Læsetid: 6 min.

Myndigheder mørklægger brug af terrorbeføjelse

Danske myndigheder enten kan eller vil ikke oplyse, hvor tit en yderst kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt af politiet og Politiets Efterretningstjeneste. Jurister kritiserer den manglende åbenhed og kalder indgrebet ’meget intensivt’
artikelny_dataovervagning5_f_0.jpg

iBureauet/Mia Mottelson

16. oktober 2015

En række myndigheder er enten ikke i stand til eller vil ikke oplyse, hvor ofte en særdeles kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt.

Der er tale om såkaldt dataaflæsning, som siden 2002 har givet både politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at installere skjulte ’sniffer’-programmer på mistænktes computere.

Et sniffer-program gør det eksempelvis muligt at aflæse, hvad den mistænkte taster på tastaturet, uden at den mistænkte er klar over det. Det bliver dermed muligt for myndighederne at få adgang til den mistænktes kommunikation og brug af computeren generelt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Benno Hansen
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • lars abildgaard
  • Niels Erik Nielsen
  • Peter Jensen
  • Dorte Sørensen
Thomas Tanghus, Benno Hansen, Anne Eriksen, Gert Romme, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, lars abildgaard, Niels Erik Nielsen, Peter Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stasi ville have elsket det program.

Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Peter Hansen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Der vil utvivlsomt blive flere 'terrorister' - men et godt spørgsmål kunne måske være hvem som skaber dem?

Thomas Tanghus, Janus Agerbo, Peter Hansen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar

Det er vel OK, at man bruger metoden til at gøre livet "surt" for terrorister, narkohandlere, svindlere, skattesnydere o s v -forudsat der forinden eller umiddelbart efter" snifferiet's" påbegyndelse foreligger en dommerkendelse .

Og hvis man "reklamerer" vidt og bredt med metoden, så bliver den vel i tilsvarende grad mindre nyttig al den stund, de mere intelligente kriminelle vel så finder nogle operative metoder, der er mindre risikable.

Bekymringen er snarere, om usympatiske private operatører kan få fat i dette fine sniffer værktøj ?

- når en avis som den nu lukkede News of the World brugte hacking metoder i sin journalistik, når Se og Hør brugte sin "tys tys" kilde , er der så grænser for hvad man kan forvente ?

Der er mange usympatiske årsager til at nogen kan ønske at anskaffe et sniffer værktøj - hvordan beskytter vi os som samfund mod denne fare ?

Måske kan man ikke fremlægge disse oplysninger. For hvis man spoler tiden lidt tilbage, så ved man, at danske efterretningstjenester egentlig kun er lokale filialer af britiske Secret Intelligence Service (SIS), der igen arbejder meget tæt sammen med USA´s efterretningstjenester; NSA og DIA.

Anne-Marie Krogsbøll

Er det ikke lidt overkill i forhold til skattesvindlere? Burde de ikke kunne afsløres tilstrækkeligt via bedre kontroller og indsats mod skattely?

Og når man kombinerer ovenstående, om den fuldstændigt manglende demokratiske kontrol med disse teknologier, med denne nyhed:
"http://www.version2.dk/artikel/hitachi-chefudvikler-om-it-system-til-for..."
- ja, så er spørgsmålet vel, om ikke privatliv, menneskerettigheder og demokrati allerede ER uddøde dyrearter?

Skatte- og finanssvindel i bank- og spekulantkredse, nationalt og internationalt, er særdeles ressourcetunge sager hvor myndighedernes arbejde konstant forsøges afsporet ved hjælp af alt fra nepotisme, korruption, trusler til økonomisk undergravning. Overvågningen af pengestrømmene i et demokratisk samfund er en særdeles samfundsvigtig opgave.

Kære Anne-Marie Krogsbøll.

Skatteunddragelse på "højt niveau" sker med bistand af dygtige jurister og revisorer samt diverse pengeinstituter , fonde m v - og var der ikke noget med, at Luxembourg tilbød andre landes virksomheder bistand til at "lette skatten"mod at lade sig "mildt beskatte" i Luxembourg ? Det er nok nødvendigt at gøre noget ekstraordinært, hvis man vil have fat i de "store fisk".

Og i øvrigt - snifferværktøjet kan i kriminelle hænder vel søges placeret for at tappe oplysninger ud af myndigheder, banker, for at drive industrspionage o s v - så HOVEDPROBLEMET er, om der er nogen dansk myndighed, som aktivt er ude på nettet for at beskytte os mod kriminelle sniffere , hackere m v ?

