Myndigheder mørklægger brug af terrorbeføjelse

Danske myndigheder enten kan eller vil ikke oplyse, hvor tit en yderst kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt af politiet og Politiets Efterretningstjeneste. Jurister kritiserer den manglende åbenhed og kalder indgrebet ’meget intensivt’
artikelny_dataovervagning5_f_0.jpg
iBureauet/Mia Mottelson
16. oktober 2015

En række myndigheder er enten ikke i stand til eller vil ikke oplyse, hvor ofte en særdeles kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt.

Der er tale om såkaldt dataaflæsning, som siden 2002 har givet både politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at installere skjulte ’sniffer’-programmer på mistænktes computere.

Et sniffer-program gør det eksempelvis muligt at aflæse, hvad den mistænkte taster på tastaturet, uden at den mistænkte er klar over det. Det bliver dermed muligt for myndighederne at få adgang til den mistænktes kommunikation og brug af computeren generelt.

Anvendelsen af terrorbeføjelsen er blevet aktuel, efter Information har afdækket, at politiet har købt et nyt overvågningssystem fra firmaet Hacking Team, som netop kan foretage denne type overvågning. Men Rigspolitiet, de lokale politikredse, Rigsadvokaten og Justitsministeriet afviser at være i stand til at oplyse, hvor ofte denne beføjelse bliver brugt – selv om det kræver en dommerkendelse, hvis beføjelsen skal tages i brug. Det står desuden i modsætning til, at der hvert år bliver offentliggjort statistik om antallet af telefonaflytninger, og at der også er publiceret statistik om såkaldte hemmelige ransagninger.

Når langt ind i privatlivet

»Den manglende åbenhed på dette område begrundes rutinemæssigt med hensynet til hemmeligholdelse af arbejdsmetoder eller med mangel på ressourcer, og ingen af disse forklaringer forekommer særligt overbevisende,« siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, der tilføjer:

»Det hæmmer en oplyst bedømmelse af regler og praksis, at der savnes tilgængelig statistik om de straffeprocessuelle tvangsindgreb. Sådanne oplysninger er forgæves blevet efterspurgt mange gange til både forskning og i den retspolitiske debat.«

Gorm Toftegaard Nielsen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet, har som en af de få i Danmark beskæftiget sig akademisk med dataaflæsning.

»Det er et meget intensivt indgreb. Man når meget langt ind i privatlivet. Det er en helt anden indtrængen, end når man i gamle dage åbnede breve og dermed brød brevhemmeligheden. Du får nærmest en hel profil af en person med dette indgreb,« siger han og tilføjer: »I et demokrati vil det være rimeligt, hvis i hvert fald Folketingets Retsudvalg fik oplysninger om, hvor ofte dataaflæsning bliver brugt.«

Information har spurgt samtlige relevante myndigheder for at få svar på spørgsmålet om, hvor ofte dataaflæsning anvendes. Hos Rigspolitiet henviser man i et svar på en aktindsigt til Rigsadvokaten angående dette spørgsmål. Men Rigsadvokaten oplyser, at myndigheden ikke har statistik på området.

De lokale politikredse, som Information alle har søgt aktindsigt hos, svarer langt overvejende, at kredsene ikke er i besiddelse af valide statistiske data om, hvor ofte dataaflæsning bliver brugt. Tidligere har Folketinget også fået at vide, at det ikke vil være muligt at oplyse, hvor mange gange politiet har brugt dataaflæsning uden en »ressourcekrævende, manuel optælling i de enkelte politikredse«.

Ofte brugt

Et mindretal af politikredsene har over for Information dog været i stand til at identificere enkelte sager, hvor dataaflæsning har været anvendt. Det er eksempelvis sket ved at spørge kolleger, hvorvidt de kan huske brug af beføjelsen. Information har også søgt aktindsigt hos Justitsministeriet og Rigspolitiet for at undersøge, om myndighederne er i besiddelse af statistik om anvendelsen af terrorbeføjelsen. Men det har myndighederne ikke kunnet finde. I et brev fra 2007, som Information har fået aktindsigt i, skriver Rigspolitiet dog til en tysk kontakt, at de har meget lidt erfaring på området – »et par sager om året«.

