af risikoen for tøndebomber,« fortæller han.

Siden lovændringen om midlertidig beskyttelsesstatus til asylansøgere trådte i kraft, har den vist sig især at ramme børn. Det fremgår af en aktindsigt i alders- og kønssammensætningen hos de 418 personer, der fra marts til og med juli fik tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

Stærkt overrepræsenterede

Lovstramningen betyder, at asylansøgere, der ikke er individuelt forfulgte, men flygter fra krig eller krigslignende situationer, kun kan få ophold i ét år, hvorefter deres sag skal undersøges på ny. Med mindre »helt særlige grunde gør sig gældende«, kan asylansøgeren heller ikke søge om familiesammenføring i løbet af det første år i Danmark. Dog har børn ifølge Danmarks internationale forpligtelser en særlig ret til familiesammenføring, uden at der først skal gå et år.

Læs også: I Malmø uden mor og far

Tallene fra Udlændingestyrelsen viser, at mindreårige børn og unge udgør 40 procent af modtagerne af midlertidig beskyttelsesstatus, selv om de kun udgør 18 procent af den samlede gruppe, der i alt fik asyl i samme periode. Desuden udgør kvinder 52 procent af personerne med den usikre status, skønt de kun udgør 24 procent af den samlede gruppe asylmodtagere. Både uledsagede unge under 18 år og kvinder er altså stærkt overrepræsenterede blandt modtagerne af midlertidig beskyttelsesstatus. Mens Ahmed Jabbar er blandt de børn, der er blevet tildeldt midlertidig beskyttelsesstatus, har hans onkel, Ismael Jabbar på 32, fået asyl efter Flygtningekonventionen eller såkaldt konventionsstatus, der gælder de næste fem år. Det skyldes, at han modsat sin nevø er i den værnepligtige alder og derfor kategoriseres som »individuelt forfulgt«. Ifølge Ismael Jabbar tager det hårdt på nevøen, at han kun har fået et enkelts års ophold.

»Det bekymrer ham hele tiden. Hvornår han kan se sin familie, hvordan de har det, hvordan deres situation er nu, og om han selv vil blive sendt tilbage,« siger han.

Ikke overraskende

Da daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) for et år siden lancerede den midlertidige beskyttelsesstatus, skrev hun i en pressemeddelelse, at lovgivningen ville ramme »langt størstedelen« af de asylansøgerne, som kommer til Danmark. Senere kaldte den daværende regering det »en betydelig del«, »en væsentlig del« og til sidst blot »en del«.

At den del nu viser sig i høj grad at ramme mindreårige, kommer ikke som nogen overraskelse for Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder.

»Forklaringen ligger i, at både enlige mænd og samlede familier, hvor manden også er med, altovervejende får konventionsstatus. Det gør de, fordi militærnægtere traditionelt set er omfattet af Flygtningekonventionen,« siger han med henvisning til, at syriske mænd i den værnepligtige alder vurderes som personligt forfulgte.

Som loven nu er udformet, er det en logisk konsekvens, at stramningerne især rammer alle dem, som ikke er unge mænd. Og det bliver så uheldigvis nogle særligt svage grupper, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det er psykisk hårdere at få den her midlertidige beskyttelsesstatus. Dels fordi der er en meget større usikkerhed i forhold til ens fremtid og mulighed for at etablere sig, og dels fordi det som udgangspunkt ikke er muligt at søge familiesammenføring i løbet af det første år,« tilføjer han.

En særligt sårbar gruppe

Eva Singer, der er asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, nikker genkendende til oplysningerne i Informations aktindsigt, som viser en høj andel af mindreårige blandt de asylansøgere, der får tildelt midlertidig beskyttelsesstatus. En del af dem søger nemlig hjælp hos Dansk Flygtningehjælp for at få hjælp til at anke afgørelsen i deres sag.

»Vi ser en klar tendens til, at især mindreårige er ramt af de her stramninger. Om det var meningen til at starte med, er jeg ikke sikker på,« siger Eva Singer.

Hun hæfter sig ved den usikkerhed, som de mindreårige må leve med, og mener, det kan blive et problem for deres videre ophold i Danmark.

»Det er heller ikke optimalt i forhold til deres muligheder for at udvikle sig og nyde godt af den integration, som de ville kunne gennemgå i Danmark,« tilføjer hun.

Eva Singer bakkes op af lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Signe Smith Jervelund, der har forsket i asylcenteropholdstidens betydning for børns psykiske helbred.

»Forskningen viser, at midlertidige opholdstilladelser medfører en generel stresstilstand blandt både børn og voksne. Nogle personer kan selvfølgelig klare det her enorme pres, men generelt set øger det risikoen for udvikling af psykiske sygdomme på grund af uvished, den generelle frustration over ikke at vide hvordan éns liv vil udvikle sig, og frygten for at blive sendt tilbage, når man sidder i sådan en venteposition,« siger hun.

Signe Smith Jervelund understreger, at risikoen for at udvikle psykiske sygdomme bliver større, jo længere man opholder sig i asylsystemet, og at uledsagede mindreårige er ekstra udsatte:

»Vi ved, at de er sårbare individer. Dem, der har været udsat for traumer i deres hjemlande eller under flugten, eller som er i en særlig sårbar situation – ikke mindst uledsagede mindreårige – er mere udsatte, så deres risiko er forhøjet i forhold til mindre sårbare individer.«

Forstår ikke lovgivningen

Tilbage i Allerød går Ahmed Jabbar i skole hver dag til klokken 14. Både han og onklen forsøger efter bedste evne at etablere en normal hverdag i de interimistiske bygninger, men det er ikke nemt for drengen, forklarer onklen. Han spekulerer nemlig konstant på sin egen fremtid og på sine forældre og tre søskende, som lige nu befinder sig i Tyrkiet.

»Det er tydeligt, at usikkerheden påvirker ham. Han er kun 14 år, og i den alder er det svært for ham at leve et normalt liv med en normal hverdag i den her situation. Han går i skole, men har svært ved at koncentrere sig, for han tænker hele tiden på familien, og hvordan de har det.«

Trods uvisheden er de dog lettede over, at det er lykkedes dem at komme til Danmark. Selv om fremtiden er usikker, er Ahmed Jabbar foreløbig i sikkerhed. Det ville han ikke være i Syrien.

»At vende hjem til Syrien er ikke en mulighed. Det betyder, at jeg enten skal tilmelde mig en oprørsgruppe og dræbe eller blive dræbt,« siger han.

Men hverken Ahmed eller Ismael Jabbar forstår, hvorfor nevøen skal være stillet i en mere usikker position end sin onkel.

»At vi har fået forskellige typer ophold har været svært for os. Vi forstår ikke, hvorfor lovgivningen er sådan over for børn og anderledes over for voksne,« siger Ismael Jabbar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her