Læsetid: 5 min.

Kritikere slår alarm: Flere transkønnede tager ulovlige hormoner

Lange ventetider og dårlig behandling på Rigshospitalets Sexologisk Klinik får ifølge kritikere flere og flere transkønnede til at selvmedicinere sig. Mens Amnesty og LGBT kræver klinikkens monopol på behandling af transkønnede afskaffet, mener Sundhedsstyrelsen, at monopolet er nødvendigt for at sikre den påkrævede specialisering
12. oktober 2015

Det bliver et større og større problem, at transkønnede selvmedicinerer sig. Sådan lyder det fra flere sider, og kritikerne advarer om, at det er Sundhedsstyrelsens beslutning om at give Sexologisk Klinik på Rigshospitalet monopol på behandling af transkønnede, der er årsagen til problemet.

Klinikken er blevet kritiseret for at have lange sagsbehandlingstider og har også fået kritik for at møde transkønnede med stor skepsis og alt for nærgående spørgsmål.

Omvendt bliver monopolet til Sexologisk Klinik forklaret med, at der er tale om så alvorlige indgreb, at det er nødvendigt at sikre en høj specialisering i behandlingen.

Speciallæge i gynækologi Michael Lützhøft Hansen er blandt kritikerne af den måde, systemet er indrettet på. Han har hormonbehandlet transkønnede i 15 år, men efter at der sidste år kom nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, må han ikke længere tage imod nye transkønnede patienter i sin klinik, eftersom alene Sexologisk Klinik ifølge retningslinjerne må foretage udredning og behandling af transkønnede.

»Jeg føler mig bundet på hænder og fødder, fordi jeg afviser transkønnede patienter i hobetal og ser, hvordan de tyer til selvmedicinering.« siger speciallægen.

Der findes ikke præcise tal på antallet af transkønnede, der selvmedicinerer sig, men Michael Lützhøft Hansen er ikke i tvivl om, at det sker i stadig større omfang. Alene inden for den seneste måned har han set en stigning blandt transkønnede, der selvmedicinerer sig i frustration og er kommet til ham for at få behandling.

Læs også: ’Jeg blev desperat nok til at vælge at selvmedicinere’

Også Amnesty International er stærkt kritisk over for retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.

»Rigshospitalets monopol på at behandle transkønnede skaber lange sagsbehandlingstider, som vi har set kan presse nogle transkønnede ud i at tage ulovlige hormoner. Samtidig gør man det umuligt for transkønnede, som oplever en ubehagelig attitude hos Sexologisk Klinik, at gå andre steder hen,« siger juridisk konsulent Claus Juul fra Amnesty.

Fredag i sidste uge har Amnesty sendt en henvendelse til Sundhedsminister Sophie Løhde (V) om de negative konsekvenser af centraliseringen af transkønnedes behandling. I henvendelsen skriver menneskerettighedsorganisationen om forlængede ventetider, dårlig behandling og transkønnedes forsøg med selvmedicinering og beder om et møde med ministeren, hvor de ud over at drøfte problemstillingen vil overlevere 23.000 underskrifter fra borgere, der ønsker bedre behandlingsmuligheder for transkønnede.

Stigning i selvmedicinering

LGBT og flere transkønnede, som Information har talt med, kritiserer Sexologisk Klinik for at sende transkønnede igennem opslidende, langtrukne og ydmygende forløb. Ventetiderne for at komme i gang er lange, det kan tage flere år at blive godkendt til hormoner, og de stilles angiveligt ydmygende spørgsmål om seksuelle lyster og onani, som de ikke tør afvise at svare på, fordi de frygter, at Sexologisk Klinik så vil stoppe deres udredning.

»Sexologisk Klinik er diskriminerende og presser folk ud i selvmedicinering,« siger talsperson for transpersoner i LGBT Linda Thor Petersen.

Hun vurderer også, at der lige nu sker en markant stigning af folk, der selvmedicinerer sig i frustration over de nye retningslinjer, selv blandt helt unge.