I en offentlig redegørelse fra 2011 udarbejdet af Justitsministeriet oplyser PET imidlertid, at tjenesten bruger dataaflæsning i »mange tilfælde« og anser det for et »særdeles nyttigt efterforskningsmiddel«. PET nægter dog i dag at oplyse, præcis hvor ofte tjenesten bruger dataaflæsning.

»Det skyldes, at vi derved afslører dele af vores kapacitet og arbejdsmetoder,« skriver en pressemedarbejder fra PET til Information.

Terror og narko

Dataaflæsning blev introduceret i Danmark, efter fire passagerfly blev kapret af terrorister og tre af dem fløjet ind i World Trade Center og Pentagon-bygningen i USA i september 2001. Beføjelsen blev givet til politiet og PET som en del af den første terrorpakke, der blev vedtaget året efter angrebene mod USA af den daværende VK-regering samt blandt andet Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Dengang sagde den daværende justitsminister Lene Espersen (K) i Folketinget:

»Der er ingen tvivl om, at verden er forandret. At det, der skete den 11. september sidste år, hvor terrorister brugte passagerfly som mordvåben og uskyldige passagerer som gidsler til at slå tusindvis af mennesker ihjel med, har forandret vores syn på, hvad der er nødvendigt, og hvilke redskaber der skal tages i brug for at bekæmpe terrorisme.«

Dataaflæsning er da også senere blevet brugt i terrorsager i Danmark. Både i Glasvej-sagen og Vollsmose-sagen har PET oplyst.

Men selv om dataaflæsning blev indført som et redskab til bekæmpelse af terrorisme, kan det også fuldt lovligt anvendes i sager om andre typer af kriminalitet. Det skete eksempelvis fredag den 27. august 2010 ved et retsmøde i Kolding i en sag om efterforskning af narkokriminalitet. Fem minutter, efter retsmødet begyndte, blev dørene lukket for tilhørere af hensyn til den fremtidige efterforskning. En politifuldmægtig, der repræsenterede anklagemyndigheden, ville have tilladelse til, at politiet kunne foretage en lang række efterforskningsskridt, der involverede overvågning af en mistænkt. Blandt andet ville anklagemyndigheden have en tilladelse til at foretage såkaldt dataaflæsning. Det giver som nævnt politiet ret til at installere skjulte ’sniffer’-programmer på mistænktes computere, som gør det muligt for politiet at aflæse, hvad den mistænkte trykker på tastaturet, uden at personen er klar over det.

Retten i Kolding gav politiet lov til at foretage alle de indgreb, de ønskede. Mistankegrundlaget, der retfærdiggjorde overvågningen, byggede delvist på »en række anonyme kildeoplysninger« og tidligere teleaflytninger.

Den mistænktes beskikkede advokat, der på grund af sagens natur ikke var i kontakt med den mistænkte, havde ingen kommentarer til politiets ønske om at foretage dataaflæsning af computere i den mistænktes hjem. Retten gav desuden tilladelse til at foretage dataaflæsning, selv om Sydøstjyllands Politi oplyste, at politiet ikke var »bekendt med, hvilke konkrete computere der er opstillet på adressen«. Senere blev den mistænkte idømt 10 års fængsel.

Omgå kryptering

Information har også søgt aktindsigt hos Justitsministeriet og Rigspolitiet i dokumenter, der eventuelt kan sige noget om, hvordan terrorbeføjelsen bliver brugt. Rigspolitiet har givet aktindsigt i få dokumenter, men i et af dokumenterne fremgår en mailkorrespondance fra 2011, hvor afsenderen er en kriminalassistent fra Østjyllands Politi, som arbejder med organiseret kriminalitet. Kriminalassistenten beskriver en konkret efterforskning, hvor der blev overvejet, hvilke typer af såkaldte indgreb i meddelelseshemmeligheden, politiet ville bruge i forbindelse med efterforskningen.

»Jeg var ikke i tvivl om, at dataaflæsningen ville være det bedste,« skriver kriminalassistenten. Det skulle ifølge kriminalassistenten blandt andet ses i lyset af, at kommunikation på internettet foregår over blandt andet krypterede chatprogrammer. Kryptering består i at transformere data – eksempelvis en chatbesked – til en form, som er ulæselig for alle, der ikke har en hemmelig nøgle, der kan dekryptere data. Formålet er at holde oplysninger skjult for alle dem, som ikke bør få kendskab til oplysningerne.

Kriminalassistenten skriver også, at der i den efterfølgende efterforskning kom »mange brugbare information fra mistænktes computer«. Senere står der om indgrebet: »Der har til tider været oplysninger af afgørende karakter for efterforskningen«.

Venstre ville åbenhed

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), der er forhenværende retsordfører for Venstre, har tidligere forsøgt at få svar på, hvor ofte politiet og PET har anvendt dataaflæsning. Det skete i forbindelse med, at netmediet Version2 satte fokus på den manglende åbenhed. Karsten Lauritzen ville også vide, hvor mange gange det havde resulteret i sigtelser at bruge beføjelsen. Dengang fik Folketinget dog kun at vide, at det ville kræve »en ressourcekrævende, manuel optælling i de enkelte politikredse«. Og i forhold til PET henviste Justitsministeriet blot til, at tjenesten tidligere har oplyst, at den »har anvendt og anvender fortsat dataaflæsning i mange tilfælde«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Karsten Lauritzen, da han er på ferie. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V), da han befinder sig i USA.

Regeringen kan vælge at give statistiske oplysninger om PET’s virksomhed til Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne. Udvalgets medlemmer er imidlertid pålagt tavshedspligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvornår må politiet bruge terrorbeføjelsen

For at udføre dataaflæsning skal politiet og Politiets Efterretningstjeneste som udgangspunkt have en retskendelse fra en domstol. Blandt kravene for at få en retskendelse er følgende:

Indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller terror.

Kilde: Justitsministeriet

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Thomas Tanghus
    Thomas Tanghus
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Niels Erik Nielsen
    Niels Erik Nielsen
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Thomas Tanghus, Benno Hansen, Anne Eriksen, Gert Romme, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, lars abildgaard, Niels Erik Nielsen, Peter Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Bro

Stasi ville have elsket det program.

Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Peter Hansen, Peter Tagesen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Der vil utvivlsomt blive flere 'terrorister' - men et godt spørgsmål kunne måske være hvem som skaber dem?

Thomas Tanghus, Janus Agerbo, Peter Hansen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er vel OK, at man bruger metoden til at gøre livet "surt" for terrorister, narkohandlere, svindlere, skattesnydere o s v -forudsat der forinden eller umiddelbart efter" snifferiet's" påbegyndelse foreligger en dommerkendelse .

Og hvis man "reklamerer" vidt og bredt med metoden, så bliver den vel i tilsvarende grad mindre nyttig al den stund, de mere intelligente kriminelle vel så finder nogle operative metoder, der er mindre risikable.

Bekymringen er snarere, om usympatiske private operatører kan få fat i dette fine sniffer værktøj ?

- når en avis som den nu lukkede News of the World brugte hacking metoder i sin journalistik, når Se og Hør brugte sin "tys tys" kilde , er der så grænser for hvad man kan forvente ?

Der er mange usympatiske årsager til at nogen kan ønske at anskaffe et sniffer værktøj - hvordan beskytter vi os som samfund mod denne fare ?

Brugerbillede for Gert Romme

Måske kan man ikke fremlægge disse oplysninger. For hvis man spoler tiden lidt tilbage, så ved man, at danske efterretningstjenester egentlig kun er lokale filialer af britiske Secret Intelligence Service (SIS), der igen arbejder meget tæt sammen med USA´s efterretningstjenester; NSA og DIA.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Er det ikke lidt overkill i forhold til skattesvindlere? Burde de ikke kunne afsløres tilstrækkeligt via bedre kontroller og indsats mod skattely?

Og når man kombinerer ovenstående, om den fuldstændigt manglende demokratiske kontrol med disse teknologier, med denne nyhed:
"http://www.version2.dk/artikel/hitachi-chefudvikler-om-it-system-til-for..."
- ja, så er spørgsmålet vel, om ikke privatliv, menneskerettigheder og demokrati allerede ER uddøde dyrearter?

Brugerbillede for Bill Atkins

Skatte- og finanssvindel i bank- og spekulantkredse, nationalt og internationalt, er særdeles ressourcetunge sager hvor myndighedernes arbejde konstant forsøges afsporet ved hjælp af alt fra nepotisme, korruption, trusler til økonomisk undergravning. Overvågningen af pengestrømmene i et demokratisk samfund er en særdeles samfundsvigtig opgave.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Anne-Marie Krogsbøll.

Skatteunddragelse på "højt niveau" sker med bistand af dygtige jurister og revisorer samt diverse pengeinstituter , fonde m v - og var der ikke noget med, at Luxembourg tilbød andre landes virksomheder bistand til at "lette skatten"mod at lade sig "mildt beskatte" i Luxembourg ? Det er nok nødvendigt at gøre noget ekstraordinært, hvis man vil have fat i de "store fisk".

Og i øvrigt - snifferværktøjet kan i kriminelle hænder vel søges placeret for at tappe oplysninger ud af myndigheder, banker, for at drive industrspionage o s v - så HOVEDPROBLEMET er, om der er nogen dansk myndighed, som aktivt er ude på nettet for at beskytte os mod kriminelle sniffere , hackere m v ?

(De mennesker, der har udviklet eller arbejder med sniffer værktøjet og andre finurligheder, skifter også job af og til , og de tager deres viden med til deres nye arbejdspladser - så der sker en ubønhørlig "videndeling" , og efterhånden kommer sniffer væktøjet og andre værktøjer således i flere og fleres hænder.)

Brugerbillede for Dan A

At de lyssky dele af den danske stat, ikke ønsker at være åbne omkring deres metoder og omfanget af brugen af dem, kan vel ikke komme som en større overraskelse, end når andre lyssky organisationer og individer prøver at undgå det. Det sørgelige og skræmmende er så at de politikere, medier og retsinstanser, der skulle sørge for en vis grad af åbenhed omkring dette, langt hen ad vejen virker ligeså uvillige og bange for åbenhed.

I takt med at privatlivet bliver indskrænket, opstår der en større og større regulering af individets frihed.. bare se på hvor frie folk følte sig i de tidligere østlande og i hvor stor en del overvågningen var en direkte årsag til dette. Hvornår bliver frihedskæmpere til terrorister?

Mest paradoksalt af det hele, opstår så, når folk skyr sociale medier, computere, mv. for at værne om de rester af privatliv der er tilbage, og det i sig selv bliver en mistænkelig adfærd. Aaah, den fagre nye verden hvor vi alle er hinandens storebror..

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Kære Robert Kroll.

Det er muligt, at du har ret mht. skatteunddragelse. Jeg har bare en forestilling om, at man langt fra har gjort de ting ad lovgivningsmæssig vej for at begrænse dette - og at viljen til at gøre det, heller ikke er til stede, desværre.

Og senest har vi jo nogle kæmpe skandaler, hvor SKAT af forskellige indtil nu uafklarede grunde ikke engang følger op på den skattesnyd, som faktisk KAN stoppe uden disse meget indgribende værktøjer.

Der skal være tale om endog MEGET grov skattesnyd, før jeg synes, at det kan berettige disse tiltag (måske aldrig, faktisk) - for jeg forestiller mig også, at de "snydere", som du beskriver, nok også vil kunne korrumpere denne type efterforskning på forskellig vis. De har jo råd til det.

Kunne man mon f.eks. finde på at bruge disse metoder overfor f.eks. Goldman Sachs? Nej vel?

Jeg vil gætte på, at det vil være meget få, man fanger på den måde i forhold til, hvor alvorligt det er for retsstat og retssikkerhed, at disse metoder bliver mere og mere udbredte.

Men ellers er jeg langt hen ad vejen enig med dig.

Brugerbillede for Bill Atkins

Hvis man vil have et indblik i hvordan en typisk skatte/svindelsag er skruet sam kan jeg anbefale:
”Det store containerkup” af journalist Lars Abild der handler om salget af 36.000 containere, der aldrig har eksisteret. Bogen afslører hårrejsende skandalehistorier om firmaer som Topdanmark, prominente erhvervsfolk og SKAT og afdækker hvordan småinvestorer er blevet snydt.

At overvåge potentielle skattesvindelere er en beskyttelse af både af borgere og samfund.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Bill Atkins:

Det er helt afgjort meget vigtigt - men vil snifferprogrammer være en effektiv metode?
Jeg tvivler på, at man fanger de virkeligt store på den måde, for det forudsætter, at man faktisk har et ønske om at fange dem. Der viser dit eget eksempel jo desværre, at svindelen ofte går meget højt op - så højt, at forsøg på at afdække den bliver næsten umulige.

Og desværre vil helt uskyldige - dig og mig - jo også blive "sniffet". For hvis man på forhånd vidste, at de pågældende var skyldige, var der jo ingen grund til at sniffe. Så det vil ramme meget bredt, og være endnu en sten i privatlivets ligkiste.

Men bogen lyder interessant - den vil jeg nok læse - så kan det jo være, at jeg ombestemmer mig.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Anne_Marie ...de må da gerne sniffe mig. Det vil betyde at jeg nemmere kan agere ikke-interessant den dag jeg har brug for at gå undercover med min computertraffik. :-) ...jeg vil mene at de der køre krypteret eller anonymiseret har bragt sig selv i fokus.

Anne Eriksen, Hans Paulin og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Bil:

:-)

De må absolut ikke sniffe mig....de ville ikke finde noget interessant, men jeg hører til dem, der mener, at grænsen om privatlivet er en forudsætning for et frit, i stedet for et totalitært samfund. Det gælder uanset om man har et højredrejet eller et venstredrejet styre - der må være en grænse mellem offentligt og privat.

Jeg regner ikke skatteunddragelse med til privatliv, men jeg har indtryk (fra diverse sager), at lovgivningen mere eller mindre er konstrueret med det formål, at visse gruppe højt på strå skal have mulighed for at flytte deres penge rundt i verden, uden at de havner i diverse statskasser.

Og jeg synes, at man skal starte der - rydde op i regler, der muliggør skattely etc. Lade være med at sælge Danmark til selskaber, som man på forhånd ved, snyder i skat (i følge mine og mange andres begreber - ikke juridisk, nødvendigvis) Sørge for, at SKAT har ressourcer og incitament til faktisk at fange de storsvindlere, som ligge lige for næsen af dem (eks. selskabsskatterefusioner til folk, som ikke har betalt selskabsskat.)

Man skal ikke ukritisk indføre mere og mere masseovervågning, som jeg synes, at man gør med disse tiltag, som jo oven i købet ikke er under parlamentarisk kontrol - ikke efter min opfattelse, i hvert fald.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Anne-Marie. Jeg er enig i, at lovgivning er midlet - og i, at pengemagten øjensynligt er hævet over loven (og overvågning) - men jeg er sådan indrettet, at det jeg, man, ikke kan forhindre - eksv. fordi "forhindringen" er baseret på hemmelige tjenesters løfter - det spilder jeg ikke meget krudt på. Der hælder jeg min fortrøstning til, at det vel er sådan, at hvis hemmelige tjenester i stigende grad er på kanten, ved fremskaffelse af beviser, så må domstolene skærpe kravene til dokumentationen af bevisernes tilvejebringelse. Men en anden ting er at der burde være meget mere offentlighed omkring de anklager der bliver rejst. Virkeligheden er desværre, at netop der anvender pengemagten deres mediemonopol til det yderste.

Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Smith
Jonathan Smith

@Bill Atkins

Sniffing er et emne for sig, sagerne skal behandles individuelt og kræver dommerkendelse, men masseovervågning er noget andet, hvor du for det første forlader dig på at staten ikke er mere tyrannisk end den er i Danmark, og for det andet at den heller aldrig bliver det.

Jeg har en bedre, og langt mere solidarisk strategi til dig, end at virke uinteressant, ved ikke at bruge kryptering, hvis du alligevel, som flertallet af os, ikke har noget at skjule.

Brug TOR. Det er nemt og brugervenligt, en browserpakke lige til at downloade og installere på alle styresystemer, og du opnår en række andre fordele, som jeg er (næsten) sikker på du kan skrive under på:
https://www.torproject.org/about/overview.html.en
https://www.torproject.org/about/torusers.html.en

Og af moralske grunde: Udbred det til dine venner og dit netværk at bruge det, om ikke altid, så jævnligt. Hvis alle er Spartacus, kan man ikke fange Spartacus uden at fange alle (en film der nok ikke var blevet til noget med datidens McCartyisme, hvis FBI havde haft de muligheder de har nu, og så ikke var obstrueret af et værktøj som TOR. https://en.wikipedia.org/wiki/Spartacus_(film)).

Da venter du ikke til de kommer efter dig, for nu lidt melodramatisk at referere til Martin Niemöller (https://en.wikipedia.org/wiki/First_they_came_...), men er solidarisk med folk i de stater der kæmper for frihed i stater der er langt mere udsat, end vi er i vores lille smørhul, uden at du egentligt risikerer noget, samtidig med at du bidrager til at forhindre den glidebane den vestlige verden er ude på i terrorens navn. Staten bliver først rigtigt åbenlyst suspekt når den forbyder sine borgere, at kommunikere, når staten ikke kan lytte med.

Det er andet end snak, men noget der rent faktisk nytter noget.

Bjarne Andersen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Smith
Jonathan Smith

I spørgsmålet om undgåelse af skattely for i hvert fald mulitnationale virksomheder: Udover at sniffing sandsynligvis ville blive opfattet som industrispinage, er der jo ikke tale om, at årsagen er hemmelig kommunikation, men derimod udnyttelse af lovlige, eller i hvert fald gråzone-lovlige huller i den internationale skattelovgivning.

Lovgivning der blev kreeret i 1920'erne, på et tidspunkt hvor man ikke kunne forudse hvor udbredt transferpricing ville blive. De rådgivende revisorer der udfører dette arbejde ser sig som samfundets støtter, og vil hævde at de er moralsk forpligtede til at minimere deres klienters skat, indenfor lovens rammer.

Så længe reglerne er baseret på princippet om transfer pricing, og en hær af rådgivende revisorer og jurister kan gøre det helt overvældende svært, i praksis umuligt, for enkeltstaternes skattemyndigheder at løfte bevisbyrden, sker der ikke nogen bedring.

Men løsningen ligger ligefor, og har været anvendt mange år internt i USA mellem de enkelte stater, og er således et velafprøvet koncept. Det er ikke fejlfrit, men det er så langt, langt bedre, end den nuværende situation, og eftersom det allerede er i anvendelse i USA får mange dommedagsprofeter svært ved at skyde det ned som utopisk.

Det forklares godt i denne artikel, og under linket til artiklen (som jeg dog vil opfordre til at læse i sin fulde længde) har jeg klippet den vigtigste pointe ind.:

http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/oct/11/inequality-will-con...

"
The good news is that corporate tax avoidance has a solution that is technically simple, proved to be effective and requires little international cooperation. Instead of taxing the subsidiaries of multinational groups as if they were separate entities, corporations should be taxed on their consolidated global profits.

Apple made $50bn in profits globally last year: this figure is known and hard to manipulate; it is the right starting point. We then need to find a way to allocate profits to each country. One easy way is to allocate profits proportionally to where sales are made. Let’s imagine that Apple made 10% of its sales in the United Kingdom. Therefore, 10% of its global profits, or $5bn, would be taxable in the UK.

Advertisement

Corporations can move their profits all over the world, but they can’t move their customers: they are in the US, the UK or Germany, not in Bermuda. That’s the beauty of the reformed corporate tax system, known as formula apportionment, that I’m supporting.

Is this idle fantasy? Not at all: this is exactly how US states tax US companies with activities across the country.

Profits within the United States are apportioned to California or New Jersey based on the share of US sales made in these states. In this way, a corporation can’t claim that its profits were all made in tiny Delaware (population 935,000), where the corporate tax rate is 0%.

No tax system is perfect and America’s is no exception. However, it has been in place for decades, has a reasonably good track record and no one would ever imagine abandoning it in favour of the international transfer pricing model supported by the OECD.

Extending the US system to the international stage would make it impossible for Bermuda or Luxembourg to steal the tax bases of countries where economic activity actually takes place.

How do we get there? The UK could tomorrow unilaterally decide to tax multinational firms using an apportionment formula, without asking permission from anyone. The relevant information already exists: we know the global profits and sales of firms and it is easy to track the location of their sales. In that sense, corporate tax reform does not require a great deal of international co-operation."

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Søren Bro: Stasi havde ikke behov for det omtalte værktøj, hvis indsigt i privatlivet er overvurderet. Hvorfor ignoreres de aspekter af de fleste menneskers privatliv, som elektronik ikke bruges til? Bl.a. fortæller tastaturtryk ikke, hvem jeg møder på gaden, hvilket tøj jeg har på, hvad jeg skal have at spise til aften, eller hvor ofte jeg piller næse.

Stasi brugte fortrinsvis metoder, der ignoreres i danske debatter om overvågning, herunder især informanter. Det er lidt tankevækkende, at netop mulige informanter ignoreres, mens internettet udpeges som en trussel i nutidige debatter om overvågning. Det minder meget om indirekte støtte til måden, Stasi og andre totalitære staters myndigheder fungerer på. Når internettet i almindelighed og sociale medier i særdeleshed udpeges som trusler, reduceres befolkningens muligheder for kommunikation og informationssøgning til de medier og kilder, staten støtter.

Brugerbillede for Dan A

Børge Rahbech Jensen: Det er vel naturligt, at de muligheder, der i højere og højere grad bliver tilgængelige for både offentlige myndigheder, private firmaer og enkeltpersoner, i takt med at teknologierne bliver mere udbredte og mindre resourcekrævende er interessante. Fysisk overvågning, kræver alt andet lige større menneskelige resourcer.

Men om vi snakker elektronisk, eller mere "traditionel" overvågning, så er argumenterne jo langt hen ad vejen de samme, både for og imod. Forskellen ligger primært i synligheden og viden om mulighederne. Med frygten som primært værktøj, er mange af de forsvar for det enkelte menneskes frihed og ret til et privatliv stille og roligt blevet fjernet. Imens at vi i højere og højere grad frivilligt(om end ofte ubevidst) bidrager til mulighederne for overvågning og begrænsninger på vores privatliv.