(De mennesker, der har udviklet eller arbejder med sniffer værktøjet og andre finurligheder, skifter også job af og til , og de tager deres viden med til deres nye arbejdspladser - så der sker en ubønhørlig "videndeling" , og efterhånden kommer sniffer væktøjet og andre værktøjer således i flere og fleres hænder.)

At de lyssky dele af den danske stat, ikke ønsker at være åbne omkring deres metoder og omfanget af brugen af dem, kan vel ikke komme som en større overraskelse, end når andre lyssky organisationer og individer prøver at undgå det. Det sørgelige og skræmmende er så at de politikere, medier og retsinstanser, der skulle sørge for en vis grad af åbenhed omkring dette, langt hen ad vejen virker ligeså uvillige og bange for åbenhed.

I takt med at privatlivet bliver indskrænket, opstår der en større og større regulering af individets frihed.. bare se på hvor frie folk følte sig i de tidligere østlande og i hvor stor en del overvågningen var en direkte årsag til dette. Hvornår bliver frihedskæmpere til terrorister?

Mest paradoksalt af det hele, opstår så, når folk skyr sociale medier, computere, mv. for at værne om de rester af privatliv der er tilbage, og det i sig selv bliver en mistænkelig adfærd. Aaah, den fagre nye verden hvor vi alle er hinandens storebror..

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kære Robert Kroll.

Det er muligt, at du har ret mht. skatteunddragelse. Jeg har bare en forestilling om, at man langt fra har gjort de ting ad lovgivningsmæssig vej for at begrænse dette - og at viljen til at gøre det, heller ikke er til stede, desværre.

Og senest har vi jo nogle kæmpe skandaler, hvor SKAT af forskellige indtil nu uafklarede grunde ikke engang følger op på den skattesnyd, som faktisk KAN stoppe uden disse meget indgribende værktøjer.

Der skal være tale om endog MEGET grov skattesnyd, før jeg synes, at det kan berettige disse tiltag (måske aldrig, faktisk) - for jeg forestiller mig også, at de "snydere", som du beskriver, nok også vil kunne korrumpere denne type efterforskning på forskellig vis. De har jo råd til det.

Kunne man mon f.eks. finde på at bruge disse metoder overfor f.eks. Goldman Sachs? Nej vel?

Jeg vil gætte på, at det vil være meget få, man fanger på den måde i forhold til, hvor alvorligt det er for retsstat og retssikkerhed, at disse metoder bliver mere og mere udbredte.

Men ellers er jeg langt hen ad vejen enig med dig.

Hvis man vil have et indblik i hvordan en typisk skatte/svindelsag er skruet sam kan jeg anbefale:
”Det store containerkup” af journalist Lars Abild der handler om salget af 36.000 containere, der aldrig har eksisteret. Bogen afslører hårrejsende skandalehistorier om firmaer som Topdanmark, prominente erhvervsfolk og SKAT og afdækker hvordan småinvestorer er blevet snydt.

At overvåge potentielle skattesvindelere er en beskyttelse af både af borgere og samfund.

Anne-Marie Krogsbøll

Bill Atkins:

Det er helt afgjort meget vigtigt - men vil snifferprogrammer være en effektiv metode?
Jeg tvivler på, at man fanger de virkeligt store på den måde, for det forudsætter, at man faktisk har et ønske om at fange dem. Der viser dit eget eksempel jo desværre, at svindelen ofte går meget højt op - så højt, at forsøg på at afdække den bliver næsten umulige.

Og desværre vil helt uskyldige - dig og mig - jo også blive "sniffet". For hvis man på forhånd vidste, at de pågældende var skyldige, var der jo ingen grund til at sniffe. Så det vil ramme meget bredt, og være endnu en sten i privatlivets ligkiste.

Men bogen lyder interessant - den vil jeg nok læse - så kan det jo være, at jeg ombestemmer mig.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Anne_Marie ...de må da gerne sniffe mig. Det vil betyde at jeg nemmere kan agere ikke-interessant den dag jeg har brug for at gå undercover med min computertraffik. :-) ...jeg vil mene at de der køre krypteret eller anonymiseret har bragt sig selv i fokus.

Anne Eriksen, Hans Paulin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Bil:

:-)

De må absolut ikke sniffe mig....de ville ikke finde noget interessant, men jeg hører til dem, der mener, at grænsen om privatlivet er en forudsætning for et frit, i stedet for et totalitært samfund. Det gælder uanset om man har et højredrejet eller et venstredrejet styre - der må være en grænse mellem offentligt og privat.