»Det er blevet mere acceptabelt at selvmedicinere sig,« siger hun og forklarer, at unge helt ned til 15-årsalderen nu skaffer hormoner uden om systemet, fordi de i høj grad ser andre gøre det.

»Sådan vil det være, så længe man skal gennem Sexologisk Klinik for at få sine hormoner,« siger hun.

Information har flere gange forsøgt at få et interview med Sundhedsstyrelsen. Styrelsen svarer pr. mail:

»Reelt giver Sundhedsstyrelsens nye vejledning transkønnede flere og lettere mulighed for at få udredning og behandling, herunder hormonbehandling. Der må således advares mod ukontrolleret selvbehandling med hormonpræparater indkøbt over nettet.«

Hos Amnesty er man ikke enig i, at de nye retningslinjer gør det nemmere for transkønnede.

»Flere beskriver det som intet mindre end en katastrofe, at Sundhedsstyrelsen i de nye regler har forbudt de privatpraktiserende speciallæger at behandle transkønnede. Vi hører, at ventetiden siden 2014 er blevet dramatisk forlænget. Nogle fortæller om en ventetid på mellem 6 og 12 måneder fra visitationssamtalen til den første egentlige konsultation,« skriver Amnesty i et brev sendt den 7. oktober til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg for at få ophævet Rigshospitalets monopol. I brevet beder Amnesty Sundhedsstyrelsen forklare, hvorfor speciallæger andre steder ikke kan behandle og udrede transkønnede.

Sundhedsstyrelsen skriver i en mail til Information:

»Det er vigtigt at huske, at behandling af transkønnede er irreversibel og forbundet med visse helbredsmæssige risici og eventuelle bivirkninger. Også hormonbehandling bliver irreversibel over tid. Det er altså ikke muligt at fortryde og blive den samme som før. Derfor er det vigtigt, at udredningen er grundig, at der er indikation for behandlingen, og at behandlingen iværksættes på et højt specialiseret ekspertniveau.«

»P.t. er det kun Rigshospitalet/Sexologisk Klinik i teamsamarbejde med gynækologi og plastikkirurgi på Rigshospitalet, som har den nødvendige højt specialiserede multidisciplinære ekspertise, og som har godkendelse i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan til at varetage udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling.«

Ser man på Sverige, er der flere forskellige behandlingssteder. Ifølge en rapport fra Socialstyrelsen i Sverige fra 2010 tager det omkring et år at blive udredt til at få hormoner.

Flere behandlingsmuligheder

Speciallæge Michael Lützhøft Hansen tror, at Sundhedsstyrelsen har de bedste intentioner med retningslinjerne, men siger, at der er »en overdreven frygt for hormonbehandling. Der er kendte og ukendte risici, men dette er næppe så farligt, som man tror. Risikabelt bliver det først, hvis behandlingen ikke er under opsyn, som er tilfældet nu«, siger han og uddyber:

»Transkønnede findes, og de behandles. Når det er accepteret, må vi også have flere folk på banen, der kan varetage deres interesser. Ellers kommer vi ud på det her sidespor, hvor folk selvmedicinerer,« siger han og forklarer, at Sundhedsstyrelsens argument om, at det er for at beskytte de transkønnede, at de skal gennem Sexologisk Klinik, falder til jorden.

– Ville det være en fordel for dig, hvis ikke det kun var Sexologisk Klinik, der kunne behandle transkønnede, fordi det kunne skaffe dig flere patienter?

»Selvfølgelig vil folk tænke det, men det handler ikke om økonomi for mig. Tværtimod. Jeg har en interesse for det her område, fordi vi står i det her dødvande.«

Sexologisk Klinik skriver i en mail til Information:

»Vores retningslinjer er baseret på de retningslinjer, Sundhedsstyrelsen har givet om udredning og behandling. Som en hospitalsafdeling skal vi følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der sikrer en grundig udredning, før man begynder en ofte irreversibel medicinsk behandling. De lange ventetider er primært påvirket af, at der siden 2010 er sket en tredobling i antallet af personer henvist med et ønske om behandling, så der derfor er et meget større pres på systemet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu