Læsetid: 4 min.

’Jeg kender alle grønlænder-vittighederne’

Gorm Vold er født i Grønland, er højtuddannet og har fået det danske sprog ind med modermælken. Alligevel er han i mange danskeres øjne den fordrukne grønlænder
’Jeg har søgt omkring 80 job på to år bl.a. ledelsesjob, almindelige kontorjob, og job som ekspedient i forretninger, men jeg får aldrig jobbene,’ fortæller Gorm Vold, der frygter, at det har noget at gøre med hans grønlandske baggrund.

Ulrik Hasemann

22. oktober 2015

»Har du hørt den om grønlændere, der går forbi en bar?«
»Nej, siger du? Den findes heller ikke, de går altid derind.«

Vittigheden hører 47-årige Gorm Vold ofte i mødet med danskere. Han er grønlænder og har boet i Danmark af flere perioder.

I Grønland har han altid følt sig mere dansk end grønlandsk, fordi han taler det danske sprog bedre. Men i Danmark har han siden første gang, han kom hertil i 1984 som efterskolelev i Nordjylland, følt sig udenfor.

»Dengang jeg sad alene på efterskole, troede jeg, at jeg var ligesom de andre på skolen, men det var jeg ikke. Jeg har altid været Gorm, som var grønlænder,« fortæller han.

Læs også: Det er opslidende at være grønlænder i Danmark

I dag bor Gorm Vold i Dianalund og læser en bachelor i offentlig administration på University College Sjælland i Næstved. Igennem de perioder, hvor han har boet i Danmark, har han i flere sammenhænge følt sig diskrimineret af danskere og danske myndigheder, fordi han er grønlænder.

En oplevelse, der står særlig stærkt for Gorm Vold, var tilbage i 2013, hvor han og hans kone skulle søge barselsdagpenge hos kommunen. Her begyndte sagsbehandleren på kommunekontoret at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de var rejst til Danmark, få måneder inden deres barn kom til verden.

»Hun spurgte, om vi havde planlagt at tage til Danmark sådan, at vi kunne få den danske ydelse, som er højere end den grønlandske, og hun ville have, at vi forklarede, hvorfor vi ikke bare tog tilbage til Grønland i stedet for at søge barselsdagpenge i Danmark,« fortæller Gorm Vold.

Svært at få job i Danmark

En ny undersøgelse, der offentliggøres i dag fra Institut for Menneskerettigheder viser, at over halvdelen af grønlændere i Danmark mener, at de som gruppe er stigmatiseret.

I rapporten fremgår, at mange grønlændere oplever fordomme på skoler og andre steder i det offentlige system. Fordommene er ifølge ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, en barriere for integrationen af grønlændere i Danmark.

Læs også: Grønlændere i Danmark har samme problemer som andre indvandrere

»Grønlændere har svært ved at få fodfæste i det danske samfund. Blandt andet kan vi se, at der stadig er betydeligt højere arbejdsløshed blandt grønlændere end blandt andre danskere,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Netop at komme ind på det danske arbejdsmarked har været en stor udfordring for Gorm Vold. Derfor er han gået i gang med en uddannelse igen, på trods af at han har læst statskundskab og har en diplomuddannelse i ledelse.

»Jeg har søgt ledelsesjob, jeg har søgt almindelige kontorjob, og jeg har endda søgt job som ekspedient i forretninger, men jeg får aldrig jobbene,« fortæller Gorm Vold, der frygter, at det har noget at gøre med hans grønlandske baggrund.

»På to år søgte jeg omkring 80 job. Jeg har kun fået job i Danmark én gang, og da havde jeg gjort mig meget umage for at undertone det faktum, at jeg var fra Grønland.«

Ifølge forsker ved SFI, Siddhartha Baviskar, der har været med til at lave undersøgelsen af grønlændere i Danmark, har den danske befolkning svært ved at skelne mellem de sårbare og de ressourcestærke grønlændere.

»De fordomme, som bliver skabt, fordi man iagttager en mindre gruppe mennesker, begynder at gælde for hele gruppen, uanset om de har job, uddannelse og bidrager til det danske samfund på samme måde som andre danskere,« siger Siddhartha Baviskar.

Skulle være dansk

Da Gorm Vold voksede op i Grønland skulle man være dansk. Dengang kaldte man danskere, der arbejdede i Grønland, for ’tilsendte’. De fik mere i løn, havde bedre boliger og fik bedre mad.

Ifølge Gorm Vold var grønlændere helt åbne om, at hvis man var født i Grønland, så var man mindre værd, end hvis man var født i Danmark.