Jeg regner ikke skatteunddragelse med til privatliv, men jeg har indtryk (fra diverse sager), at lovgivningen mere eller mindre er konstrueret med det formål, at visse gruppe højt på strå skal have mulighed for at flytte deres penge rundt i verden, uden at de havner i diverse statskasser.

Og jeg synes, at man skal starte der - rydde op i regler, der muliggør skattely etc. Lade være med at sælge Danmark til selskaber, som man på forhånd ved, snyder i skat (i følge mine og mange andres begreber - ikke juridisk, nødvendigvis) Sørge for, at SKAT har ressourcer og incitament til faktisk at fange de storsvindlere, som ligge lige for næsen af dem (eks. selskabsskatterefusioner til folk, som ikke har betalt selskabsskat.)

Man skal ikke ukritisk indføre mere og mere masseovervågning, som jeg synes, at man gør med disse tiltag, som jo oven i købet ikke er under parlamentarisk kontrol - ikke efter min opfattelse, i hvert fald.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie. Jeg er enig i, at lovgivning er midlet - og i, at pengemagten øjensynligt er hævet over loven (og overvågning) - men jeg er sådan indrettet, at det jeg, man, ikke kan forhindre - eksv. fordi "forhindringen" er baseret på hemmelige tjenesters løfter - det spilder jeg ikke meget krudt på. Der hælder jeg min fortrøstning til, at det vel er sådan, at hvis hemmelige tjenester i stigende grad er på kanten, ved fremskaffelse af beviser, så må domstolene skærpe kravene til dokumentationen af bevisernes tilvejebringelse. Men en anden ting er at der burde være meget mere offentlighed omkring de anklager der bliver rejst. Virkeligheden er desværre, at netop der anvender pengemagten deres mediemonopol til det yderste.

Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

@Bill Atkins

Sniffing er et emne for sig, sagerne skal behandles individuelt og kræver dommerkendelse, men masseovervågning er noget andet, hvor du for det første forlader dig på at staten ikke er mere tyrannisk end den er i Danmark, og for det andet at den heller aldrig bliver det.

Jeg har en bedre, og langt mere solidarisk strategi til dig, end at virke uinteressant, ved ikke at bruge kryptering, hvis du alligevel, som flertallet af os, ikke har noget at skjule.

Brug TOR. Det er nemt og brugervenligt, en browserpakke lige til at downloade og installere på alle styresystemer, og du opnår en række andre fordele, som jeg er (næsten) sikker på du kan skrive under på:
https://www.torproject.org/about/overview.html.en
https://www.torproject.org/about/torusers.html.en

Og af moralske grunde: Udbred det til dine venner og dit netværk at bruge det, om ikke altid, så jævnligt. Hvis alle er Spartacus, kan man ikke fange Spartacus uden at fange alle (en film der nok ikke var blevet til noget med datidens McCartyisme, hvis FBI havde haft de muligheder de har nu, og så ikke var obstrueret af et værktøj som TOR. https://en.wikipedia.org/wiki/Spartacus_(film)).

Da venter du ikke til de kommer efter dig, for nu lidt melodramatisk at referere til Martin Niemöller (https://en.wikipedia.org/wiki/First_they_came_...), men er solidarisk med folk i de stater der kæmper for frihed i stater der er langt mere udsat, end vi er i vores lille smørhul, uden at du egentligt risikerer noget, samtidig med at du bidrager til at forhindre den glidebane den vestlige verden er ude på i terrorens navn. Staten bliver først rigtigt åbenlyst suspekt når den forbyder sine borgere, at kommunikere, når staten ikke kan lytte med.

Det er andet end snak, men noget der rent faktisk nytter noget.

Bjarne Andersen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

I spørgsmålet om undgåelse af skattely for i hvert fald mulitnationale virksomheder: Udover at sniffing sandsynligvis ville blive opfattet som industrispinage, er der jo ikke tale om, at årsagen er hemmelig kommunikation, men derimod udnyttelse af lovlige, eller i hvert fald gråzone-lovlige huller i den internationale skattelovgivning.

Lovgivning der blev kreeret i 1920'erne, på et tidspunkt hvor man ikke kunne forudse hvor udbredt transferpricing ville blive. De rådgivende revisorer der udfører dette arbejde ser sig som samfundets støtter, og vil hævde at de er moralsk forpligtede til at minimere deres klienters skat, indenfor lovens rammer.

Så længe reglerne er baseret på princippet om transfer pricing, og en hær af rådgivende revisorer og jurister kan gøre det helt overvældende svært, i praksis umuligt, for enkeltstaternes skattemyndigheder at løfte bevisbyrden, sker der ikke nogen bedring.

Men løsningen ligger ligefor, og har været anvendt mange år internt i USA mellem de enkelte stater, og er således et velafprøvet koncept. Det er ikke fejlfrit, men det er så langt, langt bedre, end den nuværende situation, og eftersom det allerede er i anvendelse i USA får mange dommedagsprofeter svært ved at skyde det ned som utopisk.

Det forklares godt i denne artikel, og under linket til artiklen (som jeg dog vil opfordre til at læse i sin fulde længde) har jeg klippet den vigtigste pointe ind.:

http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/oct/11/inequality-will-con...

"
The good news is that corporate tax avoidance has a solution that is technically simple, proved to be effective and requires little international cooperation. Instead of taxing the subsidiaries of multinational groups as if they were separate entities, corporations should be taxed on their consolidated global profits.

Apple made $50bn in profits globally last year: this figure is known and hard to manipulate; it is the right starting point. We then need to find a way to allocate profits to each country. One easy way is to allocate profits proportionally to where sales are made. Let’s imagine that Apple made 10% of its sales in the United Kingdom. Therefore, 10% of its global profits, or $5bn, would be taxable in the UK.

Advertisement

Corporations can move their profits all over the world, but they can’t move their customers: they are in the US, the UK or Germany, not in Bermuda. That’s the beauty of the reformed corporate tax system, known as formula apportionment, that I’m supporting.

Is this idle fantasy? Not at all: this is exactly how US states tax US companies with activities across the country.

Profits within the United States are apportioned to California or New Jersey based on the share of US sales made in these states. In this way, a corporation can’t claim that its profits were all made in tiny Delaware (population 935,000), where the corporate tax rate is 0%.

No tax system is perfect and America’s is no exception. However, it has been in place for decades, has a reasonably good track record and no one would ever imagine abandoning it in favour of the international transfer pricing model supported by the OECD.

Extending the US system to the international stage would make it impossible for Bermuda or Luxembourg to steal the tax bases of countries where economic activity actually takes place.

How do we get there? The UK could tomorrow unilaterally decide to tax multinational firms using an apportionment formula, without asking permission from anyone. The relevant information already exists: we know the global profits and sales of firms and it is easy to track the location of their sales. In that sense, corporate tax reform does not require a great deal of international co-operation."

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Søren Bro: Stasi havde ikke behov for det omtalte værktøj, hvis indsigt i privatlivet er overvurderet. Hvorfor ignoreres de aspekter af de fleste menneskers privatliv, som elektronik ikke bruges til? Bl.a. fortæller tastaturtryk ikke, hvem jeg møder på gaden, hvilket tøj jeg har på, hvad jeg skal have at spise til aften, eller hvor ofte jeg piller næse.

Stasi brugte fortrinsvis metoder, der ignoreres i danske debatter om overvågning, herunder især informanter. Det er lidt tankevækkende, at netop mulige informanter ignoreres, mens internettet udpeges som en trussel i nutidige debatter om overvågning. Det minder meget om indirekte støtte til måden, Stasi og andre totalitære staters myndigheder fungerer på. Når internettet i almindelighed og sociale medier i særdeleshed udpeges som trusler, reduceres befolkningens muligheder for kommunikation og informationssøgning til de medier og kilder, staten støtter.

Børge Rahbech Jensen: Det er vel naturligt, at de muligheder, der i højere og højere grad bliver tilgængelige for både offentlige myndigheder, private firmaer og enkeltpersoner, i takt med at teknologierne bliver mere udbredte og mindre resourcekrævende er interessante. Fysisk overvågning, kræver alt andet lige større menneskelige resourcer.

Men om vi snakker elektronisk, eller mere "traditionel" overvågning, så er argumenterne jo langt hen ad vejen de samme, både for og imod. Forskellen ligger primært i synligheden og viden om mulighederne. Med frygten som primært værktøj, er mange af de forsvar for det enkelte menneskes frihed og ret til et privatliv stille og roligt blevet fjernet. Imens at vi i højere og højere grad frivilligt(om end ofte ubevidst) bidrager til mulighederne for overvågning og begrænsninger på vores privatliv.