»Jeg kom på en dansk skole i Grønland midten af 1970’erne, og da jeg var 17 år talte jeg næsten ikke grønlandsk. Jeg opfattede meget tidligt, at man skulle stræbe efter at blive dansker,« fortæller Gorm Vold, der ville ønske, at danskere gik lige så meget op i at lære om Grønland som grønlændere går op i at lære om Danmark.

»Da jeg var barn, var der mange i folkeskolen, der tog til Danmark. Grønlænderne ved ti gange mere om Danmark, end hvad danskere ved om Grønland,« siger Gorm Vold.

Det sværeste ved at være grønlænder i Danmark er, ifølge Gorm Vold, at han gang på gang skal føle sig underdanig: På jobcentre, i borgerservice og i banker, og når han møder danskere på gaden.

Han mener, at det er vigtigt at skabe en debat om, at mange grønlændere oplever at være stigmatiserede i Danmark. »Jeg tror efterhånden, at jeg kender alle grønlænderjokes, der findes. Man kan grine lidt ad det, for det lyder jo sjovt, men hvis du hele dit liv får at vide, at din næse er skæv, så er det til sidst ikke så sjovt længere,« siger Gorm Vold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Margit Tang
  • Lars Dahl
  • Gert Romme
Kurt Nielsen, Trond Meiring, Margit Tang, Lars Dahl og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Negative stereotyper om grønlændere reproduceres mestendels gennem medierne – hvis bare medierne ville gennemføre ledt moralsk selvdisciplin i denne forbindelse så var meget nået!

Tak Gorm Vold,

Der er virkelig brug for succeshistorier for at aflive alle myterne. Og jeg håber virkelig, det vil gå godt med din bachelor.

Jeg kender en grønlandsk kvinde, der er dansk gift. Hun er HD-R og registreret revisor, og blev senere cand. merc. aud. på grund af netop disse dumme myter. Revisorvirksomhederne er simpelt hen bange for klienternes reaktion, når de opdager, deres revisor er grønlænder.

Så er det i øvrigt korrekt, at vil alle har mødt grønlændere, der ikke har klaret sig godt i det danske samfund, men samfundet har formentlig heller ikke givet dem nogen særlige muligheder. Men det er min opfattelse, efter at have talt med hende, at det især er socialt lavt rangerende og lavt uddannede danskere, der holder myterne i gang.

Kurt Nielsen, Pia Nielsen og Vasili Frang anbefalede denne kommentar

Til Oreskov der skriver, at det mestendels er medierne, der gentager stereotyper om grønlændere.
En for mig væsentlig pointe er, at der ikke alene er tale om 'stereotyper om grønlændere,' der er i mine øjne tale om en grundfæstet dansk kulturracisme. Medierne kan kun anvende disse udtryk mv. FORDI de er accepteret bredt i befolkningen.
Det er beskæmmende, men jeg føler mig ikke i tvivl om, at mange morer sig med, når jeg fortæller hændelsen om den tyske dame, der måtte forlade grillbaren i Galten tomhændet. Der var ingen nåde. Damen var udlænding. Damen kunne ikke tale ordentligt dansk, og man ekspederer ikke - når vennerne står i flok omkring én - hvis en udlænding bestiller to 'grillkillinger'. Nej, så gør man nar. Mobber. Tilsviner. Gør sig til bedste på den fremmedes bekostning. Dét behøver man ingen medier til. Kun den danske klikekultur med sine uskrevne sammenholdsregler, som mest handler om, at holde de fremmede ude.
Naturligvis Oreskov, ville det være et mindstemål, at de offentligt betalte medier, som også danskere, der ikke behersker det danske sprog, betaler for, at de medier var særligt vagtsomme.
Men medierne mærker jo også den nationalistiske vind, der hersker. Og mediefolkene vil hellere gøre sig til hos politikerne, og vise de 'rigtig danske' holdninger end præsentere publikum for viden og fakta.
Det er folk, der stemmer politikerne ind på borgen, og der er ingen vej uden om: den ildelugtende nationale højrevind har tag i danskerne.

Henrik Brøndum

Som humorist og ud af Molboslægt - vil jeg gerne protestere lidt mod at flere og flere morsomheder blev politisk ukorrekt.

Der sad en grøndlandsk mand ved fjorden, ved siden af sin kvinde. De kiggede begge udover vandet, fjeldene, fuglene. Så vendte han sig mod hende, strøg hende over håret og sagde: "I only have ice for you!" (Tak til Jesper Klein)